Det er slut

“If it’s a broken part replace it, If it’s a broken arm then brace it, if its a broken heart then face it”

Jeg laver lige et kort indlæg. Men jeg er simpelthen nødt til at takke jer for den ualmindelig fantastiske støtte I har givet mig. Jeg er virkelig rørt. Og det er så stort at I har gidet at bruge tid på at skrive trøstende ord til mig, for hver kommentar er jeg vokset lidt, og for hver kommentar har jeg fået det en lille bitte smule bedre. Selvom det ikke kan mærkes lige nu, så ved jeg det. Jeg er virkelig rørt, virkelig beæret og af hjertet tusind tak fordi I har kommenteret. Det var et grænseoverskridende indlæg og jeg var så bange for jeres respons, men den har være overvældende og helt fantastisk.

Så vil jeg sige at intet hjælper når man føler sådan her. Det hjælper ikke at spise, ikke at lade være. Det hjælper ikke at græde, ikke at lade være. Det hjælper ikke at være sammen med andre og ikke at være alene. Det hjælper ikke at sove men det hjælper heller ikke lade være. Der er ingenting der synes at hjælpe på følelsen man har indeni. Det er ikke bare en følelse. Det er en fysisk følelse, en fysisk smerte der overskygger alt andet. Jeg tror det hele er en naturlig del af en helingsproces. Men én ting ved jeg, én ting der hjælper, og det er tiden. Og den går hvad end man vil det eller ej. Hvad end man skriger og græder, hvad end man sover eller spiser eller hvad end man alene eller med sammen med andre. For hver dag der går, er der en dag mindre i helvede, for hver dag er der er gået er der et hul mindre at falde ned i. Tiden går. Hele tiden. Og selvom det ikke er nu, i morgen eller om 2 mdr. jeg igen har det godt igen og er helet, så kommer det. Jeg har fundet mig en lejlighed fra d. 1 marts hvor jeg flytter ud. Det skal nok blive rigtig godt. I år er jo mit år, og alt det her sker fordi det skal ske. Det kommer jeg til at se, bare vent. Bloggen slutter formentlig ikke her, men jeg ved ikke hvornår jeg er helt klar til at opdatere fast herinde endnu. I skal i hvertfald bare have tak for al jeres fantastiske støtte. I er fandme verdens allerbedste læsere! Virkelig! Jeg er så pissehamrende rørt over det her, tak!

26 kommentarer

  • “Come on skinny love, what happened here?”

    Bon Iver, te, en god bog og kærlighed fra familie og venner er altid en god start.
    2 år senere tænker jeg stadig (meget) på ham, men jeg har tid nok..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Jeg har først hørt den sørgelige nyhed nu, og jeg er meget ked af det på dine vegne. Jeg følger normalt ikke blogs, men har været inde på din massere af gange i efterhånden meget lang tid, før du havde så mange læssere som nu. Jeg har selv oplevet noget lignende bortset fra, at min daværende kæreste, og jeg havde kun været sammen lidt over 2 år og jeg var på en rejse i tre måneder. Ligesom dig kom jeg hjem til det største chok nogensinde, da han fortalte mig, at han ikke elskede mig mere… Det var forfærdeligt og jeg må indrømme, at det tog mig et helt år, at komme over ham. Det skal lige siges, at vi prøvede, at få det til at fungere, men et eller andet havde bare forandret sig, der var ikke længere den gnist imellem os, ligegyldigt hvor meget vi stadig ønskede, at den var der. Kærestesorger er den værste form for smerte, MEN husk nu på at kærlighed gør blind! Det gør den virkelig, og om et par år når alting er godt, du har mødt en anden eller du nyder dit single liv, husker du tilbage og bliver helt flov over din opførelse, det gør jeg i hvert fald… Jeg var alligevel alt for ung, til at have fundet kærligheden i mit liv. – Hvis du gør som jeg gjorde, kigger på hans facebook konstant så stop! slet hans facebook og hold dig beskæftiget med noget andet. – græd så meget du vil og tal om det med dine tætteste, det hjælper virkelig – lad vær med at håbe på, at han pludselig dukker op foran din dør, og beder dig om, at tage ham tilbage, for det sker højt sandsyndeligt ikke. I det hele taget, hver forberedt på, at dine følelser får sig en rutchebanetur de næste par måneder, og at der kommer til at være op-og nedture, du vil ikke kunne genkende dig selv. – Væn dig til, at være i dit eget selvskab – Sæt dig godt til rette, se nogle Jane Austen film, læs en god bog, hør nogle breakup sange (“out of reach” var konstant i højtalerne i min bitre tid) og få dig en ny hobby som kan få dig til at fokusere på noget andet. Det lyder åndssvagt, men det hjalp mig. Håber at du vil tage disse råd til dig. Jeg ønsker dig alt held i fremtiden… husk på at dette blot er en fase i dit liv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åhh Jason Mraz. Jeg elsker den sang! Ønsker dig det bedste, Line!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er ligesom de andre glad for at se dette indlæg. Jeg skrev grædende en kommentar til dit sidste indlæg, men den blev ikke udgivet der skete en eller anden fejl og jeg orkede simpelten ikke at skrive én til. Men jeg bad en bøn for dig. Det var så hjerteskærende at læse dit indlæg og jeg følte en smule af din smerte, og kan kun forestille mig hvor svært du har (haft) det. Jeg håber du er helet lidt i hvert fald. Og man er nødt til at tro, selvom det er svært, at alt sker for en grund.
    Alt det bedste til dig og dine, og en masse god karma.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg tænker meget på dig. Du fortjener det bedste. Selvom jeg ikke kender dig, bliver jeg ufattelig rørt på dine vegne. Jeg krydser fingre for dit drage år og din fremtid.
    Husk – smil til verden og verden smiler til dig! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • CarolineM

