Gensyn med de mest kommenterede indlæg på Mi Confesión gennem tiden

I dag tænkte jeg på at det kunne være sjovt at lave et lille indlæg med de mest populære og mest kommenterede indlæg på bloggen gennem dens levetid. Jeg har ikke taget konkurrenceindlæg med da de jo selvfølgelig løber med førstepladsen. Det er meget sjovt at se tilbage på de indlæg som er kommenteret mest, for det er også de indlæg som har betydet allermest for mig.

Det er slut

Dette er det indlæg jeg har fået allerflest kommentarer på. Indlægget er skrevet blot få dage efter min hjemkomst til Danmark og omhandler bruddet med P. Det er utroligt hårdt for mig at læse, og jeg har endnu ikke turde at gøre det. Jeg ved nemlig at jeg på daværende tidspunkt var så knust at jeg hverken kunne sove, spise eller noget andet. Jeg var ødelagt helt ind i det inderste, og et gensyn med det vil unægteligt gøre rigtig ondt. Selvom jeg stadig er ked af det, vred og skuffet, så kan jeg da både spise og sove nu. Og jeg er bange for en gensyn med det indlæg lige nu er unødvendigt? Men aldrig har jeg fået så mange fantastiske og medfølende kommentarer som her.

Min første videoblog

Dette indlæg løber med 2. pladsen over mest kommenterede indlæg her på bloggen. Det er min første videoblog nogensinde hvor jeg kvajer mig fuldstændigt og egentlig ikke får sagt så meget. I tog rigtig godt imod min første videoblog, og det var jeg rigtig glad for, for jeg var virkelig nervøs over at skulle ‘vise’ mig sådan rigtigt.

I was here

Dette er den mest personlige film jeg nogensinde har vist. Jeg har skrevet mange personlige indlæg, vist mange personlige billeder og ikke mindst været enormt ærlig og åben ofte på min blog, men denne film er det ultimativt mest personlige og dermed også mest grænseoverskridende jeg nogensinde har postet her på bloggen. Filmen viser de følelser og tanker jeg har indeni lige nu, og har haft igennem det sidste lange stykke tid. Udover mange kommentarer her på bloggen, har jeg også fået utrolig mange tilkendegivelser via facebook og en forfærdelig masse mails og beskeder. Så egentlig burde det ligger højere oppe, men nu tager jeg det kun efter kommentarer skrevet på bloggen. Nu bliver jeg igen helt rørt med det her gensyn. Pyha, tak igen.

Svar på kommentar

Dette indlæg er et af de mindre triste og følelsesladede, da det handler om en grim kommentar jeg (og P) fik omkring det at have indekat, og dyrplageri af vores kat Ono. I stedet for at blive sur, slette kommentaren eller svare bittert tilbage blev P og jeg enige om at lave lidt sjov med det. Vi brugte derfor en eftermiddag på at redigere nogle billeder vi havde taget af O og lave et indlæg med dem. Vi havde det selv rigtig sjovt med det og vi skreg af grin da vi skiftevis fandt på hvordan vi kunne få ham til at se ud. Og det medførte så bloggens 4. mest kommenterede indlæg.

Alle mine film

Hver gang jeg har postet en film har den fået mange kommentarer, og derfor har jeg samlet dem alle på 5. pladsen som fører jer videre til min vimeo konto hvor de allesammen ligger. Der er film helt tilbage til min første stop-motion video jeg lavede med P i år 2009, alle mine stemningsfilm gennem tiden, mine Kinafilm, film med Ono og ikke mindst den animationsfilm P og jeg lavede om kærlighed (ja okay, det var nok mest P der lavede den, men jeg sad pænt ved siden af med ideerne, selskabet og den gode kaffe og kage). De ligger allesammen i linket herover og har allesammen samlet en del kommentarer.

Og her til sidst kommer lige to indlæg som også har fået en del respons men som ikke helt kan komme med på top 5. Historien om Chi og Mit hjem. Begge indlæg er skrevet i forbindelse med mit brud med P. Det første handler om hvorfor jeg i 4 år var P’s lille Chihiro. Det andet handler om mit svære farvel til hvad der var mit hjem de sidste mange år og om vores store beslutning om at sælge lejligheden, mit lille hjertebarn. 

