Dagens

Single

Sig mig lige, hvorfor var der ingen der fortalte mig hvor fedt det faktisk er at være single? I ved, sådan uden kærestesorg og savn oveni selvfølgelig. Hvorfor har det altid været hvor trist det er at være alene, hvor meget det fylder når man ikke har en kæreste, og hvor misundelige folk har været på dem der har? Har de ikke hørt om hverdagsproblemer? Opvask, skænderier over latterlige ting, sure sokker, indkøb, regninger og manglende sexlyst? Det er som om man tror at når man er i et forhold så er alt fantastisk. Og lyserødt. Man har en af vågne op med, en at se film med, en der trøster når man er ked. Og det er der da også. Også. For oveni det, er alt det andet. For de fleste par. Og så har kærestepar det med at pynte enormt på deres forhold ‘jaa ja, mig og Morten har det mest perfekte forhold. Han er en fantastisk støtte, utrolig sympatisk, smuk og lækker og jeg er meget lykkelig. Og så dyrker vi også sex hver dag. Flere gange om dagen. Faktisk kan vi ikke få nok af hinanden efter vores 4 år sammen’. Hmm. Som om. Selvfølgelig pynter man på sandheden, for udover at sætte kæresten i dårligt lys, sætter man jo også sig selv i dårligt lys hvis man siger ‘vi har det pisse dårligt sammen. Jeg orker ham ikke for tiden og jeg tænker kun på andre mænd’. Det her indlæg skal ikke få alle kærestepar til at blive sure og sige ‘altså hallo, jeg har det altså godt med min kæreste’ for det VED jeg godt at man har. Jeg har selv været der. I 4 lange år. Og før det også mange år. Jeg ved det er skønt, og I ved om nogen hvor højt jeg elskede P. Og hvor ondt det har gjort at blive forladt og give slip. Nå men.

Ja det er skønt at være i et forhold, i hvertfald når det er velfungerende. Man har en at snakke med om alting, en der holder om en og en fuldstændig fantastisk tryghed som ikke kan beskrives. Og jeg glæder mig da til jeg en dag får det igen. Med en fantastisk mand som jeg skal have mine børn med. Men jeg synes det er undervurderet at være single. I hvertfald er der ikke mange der har fortalt mig om hvor befriende det også er. Så nu vil jeg sige det. Lige slå et slag for alle singler derude.

At være single er sgu da pissehamrende fantastisk. Man har al den tid i verden til sig selv. Man kan rejse og opleve og gøre lige hvad man vil. Man har ikke forpligtelser til nogen derhjemme. Man tager mere ud, ser flere venner og er generelt mere udadvendt. Man kan stadig se mænd, men man behøver ikke handle ind til dem, vaske deres sure sokker eller tage stilling til deres snorken. Så kan man jo bare smide dem ud, eller gå:) Man lærer meget om sig selv, hvad man vil og hvad man ikke vil. Det er en rigtig fin proces. Man skal sortere mange klamme mænd fra, og man mister flere gange troen på at finde en dejlig mand igen. Men så er det man kan huske sig selv på, at det slet ikke er det man leder efter og at man skal huske at nyde den tilværelse man er i. Det andet skal tids nok komme. Og det kan man glæde sig til. Men man skal jo ikke forsømme den lille lykke mens man venter på den store.

.. Og faktisk, så er det sgu ikke så lille en lykke at være single endda. Godnat.

Photobucket

   

28 kommentarer

  • H Ø Ø Ø Ø Ø R T, KVINDE!!!

    I starten af dette år blevet jeg såret af 3 forskellige “mænd” lige i rap.
    Efter den tredje tænkte jeg (CITAT!): “Ehj, det skal krafthelvede være løgn, at jeg står og bliver ked af at over et andet menneske – det kan simpelthen ikke passe, at et andet menneske skal sætte trælse tanker og følelser igang i min hjerne… det er slut! Mænd er slut! Jeg nægter at skænke jer én eneste kubik-milimeter plads i mit hoved fra nu af… FUCK… YOU…! Jeg vil have nok i mig selv!”

    De 4 efterfølgende måneder var de mest fantastiske i mit liv!

    … og jeg har også været i et 3-årigt forhold.

