Vil du være månedens gæsteblogger?

Yndlings fra Kina

PhotobucketMit yndlingsbillede – far og datter på losseplads i Kina

PhotobucketSød lille dreng

PhotobucketSmuk udsigt ved Xihu

PhotobucketFuldmåne og udsigt fra vores lejlighed

PhotobucketFuglene var trænet til at fange fisk fra vandet og lægge dem op i båden

PhotobucketPå marked hvor jeg fik lavet 2 armbånd. Et til mig og et til P. Vi skulle låse dem på hinandens håndled

PhotobucketSmuk udsigt ved the bund. Sammen med Ida

PhotobucketHjemløs tjener penge ved at skrive kinesiske digte med kridt på jorden.

PhotobucketIda med paraply. En aftentur på mit campus.

PhotobucketMin smukke og meget søde veninde og languagepartner.

PhotobucketFlot lyserød aftenhimmel

PhotobucketSød og meget glad kineser i gammel båd.

PhotobucketDen fineste lille pige plukker blomster til sin bedstemor.

PhotobucketSå kinesisk!

Efter jeg er kommet hjem fra Kina i midten af januar har jeg, som I ved, bearbejdet en rigtig svær kærestesorg. Alle mine brikker, som jeg synes lå så fint og perfekt blev væltet rundt, og det har været så svært at samle dem til noget der kunne ligne en helhed. En af de ting jeg ikke har fået bearbejdet er min tur til Kina. Den er druknet i litervis af tårer, skygget af tusind sorte tunge skyer af kærestesorg der hænger over mig, og blevet skubbet væk som var det aldrig sket. Det var en fantastisk tur, jeg har grinet og grædt som aldrig før, jeg har følt nervøsitet, glæde, lykke og savn som jeg aldrig troede var muligt, og jeg har fundet sider af mig selv jeg ikke troede eksisterede. Jeg er så taknemmelig for at jeg fik muligheden for at tage afsted, uanset hvor grimt det så endte. For jeg gjorde det. Hvis I vidste hvilke følelser der fløj igennem mig da jeg skulle afsted. Jeg ville ikke. Jeg ville ikke give slip på P, på vores hverdag og vores lejlighed, jeg var bange for at jeg skulle give slip for evigt. Han lovede mig at være der når jeg kom hjem igen, at det kun var et halvt år, at det skulle være os to for evigt. Så kyssede vi inderligt og jeg kørte væk. Han stod tilbage i vores gade med tårer trillende ned af kinderne, og jeg ville allerhelst vende om og blive hos ham. Jeg var lykkeligt uvidende om at det var vores sidste farvel, at det var farvel for evigt.

Jeg hadede at sige farvel til min mor i lufthavnen og efterlade hende med ondt i hjertet. Jeg vendte mig ikke om efter jeg havde kysset hende farvel og vores tårer havde ramt hinandens kinder. Og jeg drog ud på en rejse med mennesker jeg ikke kendte særlig godt. De kendte heller ikke mig. Jeg anede ikke hvad jeg skulle opleve, hvor jeg skulle bo, eller noget som helst. Men jeg gjorde det. For andre er det måske ikke specielt, men for mig var det noget af det mest grænseoverskridende jeg nogensinde har gjort. I takt med jeg får det en lille smule bedre, prøver jeg på at tage hul på nogle af de ting jeg burde bearbejde også nu, bl.a. min tur til Kina. Siden jeg kom hjem har jeg ikke talt om det, og jeg har ikke kunnet klare at se billeder eller film fra mit ophold. Det har været for hårdt, og det hele har mindet mig om ‘ej det var den dag P ringede på skype og græd af savn’ eller ‘ej det var dengang han sendte et brev til mig på 6 sider hvor han skrev hvor meget han savnede mig’ eller ‘ej det her billede var fra dengang vi bare elskede hinanden og jeg ville hjem til ham igen’. Alle minderne er blevet knyttet til ham, på en negativ og trist måde, og har givet mig endnu mere ondt i maven. Det gør det stadig lidt. For selvom han ikke var en del af min tur fysisk, så var han jo alligevel med mig hele tiden, og det kan jeg mærke når jeg ser de billeder. Jeg kan knytte en følelse omkring ham til hvert enkelt af mine billeder fra Kina, og der er over 2000. Så det har været svært.