    Jeg håber du har tid og overskud til at læse det her – for jeg har så meget jeg har lyst til at sige til dig!

    Jeg har først lige set dit sidste indlæg, og jeg har nok aldrig følt mig så åndssvag – for jeg sad og stor tudede! Tænk at en man slet ikke kender, kan beskrive PRÆCIS hvordan man har haft det. Jeg ved hvor ensom, frarøvet, såret, ulykkelig og ked af det du føler dig! Jeg havde en kæreste igennem et par år, som jeg ville og VIL gå igennem ild og vand for. Vi har hver især haft vores og kæmpe med, og det mundede ud i at han sluttede det. Jeg følte ALT det du beskriver. Jeg havde det som om jeg skulle kaste op konstant – jeg følte at jeg var den eneste i verden der havde oplevet det, og at alle andre var glade og lykkelige og ikke mindst havde kærester. Der var kærester over alt, og alt mindede mig om min kæreste! Jeg var så ked af det, jeg græd hver evig eneste dag – og det var nærmest utænkeligt for mig at jeg nogensinde skulle få det bedre. Jeg håbede, og jeg håber på at vi får chancen igen – og jeg tror på det. Jeg har efterhånden en del veninder der har stået i samme situation som os. Jeg tror det er fordi vi nok aldrig kommer til at forstå hvor anderledes mænd er indrettet end os. Vi kan netop ikke forstå hvordan de kan blive så usikre på noget, vi er så sikre på. Hvordan de kan holde ud at undvære deres kæreste, når det er en uudholdelig tanke for os! Men de har brug for tid, og de er længere tid om at finde ud af hvad de vil – og der er desværre kun en ting at gøre ved det. Det er at give det tiden! Men jeg kan også fortælle at der er kommet noget godt ud af det for alle veninder, og alle kæresterne – mere eller mindre – er kommet tilbage. Men det tog tid!

    Pointen i det her er at sige at du er IKKE alene, der er en milliard der har stået i præcis samme situation – og har følt præcis hvad du føler. Og vi ved at det føles som om det aldrig går over, at man aldrig vil føle anderledes og aldrig vil stoppe med at være ked af det! Men man bliver mindre ked af det. Nu er der gået lidt over 3 måneder siden det skete for mig, og jeg græder ikke hver dag mere. Jeg savner stadig min kæreste, og jeg elsker ham af hele mit hjerte – og jeg vil ikke være kærester med andre end ham. Men for hver dag der går opdager jeg at jeg ikke tænker på det konstant, men at jeg bare minder mig selv om at jeg skal tro på det der er rigtigt for mig – og så skal jeg tro på at jeg får det!

    Jeg lover dig en ting. Uanset hvad skal der nok komme noget godt ud af alt det her. Uanset hvad det er! Og hvis du vil tro på at dig og P finder sammen, så skal du gøre det uanset om der er nogen der fortæller dig noget andet. Jeg lover dig at kvalmen går over, og tårerne stopper. Der kommer en dag hvor du ser anderledes på det, og ingen ved hvordan, hvornår eller hvorfor – alt ligger helt åbent. Jeg lover dig bare at uanset hvad så kommer der noget godt ud af det, det tager bare noget tid før du opdager hvad det gode er. Til sidst kommer der en virkelig plat kommentar – den hedder “if you love someone, set them free. if they come back, they are really yours!” Jeg har ALDRIG været i tvivl om at P han er din, og jeg ved at uanset hvordan det skal ske og hvordan det skal være – så er I ikke færdige med hinanden.