    Men i de 4 måneder tog jeg til de vildeste fester – dem alle sammen – og på dé roadtrips, som jeg normalt havde sagt nej til. Jeg snakkede med mine venner om de ting, som ikke betød en skid, men som var vigtige at snakke om.
    Jeg havde plads og tid og overskud i mit hjerte til alle <3

    Det resulterede selvfølgelig i, at der kom en sød mand forbi… men han skal udsendes til februar og selv skal jeg ud og rejse til februar.

    Så der betegner jeg mig sgu som real single igen – og jeg EFFIN glæder mig!!!

    Hjernen har lige pludselig plads til så mange andre ting, når den ikke skal rumme mænd og følelser 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det hjalp lidt at læse dette indlæg. Tak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • annel

    Ja, hvad sker der egentlig for, at vi går rundt og bilder hinanden og os selv ind, at parforhold=succes og single=fiasko? For sådan kan kagen jo slet ikke skæres – ikke her i hvert fald. Der er ting, der er gode ved forhold fx at der er een der har ens ryg, at der er et fokuspunkt i ens liv, een man kan orientere sig imod i alle henseender, men der er også ulemper, som du siger. Specielt når man som jeg har været mere single end kærestemenneske gennem tiden. Så kan jeg tydeligt se, at som single kan man fx komme i balance med sig selv på en måde, som man bare ikke kan i et forhold. For i forholdet er der hele tiden den anden, der automatisk kommer med i alle overvejelser på godt og ondt. Og jeg kan godt nogle gange savne den frihed til bare at være mig selv, som jeg var dengang, jeg var single – måske fordi det simpelthen var.. simplere?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • arr

    Hvor skriver du dog fantastisk godt! Har fulgt din blog siden februar, hvor jeg mistede, hvad jeg troede var, mit livs kærlighed. Din blog hjalp mig utrolig meget, da du så utrolig smukt, sætter ord på det at miste og hvor utrolig svært det kan være at slippe, det man selv synes var så perfekt. Har en veninde, som går igennem det nøjagtig samme lige nu, og har anbefalet hende at læse dine indlæg omkring dit brud med din kæreste..

    Du har klaret det hele rigtig flot, gid jeg kunne have været lige så stærk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • sr

    TAK TAK TAK! Fordi der endelig er nogen som mener det samme som mig, livet går ikke ud på at have en kæreste, livet går ud på at leve livet, uanset om det så er selv eller med en anden, og for mig fungerer det bare bedst selv – føler en kæreste bremser mig. Hvis jeg havde en kæreste kunne jeg ikke bare flytte spontant til en anden by og nu til udlandet, så ville jeg stadig sidde hjemme i et lille hul og et par år senere tænke – hvad fanden lavede jeg, nu kan jeg ikke nå noget, og jeg tør heller ikke osv. Sådan har jeg det bare! Hatten af for dem som kan have en kæreste og leve livet samtidig 😉 tvivler lidt på det findes, men hvis, så fedt for jer, virkelig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • AA

    Tak for et mega dejligt indlæg, Line Sofie. Det er sgu den rette ånd!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • D.

    TUSIND TAK for dette indlæg! Det var og er lige det, jeg står og har brug for i øjeblikket. Er selv blevet single efter 6 år med min kæreste, som fra den ene dag til anden ikke mente, at vi skulle være sammen.

    Det er så fucking hårdt, men hvor er det DEJLIGT at du også skriver – ligesom jeg selv oplever det nu – at det sku da ikke er så trist at være single.
    Der er så mange gode ting ved det, og meget væsentligt er også det du skriver med, at man skal nyde det NU. Man kan nemlig tids nok få en kæreste igen.

    Tusind tusind tak for dette indlæg. Det har pyntet ret så meget på min dag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Det er jeg glad for at høre D. Ja det er pisse hårdt med kærestesorg, men man skal virkelig huske at nyde det:) Vi har hele livet til at være sammen med en kæreste jo, det er nu vi skal nyde at være os selv. God dag:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • IDA

    Fantastisk… intet andet end fantastisk indlæg!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria Rauff

    TAK Line Sofie! Tusind tak fra en ynkelig 17 års heart broken hjerte!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke et dejligt indlæg og hørt singlelivet er undervurderet.

