Godmorgen

Photobucket

Godmorgen søde læsere. Nyder I vejret disse dage? Ja altså bortset fra det blæste helt absurd igår. Nå men jeg ville bare lige lave et lille hurtigt morgenindlæg. Jeg venter på der kommer en mand fra tdc og installerer vores internet, og de er jo så søde at bede en om at vente fra 7.30-16.30, så det er mange timer hvor man ikke har mulighed for at komme ud eller lave noget andet. I aften skal jeg dog i biografen, det glæder jeg mig til. Nå men jeg vil tage et bad nu. Hav en dejlig dag.

Instagram # 2

Uh altså jeg er blevet bidt af instagram. Det er jo en afhængighed. Nå men jeg synes det er så hyggeligt at man kan tage billeder igennem sin hverdag uden at skulle slæbe kæmpe spejlreflekskamera med, eller gøre noget større fotonummer ud af det. På denne her måde kan man lige dokumentere fra sin hverdag hvis der sker noget man gerne vil huske. Det er pisse hyggeligt I følger med derinde men det er også dejligt at kunne se tilbage i arkiverne for mig selv. Men her er i hvertfald sidste uge på instagram.

Photobucket

Jeg har drukket en masse lækkerier, både ude og hjemme. Og spist jordbær hver morgen (hvis I vidste hvor mange penge jeg bruger på frugt, især om sommeren, jordbær og kirsebær er klart der jeg lægger de fleste af mine penge, og det har ikke altid været til alles glæde skulle jeg hilse at sige, hmpf) Og så har jeg spist Bugles.

Photobucket

Så har jeg været på tur. Taget billeder af fugle, set en lille efterladt elefantbamse, cyklet igennem København i både smuk morgensol og tung aftentåge og nydt min yndlingsgade samt små fine farver i træerne.

Photobucket

Så har Ono har gæsteoptrådt hele 6 gange, alt imens jeg har prøvet at finde ud af om han ligner mest en abe eller en isbjørn. Når vi leger ‘hent pinden’ (Jeg kaster pinden, Ono henter den og afleverer den, vi gentager dette i en uendelighed) så slår det mig i hvertfald at det ikke er en almindelig kat.

Photobucket

Og så har jeg været til meditation for første (men ikke sidste) gang, iført mig tyl, pigge og læderjakke og været hardcore ballerina, købt en ny bil (ah I wish), besøgt politistation city, tænkt meget på min smukke niece som jeg skal se næste uge, og så har jeg været til laser for 10. gang.

I er velkomne til at følge mig på instagram @linesofiegyldholm.

Photobucket

Månedens gæsteblogger marts

Photobucket

Lad mig starte med at introducere mig selv, kort, da det føles mest rigtigt og ligeledes høfligst. Mit navn er Roxanne, jeg er 18 år gammel og bruger det meste af mine vågne timer på gymnasiet, som jeg netop er ved at afslutte. Derudover driver jeg min egen kultur- og anbefalingsblog, Taenkeboksen, hvorfor jeg også har en del kendskab til hele blogfænomenet. Dermed ligger det ikke langt fra mig at skulle skrive dette indlæg, om end det er med lidt ærefrygt, da Line Sofies blog er jo en af de store kanoner – med god grund vil jeg også have lov til at tilføje.

Nåh, men det skal jo ikke handle om mig det hele, men derimod min passion – FILM! Jeg vil starte med at sige at jeg hverken er ekspert eller stor filmkender. Jeg elsker bare at se film. Jeg elsker når æstetikken og historien går op i en højere enhed, og det nærmest begynder at boble i maven. Hermed kommer min top 5 af film, jeg synes er anbefales værdige (der er selvfølgelig mange flere…)

Girl, Interrupted (1999) af James Mangold

Jeg vil undgå, at lave et længere resumé af filmen, men kort fortalt handler den om en ung pige, der ender på et sindsygehospital efter at have forsøgt selvmord. Historien er skrøbelig, ligesom Winona Ryders karakter, Susanna Keyson, i filmen er. Filmen er konstant nervepirrende, da man aldrig ved hvad der kommer til at ske næste gang. Susanna er omringet af andre piger, der alle sammen også har deres de lider med. Filmen viser på fineste vis, hvorledes det nogle gange er svært at kende ret fra vrang – hvornår er man sindssyg og hvornår er man ikke? Samtidig er det en sønderknusende fortælling om, hvordan venskaber kan være bygget på usikkert grundlag – så usikkert at det er svært at finde ud af om det egentlig er virkeligt. Film æstetikken er så evigt inspirerende, og jeg får altid lyst til at klæde mig i striber, skræddersyede chinos, loafers og i det hele taget se ”french chic” ud ligesom Winona Ryders karakter.

