Lækker Sund Chokoladekage

Historien om Chi

Photobucket
Puha, historien om Chi. Jeg ved faktisk ikke helt hvordan jeg skal tage fat på den. Jeg tror måske slet ikke den kan forklares så den på nogen måde kan forstås af andre. Og den vil helt sikkert heller ikke synes så speciel for andre som den er for mig. Men jeg har brug for at skrive den ned her. Forevige mine følelser og kunne vende tilbage og læse min egen fortælling om Chi. Da jeg lærte P at kende (for mange år siden) og begyndte at se ham var jeg Line Sofie. 3 måneder inde i vores forhold sagde han til mig at vi skulle se en film sammen. Han redte hyggeligt op i sofaen på hans værelse (dengang boede vi hjemme hos vores forældre) og havde lavet iskaffe og købt chokolade. Han satte filmen Chihiro og heksene af Hayao Miyazaki på. Jeg blev fuldstændig tryllebundet af universet, og da filmen var slut ville jeg se den igen. Jeg tror næsten jeg glemte min iskaffe. Vi så den 3 gange den aften. Efter et par uger havde vi skriftlige eksaminer på vores gymnasium (vi gik i 3.g) og jeg sad foran ham i de 4 timer. Da vi var færdige tog vi toget hjem til ham og han fortalte mig på vejen hjem at han synes jeg mindede ham sådan om Chihiro. Han havde brugt mere af tiden i løbet af de 4 timer på at observere mig end på sin opgave. Han sagde at helt ned til mindste bevægelser var jeg som hende. Min store runde øjne og min barnlige sjæl var fuldstændig som hendes. Siden har jeg aldrig heddet andet end Chi (Chihiro). I starten mindede jeg om hende, og derfor kaldte han mig det. Men med tiden blev jeg hans lille Chi. Det føltes altid så dejligt at være. Jeg blev glad indeni hver gang han sagde Chi (og han kaldte mig aldrig andet, så det var mange gange om dagen jeg blev glad helt ned i maven). I 4 år var jeg hans Chihiro. Filmen har vi set et utal af gange siden,  jeg elsker den film. Den betyder rigtig meget for mig. I aften tog jeg mig sammen og fandt ‘Chihiro’ frem for hylden blandt mine andre miyazaki/studio ghibli film, pustede støvet af og har besluttet mig for at sætte den på. Jeg ser den måske ikke færdig, måske jeg kun når at se 10 minutter af den før jeg bryder sammen, men det er et kæmpe skridt for mig at tage. Da P gik fra mig og siden så mig når jeg sad der med mine store våde og fortvivlede øjne tog han mig i hånden og sagde ‘du er det smukkeste menneske jeg kender. Du vil altid være min lille Chi. Jeg elsker dig, undskyld jeg må gøre det her mod dig’ så gav han slip på mine hænder, kyssede min læber og hviskede ‘farvel chi’ i mit øre. Og så var jeg efterladt der. Alene og ked af det. Men jeg ved at jeg altid vil være hans Chi. Der er aldrig nogen andre der kan være det for ham, og det betyder meget for mig at jeg i 4 år af hans liv var hans lille Chi. Og at uanset hvem han gifter sig med, får børn med osv, så kommer der aldrig en ny Chi. Ligesom jeg aldrig får en ny P. Og det gør mig glad helt ned i maven. Selvom vi ikke længere er Chi og P sammen, så kan det aldrig slettes at vi var det for hinanden i alle de år. Ofte kan jeg høre hans stemme om aftenen sige ‘godnat Chi’ og kysse mig, eller om morgenen når han skulle gå tidligere hviske i mit øre ‘Jeg går nu lille Chi, vi ses senere’ og kysse min på panden. Så smiler jeg og hvisker ‘min P’. Det er et rart minde. Hårdt men virkelig rart. Selvom vi ikke længere skal have noget med hinanden at gøre, jeg er i øvrigt både er vred og ked af det og jeg heller ikke har lyst til at se ham længere, så er det hele ikke længere væk end at jeg kan lukke øjnene og mærke det i mit hjerte. Chihiro vil altid være en stor del af mig, det forsvinder aldrig. Og selvom jeg aldrig bliver nogen andens Chi så vil det altid være en del af mig. Det var aldrig bare et kælenavn for mig. Så i aften vil jeg se filmen for første gang siden vores brud i januar. Og i stedet for at få ondt i hjertet og være ked af det, vil jeg prøve at huske på hvor fantastisk det har været, og hvor stort det er at have betydet så meget for et andet menneske. For det er i sandhed fantastisk. Og huske på P’s allersidste ord ‘Du vil altid være min lille Chihiro, altid’.

