Yndlings fra Kina

Månedens gæsteblogger marts

Photobucket

Lad mig starte med at introducere mig selv, kort, da det føles mest rigtigt og ligeledes høfligst. Mit navn er Roxanne, jeg er 18 år gammel og bruger det meste af mine vågne timer på gymnasiet, som jeg netop er ved at afslutte. Derudover driver jeg min egen kultur- og anbefalingsblog, Taenkeboksen, hvorfor jeg også har en del kendskab til hele blogfænomenet. Dermed ligger det ikke langt fra mig at skulle skrive dette indlæg, om end det er med lidt ærefrygt, da Line Sofies blog er jo en af de store kanoner – med god grund vil jeg også have lov til at tilføje.

Nåh, men det skal jo ikke handle om mig det hele, men derimod min passion – FILM! Jeg vil starte med at sige at jeg hverken er ekspert eller stor filmkender. Jeg elsker bare at se film. Jeg elsker når æstetikken og historien går op i en højere enhed, og det nærmest begynder at boble i maven. Hermed kommer min top 5 af film, jeg synes er anbefales værdige (der er selvfølgelig mange flere…)

Girl, Interrupted (1999) af James Mangold

Jeg vil undgå, at lave et længere resumé af filmen, men kort fortalt handler den om en ung pige, der ender på et sindsygehospital efter at have forsøgt selvmord. Historien er skrøbelig, ligesom Winona Ryders karakter, Susanna Keyson, i filmen er. Filmen er konstant nervepirrende, da man aldrig ved hvad der kommer til at ske næste gang. Susanna er omringet af andre piger, der alle sammen også har deres de lider med. Filmen viser på fineste vis, hvorledes det nogle gange er svært at kende ret fra vrang – hvornår er man sindssyg og hvornår er man ikke? Samtidig er det en sønderknusende fortælling om, hvordan venskaber kan være bygget på usikkert grundlag – så usikkert at det er svært at finde ud af om det egentlig er virkeligt. Film æstetikken er så evigt inspirerende, og jeg får altid lyst til at klæde mig i striber, skræddersyede chinos, loafers og i det hele taget se ”french chic” ud ligesom Winona Ryders karakter.

A Clockwork Orange (1971) af Stanley Kubrick

A Clockwork Orange er en af de film ”man bare skal se”. En sætning der ofte hænger mig langt ud af halsen, men denne film giver simpelthen så meget, og rammer så bredt på trods af den ret surrealistiske historie. Der er både humor, action, drama og alt det jazz i. Det er svært at forklare handlingen, da den egentlig er ret snørklet og mærkelig, men det er en form for futuristisk film, der kritisere samfundet, og mediernes, måde at håndtere kriminalitet på. Rollerne er fantastisk castet, og soundtracket er noget af det bedste man kan være ude for at høre. Filmen er fyldt med absurde scener, som får en til at rynke lidt på næsen, som fx da filmens hovedperson banker en kvinde, alt i mens han lystigt synger ”Singing in the Rain”. Når man først har set filmen, kan man ikke rigtig få den ud af hovedet – og det vil jeg mene er en film der er værd at se.

Lost in Translation (2003) af Sofia Coppola

Et univers jeg ikke kan få nok af, og jeg kan besøge gentagne gange, er Sofia Coppolas. Hendes filmiske udtryk er af få ord, men det er til gengæld alle de rigtige ord. Dette er også gældende for Lost in Translation, der handler om hvordan det er, når man ikke forstår hvad der sker rundt omkring en. Når man ikke kan genkende sig selv, sit liv eller ens verden. Filmen foregår i Tokyo hvor en ældre skuespiller, Bob Harris, møder den yngre pige, Charlotte, som er gift med en super smart fotograf. De er meget forskellige, men de er begge to blevet væk i deres eget liv. Historien er så smukt fortalt, og filmen er badet i skrøbelige pastelfarver, som giver filmen en drømmende følelse. Den letter hele fortællingen, og får en til at spile op. Tanken om at gå glip af bare et eneste sekund er skræmmende – det gælder om at få det hele med. Historien er simpel, men smuk og jeg kan simpelthen ikke anbefale den nok.

