Min Første Videoblog

Hej med jer. Nå, så skulle turen komme til mig. Troede jeg. For hold nu kæft hvor kan jeg bare ikke lave en videoblog. Jeg lavede ti videoer eller sådan noget og det gik helt galt. I dem allesammen. Så i stedet har jeg klippet sammen til jer, grunden til jeg aldrig bliver videoblogger. Det jeg ville sige med videoen, som jeg vist har fået en smule frem til sidst, er tak for al jeres støtte og omsorg, jeg har været så glad for det og rørt over det. Jeg ville have takket jer med en stille og rolig videoblog hvor jeg bare kunne sidde her, sidste dag i min halvtomme lejlighed og være cool, men det kan vi så allesammen nu se aldrig kommer til at ske. Ono ville lege, jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige og ja, det er jeg bare slet ikke god til. Jeg holder mig til de skrevne indlæg. Jeg håber dog alligevel I vil tage godt imod den lidt anderledes videoblog, for jeg kan love jer en ting, jeg gør det fandme ikke om:)
Photobucket

Hadeliste

Jeg tror alle har læst presentings ‘ugens hadeliste’ hver uge. Jeg har i hvert fald med glæde læst den. Siden jeg kom til Danmark har jeg været ramt af et usandsynligt stort uheld, og jeg vil nu samle de værste på en lille hadeliste for mine sidste par uger. 

1. Når man skal flytte fra den lejlighed man købte med (eks)kæreste i den lykkelige (naive) tro at det ville være os to for altid. Og der er alt for meget økonomisk at tage sig af, og reaktionen er at lægge sig med en pude over hovedet og ønske det går væk.

2. Når man, helt alene, skal flytte alle sine ting. Går igang med at tømme stor reol, begynder nedefra, og glemmer de store tunge billedrammer der ligger ovenpå reolen. De falder lige ned i hovedet på en og man bliver slået direkte i gulvet. sol, måne og stjerner.

3. Når man ligger på gulvet og græder (hulker, tuder som et lille barn) og pludselig indser mand i lejlighed overfor står og kigger medlidende på en, og det går op for mig der ikke kommer nogen og hjælper mig op eller trøster mig.

4. Når man rejser sig men falder direkte ned igen da slaget måske var lidt hårdere end man troede og man må kravle ud i køkkenet for at hente vand.

5. Når man tager beslutningen om at smide et glas af ekskærestes nutella ud da man fandme hverken kan lide det eller vil fristes af det lort (jeg var meget sur på det glas nutella) og man så dagen efter i mangel på chokolade må ud og grave i skraldespanden så man kan smøre sig en nutellamad. PÅ RUGBRØD, nedtur.

6. Når man indser at man har drukket 5 dåser sodavand inden kl. er 17.

7. Når man kl. 17 indser at eneste motion man har fået hele dagen er den tur der er fra sofaen til køleskabet for at hente sodavand og tilbage igen.

8. Når man beslutter sig for at gå en tur for at få noget frisk luft og tage skraldet med og der går hul i bunden på meget fyldt skraldespand og skraldet nu ligger på trapperne fra 3. til 2. sal.

9. Når man ligger på knæ og samler skrald op på 2. sal og en forvirret beboer kommer ud fordi jeg larmer og jeg ligger og samler tomater og gammelt brød op. Hun kigger på mig og smiler lidt og går så ind igen.

10. Når man møder den person man allermindst vil møde på den aftentur man fandme har tvunget sig ud på så man fik lidt luft (når man går og græder alene med musik i ørerne, fedtet hår og briller) og han er ren, duftende og overskudsagtig. grav. mig. ned.

11. Når man kommer hjem og beslutter sig for aldrig at gå en tur igen uden at se pæn ud og man 5 minutter efter må ned efter rugbrød til sin aftensmad inden supermarkedet lukker. Ja okay, så måske bare denne sidste gang.

12. Når man ikke kan finde sine nøgler til lejligheden og skynder sig at finde sin telefon for at ringe dem op.

13. Når man, da man vil ringe nøgler op, indser at man har dem i hånden idet man er nødt til at lægge dem på bordet for at taste nummeret ind. Griner af sig selv fordi man var så dum, ‘jeg havde dem jo i hænderne hele tiden’. (efter et par timer går det også op for mig at det måske ikke var det dummeste ved dén situation).

14. Når man møder en person man vitterligt ikke ved hvem er. Man smiler, man prøver. Men man aner simpelthen ikke hvem det er, på trods af ca. 10 minutters samtale i frugtafdelingen. Man slipper endelig væk fra ufattelig akavet situation. ‘Pyha hun bemærkede det slet ikke, hold kæft hvor er jeg god til at spille skuespil’, hvorefter hun kommer hen og prikker mig på skulderen: ‘du aner ikke hvem jeg er, gør du?’.