Tak for samarbejdet til Spillemaskiner.com Enarmet

   

37 kommentarer

  • Sine

    Sikke et fantastisk minde. Nu hvor både min kæreste og du har anbefalet den, og talt så fantastisk om den, besluttede jeg mig for at vi skulle se den, så det gjorde vi! Og den var fantastisk. En eventyrlig film med dyb kærlighed. Fantasifuld og meget japansk. Jeg elsker den japanske kultur, og læser mange japanske bøger af den samme forfatter, som jeg ved du kender, Haruki Murakami. Og sikke et sjovt sammentræf at Ono’s bror er på forsiden.
    Undrer mig dog over om hvorfor mange dine indlæg er sponsorede af spillehjemmesider? Specielt et personligt indlæg som dette.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Thea

    Fantastisk, smukt skrevet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Hvor er du dog bare et dejligt menneske! jeg har også selv en masse gode minder om alle miyazakis/ghibli fantastiske film. De film har en speciel plads i mit hjerte og det vil de altid have!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • leah

    Kære Line Sofie.

    Du skriver uimodståeligt smukt og selvom jeg ikke kan relatere til de ting du går igennem, så skriver du det på en måde der gør at jeg føler jeg selv har prøvet det! Dog er der en ting jeg ikke forstår og som har “irriteret” mig længe. Det er helt sikkert ikke noget jeg bør blande mig i, men eftersom du har været så ærlig på din blog, så føler jeg næsten at det vedkommer mig! 🙂
    Hvordan har P det med at du skriver så mange personlige ting, der ikke kun omhandler dig, men også ham? ord han siger, ting han gør osv.

    hilsen leah

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den film er også en af mine yndlingsfilm. Den har på ingen måde samme betydning og mening som for dig, men der er noget specielt ved den, og det elsker jeg!

    Jeg håber, at du kom godt igennem den (:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hoold nu, hvor skriver du bare godt. Sad helt med tårer i øjnene, fordi jeg virkelig kunne mærke din smerte helt ind i hjertet 🙂 Der er lysere tider på vej mod dig, det kan jeg mærke 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ihh, hvor er du bare sej. Jeg ´kan virkelig slet ikke sætte mig ind i hvor hårdt det må være for dig at have sådan et brud – og endnu værre at alle folk herinde bare kan følge med. Det er så fedt at du har besluttet dig for at dele det med os allesammen, jeg beundrer det virkelig. Jeg ved jeg selv ville have så svært ved det…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er stærk som Princess Mononoke! Du repræsentere alle de stærke kvinder som Miyazaki fortæller om i hals film. Fra lille Ponyo til Princess Mononoke

    – Pernille

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • nu siger jeg noget som lyder strengt, men som er ment meget kærligt:
    jeg synes bedre om dig efter du ikke er sammen med P længere. Simpelthen fordi jeg synes du har etableret en styrke og en selvbevidsthed som der klæder dig. Du er følsom og det er meget charmerende, og jeg kan også godt lide at man kan føle at du også selv værdsætter den egenskab hos dig, men du er også stærk og sej og helt din egen. Du er ikke i kraft af P, du er i kraft af dig selv, og det har jeg helt vildt meget respekt for.
    Jeg synes det er vildt dejligt at du kan se tilbage på et smukt minde. Sådan har jeg det også med mine ekskærester, selvom det er fem år siden eller mere, så husker jeg de gode ting, og værdsætter den kærlighed vi havde, også selvom vi ikke er sammen længere, og jeg ikke vil være sammen med dem længere, men med min nuværende kæreste.
    Men jeg tror (og det er jeg ikke sikker på om du har lyst til at høre, men vid jeg siger det med kærlighed) at det er godt at du og P ikke er sammen længere, for så får du muligheden for at være i live uden ham, og finde ud af at det altså kan lade sig gøre (også selvom det er svært, gør ondt, og tager lang tid) og så kommer du ud med en glød, en styrke og en selvbevidsthed som altså virkelig klæder dig.

    jeg sender en tanke med månen til en chi, der ikke længere kun er lille, men også er stærk og sej!
    god aften til dig seje chi

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • ann

    Den film har jeg haft liggende paa min computer et stykke tid, uden at have faaet set den – det maa goeres i naermeste fremtid!! Vil nok komme til at taenke paa dig, selv om jeg ikke kender dig.. har aldrig hoert nogen anden snakke om denne film!

