Farvel Hangzhou

Det er slut

Jeg ved ikke hvordan jeg skal skrive det her indlæg. Mine tårer løber ned ad mine kinder. Det har de gjort siden søndag hvor jeg landede i Danmark igen. Det er grænseoverskridende og ubehageligt, og det føles helt forkert. Men jeg skal fortælle jer hvorfor jeg ikke blogger længere. P har slået op. Han er gået fra mig. Og jeg er så ulykkelig. Grunden til jeg i december tog en pause var at han allerede dér fortalte mig om hans følelser. Over skype. Vi blev dog enige om at vente til jeg kom hjem med at beslutte noget endeligt, 4 års forhold, en fælles lejlighed og et liv vi altid har drømt om, smides jo ikke ud over skype fordi man er lidt i tvivl, og vi havde jo ikke set hinanden et halvt år. Men det var hårdt. Det var pissehamrende hårdt at være i Kina og ikke kunne gøre noget. Men jeg klarede det sidste stykke tid, jeg fik mine beviser og bestod mine eksaminer. Og så kom jeg hjem. Jeg glædede mig men var også nervøs. Inden i mit hjerte følte jeg vi nok skulle klare den, at vi selvfølgelig klarede den. Vores fohold er jo magisk. Men han fortalte mig at han havde taget sin endelige beslutning. Siden jeg kom hjem i søndags har jeg gennemlevet et helvede. Et sandt mareridt på jord. Jeg troede aldrig man kunne føle sådan her. Jeg har intet spist siden jeg kom hjem, jeg har stort set ikke sovet og jeg græder hele tiden. Jeg tror jeg har grædt mere de sidste dage end hele mit liv til sammen. Jeg ville hellere tage al den smerte jeg har oplevet gennem hele mit liv, lægge den sammen, og opleve det nu, end det jeg går igennem. Det gør så ondt.

Det kan ikke beskrives hvordan jeg føler. Men det er som om nogen har sat ild til mig og jeg kan ikke slukke det. Jeg ryster og er bange. Jeg kaster op om natten og får ikke sovet. Når jeg falder i søvn af udmattelse, for blot et par timer, er det for at vågne op igen med tårer trillende ned ad mine kinder og en følelse af ikke at kunne rumme sig selv, ikke at kunne være i sin egen krop. Og opdage at det ikke blot er et mareridt.

Jeg elsker P, mere end nogen anden. Men nu ligger jeg her, alene, i vores fælles lejlighed, fælles drøm. Minderne omkring mig æder mig op indefra og jeg kan ikke holde ud at ligge her alene. Jeg har kæmpet de sidste dage for at løse det her, for at lade ham åbne sig for mig, og huske på hvor magisk, hvor fantastisk vi altid har haft det, og hvor fantastisk vi igen kan få det. Og sikkert også endnu bedre. Men det hjælper ikke. Han har taget sin beslutning. Og jeg kan ikke holde det ud. Jeg mister det menneske der betyder allermest for mig, og ikke nok med jeg mister ham, så mister jeg hans fantastiske familie, alle de drømme og håb vi havde for fremtiden, vores lejlighed og alt det jeg har tænkt på i Kina skulle blive fantastisk at komme hjem til. Det er væk nu.

Jeg kan ikke holde ud at tænde min computer, jeg har lyst til at slette bloggen, slette facebook og smide min computer ud. Der er simpelthen for mange minder og følelser forbundet med det hele. Jeg kan ikke holde ud at høre musik, det er altsammen noget vi har lyttet til, kysset til og nydt sammen. Jeg kan ikke holde ud at gå rundt i lejligheden, men jeg kan heller ikke holde ud at gå ud i den virkelig verden. Den verden jeg med P har skabt og har haft de sidste mange år. Vores elskede gade, vores netto, vores assistenskirkegård, vores lokale pizzaria. Der er ingen steder jeg kan være uden at være ulykkelig. Alle de minder og følelser kan jeg ikke rumme. Jeg håber sådan han indser at han smider det mest dyrebare han har ud. Nemlig os. Mig og ham. Jeg håber stadig på han træder ind ad den dør, ind ad vores dør og kæmper for mig. Fortæller mig at det ikke kan være rigtigt og at vi nok skal klare den. At han kysser mine læber igen og holder om mig, og at han aldrig giver slip.

Jeg beder hver dag til den gud jeg aldrig har troet på, jeg beder til at P kommer tilbage. Måske han ikke kommer i morgen eller om en uge, men jeg beder til han indser at han smider det bedste væk han har i sit liv, nemlig mig. Jeg beder hver aften om at jeg igen skal få det bedre. Vil I ikke bede for mig også?

Jeg kan ikke holde ud at være, at eksistere. Jeg kan ikke holde ud at skulle til eksamen på mandag og onsdag, jeg kan ikke engang åbne en bog, jeg kan ikke holde ud at gå rundt i vores fælles ting. Jeg kan ikke holde tanken ud om at jeg er kommet hjem og burde have haft den bedste tid nu med dem jeg elsker, men at jeg ikke kan magte at se nogen. Jeg kan ikke holde ud at jeg efter eksamen har knap to ugers ferie, ferie jeg havde planlagt med P, men som nu bliver alene med hjertesorg. Jeg kan ikke holde ud at være i mig selv. Aldrig, aldrig nogensinde har jeg følt så kæmpestor smerte indeni. P og mig var ikke bare kærester. Vi var det bedste sammen. Det var magisk og meget unikt.

Hvis vi er de rigtige for hinanden, så finder han vejen tilbage. Vi finder vejen tilbage til hinanden. Måske der går et halvt år, men hvis det er det der skal ske, så kommer det. Det er grænseoverskridende at skrive det her, det er meget meget personligt og meget privat. Jeg krænger mine inderste tanker og følelser ud. Og jeg blotter mig fuldstændig. Jeg aner ikke hvad der skal ske med bloggen, men lige nu vil jeg allerhelst lukke den. Hvad er der at blogge for? Jeg kan virkelig ikke se meningen med det mere.

Mine følelser skifter fra accept af hans valg, til fuldkommen afmagt og en indre kæmper kommer op i mig: jeg må løse det her. Det skal og det kan løses. Det er et sandt helvede på jord, og jeg kan love jer for det er det værste, det værste jeg nogensinde har prøvet. Jeg får ikke sovet, og slet ikke spist. Jeg kan ikke fastholde mine tanker om noget, og alt giver mig kvalme. Allerhelst ville jeg gerne forsvinde fra jordens overflade, eller tage en pille som fik mig til at sove indtil alt var godt igen. ‘Det går over’ det siger alle. Og tiden læger alle sår. Mit sår er meget stort og meget dybt, og nu synes selv tiden ikke at kunne hele det.

Inden jeg tog til Kina lagde P’s stedmor nogle kort på mig og P’s halve år fra hinanden. Jeg har aldrig prøvet det før, og egentlig aldrig troet på det. Men jeg har tænkt på de kort lige siden. Hun fortalte at vi begge to ville lære så meget af det, at det ville være fantastisk for os og hun blev meget rørt. Det gjorde jeg også. Jeg tænker tit på de kort. Måske er det her meningen? Måske får vi det fantastisk, men måske det kræver et halvt års adskillelse mere? I år er dragens år i Kina, det er mit år. Jeg fik meget at vide at i år er mit år, at 2012 ville blive mit år. Og selvom starten synes at lægge en rimelig rimelig dårlig bund for et godt år, så er det hele måske meningen?