Det var så min lille opsamling. Alle ovenstående indlæg er de indlæg der har samlet hver over 100 kommentarer. Der er også de mindre indlæg med 30-90 kommentarer som også er mange, men jeg har kun samlet dem som hver har fået over 100 kommentarer. Men hvis jeg sådan generelt ellers ser på hvad der har samlet en del kommentarer har det været billeder af vores lejlighed som klart også har været de mest populære, og så generelt bare  billedetunge indlæg også. Jeg håber I synes det var et hyggeligt (og måske lidt trist) lille gensyn. Selv kan jeg ikke endnu se dem igennem allesammen, da det stadig er for tæt på og for ømt for mig. Men en dag vil jeg være glad for de allesammen ligger her. Her i mit lille univers Mi Confesión som jeg er så uendeligt taknemmelig for I vil være en del af sammen med mig. Jeres kommentarer gennem tiden har hjulpet mig utroligt meget. Virkelig. Jeg kan ikke udtrykke den store betydning det har for mig, det rør mig virkelig dybt, så af hjertet tak.

Photobucket

Early Bird // Kivi

Jeg var så heldig at få sponsoreret en middag af Early Bird, som er et forholdsvis nyt og vildt smart koncept hvor du kan spise på nogle af Københavns lækreste restauranter altid med 1/3 skåret af prisen. Så jeg inviterede min bedste veninde Ida på restaurant KiVi som er en kinesisk/vietnamesisk (deraf navnet kivi) bistro der ligger på Colbjørnsensgade som ligger mellem Istedgade og Vesterbrogade tæt på hovedbanegården. De tilbød den dag en 4-retters menu og det ville vi gerne prøve.

Photobucket

Stemingen var hyggelig i restauranten, man kan både sidde på førstesalen og nede i den høje kælder hvor køkkenet også er. Der sad vi. Stilen var enkel i lyserøde farver og bar præg af den lidt specielle asiatiske stil. Men det passede rigtig godt ind. Og musikken var rar og afdæmpet.

Photobucket

Vi bestilte en vand med brus og en rigtig god kinesisk øl hver som jeg drak meget i Kina. Og så fik vi lidt snacks mens forretten blev lavet.

Photobucket

Forret: Krabbe consumme med revet kylling og asparges

Photobucket

‘De små hapsere’: Traditionel dybstegt forårsrulle med svinekød og rejer. Tigerrejer rullet i panko. Dybstegte wonton med svinekød. Frisk rulle med svinekød og tigerreje. Og så var der 3 saucer til de forskellige ting.

Photobucket

Hovedret: Oksefiletsalat med citrongræs, soya og chili. Serveres med ris.

Photobucket

Dessert: Panna Cotta med passionfrugt coulis, sprød kiks toppet med passionsfrugt is.

Betjeningen var helt i top. Vi havde en sød tjener der præsenterede alle retterne rigtig fint. Maden var virkelig lækker og stedet var hyggeligt. Og vi blev meget mætte. Jeg vil anbefale jer at kigge på Early Birds hjemmeside og se hvilke tilbud de har, f.eks. kan jeg se at de i aften tilbyder bord netop på KiVi. Det er dejligt med et sted hvor man kan købe lidt mere spontane spiseoplevelser på nogle af Københavns bedste spisesteder med rabat, som man måske ikke ville have fundet selv.

Er der nogen af jer der har spist med Early Bird før, og måske kan anbefale nogle af de andre restauranter de tilbyder? Der er så mange og jeg kunne godt tænke mig at prøve nogle flere.

