Give Away

to måneder

PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucket
Dette indlæg skal lige sparkes igang med en undskyldning. En undskyldning for at jeg tillader mig at nævne jul 2 måneder inden. Jeg ved det godt, det er pisse dårlig stil. Nå men så er det sagt. Endnu engang undskyld:)

Sagen er den at der i dag er 2 måneder til jul. Jeg er hende som går ned i mit supermarked i starten af oktober en solrig søndag for at købe mig lidt af det jeg mangler til køleskabet, for at opdage en hel afdeling med fucking julepynt og derefter storme ud af butikken i raseri. På vej ud indser jeg at jeg stadig mangler mælk og brød og at det jo altså ikke er de ansattes skyld alligevel. Jeg går med gru igennem den glitrende afdeling med julepynt og kugler, julenisser, marcipan og pis og lort og glitter og glimmer. Helt ærligt? 3 måneder inden jul? Er det nu også nødvendigt? Jeg får total kvalme af det, og det pisser mig faktisk lidt af. Det er jo klart for at tjene penge, men hvem i deres vildeste fantasi køber fucking kravlenisser når solen skinner udenfor? Fandeme ikke mig.

Men al den jul der har pyntet butikkerne den seneste månedstid har ikke desto mindre fået mig til at tænke på jul. For hvad fanden skal jeg gøre juleaften? De sidste mange år har min jul været tilbragt med ekskæresten. Vi havde vores helt egne traditioner: december måned startede med at jeg tændte lidt flere fine lys end vi plejede at gøre, hængte lidt kugler op i vinduerne som Ono derefter ville pille ned om natten og lege med henover gulvet. En fast tradition var at vi skulle bruge vores juleferiedage på at se en serie, nøgne, fra eftermiddag indtil vi ikke kunne holde os vågne mere om natten. Vores første december måned var det friends som det lykkedes os at se alle 10 sæsoner af. Med tiden blev traditionen opgraderet til at se det med undertøj da vores genboer måske ville undre sig over 2 nøgne mennesker foran tv’et hver dag. Derudover skulle vi se the nightmare before christmas på juleaftensdag, hvert år. Jeg havde lavet en julekalender til ekskæreste som jeg havde brugt lang tid på at pakke ind og gøre fin så jeg kunne overraske ham med en gave hver dag. Jeg var altid mere ivrig end han var så hvis jeg vidste der gemte sig en rigtig god gave til d. 15 og måneden lige var startet sitrede det helt i mig. Han overraskede mig i løbet af december med julehjerter som er min yndlings julesnack. Han drak glögg hver dag. Jeg lavede kandiserede æbler som vi spiste til alle vores yndlingsfilm. Ono fik altid en fin lille rød sløjfe på med en klokke i, som han selvfølgelig rev hurtigt af og brugte som legetøj. Når julen så nærmede sig tog vi op til hans familie hvor vi holdt juleaften sammen. Vi dansede om juletræet, gav og fik gaver og spiste god mad og dessert til langt ud på natten.

Vi gik ud i sneen og legede sneboldkampe med hans lillesøster, legede med stjernekastere under den smukke nattehimmel og gik lange ture i den isnende kulde. Vi tog lange skumbad, drak varm kakao med skumfiduser og havde uldsokker på. Og nu er det gået op for mig, at ekskæreste var min jul. Jeg har så mange minder og oplevelser og traditioner med ham at det bliver underligt at starte december måned uden en at give pakkekaldender, uden the nightmare before christmas og alt det vi plejede at gøre sammen.

Min familie er meget splittet op, og folk holder derfor jul i alle retninger. De fleste går ikke meget op i det. Misforstå mig nu ikke, jeg har haft jul hvert år siden jeg var lille, men det er ikke min allervigtigste tradition og derfor heller ikke noget vi som sådan dyrker i vores familie. Så i år ved jeg virkelig ikke hvad jeg skal. Jeg spurgte min mor som svarede at fordi ingen af os går særlig meget op i det tager hende og kæresten muligvis på en lille tur, rejse eller noget. Min storebror holder jul med hans kærestes familie og min lillebror kunne jeg forestille mig holder det med sin kæreste. Så nu er spørgsmålet, hvad skal jeg gøre? Er jeg hende der slægter mig på en eller anden som forbarmer sig over mig? Jeg har ikke lyst til at sidde og være lidt nedtrykt juleaften med nogen som har lidt ondt af mig, der er jo ikke noget at have ondt af. Eller skal jeg være hende der holder sin første jul alene, med pizza, rødvin og film. Måske også et par tørklæder så jeg kan sørge i fred over det jeg mistede. Er det nu jeg skal total ’embrace’ min første jul som single?