Man kan ikke tvinge nogen til at elske. Og jeg fortjener også en der 100% vil mig, en der elsker mig betingelsesløst og hele tiden. Måske ér det P, men måske han, lige nu, har brug for at komme væk. Det har været et hårdt halvt år for os begge. Han siger han stadig kan mærke en masse tvivl, at han stadig elsker mig og tror på at vi kunne få en fantastisk fremtid sammen, men at den anden følelse er stærkere. Lige nu. Måske en dag han indser at den tvivl han stadig har, det håb, den lyst og de følelser hans hjerte stadig rummer for mig er større end noget andet. Og jeg håber han kommer tilbage.

Jeg har lovet ham at give slip. Jeg kan ikke kæmpe for evigt. Jeg har kæmpet de sidste mange mange dage og jeg har tabt. Ida er her stort set hele tiden, og min mor holder mig i hånden hele vejen. Det betyder meget for mig. Men jeg føler mig stadig kasseret, alene og pissehamrende ulykkelig i hvert vågne minut af min dag. Selv når jeg sover græder jeg, drømmer om det. Det er svært at skrive dette, det er svært fordi jeg ved der er en masse der læser med, som kender mig. Men det er også bare sandheden. Jeg kan ikke længere holde ud at lade folk vente i spænding på den store update omkring min fantastiske hjemkomst. Jeg har haft den mest forfærdelige hjemkomst. Der var ingen kys og kærlighed ingen magisk nat, eller god mad og snak om livet. Ingenting. Det hele blev skiftet ud med sorg, smerte og tårer. Og jeg har haft svært ved at tro på det. Det har jeg stadig, nogle gange får jeg den følelse af at det hele bare er fordi vi er lidt forvirrede, at vi selvfølgelig løser det. Det er jo mig og P. Mod hele verden.

Men det er det ikke længere. P har givet op, jeg må give slip, og nu er det mig mod verden. Alene. Jeg vil ikke undertrykke mine følelser, og det håb der stadig banker i mig. Jeg kan ikke undertrykke at jeg stadig har lyst til at kæmpe med de sidste kræfter der er tilbage i mig, også selvom jeg har lovet at give slip. Jeg kan ikke undertrykke at jeg føler at det hele nok skal gå. Selvom jeg skal arbejde mig videre, kæmpe mig igennem den værste hjertesorg jeg nogensinde har oplevet, så ville jeg lyve for mig selv hvis jeg bildte mig ind at jeg ikke følte en eller anden form for trøst. At det hele nok skal gå. At han kommer tilbage. Det er jeg nødt til jo. Lidt endnu.

Jeg skal snart erkende at han ikke kommer tilbage, det ved jeg. Men jeg er ikke klar endnu. Jeg er ikke klar til at give helt slip. Mine kræfter er sluppet op, for længe siden. De er druknet i jetlag, manglende næring og dyb dyb kærestesorg. De er druknet i de litervis af tårer jeg har grædt de sidste mange dage. Selvom min mor og Ida lige nu siger jeg er stærk, at de elsker mig og jeg nok skal klare den, så føler jeg mig lille og svag. Mindre end nogensinde.

Der er så mange ting jeg gerne vil sige til P, gerne vil fortælle hans fantastiske familie og gerne vil opleve med ham. Men det er slut. For nu i hvertfald. Måske vi ender sammen igen, det er stadig mit håb og min inderste tro. Men jeg har også accepteret at han har truffet sit valg. Et valg jeg ikke kan mærke er rigtigt. Hvordan kan det føles som det mest rigtige i hans hjerte når mit hjerte er ved at gå i stykker? Hvordan kan han ikke give det en chance når han stadig har tvivl, når jeg er klar på at give det 1000 chancer? Hvorfor gør han det her mod mig? Mod os? Jeg har tusind spørgsmål, tusind følelser. P kommer måske, måske ikke tilbage. Men jeg skal lære at leve med det. Jeg skal acceptere at for nu, så er det mig alene. Jeg har en masse som vil hjælpe mig igennem det her, holde mig i hånden og gå ved siden af mig. For turen er jeg nødt til at gå selv. Den bliver fucking lang, og fucking hård. Jeg bliver glad igen, det har min mor lovet mig. Lige nu tror jeg ikke på hende. Jeg føler aldrig jeg bliver glad. Men min mor er den klogeste kvinde på denne jord, og jeg er nødt til at tro på det hun siger.

Hvis I læser med, P’s familie så har jeg noget jeg skal fortælle jer, noget meget vigtigt som jeg måske aldrig kan få sagt til jer i virkeligheden: I er fantastiske. Jeg har altid nydt at tage på landet og nyde en god middag med jer, en hyggelig weekend, og I har betydet rigtig meget for mig. Det gør I stadig. P’s mor, du har hjulpet mig rigtig meget. Måske uden du egentlig ved det, men I har altid åbnet jeres hjem for mig, i tider hvor jeg måske ikke selv havde et. Vi to har haft mange gode timer, med god mad, shopping og biografture. Jeg ville ønske det ikke skulle stoppe. Og måske en dag, hvem ved, kommer det tilbage. Jeres søn er det bedste der er sket for mig, og lige nu skal mit hjerte heles. Det skal hans også. For han er også ked af det. Jeg ville ønske at en mor altid kunne bestemme over sine børn, fortælle dem hvad de skulle føle og gøre, for så ville jeg bede dig om at fortælle din søn at han ikke skulle gøre det her. Men det kan man ikke. Vi er voksne mennesker og P har truffet sit valg. Jeg savner jer allesammen, virkelig meget. Jeg ønsker jer alt godt fremover og håber at vi en dag igen kan holde kontakten. Jeg håber at grunden dertil er at P og mig igen er sammen. Jeg håber at I vil hjælpe os igennem det her lige nu, det er svært, mest for mig, men selvfølgelig også for ham. Og vi har meget på spil. Vi for brug for al den hjælp vi kan få med lejligheden og al den støtte og modstandskraft vi kan til det her. Jeg holder pisse meget af jer, allesammen, I er nogle fantastiske mennesker!

