Dagens outfit

Vores sted

PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucket
Da min eks-kæreste gik fra mig skulle alting overvindes alene. Alle steder vi havde været sammen skulle jeg overvinde at opleve alene. Det var alt lige fra den lokale netto og fitnesscentret tæt på vores lejlighed, til steder vi havde besøgt, kysset, grinet og oplevet sammen. Og alting, tro mig, alting var en kamp. Mine første ture i vores netto var forfærdelige. Ofte endte det med jeg måtte forlade stedet med tårer i øjnene og sætte mig ned for at få luft igen. Jeg har gået et utal af ture på assistens kirkegården efter bruddet for at tvinge mig selv til at danne nye minder der. Og jeg har efterhånden været de fleste steder alene nu som havde en historie med ham. Nu er det min netto, min assistens kirkegård, min lejlighed jeg tager hjem til efter at have besøgt min mor osv.  Jeg har været rigtig god til at få slettet de fleste steder der var vores, og få lavet min seneste minde om til mit.

Men der var ét sted, ét sted som jeg simpelthen ikke har været klar til at besøge alene. Alene tanken om det gjorde mig utrøstelig og fik benene under mig til at ryste. Nemlig på landet. Det var dér det hele startede. Der hans familie bor. Det var deroppe, på landet, vi havde vores første nat, første kys, første gang vi sagde ‘jeg elsker dig’ til hinanden og det var på landet vi besluttede os for at være kærester. Deroppe har vi ligget i timevis og kigget på stjerner, gået ture i den varme sol og langt ind i vinterens smukke hvide sne. Deroppe har vi boet sammen og hver for sig. Deroppe har vi plukket jordbær, været på skovture, slappet af, besluttet os for at købe vores første lejlighed sammen, lavet mad, drukket champagne, været på stranden, holdt ferier, løbet i regnen med gummistøvler, grinet og grædt, købt slik og set film til langt ud på natten, købt en kat, kørt lange ture, været i biografen og tusind andre ting sammen. Deroppe er der knyttet så mange minder og følelser, at alene tanken om at skulle være der uden ham var ubærlig. Det var bare virkelig vores sted. Men jeg var klar over at det var endnu et vores der skulle slettes. Endnu et vores som jeg var nødt til at prøve at forbinde med mit nu. Jeg var fast besluttet på at nu skulle det være. Jeg skulle besøge en deroppe og kørte med min lillebror derop. Jeg havde ondt i maven da vi kørte rundt i byen og passerede hans hus. Det hus jeg engang selv boede, og var velkommen i. Det hus hvor jeg mødte hans familie som endte med at betyde virkelig meget for mig.

Vi købte en sodavand, min lillebror og jeg, og satte os på vores sted. Mit og min eks-kærestes. Det sted jeg for evigt vil huske som stedet vi tog billeder, stedet vi kunne skændes i fred, stedet vi kunne grine og græde, snakke om fremtiden og stedet vi altid gik til når vi gik ture. Et stort vandtårn hvor der er græs og udsigt udover hele byen. Mine øjne fyldtes med vand da jeg stod der og kiggede udover byen. Jeg fik snakket en masse med min bror om det, vi tog lidt billeder og han fik mig til at grine. Han hjalp mig med at skabe et helt nyt minde. Da jeg gik derfra gik det op for mig at det sted altid vil være vores. Uanset hvor mange gange jeg kommer der, hvor mange gange jeg kunne ligge på græsset og grine med venner eller hvor mange gange min nye mand, mine børn og mig kunne besøge det. Det sted kan ingen tage fra os. Og det vil altid være vores. Sådan nogle steder findes og jeg er taknemmelig for at ingen kan tage dem fra mig. Det er det smukke ved minder. Ingen kan slette dem, eller tage dem fra mig. De ligger lige derinde i mit hjerte. Jeg havde et fantastisk døgn på landet og ligger nu her og tænker lidt over det hele. Det er dejligt nu at have overskredet den grænse det var at tage derop. At overskride at gå rundt deroppe, købe en sodavand og at mine øjne fyldes med vand. Det betyder at jeg nu kan tage derop igen og vide at mit sidste besøg deroppe ikke var med ham. Og at mit sidste besøg der uden ham var rigtig godt og dejligt. Men ved I hvad? Det sted vil bare altid være vores.

20 kommentarer

  • Signe

    Wauw. Hvor er det rørende og befriende at vide, at man ikke er alene. Jeg kunne lige akkurat sætte mig ind i, hvordan det må have været. Det er fandeme sejt af dig, at du tager tyren ved hornene og gør det, som du ved skal gøres for dig selv.
    Jeg blev, som andre også skriver, rørt over det her, fordi jeg den seneste måned har været igennem den der efter-bruddet-fase, hvor man skal tillægge sig nye vaner og komme ovenpå igen. Jeg har bare haft det på samme måde som dig, med bestemte steder som er knyttet til bestemte minder. Det er pisse hårdt, og det er så uretfærdigt, at de steder man elsker at komme, den musik man elsker at lytte til eller noget helt tredje pludselig spoleres pga. følelsesmæssige årsager.
    Respekt til dig. Jeg håber, at du, trods alt, har fået det bedre! Tid læger som sagt alle sår.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina Jepsen

    Hold da helt op..
    Det er første gang jeg er inde på din blog, da jeg næste dette indlæg..
    Jeg aner intet om dig og har overhovedet ikke fulgt dig. alligevel fik dette indlæg mig til at græde, for du skriver simpelthen så smukt..