    Du ramte mig lige i hjertet, og tak for det – husk at lade dig være lille og ked af det lige så længe du har brug for det – for hvis du gør det, så bliver du også træt af det på et tidspunkt, og får lyst til at rejse dig op og trække gardinerne fra – bare vent!
    Jeg beder for dig og tror sammen med dig, det skal nok ordne sig – for det gør det altid – det tror jeg på! Verdens største virtuelle varme varme kram og kys, varm energi og en reminder om at der kun er en vintermåned tilbage, før solen skinner på dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Sender dig lige en tanke igen:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Jeg blev så glad da jeg så, at du endelig havde skrevet et nyt indlæg. Jeg har haft dig meget i tankerne her de seneste dage, og håbede sådan på at du havde fået det lidt bedre. Det lyder i hvert fald til i indlægget at du har taget et lille skridt frem selvom det stadig gør ondt 🙂

    Jeg har læst mange af kommentarerne i den forrige blogpost, og hvor er det dog bare SÅ rørende hvor mange af dine søde læsere der vælger at bruge tid på at skrive lange, støttende, medfølende kommentarer, og en hel del læsere der deler deres sorg også. Det er utroligt smukt!

    Jeg har allerede skrevet en (alt for) lang kommentar til dig, så det vil jeg spare dig for denne gang :p Jeg vil bare minde dig om, at vi er en masse der stadig tænker på hvordan du mon har det og om du kommer hel gennem der her. For det gør du – før eller siden.

    Jeg glæder mig til at høre fra dig igen.
    Indtil da må du have det super duper godt! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Kære Line Sofie,
    Jeg ved, at du har fået uendelig mange kommentarer til forrige indlæg, og at du måske bare gerne vil have lidt fred… men jeg føler alligevel behov for at skrive, måske mest for min egen skyld. Jeg har følt en lille bitte snert af din omtalte smerte, da min kæreste og jeg næsten slog op inden jeg tog på udveksling dette efterår. Jeg er ligesom dig netop hjemvendt og har haft tvivl om, hvorvidt vi kunne klare det. For når man elsker en, så elsker man også fysisk og den slags tager tid at genvinde. Min kæreste og jeg har det rigtig godt nu og er kommet ind i en god rytme igen. Måske det samme sker for P? Han har gået uden dig i et halvt år og hans hjerne har åbnet op for tvivl, da han måske ikke lige kunne mærke dig, da du var så langt væk? Selvfølgelig skal man ikke bare holde døren åben for altid, og det er vigtigt at du også kommer videre og nyder dit liv og din nye erfaring fra Kina. Men nogle gange så fungerer ens hjerne lidt underligt og man kommer til at smide de vigtigste ting væk. Jeg håber, at alt løser sig på bedste vis, jeg får det ret fysisk dårligt over at læse dit forrige indlæg – det gør simpelthen for ondt at genleve de følelser. Hvilket blot bekræfter, at intet kan måle sig med din smerte. Men husk, at du er ung og måske nu har nogle skøre og vilde år foran dig. Dig og P er forbundet via jeres fortid og minder. Og nogle gange vender man tilbage – ikke fordi man ikke kunne finde noget “bedre” men fordi man indser, at man netop har mistet det bedste i verden.

    Mange gange tak for at skrive dine indlæg – det hjælper os andre og sætter i hvert fald min verden i perspektiv. Jeg vil give min kæreste et stort kys i aften og værdsætte, hvad jeg har. Og ønske dig med hele mit hjerte, at du genfinder din lykke, måske med P måske på anden vis 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura Christine

    Kære Line Sofie.

    Jeg kender dig ikke, kun gennem dine indlæg, og må sige at du virker som en stærk person, trods alt du går igennem lige nu. Jeg må sige at jeg beundrer dit mod og den måde du gennemgår din smerte på.

    Mvh. fra en trofast læser gennem det sidste års tid, der har fulgt dine op og nedturer og en læser der bare glæder sig til, at der (måske) igen kommer faste indlæg på bloggen! For en stor inspiration, det er du.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Kære du.
    Når du har fået sørget nok, så håber jeg at du vil finde trøst i projekt ny-lejlighed, jeg vil glæde mig til at se dig bygge dit nye Line Sofie-liv op, del for del og blive den særke pige du er, i dit år !.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Det jeg skal til at skrive, kommer sandsynligvis til at lyde meget unaturligt og mærkeligt. Men eftersom du var hudløst ærlig, vil jeg også være det.