15. Når man ikke kan få fat i ekskæreste og skal snakke om meget vigtig banksnak, flyttesnak osv, man stresser mega meget over det da man oveni det skal ordne en masse andet, og det pludselig går op for en man har ringet over 50 gange til ham på et døgn. Pinligt. (næste gang bliver det en sms ‘ring mig op’)
Photobucket

3 dage

Photobucket

PhotobucketPhotobucket Om 3 dage flytter jeg. Det er virkelig med blandede følelser. Jeg har jo skrevet om det herinde det sidste stykke tid, det fylder bare rigtig meget. Det svinger mellem virkelig glæde over endelig at komme væk herfra og fuldstændig modløshed over det er slut. Jeg vil gerne sige én ting, jeg har fået nogle ubehagelige mails omkring mit og P’s forhold, vores brud. Det må være bagsiden af at fortælle så meget om sit liv i offentligt forum. Men jeg vil dog gerne frabede mig mails om at P er gået fra mig fordi han har fundet en anden osv. Det er unfair over for mig og overfor P. Jeg har ikke lyst til at få det at vide, for selvom jeg på ingen måde vil basere mine følelser på rygter fra fremmede, så rammer personlige mails altid lidt. Lige nu er mit hjerte et åbent blødende sår og jeg er meget skrøbelig, så det er tarveligt at prøve at ramme mig nu hvor jeg er allermest sårbar. Jeg er rigtig glad for al den støtte I ellers har givet mig igennem dette. Og jeres måde at tage imod min åbenhed og ærlighed omkring det hele på. Om 3 dage flytter jeg. Det er ret underligt. Jeg går og pakker ned, og der er mere end man umiddelbart lige tror. Jeg skal jo have alt med. Det bliver simpelthen så surrealistisk at lukke døren hertil og vide det ikke længere er mit hjem. Jeg tror der kommer til at gå noget tid inden det går rigtigt op for mig. Men jeg glæder mig også rigtig meget. Jeg tror mit nye hjem bliver endnu mere hyggeligt end jeg har haft det her, og jeg glæder mig til at vise jer det. Og så glæder jeg mig til at bo med Ida, jeg tror det bliver helt fantastisk. Til at indrette mig og skabe en ny base hvor jeg skal føle mig tryg og hjemme. Ang. lejligheden her, på Jægersborggade, er der en del af jer der har spurgt ang. salg. Lejligheden bliver nok sat til salg omkring 1. maj. Det tager lige lidt tid med alt papirarbejdet inden man kan sætte den til salg. Når den er sat til salg annoncerer jeg det herinde til alle interesserede, og man må meget gerne dele alle de steder man kan. Nu vil jeg tilbage til pakkearbejdet, jeg skal tidligt op i morgen. Hav en fortsat god søndag.
Photobucket

There’s no good in goodbye

PhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketPhotobucketHvordan siger man farvel til 4 år af sit liv? Hvordan accepterer man at det menneske man elskede allermest og stolede allermest på forlader en? Jeg ved det endnu ikke. Jeg ved det faktisk ikke. Min store frygt i livet er at blive forladt, det er det vel et eller andet sted for os allesammen. Og jo tættere man kommer på et menneske, jo større er tabet. Hvordan skal jeg klare det når den jeg troede jeg skulle være sammen med for evigt, og som lovede altid at passe på mig som var jeg lavet af porcelæn, har smidt mig på gulvet og jeg er gået i tusind stykker? Hvordan samler jeg mig selv igen? Jeg ved det ikke. Men det skal jeg finde ud af. Det er det jeg skal lære nu. Jeg har hele tiden sagt til mig selv ‘der er en grund til det her sker, jeg kan ikke se det lige nu, men det kommer jeg til’. Og nu kan jeg allerede se en af grundende til det er sket. Jeg flytter nemlig op i en ny lækker lejlighed om præcis en uge og med mig flytter min bedste veninde. Vi har altid gerne villet prøve at bo sammen og det skal vi nu. Hun skal bo der et halvt år og vi skal have en hverdag sammen. Og det glæder jeg mig rigtig meget til. Det havde jeg aldrig fået lov at prøve hvis dette ikke var sket. Så nu skal jeg sige farvel til det her sted, og det er så meget hårdere end jeg troede. Jeg har sagt farvel til P, og selvom vi begge to er overbeviste om det kun er et ‘farvel for nu’ så er det ikke desto mindre et farvel, ‘there’s no good in goodbye’. For selvom vi begge to har både håbet og troen på at vi får en fremtid sammen en dag, så kræver det at vi giver slip på hinanden først. Helt slip. Og det gør ondt. Jeg kommer nok aldrig til at forstå alt det her, men nogle ting kommer man aldrig til at forstå. Jeg har accepteret det, og selvom det stadig er en kamp for mig det hele, så er jeg klar til at kæmpe. Jeg har så meget godt at kæmpe for. En fantastisk familie, nogle fantastiske venner og ikke mindst P. For det er stadig min drøm at få en fremtid med ham. Den drøm dør ikke fordi det her sker. Men vi har også masser af tid endnu. Måske er det meget godt at modnes lidt tid hver for sig, og mærke præcis hvad man vil inden man tager hul på fremtiden sammen. Det er jeg nødt til at tro på. Nu glæder jeg mig til at komme op i den nye lejlighed med verdens bedste veninde ved min side. At have en hverdag med hende. Det har jeg virkelig brug for, og jeg kan slet ikke vente. Selvom jeg giver slip nu, så giver jeg aldrig op. Og jeg ved, jeg ved, at jeg en dag kommer til at ligge i armene på den jeg elsker igen i vores nye fælles hjem. Jeg ved at jeg en dag venter barn med den jeg elsker og jeg ved at jeg igen bliver glad. Det gør jeg.

Photobucket

Older posts