Ugens Etsy tip #18

It only ends once, everything else is just progress


Photobucket

Nu har jeg tænkt lidt i et stykke tid på at lave dette indlæg. I ved, de fleste af jer, at jeg har gået (går) igennem det værste jeg nogensinde har oplevet, nemlig en rigtig grim kærestesorg. Jeg har grædt så mange tårer som jeg ikke troede var muligt, jeg har delt mange ord her på bloggen, vist film, billeder og givet jer stor del i den smerte der har været inde i mig de sidste 5 måneder. I har været utroligt støttende, omsorgsfulde, empatiske og pissehamrende fantastiske. Jeg har ikke fået en eneste grim kommentar, og hvis jeg har så er det måske en enkelt eller to som er fuldstændig druknet, gjort til skamme, i al den positive respons og al den sympati I har givet mig. Jeg kan faktisk sige, jeg ved ikke hvad jeg skulle have gjort uden jer. Måske I, som enkelt person, har tænkt at jeres kommentar ikke har gjort den store forskel, og at den måske slet ikke er læst blandt de hundrede andre. Men tro mig, jeg har læst dem allesammen, flere gange. Jeg har fundet trøst så mange gange i jeres ord. Helt fra de små korte kommentarer, til de sidelange mails. Jeg har mange gange prøvet at beskrive hvor uendelig taknemmlig jeg er for det I har gjort for mig. Jeg har fået hundredvis af kommentarer, mails og skrevet med mange af jer privat. Jeg kan slet ikke forstå det. At I har gjort det for mig. Nu er jeg nået til et punkt hvor jeg gerne vil prøve at give lidt igen. Ved at lukke jer ind i mit univers, ind i min hjertesmerte har jeg prøvet at hjælpe andre blødende hjerter med at hele. Jeg har prøvet at lade jer vide at vi er flere i samme båd, at I ikke er alene. Ligesom I har ladet mig vide.

Det sidste stykke tid har jeg fået mange mails. Piger med knuste hjerter der vil have min hjælp og støtte. Jeg svarer allesammen, og jeg ville ønske jeg kunne gøre mere end det. Men det kan jeg ikke. Så nu tænkte jeg at skrive en lille overlevelsesguide herinde. Råd til ting der kan hjælpe en på vej videre. Tanker og følelser som er altoverskyggende i den sorg det er at miste. Jeg kan love jer for at det bliver bedre. Se på mig. Jeg har været så langt nede. Jeg har ligget krøllet sammen og grædt i ugevis. Jeg har været så syg at jeg næsten ikke kunne gå. Jeg er besvimet, faldet sammen i offentligheden. Været bange for at gå ud. Haft uendeligt mange søvnløse nætter. Mistet al min selvtillid og glæde i livet. Jeg var tom indeni. Den eneste følelse var den smerte der gennemborede hver en celle af min krop. Men nu er jeg her. Jeg kan godt smile og grine. Jeg kan igen både spise, sove og se lyset for enden af den, stadig kilometerlange, tunnel. Og det, blot efter 5 måneder. Jeg er stadig ked af det, fortvivlet og bange. Jeg føler mig stadig ensom og alene, og jeg savner altså stadig nogengange så mit hjerte næsten er ved at hoppe ud af kroppen. Men jeg har det BEDRE. Og det får I også. Det lovede I mig tilbage i januar, og det lover jeg jer nu.

Mine bedste råd er at give jer selv plads og tid. Græd, skrig, ras ud, læg jer under dynen, hav ondt af jer selv, og græd lidt mere. Det hjælper altså. Det skal ud. Det skal bare ud. Den største hjælp for mig har været de tætte omkring mig. Min mor og min bedste veninde. Uden dem havde jeg ikke overlevet de første mange uger. De var hos mig hele tiden, lyttede, snakkede, holdt om mig og trøstede mig. Lod mig græde timevis i deres selskab. Og jeg er dem til evig tid taknemmlig. I skal ikke være alene med det. Selvom I får kvalme ved tanken om andre mennesker, mad og alt muligt andet, så tving jer selv. Dem I er sammen med ved godt hvordan I har det og forventer ikke noget af jer.

Og så har jeg også et råd: læs bøger. Selvhjælpsbøger. Jeg ved I tænker det er noget værre lort, men jeg slugte den ene bog på en dag, derefter købte jeg 5 nye som jeg har hulket og grinet mig igennem. Det er jo ikke hokus pokus, men helt reel hjælp fra andre der ved noget om det. Jeg har en liste i bunden af dette indlæg med titler på bøger jeg har fundet stor hjælp i. Så vil mit råd være at lade jeres eks-kæreste være. Det hjælper ikke at klynge sig fast, han/hun har taget sin beslutning, og I er ikke den person der nedværdiger jer selv så meget at I vil lade jer stå grædende overfor ham/hende og holde fast og bede om at I skal blive sammen. Accepter det. Tud når I er alene, eller med andre. Ikke foran eks-kæresten. Jeg siger det fordi jeg har været der. Jeg har været hende der græd, bad, tiggede, ringede, skrev, gav gaver, mødte op på hans privatadresse, stalkede ham osv. Altid med det resultat at jeg endte med at få endnu mere ondt i maven end jeg havde før. Intet hjalp. Og jeg indbød til endnu et slag hver gang jeg havde fået en smule kræfter til at rejse mig op. Når jeg tænker tilbage nu er jeg flov over at jeg har givet ham lov at se mig på den måde. Han valgte mig fra, han var mig utro, han fandt en anden. Og så gav jeg ham samtidig lov til at se mig ydmyge mig selv gang på gang. Nedværdige mig selv, trygle om ’tilgivelse’ (for hvad fanden havde jeg gjort) og om at han skulle komme tilbage. Jeg hader mig selv for at have ladet ham se mig sådan. Han fortjente det slet ikke. Jeg er så meget stærkere end det, selv når jeg er svag.

