P og jeg har besluttet os for at sælge lejligheden. Til jer der ikke ved det er det en andelslejlighed vi købte sammen da vi var sikre på det skulle være os to for evigt. Egentlig havde vi besluttet os for at vente et års tid med at beslutte hvad der skulle ske med lejligheden, men jeg har mærket efter helt ind i maven de sidste mange dage og kan mærke jeg aldrig kommer til at få lyst til at flytte tilbage hertil igen. Så jeg ringede til P og spurgte ham hvordan han havde det med det, og han havde det ligesådan. Vi blev enige om at ingen af os kunne forestille os at bo her alene, og hvis vi nogle år ud i fremtiden skulle have fundet sammen igen, og det ligger lige til højrebenet at flytte ind her igen, ja så blev vi enige om at så ville vi gerne starte forfra et nyt sted sammen. Så vi blev enige om at sætte den til salg nu.
Det er virkelig en lettelse, men det er samtidig også rigtig hårdt. Denne her lejlighed rummer så mange følelser i mig. Det er mit første rigtige hjem, og det er mit helt eget. Forelsket og glad sad jeg med P her den første weekend og ordnede lejligheden, vi brugte hele dagen her, og om natten sad vi på gulvet i den tomme lejlighed og delte en pizza og vores hjerter kunne ikke rumme det af bar lykke. Vi kiggede på nøglerne i vores hænder, nøglerne til vores helt egen lejlighed og vores rigtige voksne liv der nu skulle starte. De første uger sov vi på en madras på gulvet og levede af pizza eller rugbrød, men vi var ligeglade, for vi var så lykkelige. Som tiden gik byggede vi et hjem sammen, et hjem der har skiftet udseende et par gange efterhånden, men som blev mere og mere os. Ham og jeg. Vi fyldte rummene med kærlighed. Og jeg har aldrig nogensinde følt mig utryg her. Det var mit hjem. Jeg ved at når jeg om et par uger flytter, tømmer lejligheden for hvad der er mit og pakker den del af lejligheden der var mig væk, så lukker jeg døren bag mig og kommer aldrig tilbage. Og det gør rigtig ondt. Lejligheden er mit lille hjertebarn. Her er fyldt med lykke, kærlighed og minder. Denne her lejlighed har været mit hjem de sidste mange år, min base. Og alt det slutter nu. Jeg vil aldrig tænke tilbage på denne her lejlighed og mindes noget dårligt selvom jeg de sidste mange uger kunne have druknet den i tårer, for den rummer så meget smukt og betyder uendeligt meget for mig, for hvem jeg er nu, og hvem jeg udvikler mig til fremover. Jeg kommer til at savne mine stenvægge, at vågne en sommermorgen til duften af kaffe fra gadens kaffebryggeri, at gå en tur ned ad min gade, at lave mad i mit lille køkken, at ligge på min sofa og se film hele natten med P, eller lægge os ned på assistens kirkegården på et tæppe og drikke kolde colaer i sommersolen og snakke om fremtiden.
Men minderne forsvinder aldrig. Følelserne ligger lige dér inde i mig, og det vil de altid gøre. Nu er det på tide jeg bygger et nyt hjem, helt alene. En dag finder jeg igen den store kærlighed og kan således starte et nyt hjem med ham. Og hvem ved, måske det er P. Der er stadig mange kapitler der skal skrives i min bog. Nu slutter jeg dette kapitel. Jeg siger farvel til 4 gode år med den smukkeste mand jeg kender, oplevelser og følelser jeg har følt for første gang i mit liv, og med P ved min side. I vores helt egen lille smukke lejlighed i Københavns dejligste gade. Denne her lejlighed mister aldrig den kærlighed P og jeg har fyldt rummene med, og en dag kommer den til at gøre endnu et nyforelsket par rigtig lykkelige. Den kommer til at danne hverdag og tryghed om dem, som den har gjort for P og jeg i mange år. Og når jeg tænker på det, på at jeg har været med til at skabe et hjem der for andre kan blive deres lykkeligste, så fyldes mit hjerte af glæde. At jeg har sat et spor her som aldrig forsvinder, og at selvom jeg fjerner mine ting og mig selv herfra og aldrig kommer tilbage, så har jeg efterladt så meget sjæl og kærlighed at det bliver her, lige her inde i Københavns fineste lille lejlighed. Jeg kommer til at savne det hele. P, lejligheden, følelserne og kærligheden. Men hvis jeg en dag har brug for at mærke det igen, så skal jeg bare lukke øjnene og mærke efter i hjertet, for der har jeg gemt det hele. Og jeg kan altid finde det frem igen.
Man kan ikke starte det næste kapitel i sit liv hvis man bliver ved med at læse det seneste. Så nu sætter jeg et punktum og vender siden. Der står ikke noget endnu, men det bliver et ligeså smukt kapitel fyldt med ord, musik, følelser og kærlighed. Det er skræmmende at de næste mange sider er blanke, og det er svært at skrive det første ord. Man kan ikke se hvad der kommer til at stå. Eller hvilke oplevelser der venter mig. Men ligeså stille skal det nok komme. Og en dag så er jeg mange sider inde i det næste kapitel. Selvom det er med tårer i øjenene jeg giver slip, selvom det har krævet mange søvnløse nætter og selvom vejen stadig er lang og fyldt med dybe huller, så er det også med så stor kærlighed og taknemmelighed for at jeg har fået lov at opleve de ting jeg har de sidste 4 år. Tusind tak.