(Sponsoreret indlæg)

Historien om Chi

Photobucket
Puha, historien om Chi. Jeg ved faktisk ikke helt hvordan jeg skal tage fat på den. Jeg tror måske slet ikke den kan forklares så den på nogen måde kan forstås af andre. Og den vil helt sikkert heller ikke synes så speciel for andre som den er for mig. Men jeg har brug for at skrive den ned her. Forevige mine følelser og kunne vende tilbage og læse min egen fortælling om Chi. Da jeg lærte P at kende (for mange år siden) og begyndte at se ham var jeg Line Sofie. 3 måneder inde i vores forhold sagde han til mig at vi skulle se en film sammen. Han redte hyggeligt op i sofaen på hans værelse (dengang boede vi hjemme hos vores forældre) og havde lavet iskaffe og købt chokolade. Han satte filmen Chihiro og heksene af Hayao Miyazaki på. Jeg blev fuldstændig tryllebundet af universet, og da filmen var slut ville jeg se den igen. Jeg tror næsten jeg glemte min iskaffe. Vi så den 3 gange den aften. Efter et par uger havde vi skriftlige eksaminer på vores gymnasium (vi gik i 3.g) og jeg sad foran ham i de 4 timer. Da vi var færdige tog vi toget hjem til ham og han fortalte mig på vejen hjem at han synes jeg mindede ham sådan om Chihiro. Han havde brugt mere af tiden i løbet af de 4 timer på at observere mig end på sin opgave. Han sagde at helt ned til mindste bevægelser var jeg som hende. Min store runde øjne og min barnlige sjæl var fuldstændig som hendes. Siden har jeg aldrig heddet andet end Chi (Chihiro). I starten mindede jeg om hende, og derfor kaldte han mig det. Men med tiden blev jeg hans lille Chi. Det føltes altid så dejligt at være. Jeg blev glad indeni hver gang han sagde Chi (og han kaldte mig aldrig andet, så det var mange gange om dagen jeg blev glad helt ned i maven). I 4 år var jeg hans Chihiro. Filmen har vi set et utal af gange siden,  jeg elsker den film. Den betyder rigtig meget for mig. I aften tog jeg mig sammen og fandt ‘Chihiro’ frem for hylden blandt mine andre miyazaki/studio ghibli film, pustede støvet af og har besluttet mig for at sætte den på. Jeg ser den måske ikke færdig, måske jeg kun når at se 10 minutter af den før jeg bryder sammen, men det er et kæmpe skridt for mig at tage. Da P gik fra mig og siden så mig når jeg sad der med mine store våde og fortvivlede øjne tog han mig i hånden og sagde ‘du er det smukkeste menneske jeg kender. Du vil altid være min lille Chi. Jeg elsker dig, undskyld jeg må gøre det her mod dig’ så gav han slip på mine hænder, kyssede min læber og hviskede ‘farvel chi’ i mit øre. Og så var jeg efterladt der. Alene og ked af det. Men jeg ved at jeg altid vil være hans Chi. Der er aldrig nogen andre der kan være det for ham, og det betyder meget for mig at jeg i 4 år af hans liv var hans lille Chi. Og at uanset hvem han gifter sig med, får børn med osv, så kommer der aldrig en ny Chi. Ligesom jeg aldrig får en ny P. Og det gør mig glad helt ned i maven. Selvom vi ikke længere er Chi og P sammen, så kan det aldrig slettes at vi var det for hinanden i alle de år. Ofte kan jeg høre hans stemme om aftenen sige ‘godnat Chi’ og kysse mig, eller om morgenen når han skulle gå tidligere hviske i mit øre ‘Jeg går nu lille Chi, vi ses senere’ og kysse min på panden. Så smiler jeg og hvisker ‘min P’. Det er et rart minde. Hårdt men virkelig rart. Selvom vi ikke længere skal have noget med hinanden at gøre, jeg er i øvrigt både er vred og ked af det og jeg heller ikke har lyst til at se ham længere, så er det hele ikke længere væk end at jeg kan lukke øjnene og mærke det i mit hjerte. Chihiro vil altid være en stor del af mig, det forsvinder aldrig. Og selvom jeg aldrig bliver nogen andens Chi så vil det altid være en del af mig. Det var aldrig bare et kælenavn for mig. Så i aften vil jeg se filmen for første gang siden vores brud i januar. Og i stedet for at få ondt i hjertet og være ked af det, vil jeg prøve at huske på hvor fantastisk det har været, og hvor stort det er at have betydet så meget for et andet menneske. For det er i sandhed fantastisk. Og huske på P’s allersidste ord ‘Du vil altid være min lille Chihiro, altid’.

Tak for samarbejdet til Spillemaskiner.com Enarmet

Older posts