Så derfor siger jeg til jer nu, lad være. Accepter den beslutning der er taget, uanset om det er jeres, hans/hendes, om han/hun har været utro osv. Hvis det ikke er jeres beslutning er det selvfølgelig lidt sværere. En beslutning er trukket ned over hovedet på jer, en beslutning I ikke selv havde taget. Og man føler sig latterliggjort, og ude af kontrol. For det er man. Men en beslutning er taget, og I er for seje til at nedværdige jer selv. Det er hans/hendes tab, sådan må I se på det. Men det er svært, jeg ved alt om det. Det er svært, og det er det længe. Jeg har stadig nætter hvor jeg vågner med sved på panden, tårer trillende ned ad mine kinder og mærker ved siden af mig i håb om at P ligger der. Men han er væk. Det kan stadig være svært at forstå ‘vi havde det bare så dejligt’, JA det HAVDE vi. Men han er et andet sted i sit liv nu. Et sted hvor jeg hverken kan eller vil være. Og i øvrigt et sted hvor han ikke vil have mig. Så nu skal jeg finde mit eget sted, ikke? Det skal I også.

Jeres hjerter er slået i titusind stykker, det kræver meget lappearbejde. Det tager lang tid at få alle delene til at sidde rigtigt igen. Nogle gange holder limen ikke og man må samle den samme lille del op flere gange. Men jeg lover jer for, at på et tidspunkt så er hjertet lappet igen. Mit er endnu ikke helet. Men jeg ved det bliver bedre. Snart kan jeg sige det er et halvt år siden. Og lige pludselig kan jeg sige et år. På et tidspunkt er det slut for mig med at tælle, for så er jeg glad igen. Helt ind i maven, ned i tæerne og ud i verden.

For hver dag får jeg et lille nyt tyndt lag hud på min ellers nøgne krop. For det er sådan man føler. At al huden er revet af og man er nøgen, øm og sårbar. Hvor klamt det end lyder, så er det den følelse der beskriver det bedst. For hver dag kommer et nyt fint lag hud. Det er skrøbeligt og I skal love mig at være ekstra opmærksomme på ikke at få skrammer i den periode. Lad ikke jeres dumme eks-kæreste få fornøjelsen af, endnu engang, at pille jeres fine nye hud af og lade jer endnu engang gå grædende derfra i større smerte end da I kom. Pas på jer selv. Den eneste der ikke kan give jer trøst, er ham/hende der gav slip på jer. Få det hos dem som elsker jer.

Og så husk på: det var ikke løgn det I havde sammen. Det var unikt og uerstatteligt. Men det var. Nu er det på tide der kommer noget andet. I vil ikke blive glemt, og jeg vil næsten også love jer for at I, til tider, vil blive både tænkt på og savnet. Ingen anden kvinde eller mand kan tage jeres plads og jeres forhold har haft en kæmpe betydning i den periode det var. Jeg er uendeligt taknemmelig for 4 vidunderlige år. Jeg har oplevet større kærlighed end jeg troede var mulig. Jeg har købt min første lejlighed, og fundet manden jeg troede var mit livs eneste ene. Det er da noget at være taknemmelig for. Også selvom det endte som det gjorde. P var den dejligste mand for mig i alle de år. Og jeg var også den dejligste pige for ham. Det er jeg ikke i tvivl om. Men det er ikke virkeligheden nu. Heller ikke for jer.

Jeg håber sådan I klarer den. Selvfølgelig gør I det. Tak for al jeres støtte, omsorg og sympati. Jeg er evigt taknemmelig. Her er de bøger jeg vil anbefale alle jer med et knust hjerte (mine er købt brugt på amazon.com):

– It’s called a breakup because it’s broken (Greg Behrendt & Amiira Behrendt)

– I can mend your broken heart (Paul McKenna & Hugh Willbour)

– Getting past your breakup (Susan J. Elliott)

– I can make you happy (Paul McKenna)

– Find livsglæden igen (Irene H. Oestrich)

80 kommentarer

  • Stine

    Line Sofie, du må være indbegrebet af sej. Jeg har så stor en respekt for dig og suger alle dine indlæg til mig. Det kan ikke tælles på én hånd, alle de gange, jeg har siddet grædende i min sofa efter at have læst dine indlæg. Jeg har selv været igennem lignende og kan nikke genkendende til alle de ting du skriver. Du har virkelig min dybeste respekt for den måde, du har taklet det hele på – jeg ville ønske, at jeg havde taklet min kærestesorg på samme måde!
    Tak fordi du deler dit liv med os. Er sikker på, at du har hjulpet mange!
    Virtuelle knus og kram fra Aarhus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      tusind tak søde Stine !! kram til dig også!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Hold da helt op… Jeg er helt ny læser på din blog, og jeg er fuldstændig rørt over alt det du går igennem. Jeg har godt nok aldrig oplevet en blogger være så åben og ærlig som du er! Du giver os så meget – så meget af dig selv. Vi får lov til at lære dig at kende. Jeg er meget fascineret af dig <3 du gør det så godt! Tak fordi du er sådan en fantastisk blogger!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • L

    Jeg har heldigvis aldrig været igennem et kærestesorg på den måde, men til gengæld har jeg mistet min far, hvor jeg havde det på den måde, som du beskriver, i næsten 2 år, men i hvert fald, det du skrev, minder mig om den her sang:
    http://www.youtube.com/watch?v=NHOf3s70w-c

    Prøv at høre den, og held og lykke med det hele.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er sej !
    Fedt, fedt, fedt skrevet !

    De der selvhjælpsbøger – hvis du vil bore længere ind i dig selv, så vil jeg klart anbefale ‘Helbred dit liv’ af Louise L. Hay!
    Den har ingenting at gøre med kærestesorger, men handler om tankemønstre, følelsesmønstre, negative overbevisninger og så meget mere.
    Bare en tanke 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Kære Line Sofie. Du aner ikke, hvor meget det hjælper mig (ja, helt sikkert alle os der læser og kommenterer på din blog), at du deler det her med os. Du er som den veninde, man ved 100 % kan sætte sig ind i de tanker, følelser og frustrationer, der gennemsyrer krop og sind, når man oplever den mest gennemsyrende hjertesorg. Din blog er for mig et slags frirum, hvor jeg både kan grine over dine søde video-blogs og Ono-billeder, samt græde over dine smukke, velovervejede indlæg, når jeg føler, at sorgen endnu engang overrumpler mig, og jeg skal mindes om, at jeg ikke er ene om denne sorg, og at tingene forhåbentlig nok skal gå.