Og P, hvis du læser det her, så kan jeg ikke fortælle dig noget jeg ikke allerede har sagt. Du ved præcis hvad jeg gennemgår og hvad jeg føler. Vi er Chi og P. De to mest stærke mennesker når vi er sammen. Vores kærlighed er ikke bare god, eller fantastisk. Den er magisk. Den magi der lige nu, måske inden i dig, synes at være meget lille kommer tilbage igen med stor kraft. Det er jeg meget sikker på. Og det ved jeg du også er. For det er nemlig sådan med magi, den dør aldrig. Jeg håber vi klarer os igennem det her, jeg holder mit løfte og giver slip nu. Jeg vil fokusere på at komme ovenpå igen, klare mine eksaminer og fastholde en rutine i min hverdag. Jeg vil åbne mit hjerte for at føle lykke igen. For det fortjener jeg. Men du skal vide at det er med sorg i hjertet at jeg må indse at jeg skal give slip. Mit hjerte føles som et stort tomt hul og jeg kan ikke slukke den ild det føles som om du har sat i mig. Du skal vide jeg elsker dig meget mere end nogen anden nogensinde kan komme til. Jeg kommer til at savne en at vugge i søvn, jeg kommer til at savne at ligge mit øre på dit bryst, jeg kommer til at savne at kigge dig i dine store smukke brune øjne og sige ‘jeg elsker dig inderligt, jeg elsker dig altid’, jeg kommer til at savne at handle ind med dig i netto, at lave mad med dig i vores køkken, at se film, gå i biografen, få grineflip og at være der for hinanden. Jeg kommer til at savne vores fantastiske nætter. Det skal du vide. Jeg håber vi er som Ross og Rachel, kliché agtigt som det er, men at vi to finder vejen tilbage til det udgangspunkt vi startede ved. At vi igen kommer til at stå under den varme bruser, holde om hinanden, kysse inderligt og sige ‘jeg elsker dig’ til hinanden, som vi gjorde det allerførste gang. Og har gjort så mange gange siden. Jeg håber vi finder tilbage i vores lille lejlighed på den bedste gade i København og at vi igen finder hinanden. Indtil da, kære søde skat, skal vi finde os selv. Jeg elsker dig, og den smerte jeg føler nu er et helvede. Men jeg kan mærke jeg virkelig elsker dig og det er stort for mig at føle sådan her. At du virkelig har efterladt så stort et indtryk, sat så stort et spor i mit hjerte. Det er jo, lige nu,  pisse hamrende smertefuldt, men det er samtidig fantastisk. At et menneske har gjort så stort indtryk på mig. Jeg elsker dig inderligt. Jeg savner dig uendeligt. Jeg tror på os to, for evigt. Farvel min skat. Farvel kære P.

Og det her, mine søde dejlige læsere er hvad jeg har at sige. For nu. Jeg skal fokusere på at få min hverdag til at hænge sammen. Jeg skal fokusere på at få mit hjerte til at hele. Bloggen vil derfor stå, lidt endnu. Måske lysten vender tilbage. Ligesom jeg håber lysten til mad, søvn, at se venner og at komme lidt ud kommer tilbage. Derfor tager jeg ingen store beslutninger nu. Som min mor altid siger ‘man kan ikke stille skarpt med tårer i øjnene’. Og derfor er det sådan.

Jeg håber I alle sammen vil sende mig en tanke gennem denne meget svære tid. Jeg håber I vil bede for mig, for at jeg skal få det godt igen og klare mine eksaminer. Jeg håber I vil tænke på mig engang i mellem og ønske mig det allerbedste. For det kan mærkes. Helt herhjem hvor jeg ligger alene og græder. Det lover jeg jer for.

 

ps. hold kæft hvor er I fantastiske allesammen. Jeg læser hver en kommentar og den styrker mig. Tusind tak allesammen, jeres støtte betyder alt for mig lige nu!

   

246 kommentarer

  • kathrine

    Hej
    Jeg sidder her, og min kæreste har for 3 måneder slået op. Jeg sidder her, og her og er så taknemmelig for dit opslag. Jeg ved, at dit opslag er 5 år gammelt, men hold kæft, jeg håber, at min eks vender tilbage. Jeg ved overhovedet ikke om du ser denne, men hold kæft, hvor er jeg glad for, at vide der er andre, som sidder i mit sted. Jeg glæder mig til det engang er ovre

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg håber også du vil lade dette stå, for det rammer så plet. Jeg er midt i den samme proces og jeg er knust. Jeg føler mig magtesløs og håber så inderligt det stadig er os..
    Men jeg burde give slip.

    Tak for det her indlæg, det rammer så rigtig. Tak!
    Jeg håber en dag jeg kan blive lykkelig igen. Og jeg håber det er med ham..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg håber at du vil lade dette stå meget længe endnu. At læse dine tanker, hjalp til at sende mig videre i min break-up process. Jeg kunne identificere mig hundrede procent med alt du skrev, og det at DU satte ord på alle dine følelser, også igennem de senere blogindlæg var med til at hele mit stakkels sind.

    Det lyder så banalt og fjollet. Men jeg fik en trøst i at læse dine indlæg, og der må være andre der har haft det ligesådan.

    Så. Et stille tak, fra en vidt fremmed, der idag er vanvittig lykkelig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mi Confesión

      Tusind tak Anne. Jeg lader den stå så længe bloggen lever.

      <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Hej, jeg kender ikke din blog, men jeg har en utrolig historie. I søndags kom min kæreste M. Og jeg op og skændtes, det største skænderi vi har haft i de 3 1/2 år vi har været sammen. Jeg kan ikke spise, sove, kaster op om natten, vågner med tårer, græder en gang i timen og ligger bare i sengen og prøver at sove mareridtet væk. Men det fungerer ikke. Han valgte at slå op med mig i tirsdags d. 7/12-2015. Han sagde at han havde brug for noget tid alene, men han er sikker på at vi finder sammen i fremtiden. Vi havde bestilt billetter til Bruxelles mellem jul og nytår, men nu skal jeg alene derover.. Når jeg læser din historie virker det mere virkeligt, nu når det ikke kun er sket for mig. Hvordan og hvornår jeg kommer videre, vides ikke. Men jeg håber at du klare det bedre end mig. Du er ikke alene om det her. Jeg har bedt til Gud hver dag siden søndag. må han være med dig. Hvis kærlighed ikke giver mening, så giver det mening også er det værd at kæmpe for.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      Jeg er for længst kommet videre herfra.. men jeg forstår med hele hjertet, hvor ondt det gør. Ondt ondt ondt. Men jeg kan love dig én ting: DU SKAL NOK BLIVE GLAD IGEN. Jeg sender dig alle mine varmeste og kærligste tanker <3 <3 du er sej.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Ja okay, det giver mig lidt håb at du trods alt kom videre, og at du nu lover mig at det hele bliver godt igen! Lige som din mor havde sagt til dig dengang.

    Har bare så svært ved at tro det lige nu, og det føles som om at det eneste som kan heale mit hjerte igen, er ham. Men han er røget ud i et misbrug af steroider, og har måtte cutte kontakten til ham 🙁

    Så selv om han kom tilbage nu, vil han ikke være sig selv, og den fyr jeg elsker som er empatisk, kærlig, omsorgsfuld osv..

    Og du har nok ret i at jeg bare skal give mig selv lov til at være trist så længe jeg har brug for det! Der er nok ingen anden vej udenom.. <3

    Glæder mig til den dag kommer, hvor jeg føler mig ovenpå og glad igen, ligesom dig <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Årh okay! Håber også at jeg når dertil en dag. Kan bare ikke forestille mig et liv uden ham lige pt 🙁 Er så tomt og trist at bo alene igen efter 3 år, og synes godt nok det er svært at finde mig selv igen!

    Ved godt at processer er forskellige, men hvor længe tog det dig ca at give slip i håbet, og hvad hjalp dig bedst til at komme videre dengang tror du? <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      Ja det er så hårdt, og jeg var præcis samme sted som dig, virkelig. Så det gør ondt at høre du har det sådan! Efter 6 mdr. var jeg rimelig ovenpå igen, men det var først efter 9 mdr. jeg var 100% ovenpå og godt vidste, at selv hvis han kom tilbage, så ville jeg slet ikke have ham ! Det er. som du siger, meget forskelligt.. Jeg tror bare du skal give dig selv lov til at have det trist, så længe du har brug for <3 men jeg LOVER dig det hele bliver godt igen, LOOOOVER dig..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Hej Line Sofie!

    Blev helt rørt af at læse dit indlæg. Jeg sidder selv med præcis samme følelser lige nu, som du gjorde for 3 år siden, og venter håbefuldt på at min eks kommer tilbage.