    Til trods for, at jeg blot er 19 år, hvilket gør mig yngre end dig, er mit moder- og beskyttergen helt ekstremt overudviklet. Jeg har lyst til at tage alt grædende og lidende i mine arme, og give det alt min kærlighed indtil det heler.
    Jeg ville ønske at jeg var din mor Line Sofie, selvom din egen mor lyder absolut fantastisk og intet mindre. Jeg vil bare så gerne gøre noget for dig. Jeg vil så gerne trøste dig, og sørge for at du bliver okay igen. Men jeg kan ikke gøre noget, og det lægger 100 kilo oveni den smerte jeg allerede føler ved at se dig lide.
    Hvis jeg kunne ville jeg give dig verdens største kram, og lade dig græde indtil dine øjne tørrer ud. Så ville jeg sørge for varm the, lune nybagte kager og en rigtig lam amerikansk komedie.
    Jeg føler med dig Line Sofie, det gør jeg virkelig. Dit forrige indlæg rev mig så meget med, at jeg har lyst til at sige at jeg elsker din mor og dig. Måske også fordi, at jjeg står i den samme situation som dig, med de samme følelser, blot uden hverken en mor eller far, ej heller veninder. Din mor og du fortjener det bedste i hele verden. Du har den mor, den støtte, den veninde og det nærvær jeg aldrig fik. Dog misunder jeg dig ikke mere end at jeg under dig det. For du fortjener det.
    Jeg har også haft det rigtig svært med at tro på alle “du bliver glad igen”-kommentarerne. Det virker jo mere usandsynligt end at twilight er en autentisk historie.
    Men inderst inde, så ved jeg det jo godt. Du kommer igennem Line Sofie, du kommer igennem på den anden side og det bliver så smukt. Med eller uden P.
    Det vil jeg gerne love dig. Hvis jeg tager fejl, er livet ikke værd at leve. Men overbefolkningen tyder jo ligesom på – at det er det værd.

    Jeg har været anti religiøs hele mit liv og end ikke dødsfald har fået mig til at tro på Gud. Men jeg vil gå ud af døren nu, tænde en cigaret, kigge op på stjernerne og bede en bøn for dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • sofie

    Jeg kommenterer meget sjældent på dine indlæg, men med dette kom en tanke til mig som jeg vil dele med dig.
    Hvad angår tid, som du selv siger heler alle sår, så tænk på din tid i Kina. Hvor svært det var i starten og du var ved at give op, men alligevel holdt du ud og gav det en chance i et stykke tid. Tænk på hvor hurtigt Kinaturen er gået, når du nu kigger tilbage. Okay, måske er det præcis modsat fordi du har oplevet så mange ting på så kort tid, men jeg husker selv det indlæg hvor der var fjorten dage til Kina og du havde konstant ondt i maven. Det føles for mig som 3 mdr siden eller mindre.
    Tiden går så uhyggeligt stærkt og for hver dag der går træder du et skridt længere op ad trappen fra det sorte hul. Nogle dage større skridt end andre og omvendt. Men lyset vil altid være at se og når dette år netop er dit år, så lad os for guds skyld håbe at nogen holder hånden over dig. Når din gråd og tristhed synes at vare for evigt og du ikke kan forestille dig at blive glad igen, så tænk på din proces i Kina. Du lærte dig selv at blive ved og holde ud, og opdage at glasset faktisk ER halvt fyldt – finde de positive sider af hver enken situation. Og dét må du endelig ikke glemme i denne proces. Held og lykke med det!!! Jeg ønsker dig det allerbedste.
    Kh

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er et stærkt menneske, så du skal helt sikkert klare dig! Og stort tillykke med din nye lejlighed, så kan du starte på en frisk igen.
    Ønsker dig alt held og lykke med helingsprocessen.
    Stort knus.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nannas

    Line, selv tak, fordi du deler med os! Det er rigtig stort! Tænker tit på dig:)
    Ønsker dig alt det bedste, lyder dejligt med ny lejlighed, tror det kommer til at blive meget bedre:)
    http://weheartit.com/entry/18010992
    <3<3<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • thea

    Jeg kender dig ikke… Men din måde at formulere dig på og din generøse måde at inddrage mig i din verden har gjort, at du siden du kom hjem, er blevet sendt en tanke eller to. Jeg blev rigtig glad for at se et indlæg fra dig… Jeg vil se frem til det næste – og det er uanset hvornår det bliver 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Line! Det er dejligt at hører lidt fra dig her på bloggen, efter dit meget rørende og smukke indlæg. Jeg har nævnt dig på min blog, hvor dit indlæg er med til at vise en positiv side af at dele noget så personligt med sine læsere!
    Jeg håber på det aller bedste for dig! Varme tanker herfra!