A Clockwork Orange (1971) af Stanley Kubrick

A Clockwork Orange er en af de film ”man bare skal se”. En sætning der ofte hænger mig langt ud af halsen, men denne film giver simpelthen så meget, og rammer så bredt på trods af den ret surrealistiske historie. Der er både humor, action, drama og alt det jazz i. Det er svært at forklare handlingen, da den egentlig er ret snørklet og mærkelig, men det er en form for futuristisk film, der kritisere samfundet, og mediernes, måde at håndtere kriminalitet på. Rollerne er fantastisk castet, og soundtracket er noget af det bedste man kan være ude for at høre. Filmen er fyldt med absurde scener, som får en til at rynke lidt på næsen, som fx da filmens hovedperson banker en kvinde, alt i mens han lystigt synger ”Singing in the Rain”. Når man først har set filmen, kan man ikke rigtig få den ud af hovedet – og det vil jeg mene er en film der er værd at se.

Lost in Translation (2003) af Sofia Coppola

Et univers jeg ikke kan få nok af, og jeg kan besøge gentagne gange, er Sofia Coppolas. Hendes filmiske udtryk er af få ord, men det er til gengæld alle de rigtige ord. Dette er også gældende for Lost in Translation, der handler om hvordan det er, når man ikke forstår hvad der sker rundt omkring en. Når man ikke kan genkende sig selv, sit liv eller ens verden. Filmen foregår i Tokyo hvor en ældre skuespiller, Bob Harris, møder den yngre pige, Charlotte, som er gift med en super smart fotograf. De er meget forskellige, men de er begge to blevet væk i deres eget liv. Historien er så smukt fortalt, og filmen er badet i skrøbelige pastelfarver, som giver filmen en drømmende følelse. Den letter hele fortællingen, og får en til at spile op. Tanken om at gå glip af bare et eneste sekund er skræmmende – det gælder om at få det hele med. Historien er simpel, men smuk og jeg kan simpelthen ikke anbefale den nok.

The Dreamers (2003) af Bernardo Bertolucci

Denne film er ret kontroversiel, men ikke desto mindre en fabelagtig film. Matthew er en amerikansk udvekslingsstudent og bor et lidt ensomt og sølle liv i Paris. Han er vild med film, og ved hyppige besøg på cinemateket i Paris møder han søskende parret Isabel og Théo. Og dette åbner op for en helt ny verden, hvor grænser bliver brudt. Noget af det specielle ved denne her film, er de mange filmhistoriske referencer den indebærer. Der bliver konstant draget paralleller mellem det de gør, og hvad der bliver gjort på film – eller rettere… De imiterer deres yndlingsscener i forskellige film. Som filmelsker kan man ikke lade være med at blive inspireret af dette. Men filmen er også inspirerende på mange andre planer – for det første får man lyst til at rejse til Frankrig, se film og drikke vin. Og for det andet giver filmen en lov til at reflekterer over forskellige ”store spørgsmål” i livet. For selvom filmen egentlig er ret simpel, der det nogle vilde ting de tager op. F.eks. da Théo sidder og diskuterer politik med sin far ved middagsbordet. Théo er ret oprørsk, og er træt af samfundsstrukturen etc. Dertil siger faren – noget jeg forevigt vil huske: ”Listen to me, Theo. Before you can change the world, you must realize that you, yourself, are part of it. You can’t stand outside looking in.” Uh, det er altså godt skrevet!

Edward Scissorhands (1990) af Tim Burton

Den sidste film var ret svært for mig at vælge, men valget faldt på min yndlingsinstruktør, Tim Burton. Burton er hvad man kalder en auteur instruktør, hvilket vil sige, at han nærmest har en form for varemærke, der gør at man altid kan genkende hans film – og denne film er indbegrebet af Tim Burton. Historien er en lidt sørgmodig en af slagsen, som den stakkels Edward, som har sakse i deres for hænder. Han bliver trukket ned til den pastelfarvede surburbia, hvor han på ingen måde passer ind. Han prøver at tilpasse sig så godt han kan, men det er nu engang svært – især når man har saksehænder. Filmen er yderst melankolsk, men som oftest med Burtons film, med et optimistisk håb. Æstetikken er gotisk – tænk ”The Adams Family – og super betagende. Den er ikke uhyggelig, men den kan alligevel vel godt trykke ved nogle lidt ubehagelige knapper – men det er mest fordi det er så synd for Edward. Han er naiv, og er ikke vant til at omgås mennesker. Hans ansigt fyldt med ar, det ustyrlige sorte hår (som til en forveksling ligner Burtons eget) og det sorte lædertøj, stikker i den grad ud i den lille forstad. Selvom mennesker mener det godt, når de prøver at lave om på en, skal man nogen gange bare accepterer at ikke alle kan være ens.