    Kom din eks nogensinde tilbage, som du håbede på dengang?

    Stort knus herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Hej Line Sofie!

    Blev helt rørt over at læse dit indlæg. Sidder med præcis samme følelser lige nu, som du beskriver at du gjorde for 3 år siden, og jeg venter også håbefuldt på at min eks kommer tilbage.

    Kom din eks nogensinde tilbage dengang?

    Stort knus herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      Hej Katrine. Det er jeg ked af at høre 🙁 jeg ved hvor ondt det gjorde. Han kom aldrig tilbage nej, men det ønskede jeg bestemt heller ikke, da jeg først fandt mig selv igen :)! Kæmpe knus og mange varme tanker til dig <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Adina

    Hvordan har du det i dag, søde?
    Bedste hilsner
    Adina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      Hej Adina 🙂 tak for din besked. Jeg har det rigtig godt den dag i dag.. og er helt ovre min eks <3 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Kære Line. Du skal vide, hvor meget dit indlæg rører mig. Jeg sidder selv i præcis samme situation (og dog – for alle brud er unikke, og alle forhold er deres egne, men jeg har det præcist indeni, som du her har beskrevet).
    Jeg ved, det er længe siden, og at du har set glæden igen – og at du nu desværre er blevet ulykkelig igen, hvilket gør mig så ondt.
    Du skal vide, du ikke er alene. Det er en ringe trøst, men det er rart for mig at kunne læse en fremmeds tanker og føle – “hun ved, hvad hun snakker om, hun forstår mig”.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] inspiration kan jeg fortælle at jeg indtil videre har nomineret Mi Confesión Det er slut (jeg ville egentlig gerne nominere samtlige af Line Sofies indlæg under hendes kategori […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Kære Line

    Jeg har kun lige opdaget din blog i dag og har nu siddet i adskillige timer og læst og læst, mens tiden er fløjet afsted. Jeg kan ikke lade være at kommentere dette indlæg, for jeg har den største klump i halsen og tårene løber nedover mine kinder. Du skriver intet mindre end fantastisk. Du kan røre en vildfremmed, som jeg ikke bliver af hændelser i mit eget liv. Jeg er selv midt i et smertefuldt helvede og har fået mit hjerte knust, i går for at det ikke skal være løgn. At læse din historie har givet mig perspektiv på tingene i mine egne forhold lige nu, og det er jeg dig virkelig taknemlig for. Min situation er dum i forhold til det her – ja en forelskelse er en forelskelse, og min er stadigvæk helt uvirkelig kraftig, men jeg nåede ikke engang at blive kærester med ham, for det var desværre ugengældt. Men din hjerteskærende historie har ikke bare dulmet min fuldkommen overjordiske overbevisning om, at min situation er den mest nådesløse og hårdeste i verdenshistorien – men også givet mig håb om at kunne være så velsignet som dig og måske føle det, du har følt en dag. Tak fordi du har delt det her med os andre, du gav mig en stor oplevelse ved at krænge dit hjerte ud. Jeg føler med dig med hele mit hjerte og disse ubarmhjertige dage og er så utroligt glad på dine vejne over din nyfundne lykke 🙂

    Kærlig hilsen Mia (19 år)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Kære søde Mia..

      Sikke en fantastisk kommentar, og velkommen til min blog. Jeg er så ked af det du går igennem nu, det gør ondt, uanset hvordan det er sket. Tusind tak for din virkelig fantastiske kommentar, det betyder uendeligt meget for mig. Jeg er glad for jeg har kunnet hjælpe på en måde, og jeg håber du bliver ved med at kigge med. Hold ud, det hele bliver godt igen. Meget bedre endda. Dét kan jeg godt love dig for!!

      Knus i massevis

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanna

    Hold kæft hvor var det svært ikke også selv at græde, jeg kunne virkelig mærke alle dine følelser, jeg har selv en kæreste som jeg har været sammen med i lidt over et år nu, og jeg ville have det ligeså forfærdeligt som dig. Nu er det her indlæg jo gammelt, jeg besluttede mig for lige at tage et gensyn med din blog, har ikke læst med siden du var på blogspot, også så jeg at jeg stadig var tilmeldt din gamle blog! Men jeg håber da virkelig at har fået det bedre!
    mange knus herfra!<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej du,
    Landede her ved et tilfælde; Sidder nu og græder. Ved præcis, hvordan du har det. Det kan tage flere år, men jeg håber, du er hurtigere til det end jeg. Godt nytår…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M. Sofie

    Hej Line Sofie.

    Jeg har endnu en gang læst dit indlæg for ca. 100 gang. Og jeg kan ikke beskrive hvilken følelse jeg sidder tilbage med. Min kæreste sagde til mig for en uge siden, præcis som P sagde til dig i december, at han var i tvivl. Han vidste ikke om han synes vi skulle være sammen mere. Så lige nu gennemgår jeg det værste mareridt. Vil han have mig eller vil han ikke? Og hvordan kan han være i tvivl, når jeg ikke vil have andre end ham?
    Jeg græder hele tiden, fryser, har kvalme, kan ikke sove og har ingen koncentrationsevne. Jeg kan ikke mærke mig selv længere. Og det værste ved det hele er, at vi ikke en gang har slået op? Hvordan kommer det hele til at føles, hvis vi slår op? Jeg kan ikke overskue konsekvenserne af det.
    Jeg er glad for at jeg kan læse og høre at du har det bedre, men det gør mig bange og ked af det når jeg tænker på hvor lang tid og hvor mange kræfter det har taget dig at komme dertil. Du har min dybeste medfølelse og respekt. Jeg er ked af, at skulle dele min byrde med dig. Men jeg havde brug for at fortælle det til en person, som forstår hvad det er jeg gennemgår.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Rytter

    Kære du, jeg er så ked af at høre hvad der er sket. Jeg har fulgt dig i al for lang tid, men stoppede i en periode da du tog til Kina. Jeg er så ked af at høre om bruddet mellem dig og P. Man føler jo næsten at man har kendt dit liv så godt i så lang tid og at høre om din smerte er virkelig rørende. Din åbenhed og hvordan du tackler situationen er virkelig inspirerende! Al lykke til i fremtiden – Jeg håber at du bliver ligeså glad igen engang. Din blog er fantastisk og jeg synes du er super sej, fordi at du bliver ved med at skrive.
    Mange knus en gammel fan 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadia

    Orh, virkelig, jeg er helt rørt! Jeg ha¨r det på helt samme måde i øjeblikket, og med det indlæg beskrev du lige mit værste senarie og mit liv pt. Der er ikke noget mere afkræftende ind når man ingen ting kan gøre, og ens tidligere kæreste tar det valg. Hmm, jeg er stadig så ked og det har varet flere uger nu. Lige som dig håber jeg os på han kommer ind af døren (så må han sgu selv vælge om det er om en uge eller 2 dage, bare at han kommer) men tror desværre mindre og mindre på det. Hvor er det flot du krænger dit hjerte sådan ud, håber alt godt for dig. Også skal du vide at du ikke er alene… <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Tak Nadia. Jeg håber også alt godt for dig. Foråret er på vej, vi skal nok få det godt, du og jeg 🙂 god søndag, pas på dig selv!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Jeg føler med dig.. Sidder i præcis samme situation som dig. Min kæreste forlod mig for 5 uger siden uden min vilje. Jeg er så uforstående overfor hans beslutning. Det vi havde sammen var lige så magisk som det du beskriver du havde med din kæreste. Og så uden videre skal det bare være slut?
    Jeg ved, at det er en sølle trøst, men du er ikke alene…
    Jeg gennemlever det samme helvede som dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Det du beskriver er mine følelser, eller mine for nogle måneder siden.
    Føler at historien er præcis den samme.
    Da jeg brød sammen hjemme hos min, og fortalte, at jeg aldrig ville få det godt igen, og hvor hun smilte og lovede mig, at det ville jeg. Og hun havde ret.
    Men der kommer til at gå endnu længere tid endnu før jeg bliver rigtig glad igen. Før jeg finder mig selv. For lige nu er tomheden stadig stor. Men jeg har så meget andet godt i mit liv. Min familie, mine venner og mit job. Og dem bruger jeg rigtig meget.
    Min mor sagde til mig, at selvom det føles som om livet er gået i stå, så forsætter livet omkring en, og man er nødt til at følge med det. Nødt til at forsætte sit liv, og ikke gemme sig under dynen. Det har hjulpet mig rigtig meget. Livet forsætter.
    Det er dumt og kliche-agtigt, men sandt: tiden læger alle sår. Eller det passer ikke. Man lærer at leve med det og får nyt indhold i sit liv.
    Ved ikke hvad jeg vil med det her, andet end at fortælle dig, at du ikke er alene. At andre har det som dig. Jeg er mest af alt glad for at andre har det som mig. Ikke glad på deres vegne. Men fordi man føler sig så alene.

    Jeg ønsker dig alt godt og kærlighed til dig. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    “If he’s stupid enough to walk away, be smart enough to let him go”

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Meget rørende at læse om dine følelser og din situation. Jeg sender dig de bedste tanker og håbet om alt godt til dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nicole

    Kære Line Sofie.
    Jeg sidder lige nu med tårer trillende ned af mine kinder. Hvor er det forfærdeligt for dig.
    Jeg har selv lige gået gennem et brud. De første mange nætter græd jeg som jeg aldrig har grædt før og fik få timers søvn. Jeg følte et kæmpe hul i mit bryst der hvor mit hjerte plejede at sidde. Jeg troede ALDRIG jeg skulle blive glad igen. Alt var sort og mørkt jeg spiste ingenting, jeg sov ik, jeg gik ikke i skole og jeg smilte bestemt ikke. Jeg var så ked af det at alt var ligegyldigt. Men nu – 3 måneder efter – smiler jeg igen. Jeg har brugt mine veninder hver dag, og stadig nu, kan jeg ikke være alene en hel dag. Det er stadig hårdt om aftenerne, og jeg græder stadig, men jeg er glad igen..
    Og jeg LOVER dig – selvom din historie påvirker selv MIG så meget – at du nok skal føle glæde igen. Der kommer til at gå tid, og lige nu virker det hele umuligt for dig, og der er intet lys at spotte forude. Men du kommer videre. Jeg troede heller ikke på det da min kloge mor fortalte mig, at jeg nok skulle blive glad – men det blev jeg.
    Så tro mig når jeg fortæller dig du nok skal blive glad. Held og lykke til dig, og jeg krydser alt hvad jeg har der kan krydses, for at P kommer til fornuft.
    Mange gode tanker og kærlige hilsner
    Nicole
    PS: Jeg vil fortsat blive ved med at kigge på din blog og se frem til den dag du kommer stærkt tilbage 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold da op.. det er noget af et helvede du går igennem. Jeg garantere dig for, at jeg vil bede for dig og P’s fremtid sammen. Det lover jeg. For det fortjener du. På den anden side vil jeg også gerne rose dig for din måde at skrive på. Da jeg læste indlægget følte jeg som om at jeg var dig. Jeg fællede faktisk en tåre. Der er massere af dragende følelser i det du skriver. Du er virkelig dygtig!
    Massere af knus herfra!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Ausch!

    Jeg er ingen ekspert og skal heller ikke gøre mig til en. Hvad har du mest brug for nu, at jeg siger at det er noget lort, at det næste lange stykke tid bliver et helvede – eller fortæller dig en rosenrød historie om livet og kærligheden… Jeg ved det ikke… har haft de der sko på, men jeg har glemt hvad der er mest trøstende…

    Jeg håber så inderligt, når alting bliver mere klart, at der sker det der er allerbedst for dig. Lige nu er det bedste selvfølgelig at P kommer ind af døren, måske det også er det bedste om 2 måneder, 4 måneder om et år – så håber jeg virkelig at det sker.

    Jeg har haft sådan 8 måneder i samme helvede, og bedst som jeg havde glemt at være ked af det, ikke at sove, at tænke på ham – så stod han der bag den lukkede dør, med en 3 måneder forsinket fødselsdagsgave. Nu bor vi sammen, alt er godt, men vi ved også begge to at det aldrig var endt her hvis ikke vi havde været væk fra hinanden.
    Selvom jeg brugte det meste af tiden, på at sove, glo ud i luften, og græde… Så husk at selvom det føles sådan, så er det ikke verdens undergang. Det er en mulighed for dig til at finde ro i dig selv – og selvom du ikke synes du har brug for det. Så ved jeg at du vil se tilbage på det her engang, og se hvor langt du flyttede dig, og at det var godt for noget. Du skal have lov til at være ked af det – det er der intet forkert i. En dag så går du ud og selvom du stadig er ked af det, så finder du af at der er så mange andre ting man kan smile bare en lille smule over. Ligesom at dagene lige nu flyder sammen, så kommer de gode dage også til det.

    Jeg blev ked af at læse det her, ked af at noget jeg troede der var så perfekt, at du og P nok skulle klare den på hver sin side af jorden, ikke holdt. Pludselig var alting skrøbeligt igen…

    Men du er stadig dig, og det er da noget at være glad for!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette J

    Jeg vil tænke på dig og bede for dig i aften. Jeg kender dig kun fra bloggen og du kender ikke mig, men jeg har prøvet noget lignende det du nu går igennem. Det skete for lidt over et halvt år siden, og lige som dig, troede jeg aldrig jeg skulle blive glad igen. Det er så kliché agtigt, sagde jeg til mig selv dengang, men jeg havde en oprigtig følelse af, at jeg ikke ville blive glad igen og at jeg ikke kunne fungere og have et liv uden min kæreste. En måned efter flyttede jeg til udlandet og tre måneder efter var jeg lykkelig! Lykelig over, at være fri, at være min egen og de foredele der nu følger med det. Det er godt at lære at stå på egne ben og på den måde lære sig selv at kende! Man kan høre det nok så mange gange og jeg ved det ikke hjælper lige nu – men det er rigtigt nok hvad din mor siger. Du bliver glad igen! Det gør ondt, det skal gøre ondt, sådan er livet når man elsker! Og et liv uden at elske er at tomt liv. Du bliver snart glad igen og du VIL opleve den lykkelige følelse indeni maven hvor de bryst krænges af lykke igen – det kommer til at ske! Be bedste tanker, Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette pedersen

    kærste lille du. Tror mig solen ville atter skinne dine kære vil stå dig bi i denne svære tid. Ved godt ,at der ikke er nogle ord som kan afhjælpe denne følelse som er så sort . Jeg siger til dig min kæ5e pige tro du kommer over dette og vil finde en styrke som vil føre dig på den vej som du skall gå.
    Sidder selv efter at have været i forhold hus ect i 14 år og pludselige vil in kære kære noget andet.chok med et barn på 14 år. Nu 1 år efter vil han tilbage ogmene aldrig har jeg haft det bedre… stadig en masse uopklaret spørgsmål, men jeg tro bestemt på at der er en menig med alt .Jeg starter på et nyt og spændende kapitel i min bog og jeg glæder mig. Så hold ud det hele løser sig.Du en en meget smuk og kolg pige og lur mig om alting ikke flasker sig som det står skrevet i kortene
    De allerkærste tanker Anette

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sommer

    Gode tanker til dig !!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg forstår udemærket hvordan du har det og selvfølgelig beder jeg for at dig og P finder sammen igen.
    Dog kender jeg jo godt selv følelsen. Min kæreste på nu snart halvandet år slog også engang op med mig, men kom tilbage nogle uger efter og grunden var simpel, han havde brug for at være sig selv. Han fortalte mig også bagefter at han savnede mig for meget til at forlade mig så vi er sammen igen.