    Mange tak, smukke du.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Virkelig flot skrevet.. Sender dig en masse rare tanker! Du virker som en stærk pige, og jeg håber at lyset for enden af tunnelen er tættere på, end hvad du går og tror. Er helt sikker på der venter dig en masse glæde i fremtiden og ønsker dig kun det bedste! 🙂
    /Caroline

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frk.N

    Line Sofie – jeg har oplevet den samme dybe, dybe smerte som du oplever (har oplevet). Jeg har også grædt og grædt, og ydmyget mig selv på måder som jeg stadig fortryder – blandet andet har jeg tilgivet ting der aldrig burde tilgives.

    Nu næste 2 år senere, kan jeg dog se tilbage på det, og vide at det har gjort mig stærkere og lært mig at jeg aldrig igen vil handle på samme måde.

    I dag har jeg fundet én, som er titusind gang bedre for mig end min ekskæreste nogensinde var – men det tror jeg kun at jeg forstår fordi jeg har fået så mange ar fra det tidligere forhold.
    Det kan stadig gøre ondt og skabe kriser i form af usikkerhed og jalousi, men jeg er videre og jeg kan kigge tilbage og bruge det jeg har været igennem.

    Jeg synes at du er for sej at du skriver så ærligt om dine oplevelser og reaktioner – der er for få mennesker, der er så ærlige som dig. Bliv ved med det, for tror at det er den eneste måde du kan være ærlig over for dig selv.

    Skulle jeg nogensinde blive sat i en situation igen, hvor mit hjerte bliver knust, så vil jeg vende tilbage til dette indlæg og forhåbentlig kunne finde trøst og håb.

    Nu vil jeg dog nyde at jeg er videre fra min sidste sorg og se frem af – noget jeg håber, at du også en dag vil kunne gøre med samme sikkerhed som jeg kan i dag.

    Tak for et godt indlæg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • TAK.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stærk læsning. Tak for at du deler tankerne og ordene med os…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla k

    Hej Line Sofie,

    Jeg har fulgt din blog rigtig længe og læser hvert eneste indlæg. Som så mange andre har jeg fulgt dig i denne kærestesorg og aldrig kommenteret på din blog før nu.. For det første så synes jeg at det er rigtig godt at du har gjort så meget for at bearbejde denne her sorg, for har man prøvet dette ved man at det føles som om at personen er død- altså sorgen er af samme omfang som hvis det var tilfældet, og det føles som et åbent sår der aldrig heler. For det andet så synes jeg at du klarer det så flot! du er virkelig en stærk person og du er en kæmpe inspiration på alle måder.
    Men grunden til at jeg skriver denne kommentar er fordi at jeg drømte om dig forleden. Jeg drømte at jeg besøgte dig i din lejlighed og du var så ovenpå og havde det virkelig godt. Du smilede og fortalte mig at du var kommet helt videre og havde gang i en masse projekter og ikke længere gik og var ked af det. Du havde en fantastisk udstråling og var ovenud lykkelig.
    Måtte simpelthen bare lige skrive den her drøm til dig, for egentlig er det jo pisse mærkeligt at jeg drømmer om dig, men når nu jeg gjorde det, og at det var en så positiv drøm, så måtte jeg sgu lige fortælle dig det – så håber du læser det 🙂

    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Jeg kommenterede for første gang på din blog for et par uger siden. Selvom jeg har fulgt med helt fra start – og særligt efter bruddet med P.

    Jeg bliver hjertevarm af at læse dit indlæg, men ligeså meget af at læse de mange kommentarer, der følger med. Jeg bruger dine ord, råd, tanker – og får 100 andre erfaringer med i købet, fordi du rører så mange andre piger/kvinder, der har gået gennem lignende.

    Som en/flere siger, så skal vi ikke være flove over, at vi har tigget og bedt. Jeg har selv følt, at han vandt, da han har set mig mere ynkelig end nogen andre har. Men jeg kæmpede og serverede mine dybeste følelser på et sølvfad for ham – og jeg har besluttet mig for, at det er modigt. Hvis et menneske kan se ned på, hvad der er det største kompliment i verden, nemlig at et menneske elsker én så hårdt at facade, stolthed etc er en by i Rusland. Ja, så er det ham, der er noget galt med – for den rette person vil føle sig som verdens heldigste over at modtage den voldsomme kærlighed, vi er i stand til at give.

    Endnu en gang, tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Freja

    Hvor er du bare et dejligt menneske Line Sofie 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Tak for det vidunderlige indlæg. Du er et helt igennem smukt menneske

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • ann

    Hvor er du dejlig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Love

    You smile, I smile

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • babyjoy

    Du er et smukt menneske, på alle måder! husk det!
    Sidder med tårer ned af kinderne ved tanken om hvordan du har det.
    Har været igennem det samme, der var det dog mig der forlod ham, for
    han viste sig ikke at være den jeg troede han var. men smerten over at
    skulle acceptere det ikke skulle være HAM, er så forbandet stor.
    tænker meget på dig. går tit ind og kigger på din blog og håber du
    har fået det bedre!
    tusind kram fra Trine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Øv, jeg bliver så vred!!! Men det er jo ikke noget at blive vred over… Han fortjener dig slet ikke – lad os om, at han får dårlig samvittighed. Jeg håber sådan, at han læser med – det ved jeg, at han gør. Man behandler ikke andre mennesker sådan, det er svineri. Du er sej og vi er alle sammen pisse stolte af dig! Nu er det din tid til at skinne, og holde næsen i sky. Det må du godt, det fortjener du. Ej jeg har lyst til, at pudse alle mine mandlige bekendtskaber på dig – haha!!! Du kommer til at skinne klarere end nogensinde. Du kommer endnu stærkere igen!!!! Det lover jeg

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg beundrer dig virkelig for at have delt dine glæder og sorger med os på bloggen. Når jeg læser dit indlæg får jeg et nostalgisk stik i siden – jeg har også været dernede sidste år. Men nu er jeg oppe. Nu er jeg stærk. Vi er alle stærke – vi skal bare indse det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Line Sofie, sikken et utroligt klogt indlæg. Og godt at vide, at du hele tiden får det lidt bedre. Det fortjener du jo.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Line Sofie.
    Sikke et mod du har, aldrig har jeg læst en blog der er så hudløs ærlig og åben. Jeg er “ny” i blogland og har kun blogget lidt over en månede. Jeg har tænkt meget over hvor meget jeg skal/bør dele med andre som læser min blog. For det er jo fremmede, men den måde DU skriver på.. Det følels sgu som at jeg kender dig, vi har været med i alle dine op og nedture, og det er fantastisk at du tør at dele det hele med os.