Det var hermed mine anbefalinger, som jeg håber I kan bruge til noget. Det er mange flere tusind film som også er værd at se, men lige netop disse er nogle jeg altid kan vende tilbage til. Hvis I har lyst til, at læse mere om film (og mange andre ting) skal I være velkomne til at besøge min egen blog, Taenkeboksen, hvor jeg også sommetider anbefaler film. Slutteligt vil jeg gerne takke Line Sofie for at være månedens blogger!

For at runde det hele af synes jeg, at I lige skal tage jer tid til at se Hotel Chevalier, af en af mine andre favorit instruktører, Wes Anderson:

Dette var marts måneds gæsteblogger. Der er en del af jer der har skrevet jeg endnu ikke har fået svaret, da jeg simpelthen har fået så mange mails. Men jeg skal nok svare jer allesammen, og der er flere af jer som var interessante og jeg vil vende tilbage til til en af de kommende måneder. Mange tak for alle jeres mail. Og undskyld jeg endnu ikke har fået svaret alle. Det kommer. Og tak til Roxanne for det fede indlæg.

Yndlings fra Kina

PhotobucketMit yndlingsbillede – far og datter på losseplads i Kina

PhotobucketSød lille dreng

PhotobucketSmuk udsigt ved Xihu

PhotobucketFuldmåne og udsigt fra vores lejlighed

PhotobucketFuglene var trænet til at fange fisk fra vandet og lægge dem op i båden

PhotobucketPå marked hvor jeg fik lavet 2 armbånd. Et til mig og et til P. Vi skulle låse dem på hinandens håndled

PhotobucketSmuk udsigt ved the bund. Sammen med Ida

PhotobucketHjemløs tjener penge ved at skrive kinesiske digte med kridt på jorden.

PhotobucketIda med paraply. En aftentur på mit campus.

PhotobucketMin smukke og meget søde veninde og languagepartner.

PhotobucketFlot lyserød aftenhimmel

PhotobucketSød og meget glad kineser i gammel båd.

PhotobucketDen fineste lille pige plukker blomster til sin bedstemor.

PhotobucketSå kinesisk!

Efter jeg er kommet hjem fra Kina i midten af januar har jeg, som I ved, bearbejdet en rigtig svær kærestesorg. Alle mine brikker, som jeg synes lå så fint og perfekt blev væltet rundt, og det har været så svært at samle dem til noget der kunne ligne en helhed. En af de ting jeg ikke har fået bearbejdet er min tur til Kina. Den er druknet i litervis af tårer, skygget af tusind sorte tunge skyer af kærestesorg der hænger over mig, og blevet skubbet væk som var det aldrig sket. Det var en fantastisk tur, jeg har grinet og grædt som aldrig før, jeg har følt nervøsitet, glæde, lykke og savn som jeg aldrig troede var muligt, og jeg har fundet sider af mig selv jeg ikke troede eksisterede. Jeg er så taknemmelig for at jeg fik muligheden for at tage afsted, uanset hvor grimt det så endte. For jeg gjorde det. Hvis I vidste hvilke følelser der fløj igennem mig da jeg skulle afsted. Jeg ville ikke. Jeg ville ikke give slip på P, på vores hverdag og vores lejlighed, jeg var bange for at jeg skulle give slip for evigt. Han lovede mig at være der når jeg kom hjem igen, at det kun var et halvt år, at det skulle være os to for evigt. Så kyssede vi inderligt og jeg kørte væk. Han stod tilbage i vores gade med tårer trillende ned af kinderne, og jeg ville allerhelst vende om og blive hos ham. Jeg var lykkeligt uvidende om at det var vores sidste farvel, at det var farvel for evigt.