Men i dag har jeg kigget på lidt billeder for første gang. Og følt savn til Kina. Selvom det også stikker i maven, så har jeg for første gang i måneder også mærket nogle andre følelser knyttet til min tur. Og jeg er så glad. Endelig åbner jeg op for at kunne nyde, dele, fortælle og bearbejde den tur der for mig, har været mit livs rejse. So far i hvertfald. Og selvom det er små skridt, så er jeg stolt over at jeg overhovedet kan. Så her vil jeg vise jer et lille udvalg af nogle af mine yndlingsbilleder fra Kina. De minder mig allesammen om gode tider, gode minder og glade dage. Og selvom det er med et stik i maven, en lille tåre på min kind og tanken om at jeg dengang havde min kæreste som jeg nu har mistet, så er det også med en oprigtig glæde. Et oprigtigt savn. Og det er sgu da tegn på en lille smule fremskridt. Er det ikke?

Photobucket

   

22 kommentarer

  • Så godt et TV program med de trænede fugle der. Nogen gange havde de helt deres egen vilje, og “ejerne” havde problemer med at få dem tilbage med fisken til båden igen. Imponerende at man kan træne dem til at lade være med, at spise deres naturlige føde!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Hvor er du? Vi savner dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Shan

    哇!照片很美!你的视角很独特:)
    很高兴你喜欢中国,也很可惜你只能在这里停留六个月。不管怎样,我很开心能认识你,并且成为你的朋友。
    希望你一切都好!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • meget smukke billeder, og meget smukt indlæg. det bliver altsammen bedre med tiden. glade tanker herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • For hver eneste linje jeg læser, kan jeg mærke en lille bitte tåre trænge sig på. Og sådan har det været hver eneste gang jeg har læst et af dine indlæg – Og dem har jeg læst rigtig rigtig mange af. Endnu engang er jeg nødt til at rose din skrivestil Line Sofie – Den er rørende, livsbekræftende, hudløs ærlig og meget fangende. Jeg er meget imponeret over både dine skrivekundskaber og dit stærke væsen.

    Desuden er jeg ret imponeret over dine evner som fotograf – Billede ét og fem er meget meget smukke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du skriver simpelthen så godt. Dine følelser og dit væsen skinner så meget igennem hver linje, det er så utrolig fint. Skriver du digte/prosa? Du skal læse Stigninger og Fald af Josephine Klougart, og så skal du begynde at skrive prosa!

    Jeg har selv været igennem en hjerteskærende kærestesorg, og selvom jeg er ude på anden side nu, så gør det stadig ondt en gang i mellem. Nogle dage mere end andre. Disse dage mere, det må være foråret. Ja ja. Jeg ønsker dig alt det bedste, Line Sofie. Du virker til at være et særligt, fint og poetisk menneske, må din følsomhed blive din styrke.

    Kh. Tine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • WOW. Så mange vakre bilder. Jeg er helt målløs.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Hej Line. Smukke billeder! Håber du snart kan se tilbage på dem med glæde!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natascha

    Hej Line Sofie. BLIV VED MED AT SKRIVE! både fordi jeg nyder at læse dine indlæg, men også fordi jeg tror det hjælper dig videre. hjælper dig til at bearbejde din kina-tur og din kærestesorg.

    Jeg synes du er smuk, finurlig, yndig, skrøbelig, talentfuld, modig, kreativ, intelligent og helt igennem fantastisk sej!

    jeg ville ønske jeg kunne gøre eller sige noget der kunne fjerne noget af den smerte du gennemlever lige nu. du må bare holde ud og vide at du med tiden får det bedre.

    jeg ønsker dig ALT godt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Hvor er det ærgerligt du ikke har bearbejdet din rejse men godt du gør det nu. Har selv været i Kina og det er så smukt både kulturelt men også på så mange andre punkter. Det er en once in a lifetime experience, og det skal nydes og du skal tænke på alle de positive og fantastiske ting du har oplevet og lært. Du er blevet klogere og det hele går fremad, det tror jeg på. Sender positive tanker til dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mærkeligt som et fremmeds menneskes sorg kan mærkes i ens eget hjerte. Jeg føler virkelig med dig og håber inderligt at du snart finder lykken igen. Synes dette lille Kina album er et smukt skridt i den rigtige retning.

    En trofast læser/ sprechstallmeister

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er en fantastisk fotograf, og et fantastisk menneske, der indeholder så mange refleksioner og tanker. Stor ros.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • ann

    oensker dig alt det bedste!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er syndt, at det overskygger din tur til Kina. Det må bestemt have været en oplevelse, men jeg håber, at du snart kan se din rejse til Kina tydeliger og, at alt det andet vil drukne lidt.