Så sidder jeg igen med tårerne trillende ned ad kinderne. Føler med dig og er så glad over det du skriver. Fine, kloge pige.
Det gør ondt i min mave, når jeg læser, hvad du skriver.
Du skriver så smukt, altid.
Jeg ved altså ikke hvordan du gør, men du gør mig fuldstændig mundlam. Du skriver SÅ smukt, jeg fik tårer i øjnene da jeg læste det. Jeg er virkelig facineret af dig, Line Sofie, du har bare en evne til at se lyset i alting, selvom jeg kan se udfra dine indlæg at dit hjerte er i 1000 stykker.
Jeg ville også gerne læse en bog skrevet af dig, det er helt sikkert.
Knus og varme tanker fra Johanne
Pingback: “Man kan ikke starte det næste kapitel i sit liv, hvis man bliver ved med at læse det sidste….” « Manon Leander
meget fint skrevet, og modent tænkt.
Jeg kan se at der er virkeligt mange der er glad for dit “man kan ikke skrive næste kapitel i sit liv hvis man bliver ved med at læse det sidste” og det er også meget fint skrevet, desværre bliver pedanten her pænt forvirret, for du sidder vel ikke og læser dit allersidste kapitel? mener du ikke at du læser dit seneste kapitel? altså fordi hvis det er det sidste, så kommer der ikke mere, og det ved jeg vi er pænt mange der håber at der gør
Mange glade pedantiske sporghilsner fra Sisse-Sofie
hehe jo, seneste mener jeg selvfølgelig
og nu er det rettet:) tak for din kommentar!
Hvor er det bare trist og smukt. Held og lykke med næste kapitel
Ved slet ikke hvad jeg skal sige. (Det er et kompliment)
“Man kan ikke starte det næste kapitel i sit liv hvis man bliver ved med at læse det sidste” – er hermed citeret i min notesbog, til evig påmindelse.
Jeg nyder at følge din blog, som jeg har gjort det så længe. Og jeg ser frem til at følge dig på dit næste eventyr.
De smukkeste ord nogensinde, selvom du sidder i den dybeste sorg, så har du en ufattelig livslyst. Det er så beundringsværdigt.
Kæmp videre, ønsker det bedste på dine vegne.
Matilde
wauw, du skriver virkelig altid så smukt. Dine ord slår mig omkuld hver gang, fordi du virkelig formår at ramme de inderste følelser. Din ærlighed, den er så fangende og man kan kun beundre den. Der er virkelig mange, som kunne lære noget af dig her i blogland.
kh. Debbie
En indtil nu anonym læser siger tusind tak for et af de smukkeste citater til dato.
“Man kan ikke starte det næste kapitel i sit liv hvis man bliver ved med at læse det sidste.” Det er smukt.
Jeg ville elske at læse en hel bog skrevet af dig Line Sofie, du skriver så rammende, fængende, smukt og rørende.
Elsker at her er noget at komme efter (på din blog) – fordi du skriver så forbandet godt!
Du milde skaber, jeg får simpelthen så ondt i maven. Det er simpelthen utroligt at du kan skrive så smuk – og at du tør gøre det. At du tør dele så meget. Det er til stor inspiration! Så sidder vi andre ikke og føler os så alene, hvis/når vi oplever noget lignende.
Du er så fin og god. Jeg vil som læser være med til at vende siden i din adventures book og sige: Din lejlighed var rigtig fin – jeg glæder mig til at se din næste, der uden tvivl bliver ligeså fin, ja måske endda finere.
Mange gode tanker,
Joy Fryd – http://www.joyfryd.blogspot.com
Man kan ikke starte det næste kapitel i sit liv hvis man bliver ved med at læse det sidste.
Det er virkelig tankevækkende for er der noget mange af os (ok især mig selv) gør, så er det netop det. Vi har vældig travlt med at kigge os tilbage men husker ikke nær så meget på at nyde hvor vi er nu her. Det er sgu vigtigt at tænke på
“Man kan ikke starte det næste kapitel i sit liv hvis man bliver ved med at læse det sidste”
det er noget af de vildeste jeg nogensinde har læst. det rammer bare midt plet på alle måder!
Og held og lykke.
Stop med at få¨for mig til at græde!
“Man kan ikke starte det næste kapitel i sit liv hvis man bliver ved med at læse det sidste”…… så smukt.
årh tak Elena!
Hej Line Sofie.
Jeg kender det, flyttede selv ud af den fineste fine lejlighed da min ex-kæreste og jeg gik fra hinanden for en del år siden.
Er lejligheden sat til salg på nette og hvor meget står den til?
God vind med det hele!
Der går lige nogle måneder før den er til salg, og så ja, så sælger vi den selv
Du skriver fantastisk. Og jeg kender det så forbandet godt. Der findes ingen større smerte i verden. Sender masser af kærlighed din vej.
Det er så smukt skrevet Line Sofie
Jeg kan virkelig godt forstå dig. Men hold op for en fin lejlighed altså. Hvis man nu er lidt interesseret i den, er der så noget at gøre?
om et par måneder er den til salg, så annoncerer jeg det herinde, på facebook, den blå avis osv. I første omgang sælger vi den selv, uden mægler nemlig, så skal nok skrive når den er til salg:)
<3
Du skriver så forbandet smukt!
Også er du bare virkelig sej ..