    Der er meget jeg brænder inde med, som jeg gerne vil blogge om; min fars hjerneblødning hvor jeg fandt ham halv død på fortrappen, min kamp mod overvægt, mobning og hjertesorger. Men jeg er simpelthen bange, som en også skrev, for at fremstå som svag.. Men det er jo ikke svagt hvis man tør at dele..
    Respekt, jeg syntes du er så sej!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Her til aften var første gang jeg nogensinde var på den blog, og her sidder jeg med tårerne trillende ned af kinderne, men dog stadig et smil på læben. Tårerne fordi jeg også som dig har oplevet at blive forladt af den jeg troede var manden i mit liv, og smilet fordi jeg kan se hvor langt du er nået og hvor meget din historie har betydet for andre!
    Det er mere end 3 år siden min X og jeg havde vores brud, og selvom jeg sjældent tænker på det, så gør det ondt, og det har sat et evigt mærke i mig. Jeg lever stadig med frygten at blive forladt, og har derfor ikke klaret at få et nyt forhold siden, så hvis jeg skal prøve at komme med et lille råd vil det være at arbejde med denne frygt (hvis du da har det lidt som mig) og lære at elske sig selv..
    Tak for dit rørende indlæg – du har fået en ny fast læser <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Kære Line Sofie
    Jeg har som nogle andre også skriver det, aldrig kommenteret på din blog før, ja jeg faktisk aldrig kommenteret nogen blog før.
    Jeg har længe fuldt dig og læst samtlige af dine hjerteskærende indlæg omkring bruddet. Altid har jeg følt et lille stik af medlidenhed og sorg på dine vejne, men jeg har aldrig grædt eller ladet mig rigtig mærke.
    Jeg ved ikke hvad der skete denne gang, men jeg har læst samtlige indlæg igennem i katagorien “hjertesorger”, set alle fillmene og mine øjne og kinder er helt våde. Du har altid skrevet helt fantastisk, men jeg har aldrig ladet dine ord trænge ordentligt ind.
    Jeg tror, jeg er meget modsat dig på mange punkter, jeg åbner mig ikke så let selv for mine nærmeste, og jeg er altid meget varsom med at elske.. Netop for at undgå det du har gået igennem.
    Jeg har en kæreste som jeg holder utrolig meget af og elsker, men jeg lader ham ikke vide det i den grad han fortjener, når jeg endelig blotter mig trækker jeg hurtigt i land i farer for at blive såret. Men ovenpå et gensyn med dine ærlige og smukke indlæg vil jeg blot lade dig vide, at jeg netop i dag har været ude og købe en ekstra dyne til min seng og tandbørste til ham, for at markere at jeg ønsker ham hos mig, sådan for alvor. Det lyder måske som en åndssvag ting at dele, men du skal bare vide at du ikke kun inspirerer folk med hjertesorger til at være stærke, du inspirerer også folk som mig, til at lade sig være svage og elske så hårdt de kan, for alle de smukke ting du skriver kommer af al den kærlighed du formår at give. Det vil jeg ikke gå glip af blot fordi jeg er bange for at blive såret.
    Nu vil jeg invitere min kæreste over og åbne mig, ikke kun med handlinger men også med ord.

    Du giver dine læsere så meget. Tak for det hele.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Jeg græder og det gør så ondt indeni, efter at ha læst det her indlæg, Jeg savner ham så meget. Tak for dine ord. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Har faktisk aldrig kommenteret din blog, men det er virkelig et fint indlæg. Synes at det er så fedt at du har været så åben og ærlig omkring hvordan du har haft det, for ved at det tit kan være svær at skulle være så åben her på cyberspace. Men ja virkelig fedt indlæg, fik helt tåre i øjene, da jeg godt kunne genkende mig selv i det du skriver. Har også lige mistede en jeg elskede højt 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Jeg synes, det er uendelig modigt og flot, at du deler disse tanker med os. Jeg har også været igennem et lignende forløb. Det kan føles så forfærdeligt ydmygende at have stået og skabt sig og været helt hysterisk og i nogle folks øjne grænsende til neurotisk. Men det er virkelig ikke noget at skamme sig over, tværtimod. Du elsker med hver en celle i din krop og sørger derfor ligeså, når det slutter. Det er absolut en styrke at være i kontakt med sine følelser og at turde vise dem. Jeg tror, du rummer et nærvær og en ægthed, som desværre ikke er mange forundt. Du har med dine rørende indlæg hjulpet mig til ikke at skamme mig over at vise mine følelser. Så tak for det. Du er en modig kvinde og jeg glæder mig til at følge dig fremover, så alt det bedste ønskes herfra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • D

    Du er fantastisk og så fucking ægte. Jeg giver dig verdens største virtuelle kram.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Bro

    Det er virkelig flot skrevet!

    http://anne-bro.blogspot.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er helt dugfrisk ny på din blog. Dette indlæg er det første, jeg læser. Det her indlæg giver mig mod. Styrke. I hvert fald for en stund. Efter 4 1/2 års kærlighed, fælles lejlighed og masser af oplevelser, har min (eks)kæreste valgt at ende vores forhold, mens han var 3 måneder i udlandet. OG krydret det med utroskab. Det er 2 måneder siden bruddet snart. Et brud, som blev effektueret via Skype! Om 5 dage skal jeg se ham for første gang efter bruddet, da han kommer tilbage til Danmark, så vi kan flytte fra hinanden. Jeg læser dit indlæg, og jeg vælger at tro og håbe på, at hvis du kan klare det, så kan jeg også. Du lyder sej, ærlig og åben. Du har været tro mod dig selv og dine følelser – og kærestesorgens følelser er HELT forfærdelige og desperate indimellem – sådan er det jo! Bliv ved med at føle det HELE. Så kommer det vel ud og væk på et tidspunkt.

    TAK! Så mange gange tak for det her indlæg. Jeg sidder og kan kun se mørke lige nu, men du viser mig et lille, blafrende lys i slipvinden for enden af tunnelen.