    Jeg kan rigtig godt lide din blog og din personlighed,og så er billede nr. 1 virkelig smukt! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jo for søren, jo! Er du vimmer hvor er det godt for dig. For når du sidder som en ældre dame om 30 år, og skal fortælle børn og børnebørn om din fortid, så er det ikke nødvendigvis P du vil fortælle om, men mere din fantastiske tur til Kina. Turen der ændrede dit liv, og gjorde dig til den du er – både nu og om 30 år.

    Jeg er SÅ glad for, at det går frem ad for dig. Om end det er med små bitte skridt, så er det frem ad, og det er den vej det skal gå, så… ja, way to go, Line Sofie, du er stærk 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Coco

    Jeg elsker billedet med fiskeren og hans fugle,der fanger fisk for ham.

    Alt bliver bedre in due time.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Line Sofie, Du har virkelig fået det bedste af Kina frem i dine billeder – Jeg kommer helt til at savne at komme dertil igen 🙂

    Jeg forstår virkelig det der omkring at følelserne og minderne kommer frem når du ser billederne. Jeg har det på samme måde med musik. Noget musik kan jeg slet ikke holde ud at høre mere, fordi det gør for ondt i hjertet…

    Tak for en smuk og ærlig blog,
    Virtuelt kram fra mig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er jeg glad på dine vegne! Jeg kender godt det med, at der er nogle billeder og sådan, man ikke kan kigge på. Men det går over og bliver bedre, og det er så godt for dig, for jeg er helt sikkert på, at din tur var fantastisk – og en tur som endelig ikke må glemmes. Jeg har i hvert fald nydt at følge dig, imens du var i Kina.

    Og så elsker jeg desuden også det første billede, det er gennemført fantastisk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Du har en fantastisk skrivestil og en fantastisk måde at absorberer og føle verden på. Du kommer under huden på dine læsere, og får os virkelig til at føle hvert ord, du skriver – på godt og ondt.

    Det er fantastisk at have sådan en evne til at være tilstede i verden, og også kunne formulerer dine iagtagelser og din indre verden videre til andre.

    Jeg er ikke i tvivl om at den Kina-tur vil lære dig meget om livet endnu (selvom du nu er hjemme igen i Danmark). Når du får mod nok til at kigge tilbage på de mange billeder og film, tror jeg, at du vil lærer endnu mere af din tur end du havde regnet med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette J

    Hej Line Sofie!
    Jeg vil bare lige skrive et kalrt og rungende, JO, det er da saadan et godt tegn! Hver taalmodig med dig selv, der er lang vej endnu foer du ikke taenker paa ham hvert 5. minut. Men tiden kommer, babysteps, babysteps! Din tur i Kina fortjener i den grad andet og mere end at blive associeret med det savn du foelte! Det kommer, det er jeg helt sikker paa. Jeg synes at du skal, naar du foeler for det, holde en billed fremvisningsaften for dine naermeste venner og fokusere det paa turen og fortaelle om den. Eller endnu bedre, maaske holde et foredrag om din tur ved den organisation som hjalp dig med at planlaegge det eller nogen som du har faaet et legat af osv – nogen som ikke er taet paa din person som kunne have glaede af at hoere om din tur! Paa den maade kan du maaske fokusere kun paa Kina i billederne, og ikke saa meget paa P, fordi du naturligvis ikke vil dele den sidse af det med vildt fremmede.. Bare et forslag 🙂 God vind herfra, du klarer det flot og du skal nok foele glaede og lykke igen, tro mig! Har vaeret igennem det samme og tiden laeger alle saar, det goer den virkelig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • X

    Hej Line Sofie.
    Jeg sidder i samme situation som du gjorde, lige nu. Jeg er halvvejs igennem mit udlandsophold, og jeg savner min kæreste som sidder hjemme i vores lejlighed i Danmark. Dine dejlige indlæg og erfaringer hjælper mig rigtig meget på min vej. Tak. Og jo, det lyder til at det allerede går rigtig godt fremad med dig. Det er en lang vej, så husk at værdsæt det når du kan mærke en skridt i den rigtige retning. Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • HannaM

    Fine billeder, og hvor har jeg bare elsket det første billede siden du postede det første gang ! og drengen på billede to er såååå sød ! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vil du være månedens gæsteblogger?