    Jeg oensker dig al lykke og glade dage.. de skal nok komme lige saa stille!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Det er en af de smukkeste historier, jeg længe har hørt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er synd for dig, at du skal igennem det her. Jeg er lige skridtet videre i processen, men jeg husker den intense smerte alt for godt. Der er intet værre. Hele ens livgrundlag er rykket væk under ens fødder. Det er uudholdeligt.

    Sender masser af kærlighed din vej.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Jeg har siden din video forleden forsøgt at skrive flere kommentarer, men det er som om, at jeg ikke helt kan få de ting ud, jeg gerne ville sige. Så i stedet tror jeg bare, at jeg vil sige tak for, at du har en blog. Det er befriende at nogen tør bryde med den pæne facade og dele følelser, som vi alle kender, men helst ikke viser. Jeg har selv oplevet så frygtelig meget smerte det sidste halve år – og gør det stadig. Hver gang jeg tror, at nu kan det ikke være muligt at føle større smerte eller græde mere, så bliver det modbevist. Jeg har flere gange tænkt, at jeg hellere ville ha’ tæv eller nives over hele kroppen. For jeg er ikke i tvivl om, at det ville være mindre smertefuldt end at være ejer af mit knuste hjerte. Din blog har betydet/betyder meget, fordi jeg virkelig kan relatere til dine ord, tanker og følelser. Jeg tjekker tid ind for at se, om der er kommet et nyt indlæg. På en eller anden måde finder jeg en trøst i, at jeg ikke er den eneste i verden, der går igennem ‘det hér’.

    Hvad er status hos dig lige nu? Begynder du at kunne se dig selv blive oprigtig glad igen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er bare altid så fantastisk fangende i den måde, som du skriver og formulerer dig på. Det forbløffer mig hver gang!

    Man vil altid have minderne og synes det er så dejligt, at du prissætter dem, i steder for at hade dem, som mange andre mennesker ville have haft gjort.
    Du er så sej 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tamara

    Fik helt tåre i øjnene, smukt indlæg. Min kæreste gik fra mig i tirsdags efter to år, og jeg sidder grædende og knust tilbage. Vi havde også noget meget specielt sammen, ham og jeg og kan derfor sagtens relatere til dig og P.

    Knus.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarahb

    Dette bliver min første kommentar til dig (selvom, at jeg dagligt følger din blog).
    Tak for et smukt lille oplæg, om en endnu smukkere lille film.
    Det er en film, der giver mig forår i maven, så tak for at minde mig om, at jeg snart må sætte den på igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, hvor er det et dejligt minde..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • D

    Igen sidder jeg grædende tilbage efter et af dine indlæg. Det gør ondt helt nede i maven. Du formår at ramme mit hjerte 100% hver gang i hvert indlæg om P. Jeg kan ikke forestille mig din ulidelige smerte, men bare husk på at være stærk. If you’re meant to be, you will be.
    Jeg ønsker dig al held og lykke fremover og håber så inderligt på en dag at læse dit mest glade og lykkelige indlæg. Jeg håber af mit hjerte at du får det bedre snart. Ingen fortjener en sådan smerte, specielt ikke en sådan fantastisk pige som dig.

    Al held og lykke og de kærligste tanker jeg nogensinde har sendt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg kom sådan til at tænke på Leona Lewis’ sang “yesterday”, da jeg læste indægget 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • hvor er det fint skrevet, kæreste! Jeg elsker også den film. Højt og længe!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • nanna

    Det kan godt være at der er dage mellem dine indlæg, men når du så skriver, så går det lige i hjertet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • wauw, sidder og græder her over din fine tekst.
    hvor er du bare stærk sofie, jeg beundrer dig så ufatteligt meget!
    jeg ved, at når du er kommet hen på ‘den anden side’ af det hele med P, vil du være så godt rustet til, hvad end verden byder dig på.
    det er så fantastisk at du prøver at se tilbage på de gode minder, det burde jeg også gøre med en person, jeg har mistet..
    i hvert fald tak for din fine tekst! jeg håber, du fik set filmen færdig og jeg sender dig et lille kram herfra.