    KH Sisse

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er så ualmindeligt sej!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    <3 <3 <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Hvor er det smukt skrevet! Det er præcis sådanne ord som dem man har brug for når man sidder nede i det mørke hul som er hjertesorger!

    Jeg ved nærmest ikke hvad jeg skal skrive. Jeg har så meget respekt for dig, du er en inspiration! – Tak fordi at du lukker os ind i dit liv!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    ÅH, bogmærke!! kunne så meget ha’ brugt de ord, da jeg selv lå sammenrullet og tudede under dynen. kan huske at jeg i afmagt skrev til en helt perifer kontakt på facebook, som jeg vidste var ‘breakup-surviver’ – bare for lidt inside info!! han anbefalede mig så i øvrigt bogen ‘nuets kraft’ af Eckhart Tolle..

    utroskab er virkelig en mærkværdig størrelse. det er så svært at forstå egentlig. og samtidig også så underligt ‘nært’. menneskeligt. frastødende måske netop derfor.

    din historie har og vil komme til at hjælpe uendeligt mange. måske er det meningen. hvis der da skal være en sådan. Godnat:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du har min medfølelse, min støtte og efterhånden mit hjerte hundrede procent. Er der nogle af bøgerne, du kan anbefale mere end andre?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • maria

    wow. tårerne ruller ned af mine kinder!
    Det er smukke ord, hvor er du stærk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    du er fantastisk. intet mindre. det er så velskrevet, så rigtigt og så rammende. tusind millioner kram og positive tanker sendes i din retning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nikoline

    Tårene triller ned af kinderne på mig nu. Du ramte hovedet på sømmet. Det har du gjort hver gang.
    Du er utrolig god til at sætte ord på dine følelser, og en del af dem er meget ens med hvad jeg selv føler lige nu, og det hjælper ufattelig meget, at følelserne bliver gjort håndgribelige ved at der bliver sat ord på dem. Tak fordi du kan, det har jeg ikke selv kunnet.
    Dit sidste afsnit gjorde mig glad og meget rørt. Det er fantastisk, at du sprede budskabet om hvor vidunderligt det var dengang forholdet var godt, og at det aldrig vil blive glemt. Jeg er så bange for, at jeg og vores forhold drukner i al hans had og sorg, men det eneste jeg kan gøre er selv at huske, mindes, og holde fast i de gode tanker og min store kærlighed til ham. Den vil han altid have.
    Tak er et fattigt ord, det er et indlæg som jeg takker dig for at du har skrevet, og samtidig roser dig for at du har kunne skrive – det har med sikkerhed ikke været nemt.
    Jeg elsker din blog, du er hudløsærlig og du klare det så flot!
    Hjerter til dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er simpelthen et fantastisk menneske og jeg beundrer dig! Dine indlæg er så gribende og hudløst ærlige, at det er til at få gåsehud over. Meget rørende.

    Smukt, intet mindre!

    //Christina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold da helt fast, det er fantastisk skrevet. Jeg kom selv ud af et forhold i februar måned, og er du vimmer jeg har haft svært ved at glemme ham. Og så sent som i nat vågnede jeg op med sved på panden efter en drøm om ham. Det er ikke rart, men tiden går og man bliver sig selv igen og får det helt fantastisk. Jeg vil vove at påstå at jeg er på vej til at blive et gladere og mere bevidst menneske end jeg var for 3½ år siden da S og jeg begyndte at være kæreste.

    Men super flot skrevet, det er dejligt at kunne læse din blog på sådan et privat emne også!
    Knus herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Det er virkelig et rørende indlæg. Jeg har ingen kærestesorger (men derimod verdens bedste kæreste), men alligevel fik du mig til at græde.. Det er så rørende det du skriver, og du er så fandens sej!! Jeg ved slet ikke hvad jeg havde gjort, hvis min kæreste efter 4 år, var mig utro!! Det er simpelthen det værste man kan gøre mod en anden efter min mening. Det er så respektløst. Jeg bliver næsten helt sur bare ved tanken om utroskab..
    Anyways, jeg synes virkelig det er sejt at du er kommet så langt på så kort tid!
    You go girl! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria Petersen

    Åh Line Sofie, endnu et af dine indlæg som bare rør mig dybt i hjertet.
    Tusinde tak for et super smukt indlæg, der fik mig til at trille tårer.
    Er glad for at hører at du er ved at komme ud på den anden side.
    Og samtidigt kan hjælpe andre i samme situation som dig, du er sku en inspirerende person, som jeg har meget respekt for, tak fordi du deler så meget. Du virker virkelig som en fantastisk person.

    En fast læser, Maria Petersen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Jeg bliver gang på gang mundlam over din generøsitet. Du åbner og du deler, og hjælper derved andre. Tak skal du have. Tusind tak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Du er fantastisk og stærk. Jeg beundrer dig virkelig og takker dig mange gange for dine hjælpende ord. Min eks og jeg gik fra hinanden i december, så dine tekster har virkelig hjulpet mig meget.
    Jeg er glad for at se, at det går frem ad – for både dig og mig 🙂

    Men i hvert fald tak 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er så helt og komplet uendeligt cool. Jeg har fulgt med her i lang, lang tid, men har meget sjældent kommenteret. Ved egentlig ikke hvorfor, for du fortjener det jo. Men jeg tænker, at der må sidde mange som mig, der bare kigger med, uden at kommentere, for jeg tror at udover de fantastiske kommentarer du har fået, har du også enorm meget opbakning i det usynlige. Fra os der læser dine tekster. De tekster du skriver, der går helt ind under huden og får en til at tænke, føle og forstå. Både dig, men ofte også en selv. For hold nu kæft, hvor skriver du fænomenalt. Du er enormt stærk, og det skal du bare vide. Jeg ønsker dig i hvert fald alt godt, for det fortjener du om nogen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ninette

    Du er verdens mest fantastiske menneske <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ninette

    Du er det mest fantastiske menneske nogensinde <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene Green

    hvor er det bare smukt skrevet!
    du er virkelig for sej og din blog er virkelig fantastisk! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Synes det er SÅ flot og overskudsagtigt at du allerede kan tale om det der “var” på så fin en måde! Synes du er kommet rigtig langt – super seje og kloge damer du har omkring dig;)
    Har aldrig kommenteret på blogs før – men synes at du – og de andre kvinder/piger, skal have den bedste sætning jeg nogensinde har fået, som min morfar sagde, da min mor døde da jeg var barn: “De gode minder kan aldrig komme dårligt tilbage! HUSK DET;)
    De bedste hilsner Signe