The Dreamers (2003) af Bernardo Bertolucci

Denne film er ret kontroversiel, men ikke desto mindre en fabelagtig film. Matthew er en amerikansk udvekslingsstudent og bor et lidt ensomt og sølle liv i Paris. Han er vild med film, og ved hyppige besøg på cinemateket i Paris møder han søskende parret Isabel og Théo. Og dette åbner op for en helt ny verden, hvor grænser bliver brudt. Noget af det specielle ved denne her film, er de mange filmhistoriske referencer den indebærer. Der bliver konstant draget paralleller mellem det de gør, og hvad der bliver gjort på film – eller rettere… De imiterer deres yndlingsscener i forskellige film. Som filmelsker kan man ikke lade være med at blive inspireret af dette. Men filmen er også inspirerende på mange andre planer – for det første får man lyst til at rejse til Frankrig, se film og drikke vin. Og for det andet giver filmen en lov til at reflekterer over forskellige ”store spørgsmål” i livet. For selvom filmen egentlig er ret simpel, der det nogle vilde ting de tager op. F.eks. da Théo sidder og diskuterer politik med sin far ved middagsbordet. Théo er ret oprørsk, og er træt af samfundsstrukturen etc. Dertil siger faren – noget jeg forevigt vil huske: ”Listen to me, Theo. Before you can change the world, you must realize that you, yourself, are part of it. You can’t stand outside looking in.” Uh, det er altså godt skrevet!

Edward Scissorhands (1990) af Tim Burton

Den sidste film var ret svært for mig at vælge, men valget faldt på min yndlingsinstruktør, Tim Burton. Burton er hvad man kalder en auteur instruktør, hvilket vil sige, at han nærmest har en form for varemærke, der gør at man altid kan genkende hans film – og denne film er indbegrebet af Tim Burton. Historien er en lidt sørgmodig en af slagsen, som den stakkels Edward, som har sakse i deres for hænder. Han bliver trukket ned til den pastelfarvede surburbia, hvor han på ingen måde passer ind. Han prøver at tilpasse sig så godt han kan, men det er nu engang svært – især når man har saksehænder. Filmen er yderst melankolsk, men som oftest med Burtons film, med et optimistisk håb. Æstetikken er gotisk – tænk ”The Adams Family – og super betagende. Den er ikke uhyggelig, men den kan alligevel vel godt trykke ved nogle lidt ubehagelige knapper – men det er mest fordi det er så synd for Edward. Han er naiv, og er ikke vant til at omgås mennesker. Hans ansigt fyldt med ar, det ustyrlige sorte hår (som til en forveksling ligner Burtons eget) og det sorte lædertøj, stikker i den grad ud i den lille forstad. Selvom mennesker mener det godt, når de prøver at lave om på en, skal man nogen gange bare accepterer at ikke alle kan være ens.

Det var hermed mine anbefalinger, som jeg håber I kan bruge til noget. Det er mange flere tusind film som også er værd at se, men lige netop disse er nogle jeg altid kan vende tilbage til. Hvis I har lyst til, at læse mere om film (og mange andre ting) skal I være velkomne til at besøge min egen blog, Taenkeboksen, hvor jeg også sommetider anbefaler film. Slutteligt vil jeg gerne takke Line Sofie for at være månedens blogger!

For at runde det hele af synes jeg, at I lige skal tage jer tid til at se Hotel Chevalier, af en af mine andre favorit instruktører, Wes Anderson:

Dette var marts måneds gæsteblogger. Der er en del af jer der har skrevet jeg endnu ikke har fået svaret, da jeg simpelthen har fået så mange mails. Men jeg skal nok svare jer allesammen, og der er flere af jer som var interessante og jeg vil vende tilbage til til en af de kommende måneder. Mange tak for alle jeres mail. Og undskyld jeg endnu ikke har fået svaret alle. Det kommer. Og tak til Roxanne for det fede indlæg.

10 kommentarer

  • Vild nok gæsteblogger der lige listede ALLE mine yndlingsfilm – hvis der så også lige havde været tilføjet:
    Bowling for Columbine
    Ace Ventura – when nature calls,
    Pulp Fiction,
    The Virgin Suicides,
    Og
    Precious ….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • nynne

    nøj et fedt indlæg!

    kan virkelig godt lide det nye koncept med månedens blogger!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra L

    Der er altså noget, jeg ikke helt forstår.. “Gæsteblogger i marts”. Altså marts måned er jo snart ovre?? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      jamen det er jo stadig marts og hun har gæsteblogget i marts? Jeg forstår ikke helt hvad du mener? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sandra

      Ja, det har du ret i. Jeg troede bare, det var sådan en hel måned, hun skulle blogge. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette J

    Hej Roxanne og Line Sofie,
    Super fint indlaeg, Roxanne, deligt med noget filminspiration. Det mangler jeg virkelig, da der er mange af klassikerne jeg aldrig har faaet set og har hller ikkes et nogen af dem du anbafaler. Det vil jeg goere snart 🙂
    Line Sofie – super godt initiativ med en gaesteblogger!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jaaa, Roxanne <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • laura

    Lækkert!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Spændende indlæg Jeg synes altid det er lækkert med lidt film inspiration – og rigtig cool ide med gæstebloggere.

    fitandfashion.wordpress.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Fantastiske film, især the dreamers. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Yndlings fra Kina