Tak

Farvel Hangzhou

I dag tog vi en taxa ind til en gade med små hyggelige shoppebutikker. Og efter at have brugt en masse penge der og spist god frokost gik turen videre til Xihu. Og for sidste gang. Har været der en del gange efterhånden, i varmt, koldt, mørkt, lyst og nu også meget tåget vejr. Og selvom det var ærgerligt det ikke var mere klart vejr, så må jeg sige at Xihu er smuk i al slags vejr. I dag var der sådan en dejlig ro over at gå en tur langs søen. Der var ikke mange mennesker, luften var frisk og kold, og farverne blev så klare på trods af tåge. Så der nød vi en gåtur. Billedet er af min mor og hendes kæreste. Jeg viser normalt ikke billeder af familiemedlemmer, men det her billede er bare så sødt synes jeg. Så det håber jeg kan give jer alle lidt glæde og varme i denne kedelige kolde januarmåned. Nu ligger jeg i min seng, eller Kristoffers er det faktisk, og skal lukke mine øjne i for sidste gang i denne her lejlighed. Jeg har haft et fantastisk halvt år, og min hverdag her i Hangzhou har været helt ubeskrivelig. Jeg ligger og kigger ud på den smukke udsigt og lytter til musik. Jeg er glad indeni, fordi det her ophold har betydet så meget for mig, og selvom jeg er trist over at skulle forlade det, er jeg også fyldt med lykke og ro indeni. Det er fantastisk. Jeg kommer til at savne det, og på triste dage kan et af mine 2000 billeder formentlig hjælpe på det, men jeg kan også mærke det er blevet afsluttet på en god og helt rigtig måde. Og at jeg er den sidste til at forlade det, til at dreje nøglen om og forlade det føles er bare helt perfekt. I morgen tager vi toget til Shanghai hvor min mor og hendes kæreste skal flyve hjem og jeg skal mødes med de to bedste jeg har, Kristoffer og Anne. Vi skal nyde de sidste dage sammen i Shanghai, og på lørdag tager vi så hjem. Farvel Hangzhou.

13 kommentarer

  • Nanna

    Er ved at sprænge af spænding over at høre hvordan det er at komme hjem!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg bliver selv helt rørt, når du skriver et indlæg som dette. Jeg har fulgt dig igennem hele din rejse i Kina, og jeg kommer til at tænke på, hvor flot klaret det er af dig. Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at jeg nemt kunne klare et halvt år i Kina – det er et stort savn man har til Danmark. Du har gennemført det, og du har grund til at være virkelig stolt af dig selv. Tillykke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • På trods jeg ikke har “givet så meget lyd fra mig” på det seneste, så har jeg trofast fulgt med i din blog, og klikket ind hver evig eneste gang, der har været et indlæg at læse.
    Det har virkelig været fantastisk at følge dig på dit eventyr i Kina; fantastisk at kunne fornemme stemningerne og følelserne ud fra dine smukke billeder og ord. Jeg synes simpelthen, det er så hjertevarmende at tænke på, at det der startede med tvivl og frygt, ender med kærlighed og glæde. Det er så stærkt gået, Line Sofie! Jeg er helt sikker på, det har været en oplevelse for livet.
    Jeg håber dine sidste dage i Kina bliver ligeså fantastiske, og at du får en god hjemtur :’)..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lino

    Waow… du har virkelig klaret dig flot. Jeg har fuldt med på din blog længe, også her på det sidste selv om du har holdt en pause. Det er virkelig fedt at se og høre at du har klaret turen til Kina så godt som du nu har. Respekt for at du kæmpede dig igennem den svære start. Du giver mig virkelig mod til selv at tage skridtet om at studere Kinesisk. Håber de sidste på dage i Kina bliver fantastiske – det fortjener du i den grad! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara H.

    Jeg elsker simpelthen din blog, jeg elsker at læse dine lange indlæg. Du skriver på en så fin, rolig og inspirerende måde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mine

    Hold da fast hvor er det nogle smukke billeder

    Jeg håber du får en skøn hjemtur 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lin

    Nå nu kan jeg:) Ja det er et sødt billede, din mor stråler virkelig:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lin

    Det er dejligt at du blogger igen:)
    Nyd nu dine sidste dage og ha’ en rigtig god tur hjem når du når til det.
    Jeg kan se alle de flotte billeder i dit indlæg, bortset fra et – og det må så være det med din mor og din kæreste, det er bare en blå firkant med et spørgsmålstegn i, øv øv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejligt indlæg.
    Det må være en helt fantastisk følelse at gennemføre det. Jeg er selv flyttet til London i sidste uge, hvilket var ret stort for mig, men tror faktisk også det bliver svært at give slip, når man skal hjem igen, for man bygger jo sit liv her.
    Du skal i hvert fald have skulderklap og det hele fra mig. Jeg synes du er så sej og jeg nyder virkelig at læse din blog. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det dog tydeligt at det er din mor. Men virkelig et fint billede! 🙂
    Held og lykke med hjemrejsen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Du har ret i at det er en fantastisk billede 🙂 – de ser rigtig dejlige ud..
    Jeg håber at dine sidste par dage bliver gode og det glæder mig at din tur endte med at være positiv, på trods af alle de tårer før turen 🙂

    Klem herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Smukke, smukke billeder 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wauw, der ser virkelig smukt ud! Hvorfor er træerne hvide i bunden?
    Hvor er det forresten dejligt at din lange rejse slutter på en god måde 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tak