Jeg har været meget i tvivl. Jeg ved at folk vil få ondt af mig hvis jeg skal sidde alene hjemme og spise pizza. Her ville jeg have skrevet ‘men jeg har jo også Ono’ fordi det kunne lyde lidt sødt, og inden jeg fik det skrevet gik det op for mig at det gjorde det hele endnu mere sørgeligt. Nå men jeg har faktisk tænkt meget over det på det sidste. Det her bliver en helt anderledes december, en helt anderledes jul. Jeg har tænkt meget på det med at være alene, og min frygt er at jeg vil komme til at sidde og tænke på ekskæreste hele aftenen og tillægge ham nogle følelser som egentlig ikke er reelle men som kommer af savn og ensomhed måske.

Så jeg tog en beslutning; jeg vil være frivillig juleaften. Hvis denne jul skal være anderledes end alle de andre, i hvertfald de sidste mange år, hvorfor så ikke gøre noget rigtig godt for nogen andre? Dem som ikke har mulighed for at holde jul. Så jeg har skrevet til alle kirker og steder der stadig mangler frivillige og venter nu på svar. Det føles rigtig godt faktisk.

Kan I huske jeg i starten af mit brud med ekskæresten skrev at 2012 var mit år? I følge mit kinesiske stjernetegn er det. Og at jeg skal overskride alle grænser alene som før var noget jeg gjorde med ekskæreste? Nu ved jeg hvorfor i år er mit år. I år var året hvor jeg blev slået op med og oplevede større sorg end noget jeg har prøvet før. I år var der jeg gik igennem duften af forår med et knust hjerte, ind i sommervarmen med savn i kroppen, ud i efterårets smukke orange blade og minder om gåture hånd i hånd, for til sidst at slutte af med vinteren i den smukke glimtende sne alene. I år var året hvor jeg for første gang i mange år, skulle have fødselsdag uden morgensang på sengen og forkælelse og kys hele dagen. Det var året hvor jeg satte min lejlighed til salg, først selv, derefter via ejendomsmægler (og måske endda året hvor jeg fik den solgt). Det var året hvor jeg flyttede og nu oplever at min 3. roomie flytter ind. Det var året hvor jeg fik nogle helt fantastiske venner og gamle venskaber blomstrede igen. Det var året hvor jeg skrev en bog. Det var året hvor jeg rejste meget. Det var året hvor jeg prøvede at flyve alene for første gang. Det var året hvor jeg overskred nogle sindssyge grænser og tog nogle helt nye valg for min fremtid. Det var året hvor jeg fik overskredet en rigtig svær grænse for mig og begyndte til psykolog. Det her år har været det vildeste år. Jeg har oplevet så sindssygt mange ting og været igennem en helt absurd følelsesrutchebane.

Jeg har haft så pissehamrende dybt at falde. Men når jeg når ud på den anden side, når året er omme, så har jeg højere at flyve end nogensinde.

…Og derfor er 2012 mit år.

Photobucket

   

41 kommentarer

  • Ditte

    Jeg arbejder i en dagligevare-butik – og du vil blive overrasket over, hvor mange der rent faktisk køber julestads i slutningen af oktober. Det er helt vanvittigt!
    Og det er altså lidt hyggeligt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder som en rigtig god idé, at være frivillig! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak tak tak for din ærlighed gang på gang! Det er så uendeligt forfriskende at læse dine enormt velskrevne indlæg. Synes du er så sej!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sille

    Jeg får altid tårer i øjnene af dine indlæg.. Du er fantastisk! Jeg kan ikke vente til din bog udkommer. Mer’ mer’ mer’ 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Så smukt skrevet

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Puha jeg sidder helt og får kuldegys og tårer i øjnene, du ved dem, der bare bliver “siddende” i øjnene. Du skriver meget levende, fængslende og følelsesmæssigt. Jeg er fanget!