    Amalie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    Jeg sidder her bag skærmen og stortuder!
    Som Carrie siger i Sex and the City filmen. Bare fordi det er en novelle betyder det ikke at den er mindre kærlighedsfuld end en roman.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura G.

    Det er simpelthen fantastisk skrevet!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Jeg bliver så tit grebet af kærlighed, savn og vil bare intet andet i verden end at have min ekskæreste tilbage, andre gange bliver jeg grebet af had, sorg, smerte, verde og vil bare have at han flytter så langt væk fra mig som overhovedet muligt.
    Da jeg læste dit indlæg, forstod en stor del af mig faktisk at det ikke nytter at gå at vente på ham, eller for den sags skyld få ham til at forsvinde. Jeg skal jo huske på det der har været, alle de gode ting.
    Uanset hvad der er sket, så har vi jo altid de gode øjeblikke at huske tilbage på, og uanset hvad, så er jeg sikker på at jeg har lært rigtig meget af ham.
    Jeg har minderne, og dem kan ingen tage fra mig.

    og som en meget stærk pige engang skrev på sin blog:
    if it’s a broken part replace it
    if it’s a broken arm then brace it
    if it’s a broken heart then face it !

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Igen- sidder jeg her med en klump i halsen. Ved ik hvorfor jeg læser de her indlæg, for jeg hader virkelig følelsen. Det følelse som om jeg mærker min egen gamle hjertesorger, men det er nok fordi du bare fanger mig og skriver så pissegodt!
    Men ja, det er smukt at tænke på at man har været noget så stort og vigtigt for et andet menneske, og at ingen vil kunne tage pladsen. Smukt men smertefuldt! Buh :’/

    //

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ååårh, Line-Sofie! Du efterlader mig endnu en gang med tårer i øjnene.
    Haha, det er ved at blive en dårlig vane, når jeg trykker mig ind på din blog, men dine historier er så rørende og smukke <3
    Jeg kender dig ikke, og vil ikke engang fyre et eller andet "Det er som om jeg kender dig, fordi at jeg læser din blog!", men jeg ønsker virkelig bare, at du får det bedste liv, man kunne ønske sig! Det fortjener du fandme

    xxCaroline

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wow. Du er stærk, husk det

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Du er et fantastisk menneske! Du fortjener det bedste!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amanda Grøntved-Grube

    sikke en smuk historie! Den gjorde virkeligt indtryk. Tak for at du gad at dele den.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er så smukt, Line Sofie. Og så rammende, på en eller anden simpel og dybt personlige måde.
    Jeg synes, du er en meget beundringsværdig person; du kan mindes de smukke og vemodige ting, selvom du samtidig er vred og skuffet. Det er så stort og værdifuldt, at kunne fokusere på – og holde fast i – de gode ting i fortiden, uden at blive forblændet af de dårlige ting i nutiden.

    <3. Jeg tror på, at du en dag kan se hele filmen færdig uden at fælde en tåre. For du er så stærk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Puha, jeg sidder her med våde øjne og må sige, at alt det du skriver er bare helt fantastisk. Du virker virkeligt som et helt igennem fantastisk sødt menneske, men en helt fantastisk evne til at elske andre og at blive elsket. Jeg har aldrig oplevet det du går igennem, men jeg ved at det er bedre at have prøvet at elske end aldrig at have elsket nogen. Jeg håber du kommer igennem filmen eller måske bare noget af filmen uden at det gør alt for ondt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • N

    Årh, sødt.. Du virker så fantastisk! (-:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lou

    Årh, mine tårer triller ned af kinderne. Så smukt skrevet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria E

    du skriver altid så evigt smukt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Min ekskæreste gennem tre år og jeg havde en vej, som vi altid kørte hjem til ham. Op og ned af bakker, forbi strande, skove og lækre solnedgange, og vi kaldte det altid “vores vej”. Det tog mig rigtig, rigtig lang tid før jeg kunne køre den vej – ikke alene, for det kunne jeg sagtens, men sammen med en anden kæreste.

    Jeg håber, at det lykkes dig at se filmen med en god fornemmelse og ikke med en trist fornemmelse…selvom jeg godt ved hvad sandsynligheden hælder til. Jeg sender dig et virtuelt håndklem når det gør for ondt i dit lille hjerte.

    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lækker Sund Chokoladekage