Nyt hår

Photobucket
Jeg har i lang tid, virkelig virkelig lang tid, trængt til at få klippet en ordentlig bid af mit hår. Men jeg synes frisør er alt for dyrt for en studerende på SU og jeg har faktisk også kun haft dårlige oplevelser hos frisøren. Så derfor blev det hele tiden udskudt, det med at blive klippet. Men for et par dage siden bad jeg så min mor om at klippe det (De af jer der følger mig på instagram @linesofiegyldholm og bloggens facebookside har allerede set håret) hun har faktisk, siden jeg var helt lille, klippet mit hår jævnligt og hun er nok den eneste der klipper det så jeg bliver tilfreds. Så det gjorde hun. Der røg en ordentlig bid i hvertfald 10-15 cm det var SÅ slidt. Og nu er jeg bare virkelig glad for det. Først skal man altid lige vænne sig til der er klippet så meget af, men det er nemt at sætte, nemt at rede ud og rigtig fint. Desuden er jeg også virkelig glad for min hårfarve nu da det er vokset ud til en rigtig fin ombré synes jeg. Så fremover vil jeg altså bare blive klippet af min mor, hun ved hvad hun må og ikke må, og jeg har aldrig været utilfreds. I dag er jeg hjemme fordi jeg er blevet syg, øv øv. Min roomie kommer snart hjem og har lovet at lave varm kakao til mig og falafel til i aften, lækkert. Dejligt ikke at bo alene. Jeg håber I har en dejlig dag, og tusind tak for alle jeres fantastiske kommentarer til mine indlæg om kærestesorg. Det kan godt være I synes jeg har hjulpet jer, men jeg kan love jer for I har hjulpet mig mindst ligeså meget. Jeg er virkelig taknemmelig.

Hjælp søde læsere

Photobucket

Som I ved er jeg igang med at sælge min lejlighed. Jeg har i den forbindelse oprettet en facebookside som jeg vil spørge om I ikke vil ‘like’ og dele med alle I kender så det spredes så bredt som muligt. Vi har desværre ikke råd til mægler. Så det ville være en kæmpe hjælp. Klik her og hjælp to fattige studerende med at sælge deres lejlighed.

Klik her for at komme til facebooksiden. På forhånd tak for hjælpen.

8 vinterfrakker

Photobucket

1.   2.   3.   4.   5.   6.   7.   8. 

Vinteren er på vej. Mørket falder hurtigere på, og selv på de flotte solskinsdage kan man mærke at luften er blevet koldere. Så nu kan man ikke komme udenom at man snart skal købe vintertøj. Jeg mangler en rigtig god vinterfrakke, en som er både varm og fed. Og det er altid en kombi jeg synes er svær at finde. Enten er jakken virkelig fed, men ikke specielt varm og praktisk, eller også er den rigtig god, varm og praktisk men så ligner man der er på vej på skitur. Jeg har siddet her til formiddag og kigget på frakker og disse 8 er jeg helt vild med. Desværre hænger pengene jo heller ikke på træerne så hvis man endelig finder en jakke der kombinerer varm og flot så mangler man den sidste ting, og det er økonomisk. Det er ikke nemt. Men her er i hvertfald 8 fede vinterfrakker.

Photobucket

The letting go

Der har været meget stille herinde, meget længe. Det skyldes mange ting. Dette indlæg bliver et personligt et af slagsen. Et af de indlæg hvor jeg har overvejet længe om det skal udgives, måske endda overhovedet skrives. Igennem min lange kærestesorg, min smerte, mine tårer og mit ømme lille hjerte har der gemt sig et håb. Og en drøm. Om at P og jeg ville finde hinanden igen en dag. Det har jeg skrevet i alle mine indlæg. Det har jeg tænkt i alle mine tanker. Det lovede han mig. Det lovede jeg ham. Og håbet forsvandt aldrig. På trods af vrede og uendeligt mange tårer. For magien og kærligheden mellem os ville altid være. De sidste mange uger har været ét stort følelsesmæssigt kaos for mig. Jeg kan ikke komme nærmere ind på detaljerne, men jeg vil nu skrive min historie. Mit farvel. Til P og jeg. Til drømmen og til håbet.