    Tillykke med 2012! Embrace the rest of it!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • emma

    Du inspirerer mig mere end nogen før har gjort. Tusind tak fordi du er til. Du er så modig søde Line Sofie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hader også at det skal starte så tidligt, egentlig ikke fordi det er der, men fordi jeg kun har en vis mængde “julestemning” til rådighed hvert år – hvis jeg lader det kommer ud for tidligt, så er der ikke mere tilbage til juleaften 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria S

    RESPEKT

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise Knudsen

    Hvor er du dog fantastisk. Jeg har fulgt dig helt fra start, og jeg kan virkelig mærke din udvikling! Jeg ønsker dig alt held og lykke i fremtiden – er sikker på, at næste år nok skal gå dig godt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ét ord er nok: fan-fucking-tastisk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Kan slet ikke beskrive hvor meget alle dine indlæg rører mig, og hvor fin jeg synes du er (og skriver). Derfor vil jeg bare sige at du er velkommen til at holde jul hos mig 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære, søde Line Sofie.
    Der findes ikke en blogger i dette ganske land, ja ikke engang i denne store verden, som er så dygtig, som du. Du skriver så personligt, uden at det bliver hverken patetisk eller opmærksomhedskrævende. Du er inspirerende i så høj grad for mig, at jeg glædeligt læser dine lange indlæg, som jeg normalt løber let henover i andre blogs.
    Jeg beundrer virkelig dit mod og din styrke. Og du fortjener virkelig, at 2012 bliver dit år!
    Knus Lærke

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Tusind tak Lærke, det gør mig uendelig stolt og glad af høre.

      Knus til dig også!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie Holmegaard Nielsen

    Og det var året du skrev dit aller bedste blog indlæg.. Lykke til Line-Sofie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Hej Line Sofie,

    jeg har i laaang tid fulgt et par blogs herinde på bloggers delight, og faldt ved et tilfælde over din blog, for ikke så længe siden.
    Med det samme vidste jeg, at din evne til at skrive, og ikke mindst udtrykke dine følelser er ganske speciel!
    Din ærlighed går virkelig lige i hjertet på mig.

    Hvor er det sejt, at du vil være frivillig juleaften. Det er der uden tvivl nogle mennesker der vil sætte stor pris på, men synes virkelig at det er endnu mere sejt, at du handler og får noget dejligt ud af dagen, nu den ikke bliver som den var førhen 🙂

    Ønsker dig virkelig al held og lykke i fremtiden, er sikker på du kommer utroligt styrket ud af dette år. You go girl 🙂

    Knus Maja

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jade Danielle

    Hej Line Sofie.

    For det første synes jeg det er vildt hvordan man bare bliver fanget af dine indlæg, og det er virkelig sejt at du tør fortælle om alle dine følelser!
    For det andet, så skal står jeg også i det dilemma, hvor og hvordan jeg skal holde jul i år. Har indtil 2010 holdt jul sammen med min familien, men efter mine forældre blev skilt, så har det bare ikke rigtig været det samme, da de også begge er i nye forhold. Min mor rejser til Afrika hen over julen, og min far er lige flyttet til Norge med sin kæreste (som jeg ikke bryder mig om – typisk).
    Nå, men ville i bund og grund bare sige at det lyder som en fantastisk idé med at arbejde som frivilligjuleaften, jeg tror godt nok det vil give stor glæde inden i en.
    – Så til hoved pointen i min kommentar – hvilke steder har du søgt? For jeg tror det er lige noget for mig.

    Kh. Jade

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • maja

    Kære Line Sofie.
    Jeg synes det er fantastisk, at du vælger og holde en utraditionel jul og gøre nogle mennesker der virkelig har brug for det, glade.
    Dog synes jeg ikke du skal tænke så meget over hvad andre mener og om der nu sidder nogle bag skærmen og synes du er sølle, hvis du holder en single-jul.
    Man skal ikke leve sit liv efter hvad andre synes og tænker.