Jeg hadede at sige farvel til min mor i lufthavnen og efterlade hende med ondt i hjertet. Jeg vendte mig ikke om efter jeg havde kysset hende farvel og vores tårer havde ramt hinandens kinder. Og jeg drog ud på en rejse med mennesker jeg ikke kendte særlig godt. De kendte heller ikke mig. Jeg anede ikke hvad jeg skulle opleve, hvor jeg skulle bo, eller noget som helst. Men jeg gjorde det. For andre er det måske ikke specielt, men for mig var det noget af det mest grænseoverskridende jeg nogensinde har gjort. I takt med jeg får det en lille smule bedre, prøver jeg på at tage hul på nogle af de ting jeg burde bearbejde også nu, bl.a. min tur til Kina. Siden jeg kom hjem har jeg ikke talt om det, og jeg har ikke kunnet klare at se billeder eller film fra mit ophold. Det har været for hårdt, og det hele har mindet mig om ‘ej det var den dag P ringede på skype og græd af savn’ eller ‘ej det var dengang han sendte et brev til mig på 6 sider hvor han skrev hvor meget han savnede mig’ eller ‘ej det her billede var fra dengang vi bare elskede hinanden og jeg ville hjem til ham igen’. Alle minderne er blevet knyttet til ham, på en negativ og trist måde, og har givet mig endnu mere ondt i maven. Det gør det stadig lidt. For selvom han ikke var en del af min tur fysisk, så var han jo alligevel med mig hele tiden, og det kan jeg mærke når jeg ser de billeder. Jeg kan knytte en følelse omkring ham til hvert enkelt af mine billeder fra Kina, og der er over 2000. Så det har været svært.

Men i dag har jeg kigget på lidt billeder for første gang. Og følt savn til Kina. Selvom det også stikker i maven, så har jeg for første gang i måneder også mærket nogle andre følelser knyttet til min tur. Og jeg er så glad. Endelig åbner jeg op for at kunne nyde, dele, fortælle og bearbejde den tur der for mig, har været mit livs rejse. So far i hvertfald. Og selvom det er små skridt, så er jeg stolt over at jeg overhovedet kan. Så her vil jeg vise jer et lille udvalg af nogle af mine yndlingsbilleder fra Kina. De minder mig allesammen om gode tider, gode minder og glade dage. Og selvom det er med et stik i maven, en lille tåre på min kind og tanken om at jeg dengang havde min kæreste som jeg nu har mistet, så er det også med en oprigtig glæde. Et oprigtigt savn. Og det er sgu da tegn på en lille smule fremskridt. Er det ikke?

Photobucket

Vil du være månedens gæsteblogger?

Jeg har tænkt mig at indføre et nyt koncept her på bloggen – månedens gæsteblogger. Og det skal være en af jer. I behøver ikke selv have en blog og jeres indlæg må handle om alt muligt. Det kan være en historie fra jeres liv, en kig i jeres garderobe, en dag på jeres job, billeder som I tager, rejser I har været på, digte I har skrevet, musik I lytter til, tips til ting man kan se eller opleve i København, hvad som helst. Jeg synes det kunne være spændende at få noget nyt på bloggen, og det behøver ikke være sådan at I har noget helt ekstremt at fortælle, men at hvis I føler I har noget at bidrage med, noget I gerne vil vise/fortælle så ville jeg være taknemmelig for det. Eller hvis I kender nogen der kunne have noget interessant at bidrage med så sig det endelig videre. Det kan være unge som gamle, mænd som kvinder, der er absolut ingen regler. Jeg kan ikke tilbyde jer ikke penge for det, men jeg kan give jer muligheden for at fortælle jeres historie, og har I en blog eller en hjemmeside selv, ja, så linker jeg selvklart til den også. Synes I ikke det kunne være spændende? Hvis der sidder nogen derude der har lyst til at være marts måneds gæsteblogger så send en mail til linegyldholm@gmail.com og skriv ‘månedens gæsteblogger’ i emnefeltet. Skriv hvad I har lyst til at fortælle og vise på bloggen og jeg vil kontakte jer. Jeg aner jo ikke om det her kan lade sig gøre, om der er overhovedet er nogen der skriver. Det er lidt ligesom da man var lille og skulle holde fødselsdagsfest ‘hvad nu hvis der ikke kommer nogen?’. Men ja, nu vil jeg prøve, enten er det et hit eller også er det ikke. Jeg glæder mig til at se om der kommer nogle mails ind, og jeg håber projektet bliver til noget. Jeg vælger dig som gæsteblogger hvis jeg synes det er interessant og relevant det du har at vise. Og uanset hvad så svarer jeg. Nå men det var vist det, send en mail hvis I, eller nogen I kender, har lyst til at være gæsteblogger for marts måned.

Older posts