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er for fanden så smuk pigebarn. Indvendig såvel som udvendig. Tusinde tak for, at du deler dine tanker og følelser med os andre. De inspirerer på den mest usædvanlige måde. Jeg håber det bedste i verden for dig <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • T

    Kære Line Sofie,

    Jeg må ærligt indrømme at jeg krummede tæer da jeg læste de første indlæg omkring jeres brud – jeg kunne simpelthen ikke forstå hvorfor man ville “ydmyge” sig selv ved at fortælle offentligheden om så personlige følelser og “nedværdigende” situationer. Jeg er nemlig typen der aldrig kunne drømme om at gøre noget lignende, mest af alt fordi jeg er bange for at fremstå svag og ynkelig. Og paradoksalt nok er det mig der er den svage. Fordi jeg er bange, og du tør. Du fandt en måde at hjælpe dig selv videre på, selvom det indebar at du lagde dine inderste følelser ud for fuldstændig fremmede mennesker, og det gør dig ikke svag.

    Det gør dig heller ikke ynkelig at du var hende der ringede, skrev, græd og bad – tværtimod. Det kræver fandme mod at elske nogen så højt, at man vil lade dem se én i så sårbar situation fordi man tror på at det vil gøre en forskel. Det kræver mod at kæmpe som du gjorde, trods samtlige nederlag, og det kræver endnu mere mod at acceptere at det er en kamp der ikke kan vindes og komme videre når håbet er ude. Så du skal ikke være trist og flov over at du lod ham se dig sådan – du kæmpede for ham, selvom det betød at du var nødt til at lægge din stolthed til side. Du forsøgte, og det er noget du skal være stolt over. Da min tidligere kæreste gik fra mig, lod jeg som om jeg var okay med det, selvom jeg var fuldstændig ødelagt indeni. Jeg tvang endda mig selv til at blive venner med hans nye kæreste (hvor skørt det end lyder), bare for at vise ham hvor “ligeglad” jeg var, selvom jeg græd mig selv i søvne hver nat i et halvt år. Det tog mig et år bare at acceptere at det var slut, hvilket især skyldes at jeg ikke kunne lade være med at tænke på om tingene havde set anderledes ud hvis jeg havde kæmpet for ham, grædt og tryglet. Jeg kunne ikke vide om vi stadig havde været sammen, hvis jeg havde fortalt ham at jeg elskede ham mere end nogen anden og at jeg ville gøre alt for at han skulle blive hos mig. Det ved du, fordi du forsøgte. Jeg var så optaget af ikke at give ham fornøjelsen af at se mig trist og sårbar, at jeg gjorde hele processen meget sværere og længere for mig selv. Så du skal ikke hade dig selv fordi du lod ham se dig sådan – det handler ikke om ham. Bare tænk på hvor meget nemmere du har gjort det for dig selv! Nu behøver du ikke tænke på hvordan udfaldet havde været hvis du havde handlet anderledes, og kan i stedet for fokusere på at få det bedre. 4 år er lang tid, og det kommer til at tage tid at lære at være glad uden ham, men der findes ingen større gave end at lære at være lykkelig for og med sig selv, så bare klø på 😉

    Du er pisse sej, og en kæmpe inspiration – tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      wow. tak. har ikke andre ord.! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hvor har du så meget ret!

      At du deler din historie for at fortælle en fremmede at hun ikke er svag, men modig – jeg kan sgu blive helt rørt over mennesker nogen gange.

      Og så siger jeg også tak, for nu ved jeg hvad jeg skal gøre! Prøve, for så i det mindste at vide at jeg gjorde hvad jeg kunne.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Dette indlæg viser også bare hvor langt du er nået. At du har overskud til at give råd til andre i samme situation som du har været i (og stadig ikke helt er kommet ud af – men du er dælme godt på vej!). Det er ikke sikkert, at du selv ser det som overskud, men det er det virkelig… Det er sindsygt flot. Du er fandme inspirerende. På alle punkter 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er så utroligt stærk og så hudløs ærlig på den mest beundringsværdige måde! Sikke et fantastisk indlæg!

    Hvor er det dejligt, at det går fremad. Jeg ønsker dig alt det bedste i fremtiden 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Du beskriver det så fint og rigtigt, du skal være stolt af dig selv for at have nået så langt til at indse disse ting, glæder mig til det en dag er mig der bliver så stærk, men du har hjulpet mig et godt stykke mod den rigtige retning <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Det der er det stærkeste blogindlæg jeg nogensinde har læst! Du beskriver det hele perfekt og jeg er sikker på at det kan hjælpe mange.
    Du er et fantastisk menneske!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Virkelig smukt skrevet! Du er et stort menneske, der gerne vil hjælpe andre i sorg, mens du selv er det. Husk på det.
    Er sikker på at du kan hjælpe mange videre, og måske du en dag selv skal skrive en selvhjælps bog?
    Knus og tanker herfra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Du er fantastisk Line Sofie! Intet mindre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Naja

    Hej Line Sofie.

    Hvor ville jeg ønske, at der var nogle, der havde skrevet netop disse ord til mig, da jeg var midt i en enorm kærestesorg for et par år siden. Du har fuldstændig ret i alt det, du skriver, og jeg er sikker på, at der sidder mange piger/kvinder rundt omkring i DK og sætter pris på din ord. Jeg husker selv tydeligt følelsen af ikke at have lyst til at stå ud af sengen om morgenen, af savn, af ligegyldighed, af tårer, der bliver ved med at trille, af folk der opmuntrer men ikke forstår, af kvalme, af ikke at kunne se tv (fordi alt minder om noget), af ikke at kunne høre radio (fordi alle sange handler om kærlighed), af ikke at kunne koncentrerer sig om noget, osv.