At give slip er det sværeste jeg nogensinde har prøvet. Jeg har aldrig oplevet at et menneske har sagt til mig at jeg ikke længere skal være en del af personens liv. At blive afskrevet for evigt og at få at vide at vores tid sammen er forbi. Men det har jeg prøvet nu. P har fortalt mig om sine følelser. At vi aldrig nogensinde skal have del i hinandens liv. Han kiggede mig i øjnene og sagde at vores tid er gået. For altid. Mine øjne fyldtes med salte tårer og mine kinder blev røde og våde mens vi stod der. Og gav slip. Han holdt mig ind til sig og jeg brød sammen. Han sagde farvel og jeg holdt ham hårdt fast i mine arme mens han gav slip på mig. Og så gav jeg slip på ham:

Der var engang en pige. Hun forelskede sig i en dreng og gjorde alt hvad hun kunne for at få ham til at forelske sig i hende. De havde aldrig talt sammen før. En dag fik hun en magisk nat med drengen, de snakkede og lå sammen under den store fuldmåne. Og dér, med pigen i hans arme, forelskede han sig i hende. De begyndte at holde mere og mere af hinanden og ikke længe efter var de kærester. Lykkelige. De gjorde alt sammen. De fik deres studenterhuer på sammen. De købte en kat sammen og deres allerførste hjem sammen. De gik igennem op – og nedture sammen. De rejste, oplevede, startede deres første rigtige uddannelse, grinede og græd sammen. Hver dag. De var der for hinanden altid. Pigen og drengen elskede hinanden meget højt. Højere end de troede var muligt. Der var altid en at komme hjem til efter en hård dag, og en at vågne op til efter en nat med mareridt. Der var altid en til at give dem omsorg, kys og kærlighed. De lå på tæpper under sommersolen og flettede fingre. De legede sneboldkampe i den kolde hvide sne. Pigen og drengen var lykkeligt uvidende om den tid de havde fået. De troede de havde for evigt at tage af, men deres tid var allerede bestemt. De fik 4 vidunderlige år. 4 år at vokse op i sammen og deres allerførste store kærlighed. De havde ingen idé om at de 4 år var alt hvad de fik. Men en dag var tiden gået. Lyset i det fælles rum gik ud, og de måtte forlade det og gå hver deres vej. Det var med smerte i deres hjerter og tårer i deres øjne. De kunne ikke give slip på hinanden og kunne ikke forstå at deres tid var løbet ud. De lovede hinanden at deres kærlighed og magi ville overvinde hvad som helst. At deres tid ville komme igen. Men den kommer aldrig igen. Pigen og drengen fik de mest fantastiske 4 år sammen, ingen vil nogensinde kunne erstatte deres tid og oplevelser sammen. De lærte hinanden mere end ord kan beskrive. De oplevede mere end 1000 bøger ville kunne udfylde. Men tiden gik. Det var med smerte de mødtes igen for at afslutte og sige farvel. For altid. Det gjorde ondt at give slip, ikke blot på hinanden, men på håbet, troen og drømmene. Det er det sværeste den lille pige nogensinde har prøvet. Hvis de havde vidst deres tid ville løbe ud ville de havde nydt deres allersidste dag endnu mere. De ville have lavet alt det de elskede sammen, og holdt om hinanden under den store fuldmåne hvor de første gang forelskede sig. Og så ville de holde hinanden lige indtil tiden var løbet ud. Eventyret kan ikke sluttes, for deres eventyr fortsætter nu hver for sig. Der er ingen der ved hvad der venter dem. Men én ting kan jeg fortælle jer: eventyret ender lykkeligt for dem begge to. De vil altid være hinandens første store kærlighed, første rigtige hjem. De vil aldrig glemme hinanden og til tider vil de savne. De vil altid elske hinanden og vide at deres kærlighed og magi var ægte, men at tiden løb ud. Og det kunne ingen af dem gøre for.

Kære P. Dette indlæg er dedikeret til dig. Jeg ved ikke om du nogensinde læser det. Du gav mig en kærlighed jeg ikke troede var mulig. Du fik mig til at slappe af og føle mig tryg. Altid. Du holdt om mig når jeg var ked af det, du elskede mig så højt at jeg kunne se det i dine øjne. Du fik mig til at elske og give mig selv til dig 100%. Du er mit livs store kærlighed og jeg er dig evigt taknemmelig. Du har efterladt en plads i mit hjerte som ingen anden mand nogensinde vil kunne overtage. Du gav mig et univers. Vi skabte et sammen. Nu giver jeg slip. Helt slip og lader dig skabe et nyt univers. Jeg ønsker dig alt det bedste på din vej. Jeg har altid troet på dig, det ved jeg du ved. Du er en dygtig kunstner, en god mand og ikke mindst har du givet mig noget så stort at jeg stadig græder over at have mistet det. Jeg vil altid elske dig. Kærlig hilsen din Chi. Må solen altid skinne på din vej og stjernerne lyse på dig. Tak for den tid vi fik sammen. Virkelig.

ps. Ono siger også farvel. ‘Farvel Papa, du var min allerbedste ven. Kattekys på din næse’

i have buried you
every place i move
you keep ending up
in my shaking hands
i have buried you
with my shaking hands
you keep ending up
every place i been

    Newer posts