    Jeg har det lidt på samme måde mht. nytårsaften. jeg står helt af på hele konceptet og synes folk bliver så dumme på lige netop den aften. Så jeg har i mange år taget tidligt hjem fra middag (efter kl. 24 ca) og holdt min rædselslagne hund med selskab. Og det virker for mig. For jeg gider bare ikke bruge en hel aften og nat på at leve op til andres folk forventninger om hvordan det bør være.

    Endnu en gang to kæmpe tommelfingre opad for dit valg om en anderledes og sej jul!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • K

    Jeg sad og læste første del af dit indlæg, og tænkte “Vær frivillig”
    Jeg har selv tænkt mig at være frivillig juleaften, så hvis du finder ud af noget, kunne du så ikke tænke dig at skrive om det på bloggen? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Naja

    Kære Line Sofie

    Jeg er helt sikker på, at du nok skal få en fantastisk juleaften, hvem ved måske en hel nye juletradition, for du har ret 2012 er dit år.

    Jeg har fulgt bloggen i flere år og har som Julie også skriver, af og til været temmelig irriteret på melankolien og modløsheden – det har føltes som om du har dyrket det.

    MEN jeg synes der er sket en kæmpe udvikling over det sidste halve år, det er som om du har fundet din indre løvinde frem og taget ansvar for dit liv – Bloggen udstråler en helt anden power og optimisme end jeg nogensinde før har læst her. Der skal selvfølgelig stadig være plads til melankoli og modløshed, men det er som om du har fundet dine egne ben og din egen vej og er vokset helt enormt.

    Tillykke med det!

    KH Naja

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elisabeth

    Du skriver fantastisk og hvor er du stærk og barmhjertigt! Dette kan man kun være misundelig over! Men jeg må indrømme jeg grinte lidt, da du skrev det med Ono. Det er skønt, at du giver dig selv lov til, at lave lidt ‘sjov’ med det hele, selvom det jo langt fra er det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du kan også være frivillig i Den Grå Hal 🙂 Der kan man hjælpe til så alle der ikke har andre steder at være juleaften kan få en god julemiddag og ægte julestemning, samtidig med der selv er helt vildt dejligt at være 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene G

    Kære Line Sofie,

    Jeg er nok ikke den eneste af din trofaste læsere, der sidder tilbage med en stor, tung klump i halsen. Din evige evne til altid at kunne storme mig, gør mig til en trofast læser. Jeg har nu gennem 2 år fulgt dig, og du bliver kun bedre og bedre, og du har virkelig formået at være min klart favorit i blogland. Du er god til, at varierer dine indlæg, og lade os komme helt ind under huden på dig.
    Det skræmmer mig faktisk lidt, at du som person – kan skrive alle mine følelser og tanker ned, som jeg ikke selv kan få ud.
    Du er virkelig fantastisk, og jeg tager endnu engang hatten af for dig!
    Du er så pisse hamrende sej, at være frivillig juleaften er da bare den bedste beslutning (håber jeg), i stedet for at sidde hjemme og føle et knust hjerte.

    Udkommer din bog? Vil SÅ inderligt gerne læse den!

    Mange kærlige tanker, kram og hilsener fra Malene <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Hej sødeste Malene. Sikke en fantastisk kommentar, tusind tak <3 Min bog udkommer, ja, mere om det inden længe 😉

      Knus og tanker til dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amalie Risom Nyrup

      Jeg er så enig i det Malene siger!
      Du er sej Line Sofie 🙂 Og jeg glæder mig så uendeligt meget til at høre mere om din bog.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Du er for vild! På alle mulige måder altså… Dælme inspirerende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du skriver så fucking fantastisk. Kunne læse din blog, uden at stoppe igen! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Kæreste Line Sofie,