    Du får mig til virkelig at mærke hvordan du har det med de minder, og hvor meget mine egne minder betyder.

    Tak for en god oplevelse, vil holde øje med din blog fremover (:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sille Schneider

    HOLD KÆFT HVOR ER DU SEJ, KVINDE !!!

    Kom ind på din side pga. din bolig, men har nu siddet og ædt dine indlæg råt om dine op og ned ture med dit gamle forhold… Du skriver så godt og kneb sgu en lille tåre for det du har været igennem minder MEGET om det jeg har været igennem ! Men, som du selv så smukt skriver, man kommer igennem det, man overlever, man kommer over på den anden side 🙂 Man skal bare lige forbi tårer, raseri, ynk etc.

    Klap dig selv på skulderen – du klarer dig SÅ godt ! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det vandtårn har jeg vel nok også mange minder fra. Er selv fra denne by!
    Fint indlæg 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er spændende at følge din udvikling – du er sej og stærk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Du rører mig virkelig, som ingen andre kan. Hver gang jeg klikker ind på din blog, ender jeg med tårer i øjnene og én eller anden frygt for at opleve samme smerte, som du har oplevet. Tog mig selv i at ringe til min kæreste – kun for at høre hans stemme..
    Du skriver smukkere end smukt. Jeg beundrer dig virkelig, og ønsker dig alt det bedste her i livet.

    S

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes simpelthen, at du er så stærk. Jeg har fulgt med i dine indlæg om dette emne, og wow. At du tør åbne dig så meget, tager jeg også hatten af for. Du er helt fantastisk, husk det, og tak for nogle rørende indlæg. TAK 🙂
    Knus, og god aften

    http://smilanne.blogspot.com – blog om træning, sundhed og motivation

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Tears ..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Milla

    Hej Line Sofie.

    Normalt kommentere jeg ikke på dine opslag, men idag bliver jeg simpelthen nød til det..
    Det sted hvor du har været idag, vi også “mit sted”. Jeg bor i den by og da min kæreste spurgte om vi skulle være kærester, spurgte han mig deroppe ved det vandtårn – efter vi havde brugt en heeel dag sammen, hygget, snakket og gået rundt i skoven.
    Det var lige præcis ved det vandtårn hvor vi har brugt så meget tid sammen, kigget på stjerner, kysset og bare siddet på bænken og kigge ud over byen.
    Men forleden dag, gik vi fra hinanden og selvom jeg ikke føler lige så stor sorg som dig, (ikke endnu i hvertfald) så kan jeg godt forstå hvad du mener…
    Det hårdt, især fordi det sted er så smuk og magisk og jeg kan se det fra hvor jeg bor, så jeg bliver konstant mindet om at vi ikke længere er sammen – og det er hårdt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • You are art.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kommenterer normalt ikke på din blog, men hold kæft hvor skriver du bare fantastisk og hvor er du bare stærk! Jeg elsker virkelig dine tekster og man kan virkelig leve sig ind i de følelser som du gennemgår og genkender mange af dem selv. Du er fantastisk! ♥ Og ikke mindst fuld af inspiration!!! Jeg ønsker helt at jeg kendte dig i virkeligheden og jeg er ikke i tvivl om at alle dine venner er stolte og glade over at have dig i deres liv 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Hvis din bog er skrevet på denne måde – så ville jeg med glæde læse den! Så fantastisk, og så ægte skrevet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Og sådanne steder vil der altid være. Og det er helt i orden at sådanne steder findes – for der ligger trods alt gode minder i det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah Emilie

    Respekt. Du er altså bare for sej!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • P og dig gik fra hinanden, stort set som min eks og jeg gik fra hinanden. Jeg elsker at komme ind på din blog og læse, hvordan du kommer over det hele, det hjælper virkelig! Jeg kan jo relatere til det hele, og det er virkelig rart, at jeg ved, jeg ikke er alene. Tak! Og du er super stærk<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg fik helt kuldegysninger af teksten, noget som oftere og oftere sker, når jeg læser dine indlæg. Jeg synes virkelig du får beskrevet det med, at man altid vil have steder, som man deler med sin eks-kæreste(r) rigtig godt. Og hvor er det flot af dig, at du fik taget derop, og er klar til at skabe nye minder der. Ja, du vil altid have minderne om, hvad dig og P lavede og snakkede om, når i var på stedet – men forhåbentlig vil du med tiden få skabt minder på stedet, som er så stærke, at de andre falder lidt i baggrunden. Det håber jeg i hvert fald for dig, for du har virkelig fortjent det bedste 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Så fint <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • sr

    Hvor er du fantastisk stærk og sej at du er kommet så langt, og at du tør se det hele i øjnene og leve videre, få et helt andet nyt liv. Er så imponeret, det har været fantastisk at følge dig igennem hele din rejse og modigt at du har delt det med os læsere, har fulgt trofast med og dine indlæg har virkelig rørt mig. Du inspirere mig på så mange punkter! Masser af kærlighed og held og lykke fremover til dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er en stærk pige!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens outfit