Instagram # 5

Månedens gæsteblogger april

Hej allesammen. Undskyld det er så længe siden, men jeg er som I måske ved i Budapest og jeg har ikke haft adgang til min blog lang tid. Men nu får i denne måneds gæstebloggerindlæg. Jeg har glædet mig til at vise jer det, for det er en af mine yndlingsbloggere. Jeg har fulgt denne blogger i mange år, så langt jeg kan huske tilbage, og hun fascinerer mig altid. Og så synes jeg ikke mindst at hun er en pisse dygtig og meget inspirerende kunstner. Jeg håber stadig I hænger med derude.


Photobucket Photobucket

PhotobucketPhotobucket

Photobucket
Jeg hedder Georgina og har fået æren af at være Line Sofies gæsteblogger i april. Til dagligt er jeg 1.årsstuderende på Designskolen Koldings institut for kommunikationsdesign – illustration bliver mit speciale. Mine værker skal være et våben, en modig fuckfinger, skarpe tænder men også en kærlighedserklæring og en hyldest! Jeg vil være ekspressiv og eksplosiv. Og det skal være for min egen skyld til at starte med. Mit mest yndede motiv er mig selv. Narcissistisk? Jeg synes det ikke. Jeg føler ikke, at jeg er i tvivl om, hvem jeg er, men for en 21-årig pige, er selvopfattelse og hvad jeg i hvert fald ikke er meget vigtigt. Det er et motiv jeg kender ud og ind, men som alligevel kan blive ved med at overraske mig. Det er interessant at se, hvordan min selvopfattelse ændrer sig gennem mine tegninger. Det bliver virkelig klart og tydeligt, at selvet ikke er en konstant – kun dele af det. Et årgammelt portræt er forskelligt fra det jeg lavede i går. I mit tilfælde er selvstudiet en jagt på selvindsigt. Jeg ønsker ikke at forskønne mig selv i mine tegninger. Jeg vil gengive mig som et menneske, der den ene dag er en forhutlet tigger med et knust hjerte og den næste en smuk, vemodig kriger. Jeg vil fortælle historier. Men jeg tegner jo ikke kun mig selv. Jeg sætter mig selv i forhold til andre karakterer, som jeg blander sammen og forandrer. Hvis en person gør særligt indtryk på mig, kan jeg slet ikke lade være med at drage dem ind i mine værker. Det er noget mærkeligt noget. Jeg er langt fra den dygtigste tegner, men jeg ved, at det jeg laver har særlig karakter fordi jeg netop modigt fortæller min egen historie og blander min blæk med hjerteblod. Gør hvad jeg kan, for både at accepterer svimlende lykke og dyb depression.

Jeg har ikke noget fastsat mål med min tegning. Jeg ser blot det jeg har indeni vokse frem på papiret. Jeg kan slet ikke lade være. Jeg håber at dem som ser det jeg laver, kan genkende noget af dem selv i det. Jeg vil opfordre alle til at fortælle deres historier på den måde de finder mest naturligt og ikke være bange for at opdage noget nyt og lukke sig op og lave fejl.

Tjek Geroginas blog ud her, jeg lover jer for I ikke vil fortryde.

Photobucket

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Instagram # 5