    Nu er det godt nok et par år siden jeg selv var single, men inden da havde jeg mange år hvor jeg var alene, bevares med et par fyre her og der til at forsøde tilværelsen, men altså jeg nød det nu, det der med at have totalt frihed.
    Selv at bestemme hvornår jeg skulle have slik, hvilke billeder der skulle på væggen, hvad der skulle købes ind og hvilken film jeg skulle se. Kærlighed er dejligt, når det er den rigtige man deler den med, og gør det hele værd, inklusiv sure sokker og skænderier og opvask, men singlelivet vil altid stå som et godt minde for mig, og som den tid hvor jeg fandt store dele af mig selv. Så skål og hurra for singlelivet – blive ved med at nyde det i fuldedrag Line Sofie 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hørt! Man (jeg) kan endda sommetider komme til at savne dén følelse, når jeg har været i et forhold. Lige når man bliver single igen, er det mega surt og man er ked af det i en lang periode, men lige netop dér, er det vigtigt at huske sig selv på lige netop det du beskriver her: HVOR FANTASTISK DET SAMTIDIG OGSÅ ER, AT VÆRE SINGLE OG KUN SKULLE TAGE STILLING TIL SIG SELV OG SIT EGET LIV! Det er nemlig fantastisk. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida T

    Hallelujah! Praise the word! Du har så ret, og hvor er jeg glad for at du (og jeg) er nået til den erkendelse, at være single absolut ikke er at kimse af!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Det er meget fint og alt sådan noget. Men når man har været single i 3+ år og i øvrigt stort set hele ens liv, så er det altså ikke så sjovt mere. Kunne være meget rart at prøve fx at have en at sove sammen med, en der skriver en sød sms eller sågar at have et sexliv. one night stands er temmeligt lonely efter 3 år.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria S

    You rock girl!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Jeg er for nylig kommet på præcis samme tanker. Det er SÅ undervurderet at være single, faktisk sådan at denne følelse kommer helt bagpå mig. Men jeg tror egentlig bare, at jeg har gjort op med mig selv, at jeg ikke vil nøjes, og derfor har jeg heller ikke travlt med at finde mig en ny mand. Og what a feeling! Fri til at gøre præcis, hvad der passer mig. Den tid skal nydes, mens man har chancen.

    🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Line Sofie!
    Du er nærmest et ikon i min verden. Din styrke og åbenhed især omkring dit brud er virkelig inspirerende!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • "Anonym"

    Jeg er fast læser, og kommenterer hyppigt, men i dag er jeg anonym.
    Line Sofie, du har lige reddet min dag. Jeg er også “nyligt” single, og havde for et par weekender siden mit første post-break-up hook up (nu er der nogle af dine læsere der ved hvem jeg er, for jeg har brugt det udtryk før), anyways, det mest befriende i verden var, at jeg kunne sige, “hej hej, nu skal du vist videre” – Nogen vil måske kalde det slutty, men hva så? Jeg er single, og jeg kan vælge ikke at sige det til nogen.
    Jeg nyder at det eneste tøj jeg vasker er mit eget. Jeg nyder at jeg ikke skal tænke på fucking kalorier, når jeg laver mad (surt opstød, sorry). Jeg nyder at jeg kan se den samme film igen og igen, så mange gange jeg vil. Jeg nyder friheden. Men selvfølgelig savner jeg ham stadig. Fuck hvor synes jeg det er træls. Men samtidig har jeg ikke så meget tid til at tænke over det mere, for jeg er aldrig hjemme.
    I starten havde jeg dårlig samvittighed, da jeg begyndte at have det sådan her, men da havde jeg stadig “kæreste brillerne” på. Nu har jeg “mig brillerne” på, og jeg har det fandeme sjovt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • charlotte

    Nu siger jeg noget, som hvis mine veninder hørte det, ville gå i selvsving over.
    JEG SAVNER OFTE AT VÆRE SINGLE! Men jeg kunne ikke undvære min kæreste. Jeg har altid været single indtil jeg mødte min kæreste for 3 år siden. Dvs. til jeg var 20 kunne jeg gøre som jeg ville! Og det har jeg gjort. Men igen, uden min kæreste, tror jeg det var gået galt på et tidspunkt. Så jeg misunder tit mine singleveninder, men jeg elsker også min kæreste. Desuden bliver man udelukket for så meget når man har kæreste. Mine veninder skal på singlecruise! Uden mig selvfølgelig.