    Jeg ved næsten ikke, hvordan jeg skal starte. Jeg har efterhånden i noget tid fulgt med i din blog og dermed også læst om dine op- og nedture. Nogle gange har jeg haft virkelig ondt af dig og haft lyst til at give dig en krammer, og andre gange har jeg været irriteret (og selvfølgelig også en smule ked af) over, at du virker så melankolsk. Så har jeg tænkt – hvorfor holder du ikke bare op, Julie, med at læse bloggen? Og ved du hvad, Line Sofie, det er simpelthen fordi du er så pisse hamrende dygtig til at skrive. Du påvirker mig i dén grad i dine fortællinger, og det er ikke sjældent, at jeg får en tåre eller to i øjnene.
    På den baggrund håber jeg virkelig, og jeg mener VIRKELIG, at du en dag begynder at bruge dit store talent. Jeg tror, og det er jeg sikker på, der også er en masse andre der tror, at du kan leve af det en dag.

    Kram og lykke til dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Tusind tak sødeste Julie, det er jeg rigtig glad for at høre <3

      Kram og lykke tilbage til dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Endnu en virkelig smuk historie!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine G.

    Hold kæft, hvor synes jeg, at du er sej! Du er en stærk person, meget, MEGET stærkere end mig, og hvor er det sejt! Mon ikke alt hvad der er sket for sig, skidt som dårligt, har lagt i den skæbne? På den tror jeg.
    Julen er, jo, som sagt, hjerternes tid. Her hjemme kunne vi aldrig drømme om, ikke at holde jul, men jeg kan lige forestille mig, hvordan din jul bliver. Den bliver hård, men mon ikke også der “går et lys op for dig”? Håber du får en dejlig jul <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvert andet aar plejer min mor og jeg at väre frivillige hos Kirkens Korshär juleaften og tro det eller ej – det er altsaa rigtig sjovt!! Det handler ikke kun om at sidde med en hellig fölelse i kroppen bagefter og tänke, at nu har vi sandelig ogsaa gjort noget godt for nogen, det er lige saa meget for vores egen skyld. Det startede med en jul, hvor vi skulle väre alene og ikke rigtig gad arrangere det store bare for vores egen skyld, men siden har det väret fast tradition. Jeg haaber, du faar en rigtig god oplevelse ud af det! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Chris

    Tak fordi du så tit beskriver mine egne følelser bedre end jeg selv.

    Vi skal nok flyve uendeligt højt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • For helvede altså!!! <3 <3 <3 til det her indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Liva Christina

    Jeg håber du får en dejlig jul, Line Sofie, og jeg håber at du kan hjælpe til med at give andre mennesker en dejlig jul.

    Når du om et par år får din egen lille familie, kan du fortælle dem om den jul du var frivillig, og de vil finde deres mor mega sej. Eller så vil de være lidt ligeglade, fordi de lige har fundet ud af at man kan hive Ono i halen. Men din mand vil kigge på dig, og han vil adore dig. (Han er stærk og god, og du slapper af i hans kærlighed.)

    Knus,
    Liva

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Åh, hvor jeg kender dine tanker! Mine forældre er netop gået fra hinanden, og jeg er forvirret og bange for, hvad der skal ske med juleaften. Jeg har altid elsket den aften, og vi har mange traditioner, som jeg ikke vil glippe. Denne jul er den første siden jeg er flyttet hjemmefra og den første siden mine forældres skilsmisse. Det er sgu svært. Jeg finder meget inspiration i dig, så dette indlæg har givet mig lidt styrke til at tro på, at juleaften ikke bliver en sørgelig aften, men tværtimod starten på nye traditioner.
    Tak for din vidunderlige blog! Den hjælper mig meget.
    Kærlig hilsen Pernille.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Til det der med jul i oktober: Undskyld! (http://miriamshoeinshoes.blogspot.dk/2012/10/guilty.html)

    Til det der med at være frivillig: Du er sej, du er.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lena Molin

    Gid du vil blogge evigt eller skrive mange bøger. Jeg elsker alt hvad du skriver, du er så ægte!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Da jeg læste den første del af dit indlæg tænkte jeg, vær frivillig.. -det kan kun være hyggeligt. Og der er altså ikke noget der glæder mere end at gøre andre glade…

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Give Away