    http://www.liseemilia.dk/2012/01/et-sporgsmal-til-jer-hvor-gar-graensen.html

    – Lise Emilia

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kigger din blog hver dag, med et håb om du har fået det bare en milimeter bedre! du skal nok komme igennem det. det er jo dit år, og måske indser du hvor stærk du er og en masse andre spændende ting. Held og lykke fremover!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • jeg var rigtig rørt over dit indlæg tidligere, men ville ikke kommentere, jeg tænkte der var så mange der havde skrevet, og var ikke sikker på du magtede at læse alles kommentare.
    desuden er jeg rigtig ked af først at have fundet din blog nu, og så læse at du ikke helt har overskudet til at blogge, for hold da kæft en flot blog du har. men jeg bliver her,, og håber på du en dag får lysten igen, og så vil jeg glæde mig til at se indlæg engang i fremtiden.
    du skal nok klare den, du ligner en stærk pige..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det bare et fint indlæg, og trods din situation også et utrolig optimistisk indlæg. Jeg er glad for at du ser sådan på tingene, Line Sofie. 🙂
    Jeg er sikker på, at det her bliver dit år. Du har oplevet SÅ meget (godt og skidt) som du nu skal bearbejde i dit hovede. Og det kan godt tage tid. Men når det er gjort, er jeg sikker på at du er den gode gamle Line Sofie igen.
    Jeg glæder mig utrolig meget til at du begynder at blogge regelmæssigt igen. Selvfølgelig skal du bare tage den tid du behøver, men jeg glæder mig stadig. Glæder mig til at se skønne billeder fra din nye lejlighed og dit nye liv. 🙂
    Jeg sender dig en masse varme tanker….
    Kærligst Naja.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Det viser en enorm styrke, at du har overskud til at reagere på de mange støttende kommentarer, og det er et skridt i den rigtige retning.
    Jeg har tænkt meget på dig siden dit sidste indlæg, fordi du gennemgår det, som jeg selv frygter allermest; at blive forladt af ham, jeg elsker. Jeg synes, at det er så stærkt, at du er i stand til at indse, at tiden skal have lov til at gå, og at du ok skal komme ovenpå igen. – Den styrke har jeg svært ved at forestille mig, at jeg selv ville have i din situation på det tidspunkt, hvor man nærmest har lov til at være allermest svag.
    Jeg håber, at du bliver glad for din nye lejlighed, og at du får det helt fantastisk. Det er jeg sikker på, at du gør. – Med tiden.

    Kærlig hilsen Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • hvor er det dejlgit at høre fra dig. Jeg kan ikke sætte mig ind i følelsen, men jeg håber virkelig inderligt, at du får det godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Er enig. Tid hjælper.
    Og hvor er det godt at du har fundet en ny lejlighed 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Glæder mig allerede til næste gang du skriver et indlæg… Om der går 2 dage eller 2 måneder, så glæder jeg mig… Du er og vil altid være min yndlings blogger, og jeg håber virkelig at du fortsætter, selvom du nok ikke føler dig vil inspireret til blogning lige for tiden…

    Og held og lykke med lejligheden – dejligt at du har fundet en så hurtigt…

    Kram og kærlighed herfra <3 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tiden læger alle sår, og selvfølgelig bliver dit hjerte hel igen, og du vil også forelske dig igen, du vil holde op med at græde og smilet vil vende tilbage – bare vent. What doesn’t kill you makes you stronger. Men det er i sådanne situationer jeg altid tænker: Bare man var barn igen – ingen bekymringer men fuld af naivitet og lykke, og det bringer altid et lille smil frem når jeg tænker på min bekymringsfrie barndom.

    Alt mine overskydende smil, glæde og varme sendes i din retning. Imens vil jeg vente på dine opdateringer, for du er så skøn og ærlig.

    Kram Michelle-Marie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Af en eller anden grund, varmede det mit lille hjerte at se et indlæg fra dig på Bloglovin’.
    Hvor er din anskuelse af tingene bare stærk; du har hel ret. Det er en helingsproces. Og tiden er en vigtig del af den – faktisk den afgørende.
    Jeg håber du vil finde dig godt til rette i din nye lejlighed; det kommer afgjort til at kræve tilvænning, men det er også – som du selv siger – tid til at fokusere på dig selv. Og den slags er altid sundt og godt.

    Jeg håber sådan dine eksaminer kommer til at gå godt; det fortjener du. Jeg håber du snart kommer i bedring, og jeg håber, du snart kommer til at smile igen. Jeg sender dig mange tanker.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det er slut