    nå det var lidt noget rod det jeg fik skrevet!
    Men du er pisse sej, Line Sofie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • 'kiri

    Hej Elsker din blog! Kan du ikke lave en guide med vinterjakker, da jeg virkelig er i krise der… <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Årh altså, hvor er det godt skrevet og hvor har du ret. Lige nu har jeg dog lidt svært ved at overskue at jeg kommer til at have det sådan. Men det skal jo nok komme med tiden. Glæder mig i hvert fald til at kunne se lidt mere positivt. Tak fod gode og inspirerende indlæg der gider mig lidt mere mod.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Jeg håber så meget, at jeg når, hvor du er i dag. Det er netop en uge siden (omkring dette tidspunkt), at jeg blev single efter min kæreste pludselig havde været mig utro. Se, jeg kalder ham sgu stadig min kæreste!!! E.k.s.kæreste. Du har været en stærk personlighed at følge de sidste mange måneder, hvor du har skullet besejre sorgen, men du er bare noget et sted, hvor man kun kan være stolt af dig. Jeg krydser fingre for, at det er mig, som man om mange måneder kan være stolt af.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie F.

    Åh, hvor er det et fint indlæg! Jeg var selv single i 3 år mellem mit tidligere forhold, der varede 3 år og mit nuværende forhold på omkring et år. Der er intet så befriende og livsbekræftene, som det at nyde sig selv og ikke mindst finde sig selv efter at have levet i en symbiose med at andet menneske i så lang tid. Ingen tvivl om, at det at være i et forhold er fantastisk, men det har, naturligt nok, sine begrænsninger. Nyd din nyvundne frihed, nyd at den eneste du skal tage hensyn til er dig selv. Det er min dybeste overbevisning, at man skal genfinde sig selv og sine værdier, før man er klar til at nyde et andet menneske igen.

    Jeg har fulgt med på din blog i ca. 2 år, men dette er min første kommentar. Jeg må sige, at jeg, selvom jeg ikke kender dig personligt, er sindssygt stolt af dig. Du klarer simpelthen dette break-up SÅ flot. Og du er kommet så meget stærkere ud på den anden side. Nyd dét, dig selv og livet!
    Kh. Cecilie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Kære Line Sofie,
    Jeg har, som så mange andre, fulgt dig trofast længe, men aldrig kommenteret – nu kan jeg bare ikke dy mig længere, for dette indlæg kom på det helt rette tidspunkt for mig! Er på nuværende tidspunkt ved at forsøge at give slip på noget meget langt og utrolig dyrebart, og det er uendelig hårdt at være den der har sværest ved det (du ved det om nogen), men det her indlæg gav mig en lille trøst, og noget at se frem til og glæde mig over 🙂 Så tusinde tak! Både for dette, men også for alle dine lange personlige indlæg. Mange finder mere trøst i dem, end du aner (især mig). 🙂
    Ønsker dig alt held og lykke!
    KH, en trofast læser 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      tusind tak Jannie. Og rigtig meget held og lykke. jeg ved hvor forfærdeligt det er det du går igennem nu, og jeg ønsker det ikke for min værste fjende. Men jeg lover dig, LOVER dig, du bliver glad igen <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Jeg elsker elsker elsker dine indlæg! du er og bliver min yndlings blogger og især fordi dine indlæg har hjulpet mig igennem min kærestesorg 🙂
    Og hvor har du bare ret. Det er fantastisk at være single og ikke skulle tænke over manglede sexlyst til ens kæreste 😀 haha

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Du har så evigt ret. Jeg har været single hele mit liv, bortset fra 1 år sammenlagt ca. og jeg elsker det sgu stadig!
    Hvor er det vildt at du har flyttet dig så meget siden dit indlæg i januar hvor du lige var kommet hjem fra Kina. Det må være lidt mærkeligt og samtidig forløsende for dig at genlæse det nu?

    KH. M. aka. “evigheds-singlen” 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • C.

    Amen! Har det på præcis samme måde! Hvor er det skønt du er nået hertil! 😀 Nyd det!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens