i dag

Photobucket

PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucket
I dag har jeg bare hygget hele dagen. Været på roadtrip rundt omkring. Ja altså først var jeg til tandlæge, og efter at have brugt 700 kr på et røntgen og tjek af en øm tand, så ville jeg forkæle mig selv med en hyggedag. Jeg var i IKEA, jeg var øde steder, jeg var på christiania, jeg var på østerbro og endte så her, i min seng. Her er billederne fra i dag. Jeg har fået nyt objektiv til kameraet så det skulle vi lige ud og lege lidt med. Det kan jeg mærke jeg bliver rigtig glad for. Jeg håber I har haft en dejlig dag, og at I stadig kigger med trods stilheden herinde.

Photobucket

Konkurrence

Photobucket Nu er sommeren endelig kommet til Danmark. Eller i hvertfald for nu, og så er det jo med at nyde det. Nu kan man kan spise is og tage på stranden. Og så tænkte jeg at det passede helt perfekt at lægge denne konkurrence op hvor I kan vinde et par lækre solbriller. Det er jo et must i dette vejr. Dette er min 5. udfordring fra Louis Nielsen. Det eneste du skal gøre for at vinde et par af solbrillerne på billedet herunder, er, at skrive en kommentar med hvilket par af solbrillerne du helst vil vinde og fortælle hvorfor du bedst kan lide det par. Du skal huske at skrive tallet på det par solbriller du helst vil vinde sammen med din kommentar, og så skal du skrive din rigtige mailadresse så jeg kan kontakte dig hvis du vinder (det er kun mig der kan se den).

Husk at I stadig kan vinde et par solbriller eller briller ved at stemme på en af de sidste 4 finalister i Årets Brillelook 2012 her. Vinderen af Årets Brillelook vil blive kåret til den store finale i København d. 10 august, hvor jeg også kommer.

Min konkurrence slutter onsdag d. 1 august kl. 12.00. Så skynd jer at deltag, og rigtig meget held&lykke. Det første par solbriller er fra Tiger of Sweden, de to andre er fra Sand.

Photobucket

Sponsoreret indlæg

189 dage og en bog

 Jeg havde taget en beslutning. En beslutning om aldrig mere at skrive om min kærestesorg. Aldrig mere nævne det på bloggen. Der er gået et halvt år siden jeg kom hjem fra Kina. Siden Patrick slog op. Et halvt år, der på den ene side er gået absurd stærkt, hvor fanden forsvandt det halve år hen? Og på den anden side har været en lang sej kamp hver dag. Èt tungt skridt ad gangen. Men nu er tiden gået. Det halve år er forsvundet. Og hvordan har jeg det så? Bedre. Igen er det det ord det opsummerer allerbedst. Jeg har holdt på en hemmelighed det sidste halve år. En hemmelighed der egentlig ikke har vildt meget betydning, og alligevel har jeg ikke fortalt nogen om den. Ikke jer, ikke min mor, ikke mine venner. Ingen. Jeg har skrevet en bog. Det er ret vildt. Den er ikke færdig, og ideen har aldrig været at den skal udgives eller jeg skal tjene penge på den eller noget som helst i den retning. Jeg gik igang med at skrive den som en del af min helingsproces, en del af min sorg. Fra dag et, selvom jeg havde fysisk ondt i mine fingre. Jeg har skrevet på den næsten hver dag og pludselig er den nu flere hundrede sider lang. Det er ikke en dagbog. Det er en bog om sorg, om at miste. Det er en bog der er skrevet gennem mine vrede dage, triste dage, gode dage, glade dage. Det er en bog der fortæller om rejsen gennem kærestesorg, svigt og tab. Den er skrevet i nutid, fremtid og fortid. Den beskriver hvordan det er at bryde sammen i netto en søndag eftermiddag. Den beskriver hvordan det er at kalde alle kvinder der går forbi dig ‘fisse’ fordi du forestiller dig det er din eks’ nye kæreste. Den beskriver hvordan alle mænd lugter, er grimme og dumme. Den beskriver de små glæder og opture undervejs. Den beskriver hvordan det er at gå rystende i offentligheden og gispe efter vejret. De valg man tager i magt og afmagt. Der er små citater, gamle kærestebreve, store ord, salte tårer. Den er faktisk blevet utrolig vigtig for mig. Den er ikke færdig endnu, fordi jeg er ikke færdig endnu.

Hvad det skal blive til med den aner jeg ikke. Jeg tror jeg vil have den trykt, bare for min egen skyld. Bogen er inddelt i kapitler efter stadiet i mit sind. Jeg fortæller hvordan jeg har gjort for at holde mig selv oppe, hvad jeg har gjort som har fastholdt mig unødigt længe i sorgen. Den bryder tabuet om at starte til psykolog og alle tankerne bag det. Den inddrager råd fra alle de bøger jeg har læst mig igennem det sidste halve år og alle de skodråd jeg også har fået og har bandet langt væk. Alle de gange jeg i vrede har slået i en pude. Og alle de følelser jeg rummer. Den er skrevet i benægtelse, håb, tro, glæde, vrede, sorg, ensomhed. Den er skrevet på tidlige morgener og i sene nattetimer. Den er skrevet på rejser, i weekender, på studiet, under eksamen, på servietter, på restauranter, på mobilen, i bussen, i min seng, på mit gulv, på græsset. Den er blevet noget af det allervigtigste for mig fra denne tid. Jeg har ikke turde at læse den endnu. Den er lang. Den er hård. Den er fyldt med ironi, sjove historier, triste fortællinger, facts, kærlighed, svigt og alt for mange bandeord.

Den er skrevet i min virkelighed og dele af den er fortalt gennem det eventyr jeg har måttet omskrive den forfærdelige virkelighed til. Og I tænker nok, ‘hvorfor er det så forfærdeligt, du mistede en kæreste?’ Og det har I jeres fulde ret til at tænke. Men det svigt, det tab og den smerte jeg har oplevet gennem dette har sat sig dybere fast end jeg nogensinde havde troet. Selv mine værste mareridt kan ikke overgå det.

Og nu er jeg ved at nå til det sted i min bog hvor jeg skal beslutte hvad jeg vil med den. Er jeg klar til at få den trykt i en bog der kan stå på min hylde til evigt minde? Er jeg klar til at slutte den? Er jeg overhovedet klar til at læse den igennem selv? Jeg ved det ikke. Og derfor gør jeg ikke noget endnu. Jeg skriver videre som jeg plejer. Bander over mænd. Deler erfaringer. Skriver dagbogstekster. Fortæller om nye store valg, og fravalg. Skriver alt ned. For det hjælper.

Og nu ved I det allesammen. Ikke nogen hemmelighed der egentlig har betydning. Og alligevel er den noget af det mest betydningsfulde og vigtige for mig igennem det sidste halve år. Og så kan jeg slet ikke forstå den allerede er så lang. Nu vil jeg tage et langt varmt bad. I morgen skal jeg nemlig flytte. Godnat.

Older posts