    Op med humøret. Jeg ved det er hårdt, men jeg tror nok P indser hvad han smider væk når der er gået noget tid. det håber jeg ihvertfald for dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Hold da op et indlæg, hvor er det modigt du tør dele dine tanker på den måde! Stor respekt herfra! Jeg har netop selv slået op med min kæreste igennem tre år og for ham kom det som den største overraskelse nogensinde da vi egentlig skulle have flyttet i lejlighed sammen til sommer. Da jeg læste dit indlæg blev jeg så rørt og samtidig ked af at have været skyld i at et menneske som jeg elsker så højt har gennemgået/gennemgår så stor en smerte. 🙁
    Har den vildeste skyldfølelse da jeg stadig elsker ham, men ikke kan fungere til at have en kæreste på nuværende tidspunkt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Shitty kitty Line, hvor er det forfærdeligt. Av hvor gjorde det ondt at læse, man kunne helt mærke hvordan det river i ens hjerte. Jeg fik helt tåre i mine øjne og kan kun nikke genkende til det du beskriver. Frygten for at miste ens ét og alt. Det er slet ikke til at bære.

    Jeg håber I er så kliché at I er de nye Ross og Rachel. Det håber jeg så meget. Indtil da, så sørg for at få grædt og gjort de ting som du føler du skal og har behov for at gøre. Snart er det forår og solen skinder, og dit smil vil snart komme frem igen! Mange varme tanker herfra Kbh K

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elena

    Kæreste Line,

    Hvor er det forfærdeligt at læse. Jeg sidder med tårer i øjnene og føler virkelig med dig. Hvordan det præcis føles, kan jeg dog ikke vide, men du beskriver det, så det når helt ud til én, ind i én og får én selv til at overveje ting og sager mht forhold, kærester, lykke, ulykke osv.

    Jeg håber virkelig det bedste for dig, uanset om det er at dig og P finder sammen igen, eller ikke.
    Det er godt du ikke undertrykker sorgen, det er hårdt og brutalt, men det er godt du lader dig selv græde, lader dig lide, lader dig … reagere, på din helt egen måde, med alt hvad det indebærer. Det er netop sådan, du med tiden, nok skal komme over det. Nok skal acceptere det og kunne leve med det. Uanset om han kommer tilbage eller ej.

    Husk dog, at fremtiden at svær at se ligenu, grundet de tårer som slører.
    Lyt til din mor – det skal nok gå. Indtil da, lad dig selv reagere, som du gør.. sålænge som det nu kræver.

    En masse kram fra en anden sårbar og fortvivlet sjæl <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • uhh..jeg ved næsten ikke hvad jeg skal skrive, men det var et super smukt indlæg med meget følelse og smerte. Jeg ved lige præcis hvad du gennemgår og da jeg læste det var det som om jeg selv blev skudt tilbage til min fortid. Hold kæft hvor gjorde det ondt, ligesom du har det lige nu. Og jeg troede heller aldrig jeg ville blive glad nogensinde, måske glad, men ikke rigtig oprigtig glad. For jeg var jo lykkelig med stort L. Så tilfreds, rolig, glad og hvad han gjorde og hans tilstedeværelse gjorde mig til verdens mest smukke menneske både udenpå og indeni. Kalder ham S. S. gjorde mig til et bedre menneske. Der gik lang tid før jeg igen kunne åbne op for andre og lade dem komme ind, men det skete…faktisk stille og roligt, uden jeg lagde mærke til det. Også kom der en dag hvor jeg var parat til at se andre.

    Så mødte jeg denne fantastiske mand, som jeg senere blev gift med og har fået barn med. Han er også et helt unik menneske med det mest retfærdige, kærlige og betænksomme væsen. Han gør mig også lykkelig, men følelsen er en anden, måske er den mere moden fordi jeg er blevet ældre, men jeg er så taknemmelig og lykkelig. Der går ikke en uge hvor jeg tænker mindst 3-4 gange at jeg er lykkelig for det jeg har og en dejlig mand. Vi går ind i vores 9 års ægteskab og jeg elsker ham endnu højere. Han er lige så lækker, hvis ikke mere 🙂 med ham har jeg fået verdens sødeste svigerforældre som jeg elsker meget højt. De er de bedste og jeg glæder mig altid til at se dem og være sammen med dem. Men jeg tænker sommetider på S. ikke at jeg elsker ham, men jeg håber han har det godt. Han har været med til at forme mig til den jeg er og til trods for det gjorde så pokkers ondt dengang, så ville jeg gøre det igen, ingen tvivl. For uden ham så var det ikke sikkert at jeg ville have blevet den jeg er i dag med de erfaringer og oplevelser rigere. Så var det ikke sikkert at min mand fandt mig interessant eller hvad det nu vil sige.
    Det er en hård tid, men tro mig du kommer ovenpå, det er helt sikkert med eller uden P. Der er noget om at tiden læger alle sår, men det er spørgsmål om tid. Sådan er min erfaring.

    God karma og gode vibes herfra,

    Knuz og krammer, Chau

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frederikke B.

    Jeg fik tårer i øjnene, da jeg læste dit indlæg. At du på en så utrolig smuk måde lader os se ind i din dybeste sjæl, er virkelig beundringsværdigt. Jeg synes, det er rigtig modigt af dig at være så åben omkring dine følelser, følelser der er så stærke og så forfærdelige. Du er sej!

    Jeg kan ikke andet end at føle med dig. Jeg håber for dig, at du snart vil kunne føle glæde igen. – Man kan ikke stille skarpt med tårer i øjnene.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Jeg begyndte at græde, da jeg læste dit indlæg – af medfølelse og desværre af dyb forståelse, da jeg selv var igennem det samme for et år siden, da min store kærlighed slog op, og jeg genkender alt hvad du siger.
    Jeg ønsker dig alt det bedste, og håber virkelig du får det godt igen!
    De bedste hilsner Pernille.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Kære Line,

    Jeg sender dig en masse varme tanker og beder for dig!