    Jeg vil meget gerne komme med tilføjelse til din flotte tekst. For hvis der er noget, der har gjort mig stærkere og mig mere bevidst om, hvad JEG vil i mit liv, så er det netop den kærestesorg, jeg gennemgik. Jeg gør tingene for MIG nu, og hvor dejligt det end er at elske en anden person grænseløst (hvilke jeg håber jeg kommer til igen en dag), så er det lige så dejligt og ikke mindst vigtigt, at lære, at have nok i sig selv. Jeg er stadig ung og jeg har tusind ting jeg gerne vil nå, og nu, er jeg ikke bange for at gøre de ting alene. Det lyder så kliché, men det er rigtigt.

    Men Line Sofie, bare vent til om et halvt år, et år…. Du vil kigge tilbage og tænke, hvor er jeg blevet stærk, af alle de tårer.

    Mange tanker fra her fra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • O

    Tak! Af hjertet tak fordi du giver os lov til at følge med i det du går igennem. Jeg sidder i samme situation, og nogle dage virker det simpelthen bare som om at der ikke er noget der giver mening længere, man kan hverken gå frem, eller tilbage. Så tusind tusind tak, du har lige givet mig den opsang omkring det at være ynkelig overfor sin eks kæreste, som jeg havde brug for! Jeg ville ønske at du vidste hvor meget det betyder at du skriver de ting du gør her inde, for ja! det du gør er at lade os vide at vi slet ikke er alene! Og selvom alt virker gråt og trist i min verden lige i øjeblikket, så giver dine indlæg mig farverne tilbage. Det lyder helt åndssvagt, men det er de små ting der tæller! Og som lige pludselig kan betyde kæmpe meget. Så igen, tak Line Sofie, du er så skide inspirerende! Selv med et knust hjerte der bløder ud over det hele, er du den mest inspirerende person i blogland, og der er alligevel en del at vælge imellem. Du giver mig håbet tilbage, og det er det bedste du overhovedet kan gøre for os der går det her igennem. Af hele mit hjerte tak! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Først og fremmest vil jeg lige sige: du er fantastisk og inspirerende. Jeg elsker din blog, og kan relatere til det du skriver. Det er ikke sjovt at miste en man holder af på nogen måde!

    Nu til linket. Denne sang hjalp mig rigtig meget for nogle måneder siden, da min mormor døde (Ikke det samme som kærestesorger, men den måde du beskriver det hele på, passer meget godt med sådan som jeg havde/har det). Viser ikke mine følelser offentligt, men denne sang har virkelig hjulpet mig igennem det hele 🙂

    Synes du er det mest inspirerende menneske, og jeg ønsker dig alt held og lykke fremover.

    Husk på:
    Hellere have elsket og mistet, end aldrig have elsket.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Puha, der ramte du lige en nerve… En trist, ked af det nerve. Jeg har så sent som i dag været forbi hos min eks-kæreste. Han gav mig et kys på skulderen da vi skulle sige farvel, efter en eftermiddag med hyggelig snak og grin. Jeg var ret sikker på, at jeg ikke ville vaske min skulder i flere uger, og at jeg nærmest kunne flyve – ihvertfald kunne jeg leve rigtig højt på det dér stille, blide kys han gav min bare skulder.
    Men nu har jeg læst dit indlæg. Og det gør så enormt ondt, at du har ret. For det har du jo. Han HAR jo taget en beslutning, som han ikke laver om igen. Han HAR valgt mig fra. Jeg har været nede på knæ, jeg har tryglet og jeg har tigget og bedt, men han ville end ikke give mig weekenden over for at vise ham at tingene kunne ordne sig – jeg skulle bare væk, ud af hans liv, så hurtigt som muligt.

    Dit indlæg var et wake up call. Et “you go, girl”, som jeg lige havde brug for. Nu er det slut. Ikke flere sms’er, ikke flere youtube-links på hans facebook-væg, ikke flere små gaver fordi jeg synes det er synd at alle tingene i lejligheden var mine, ikke flere bekymrende tanker om, om han nu får mad, får vasket tøj, sover godt om natten og husker at spise frugt og grønt. Slut.

    Det billede jeg i sin tid købte hos dig med “The best is yet to come” havde en betydning for vores forhold, og jeg frygtede så meget, at jeg ikke ville kunne se på det mere, fordi det ville minde mig om ham – heldigvis har “The best is yet to come” fået en ny betydning for mig her de sidste tre uger, og efter dit indlæg er den betydning kun blevet forstærket.

    Af hele hjertet tak, Line Sofie 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Smukt smukt indlæg.
    Det glæder mig rigtig meget at du er kommet så langt, som du er nu.
    Du har så meget ret i det du skriver.
    Mange tak fordi du deler dine erfaringer med alle os
    Pas på dig selv – Mange knus og tanker fra Henriette

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er som om at jeg slet ikke kan læse dit indlæg til ende. Jeg er så rasende. Du har – som jeg husker det – ikke tidligere fortalt at P var dig utro. UTRO! Jeg er så rasende at jeg har lyst til at vride halsen om på ham. Åh, hvor er det ondt at skrive, men ikke desto mindre er det sådan jeg har det. Det var dog det ulækreste. Sådan en forpulet idiot. Sådan et usikkert, utilstrækkeligt, vattet, illoyalt røvhul. Der er ikke noget værre end når andre personer er sure på ens vegne, men jeg må ud med det. Det taler totalt til min egen usikkerhed, selvom at jeg inderst inde også tror at jeg har fundet den rigtige. En person der helt udelukker utroskab som værende en mulighed overhovedet nogensinde. Puha…

    Du er så sej. Stadigvæk og fortsat.
    Kh Joy

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Jeg er enig med alle de andre piger, i det de skriver om dig og hele indlægget. Hvor er du bare fantastisk og livsbekræftende Line Sofie! Jeg er så glad på dine vejne over, at du alligevel allerede er kommet så langt. Du er helt utrolig stærk! Husk det!! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Du er nok det mest inspirerende menneske jeg længe har mødt, eller hvad man nu kalder det. Mange tak! Og al held og lykke i fremtiden – det fortjener du dælme.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise L.

