Laser tattoo removal // Film

Hej alle. Her er så en lille film om hvordan det ser ud når man får fjernet en tatovering. Jeg ser rigtig dejlig fedtet ud på denne her film, altid skønt. Og så har jeg lavet den i sort/hvid og gjort den lidt mørkere da noget gik galt med farverne. Så det snyder lidt med min tatovering og den er i virkeligheden ikke så mørk. Men en i løbet af de næste par dage laver jeg et indlæg med billeder i farver så I kan se præcis hvordan det går med dem. Der er bare mange af jer der har spurgt hvordan det er, ser ud og føles og jeg tænkte at jeg med denne video måske kunne give jer et lille indblik i hvordan det hele foregår. Jeg laver et detaljeret indlæg i løbet af de næste par dage med links, billeder og meget mere forklaring. Ellers kan I også kigge alle mine gamle indlæg om det igennem hvor jeg også har skrevet rigtig meget om forløbet. Jeg håber I kan lide min lille film:)

Photobucket

Ugens Etsy tip #20

Photobucket

Det er ved at være et stykke tid siden jeg sidst har lavet et etsytip, så her kommer det. Jeg er faldet pladask for Danielles fine kunst. Hun har ikke vildt meget på sin profil, men det der er er simpelthen så fint. Og priserne er rigtig gode og meget lave. Så kig ind på hendes etsyshop her. 

Ps. Følg min facebook side her, jeg er virkelig snart oppe og ramme de 1000. Det ville gøre mig rigtig glad og stolt.

Photobucket

En lille ny i familien

PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucket
De af jer der følger med på bloggens facebook (her) og min instagram (@linesofiegyldholm) har for længst (og mange gange) hørt nyheden om den lille dreng der er familiens nyeste medlem. Han blev født mens jeg var på ferie på Kos, så ligeså snart jeg kom hjem måtte jeg ud og se ham. Jeg sad bare og kiggede på hans bittesmå fingre, hans fine lille kyssemund og duftede hans søde babyduft. Han fik så mange kys og jeg sad med ham så lang tid. Jeg havde lyst til at tage ham med hjem. Han er simpelthen den smukkeste lille dreng. Så nu har jeg ikke bare en fantastisk lille niece men også en smuk lille nevø. Jeg føler mig som den allerheldigste faster i hele verden. Og nu skal jeg nok prøve at beherske min babysnak lidt:) Jeg glæder mig til en dag at få min helt egen. Rigtig god aften derude.

Åbent hus // Lejlighed til salg

PhotobucketPhotobucket
Kære alle. Så har vi besluttet os for at holde åbent hus på vores dejlige lejlighed. Vi har fået mange henvendelser og forespørgsler på fremvisning af lejligheden, så vi blev enige om at det bedste måtte være at holde åbent hus. Vi holder derfor åbent hus:

Søndag d. 2 september kl. 12-15

Søndag d. 9 september kl. 13-16

Så alle interesserede eller bekendte der er interesserede kan komme på en af de to datoer. Vi holder løbende åbent hus, men dette er de første to datoer. Del gerne til alle I kender, og som altid kan I skrive eller ringe hvis I har nogen spørgsmål.

Her er link til annonce på dba: http://www.dba.dk/koebenhavn-n-2/id-85260684/

Og her er link til blogindlægget: http://miconfesion.dk/2012/08/lejlighed-til-salg/

Det vil være en kæmpe hjælp hvis I vil dele det på jeres facebook og vi kan nå ud til så mange som muligt. På forhånd tusind tak for hjælpen.

Line Sofie og Patrick

Kos

PhotobucketPhotobucket
Hej allesammen. Stilheden herinde skyldes at jeg er taget på ferie. Og jeg nyder det så sindssygt meget. Lige nu sidder vi og spiser morgenmad. Dagene går med hygge, gode bøger, afslapning ved poolen og lækker mad. Vi skal absolut intet nå og det er skønt. Derfor er der heller ikke den store aktivitet herinde. Bloggen holder også ferie. Jeg håber I nyder Danmark allesammen, jeg har hørt vejret har været fantastisk derhjemme også? Anyway, jeg håber I kan bære over med stilheden herinde lidt endnu. Kys til jer allesammen.

Older posts