    Ønsker dig alt det bedste.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sigrid

    Kan ikke bidrage med kloge ord, eller visdomsråd, da jeg selv er en ung 1.g’er uden den store livserfaring. Men det jeg kan, er at rose dig for din styrke og dit mod til at stå frem og fortælle hvordan det er, at få revet ens sjæl ud. Du er og har igennem hele dette år været en stor inspiration for mig, og jeg har fulgt dig, og drømt om at leve mit liv som dig. Selvom jeg aldrig har oplevet kærestesorg på tæt hold, trillede der tårer ned af kinderne på mig, da jeg læste dette ærlige indlæg. Jeg aner ikke hvad du igennem, og jeg vil aller helst lade være med at prøve at forstå det, for så ved jeg, hvor ondt jeg vil få det inden i. Men jeg prøver at dele min umodne, men kærlige trøst med dig og huske dig på, at vi er flere der ofte tænker på dig. Al kærlighed på din vej fremad i livet. Må lykken tilsmile dig, som du har fortjent det,

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Smukke, smukke, smukke Line Sofie.
    Det her er det mest ægte blogindlæg jeg nogensinde har læst.
    Det fik tårerne til at trille ned ad mine kinder efter de første tre sætninger, min mave kramper og mit hjerte banker hårdere end det har gjort i lang tid.
    Jeg har lige gået igennem det samme, og går stadig igennem det. Det er umenneskeligt, det er ubærligt. Jeg ville tage alverdens psykiske og fysiske lidelser på mig, men aldrig et knust hjerte. Det føles som en gennemsyrende smerte der aldrig vil tage nogen ende.
    Jeg lever også i håbet om at det engang vil komme igen. Jeg er som dig, villig til at give slip for nu. Men aldrig med den intention om at jeg skal give slip for evigt. Det gør ondt helt ind til knoglerne, og jeg kan ikke fatte at en sådan smerte eksisterer. Men det gør den.
    Jeg ville så inderligt gerne give dig et råd, men jeg er endnu ikke kommet frem til noget nyttigt.
    Jeg tror at du selv har fat i noget af det rigtige, for det værste man kan gøre – er også at give slip på sig selv. Lige nu er det afsindigt vigtigt at opretholde struktur og rutiner i hverdagen. Så overfladisk som det end kan virke, eftersom livet ikke synes at have nogen mening længere.
    Pas på dig selv. Pas så godt på dig selv. Nu ved jeg, at du før har været på nupo slankekur, og ting i den dur. Men det må du ikke. Du må ikke være utilfreds med dig selv nu. Du skal elske dig selv så godt som du overhovedet kan. For det har du brug for, og det fortjener du. Du har for mig altid virket som en fantastisk pige, med en masse magiske tanker. Gennem din blog kunne jeg føle din kærlighed for P, og magien mellem jer. Det var ægte.
    Jeg ved at dette er noget af en grov kliché at fyre af, men der er en grund til at det er en kliché – og det er fordi at den er sand:
    If you love something, let it go. If it comes back, then its yours forever.

    Jeg sender alle mine tanker til dig i dette øjeblik, og jeg beder for at du finder styrken til at komme igennem dette. Ligesom jeg selv prøver at kæmpe mig igennem denne smerte, der gør så ondt at jeg kan mærke den fysisk. Jeg har nu været 3 måneder undervejs, og føler stadig præcist som du. Jeg frygter at jeg aldrig bliver hel igen.
    Det må komme tilbage igen en dag, det skal komme tilbage igen. Men indtil da, må man kæmpe for at leve et liv, der er værd at leve.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] i, og fundet ud af hvor min grænse går. Jeg læste et helt fantastisk indlæg på Lines blog: Mi confesion – Det er slut hvor hun meget smukt og åbent fortæller om bruddet med hendes kæreste igennem 4 år, da hun for […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh søde pige, hvor gør det mig ondt at læse! Jeg kan ikke tilføje noget, der ikke allerede er blevet sagt, men dit indlæg rørte mig dybt og jeg sender dig så mange tanker og kram, som det nu er muligt gennem en computerskærm.
    Ih altså sikke noget rod. Var og er så glad på dine vegne over at Kinaturen endte med at gå så godt, men den hjemkomst kunne jeg virkelig godt have ønsket dig bedre. Jeg har prøvet det samme da jeg var lige omkring din alder og jeg troede jeg skulle dø og at jeg aldrig ville blive glad igen. Det er noget af det hårdeste jeg nogensinde er gået igennem. Men jeg blev glad igen, det tog lang tid, men jeg blev glad. Og det gør du også. Styrke, tanker og klem

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Puha.

    Det er det mest hudløse blogindlæg – ja, måske det mest ærlige jeg har læst generelt. Jeg fik kuldegysninger over, hvor spot on du berører de tabu-følelser der er omkring brud. Du siger de ting man fortrænger eller så ihærdigt prøver at skjule, når man er igennem det som du er lige nu. Jeg ved det er en ringe trøst, men hvis jeg kunne, ville jeg give dig prisen for verdens bedste, dybeste og modigste blogindlæg.
    Her fra det mørke nord sender jeg min dybeste medfølelse og en bøn til at dit ønske skal gå i opfyldelse.
    Husk på, at efter enhver nat kommer solen igen, efter enhver vinter følger sommer, og med lige så stor vished kan du være sikker på at du vil få det godt igen – det kommer helt af sig selv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er meget smukt skrevet, jeg håber det bedste for dig. Du virker som et fantastisk menneske! Du fortjener det bedste. Håber, at alt løser sig, det tror jeg på.
    Kram M

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Benedikte

    Når man spørger gamle mennesker der har været gift i massere af år hvordan de holdte sammen svare de tit at den ene nogen gange holder op med at elske den anden, men at man altid skal blive ved, for så skal det nok komme tilbage. Jeg håber på det bedste for dig Line, og husk på at han nok skal komme tilbage hvis det er jer to. Hvis ikke, går livet langsomt videre, og en dag vågner du op, og smiler igen.
    Og jeg håber af hele mit hjerte at du snart er glad igen!
    De bedste tanker herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej søde Line,
    Vil bare lige sende dig lidt god energi og kærlighed ovre fra os af også. Er sikker på alt er blevet sagt. Det er meget unfair og det piner mig at det er sket, og så især efter dit fantastiske Kina eventyr, det er bare ikke sådan det skal være. Håber han kommer til fornuft, ellers er han ikke rigtig klog! Du fortjener det bedste! Kærlighed fra Christina og Terese. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh altså stakkels stakkels dig! Føler med dig på alle leder og kanter og kan sagtens forstå din smerte!
    Sender dig alle de rare tanker jeg kan komme i tanke om og håber du kommer helskindet ud på den anden side!

    STORT knus, varme tanker og solskin til dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Kære dig,
    Kan ikke rigtig slippe dit indlæg, det gør indtryk, måske fordi dine følelser er universielle. Følelsen af afmagt, fortvivelse og sorg. Følelsen af at have massevis af tanker uden rigtig at have een. At være fyldt med følelser men føle sig ganske tom. To par tomme ben der går på trods af midlertidig lammelse. Han lyder til at holde meget af dig. Er slet ikke itvivl om, når jeg læser ovenstående, at du er helt speciel for ham også. Dine ord om jeres forhold er så smukke og essensen i al kærlighed. Hånd i hånd, dig og ham. Helt enkelt. Helt ukompliceret. Er det muligt at forveksle længsel og afsavn med tabt kærlighed?…

    Måske er det lige præcist dit år fordi I finder sammen igen?!..