    Kære Line
    Du rører mit hjerte dybt, dine tekster er nogle af de fineste jeg længe har set.
    Selvom jeg selv er i en ung alder, og aldrig har oplevet et brud som dit, så kan jeg forestille mig at det har været helt forfærdeligt, og mere til.
    Jeg synes det er skide stærkt at du kan skrive så mange indlæg, om noget der omhandler noget så privat.
    Respekt til dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Kære Line Sofie
    Jeg har læst din blog siden bruddet med P og jeg har aldrig kommenteret herinde, men jeg vil bare sige, at det er så fucking sejt, at du tør stå frem. Jeg elsker når du snakker om P. Fordi Line Sofie, du er så manges talerør og du skriver skide godt. Følsomt, hårdt og ærligt. For det er sgu sådan det føles. Det hjælper at læse dine ord. det HJÆLPER. Og det er virkelig dejligt, at du gider at gøre det – for du gør en forskel for mange af os, som også har lyst til at dele vores fucking smerte der brummer i en.
    Men det bliver bedre. Det ved jeg det gør. Og tak.
    Tak.
    Nanna.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Hvor er det dejligt at du er kommet så meget videre. Jeg har selv haft en rigtig dårlig uge og en mega grædetur, så hjalp det lige at læse det her indlæg, selvom jeg ingen kærestesorger har. Tak for det! Du er helt igennem fantastisk og jeg nyder hvert eneste indlæg her på bloggen

    Knus danishrebel.blogspot.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gunilla

    Jeg kan sætte mig 100 procent ind i hvad du skriver! Det er smukke og vise ord, og jeg ved at de er sande. Du er simpelthen så stærk, livsbekræftende, ærlig og ægte at høre på. Man kan mærke helt ind i knoglerne at du mener det du skriver. Og jeg har læst alle dine indlæg om P, og jeg føler virkelig så meget med dig! Jeg ønsker dig alt det bedste frem over! :-*

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke dog et dejligt indlæg. Nu er jeg heldigvis endnu længere end dig i helingsprocessen, så jeg kan endda se mig næsten fri for at græde mig selv i søvn efterhånden, men ih, hvor havde det hjulpet mig at læse dette indlæg, da det var allerværst.

    Det der med at lade eks’en være, ikke? Det er det allerbedste råd, der er, men også det, der er sværest at overholde. Jeg glæder mig overordentligt, til jeg er helt ude på den anden side, til der absolut ingen følelser er i klemme, for så skal jeg eddermame grine af, hvor pinlig jeg har været. Hvad i alverden er det for en fjollet idé at få at pådrage sig alt skyld, når man intet har gjort forkert? Åndssvagt. Og GUD, hvor er jeg glad for, at man ikke kan se, hvem der kigger på ens profil på Facebook. Så var jeg nok blevet meldt til politiet for stalking!

    Det er ubeskriveligt dejligt at høre, at det går bedre med dig. Det giver glæde i mit hjerte, for selvom det endnu ikke er helet, så er det i det mindste begyndt at føle lidt igen… 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er først for nyligt begyndt at følge din blog, så har ikke hele historien med. Det er egentlig også ligegyldigt. Dette indlæg er så smukt og så rigtigt. Jeg har selv været der, jeg har fået smadret mit hjerte så meget, at jeg aldrig troede, at det ville hele ordentligt. Nu fire år efter, står jeg overfor at skulle flytte sammen med en ny kæreste, som elsker mig og som jeg elsker. For på trods af, at jeg ikke troede, at det var muligt, så hele hjertet lige så stille, jeg fik langsomt troen på mig selv tilbage.

    Jeg kan i øvrigt anbefale “Kvinder der elsker for meget”. Det er ikke en bog for alle, men det var en bog for mig, der af natur giver alt for meget af mig selv. Den hjalp mig utrolig meget til at komme videre 🙂

    Ønsker dig alt det bedste fremover 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie I

    Jeg følger stille med fra sidelinjen… Jeg har aldrig kommenteret (selv ikke engang på det er slut indlægget), men gud hvor har jeg dog grædt og følt med dig. Nu bliver jeg bare nødt til at bare have en lille stemme, blandt alle de andre….

    Jeg har set dig før på gaden og kæmpet med “medsøster genet” for ikke at komme hen og bare gøre et eller andet for at vise, hvor stor en respekt jeg har for dig og de fantastiske ting du udtrykker. Det skal slet ikke forstås på en stalker agtig måde!

    Jeg vil bare sige, at du er så inspirerende og fantastisk en kvinde der er stærkere end de fleste. Tak fordi du giver bare lidt af det videre til os andre…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Når blogger fællesskabet er bedst! Vi er der for at hjælpe hinanden. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caro

    Jeg har lyst til at klappe i mine hænder og skrige ud af mit vindue – alene fordi det varmer mit hjerte så meget at vi alle sammen er de sejeste piger i verden. At give hele sit hjerte og elske en anden med alt hvad man har er en gave – men at rejse sig efter et knust hjerte og finde troen på sig selv, det man havde sammen og at kærligheden dukker op igen – det er der sejeste i verden! Jeg tror snart det bliver sommer i Danmark, og jeg tror der er en mening med det hele 🙂 mange tanker til dig Line Sofie, fra mig og klubben for den sags skyld!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold da op, sikke et fint indlæg! Det er helt sikkert værd at gemme, jeg har heldigvis ikke brug for det ligenu, men det får jeg nok en gang og så vil det helt sikkert være til stor hjælp!
    Udover det vil jeg bare fortælle dig, at jeg virkelig synes du er en fantastisk person og jeg ser meget op til dig! Du er så stærk!
    Tusind tak fordi du vil lukke os ind i dit univers, du er og bliver min yndlingsblogger 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har simpelthen så meget respekt for dig Line Sofie, du er en inspiration for rigtig mange og jeg synes at det, at du “tør” at lægge så personlige indlæg og videoer ud på din blog som du har gjort er dybt tankevækkende. Jeg føler med dig, men samtidig synes jeg også at det er fantastisk at du er i bedring, og jeg ønsker dig held og lykke med alt. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • J

    Smukt og genialt (ja, sjov blanding af ord) indlæg!
    Du sætter ord på det man føler og tænker.
    Jeg er glad for at høre, at du er kommet “så meget” videre.
    En masse tanker herfra!! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Sidder og får tårere i øjene.
    Virkelig et smukt indlæg 🙂

    Tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linnea

    Du er helt og aldeles fantasktisk! Kæmpe knus til dig og livet, der venter. Husk ligemeget hvad, er i morgen den første dag i resten af dit liv 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugens Etsy tip #18