    Idag hepper jeg på Jer, dragens år og en smuk cool pige der hedder Line Sofie:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    åh nej altså. Jeg blev helt tom for ord, da jeg havde læst dit indlæg. Jeg sad bare med ondt i maven og ville ønske, jeg kunne sige noget, du kan bruge… noget, der kan lindre den smerte, du lige nu ikke kan undslippe.
    Men der er ikke noget, man kan sige, der kan gøre dig glad. Ikke lige nu. Lige nu er du tvunget til virkelig at føle smerten og prøve at kæmpe igennem den. For… på et tidspunkt … går det over. På et tidspunkt bliver du glad igen. På den ene eller den anden måde. Men føj for helvede, hvor er det hårdt lige nu. Og hvor blev jeg ked af det, da jeg læste dit indlæg. Og jeg kender dig ikke engang.
    Dit indlæg vækkede flere følelser i mig. Først blev jeg så ked af det på dine vegne over, at du lige nu gennemgår den smerte, som kun de heldigste slipper for her i livet.
    Bagefter, da jeg læste om din mor, der kom til Kina for at besøge dig, blev jeg helt ked af det på mine egne vegne… Jeg har nemlig lige fået brev om, at jeg skal ud i den (meget) store verden på udveksling efter sommerferien. Og indtil nu har jeg kun været spændt og tilfreds med den skole, jeg kom ind på. Men nu slog det mig, at jeg kommer til at stå i lufthavnen og skulle sige farvel til de vigtigste mennesker i mit liv. Sige farvel for (et helt!) halvt år og drage afsted helt alene. Dér slog det mig, og jeg blev rigtig ked af det. Også selvom der stadig er længe til, og jeg jo gerne vil afsted og selv har valgt det. Tilgengæld gør det mig glad, at du skriver, du var så meget i tvivl inden du tog afsted, men at du er glad for, du endte med at gøre det. Det er jeg sikker på, jeg også bliver.
    Phu ha’, det blev langt her klokken fire om natten… Jeg går i seng. Skal nok bede for dig. Det er godt, du har mennesker, der elsker dig, omkring dig. Det skal nok gå altsammen. Det siger din mor jo også. 🙂

    Knus fra mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone Sørensen

    Jeg har aldrig kommenteret din blog før.. Men har læst med siden du tog til Kina hvor jeg tilfældigvis faldt over din side fordi jeg ledte efter malerier af Poul Pava stil.. Nå ja. :-/ Jeg vil bare skrive og sige at jeg føler med dig, jeg har selv været sammen med min kæreste i 3 år nu, on/off. Jeg har prøvet at blive droppet af ham, vi har haft masser af problemer. Men vi finder altid tilbage til hinanden.
    Jeg håber så inderligt for dig at du og P finder ud af det! Det lyder for godt til at det bare skal smides væk.. Ville ønske jeg kunne skrive et eller andet her, der ville få dig til at smile eller bare lindre en smule af den smerte du føler.. <3
    Husk på at det kun er dine tanker der skræmmer dig lige nu, jeg er sikker på at dine venner, veninder og familie støtter dig.!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • HannaM

    Puha et stærkt (men godt) indlæg. Jeg føler virkelig med dig.. og genkender mange af følelserne, og det er pisse hårdt !

    Jeg ønsker dig aaalt det bedste.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Jeg har fulgt med på din blog i et årstid nu, og det her indlæg er godt nok rørende! Fældende en tårer da jeg læste det.
    Jeg ved selv hvordan det er at miste en man har kær og elsker rigtig højt, og derfor sender jeg mine varmeste tanker til dig, og håber at du kommer oven på igen! Puha.. Jeg føler med dig! Alt den smerte er for meget for et menneske. Du er i mine tanker!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • MIne

    Selvom du overhovedet ikke kender mig har jeg fulgt med din blog i lang tid, fulgt dig i gennem modvind og sejre så det gør det ekstra rørende at læse. Jeg begyndte helt at græde, da jeg virkelig kan relatere til dine tanker og følelser. Jeg håber at du kommer godt igennem det og at du stadig bevarer din blog, jeg savner sådan at læse nogle sjove og finurlige indlæg som du kommer med. Jeg ved at du nærmest har opbygget dette univers med P men jeg håber INDERLIGT at du vil stå på egne ben fra nu af (så længe han ikke kommer tilbage) og blogge og få din hverdag til at fungere igen….. jeg ønsker alt godt for dig i fremtiden og beder for at du kommer igennem det for det gør skam ondt at læse 🙁
    Stort knus Mine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold da op et rørende indlæg. Det er allerførste gang jeg kigger forbi din blog, og her sidder jeg med næsten tårer i øjnene efter at have læst dette. Jeg håber virkelig for dig at du kommer ovenpå snart. Jeg kan slet ikke forestille mig hvilken smerte du må gå igennem. Rigtig meget held og lykke med det.

    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Kære Line Sofie! Jeg kender følelsen, og lover at bede for jer. Jeg mistede ikke min kæreste, men min aller bedste veninde. Vi besluttede at stoppe med at holde kontakten, da vi følte, at vores forhold var usundt. Hun var min sjæleven, og jeg græder stadig, men der var et citat, som hjalp mig igennem det. Jeg håber, at du også kan bruge det.
    “The most important relationship is the one you have with yourself. Because no matter what happens, you will always have yourself”

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • nynne

    kære line <3

    du har min dybeste respekt og medfølelse. du fortjener alt lykke i hele verden, men du fortjener ikke at være sammen med en der ikke vil dig 100%. jeg håber at du får det godt igen. jeg håber at du kommer til at have det sjovt igen. du skal vide at vi er rigtig rigtig mange læsere der vil bærer dig ekstra meget i vores hjerter den næste tid. vi vil alle sammen håbe der sker det aller bedste for dig, for det fortjener du virkelig.
    jeg fik engang et råd af en fyr, tænk kun på dig selv. den næste tid skal du gøre alt det du har lyst til, og spise alt det du har lyst til, og hele tiden forkæle dig selv og sætte dig selv i første prioritet. det hjalp mig så meget, så jeg håber at det også kan hjælpe dig. du er guld værd.

    og når dú er klar, så er vi her stadig.

    det aller varmeste tanker <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jade

    Du bliver glad igen.

    En dag af gangen, lige pludselig er der gået mange dage og du begynder at smile igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Tak..

    Tak fordi du har sat ord på alle de følelser, som er så skide svære at sætte ord på!

    Jeg føler virkelig med dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Det er jeg frygteligt ked af fantastiske pige.
    Jeg sender dig al den styrke og livsglæde jeg har,
    og håber du vil finde bare en smule af det.
    Alene det at du klarer uvisheden i Kina, beviser at du nok skal klare det, uanset hvad der sker mellem jer to. Jeg håber at du får det som du allerhelst vil have det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie..

    Kære Line Sofie.
    Jeg har aldrig skrevet til dig her på bloggen før, men da jeg læste dit indlæg, vækkede du nogen minder inden i mig, der fik tårerne til at løbe ned af mine kinder.
    For to år siden, havde min kæreste og jeg lige fejret vores to års dag, jeg troede vi var så lykkelige sammen. Men dagen efter kunne jeg bare ikke få fat på ham, jeg ringede og ringede, men den blev ved med at gå på telefonsvaren. Først frygtede jeg at der var sket ham noget, men da jeg så fik beskeden ”Jeg skal snakke med dig, men det er ikke noget vi kan tage over telefonen. Lad vær med at ringe.”, gik der et lille stykke af mit hjerte, for der begyndte jeg at frygte, at det jeg så som det værste der kunne ske i mit liv, var ved at ske.
    Jeg græd hele natten og kunne ikke sove, jeg bad til gud om at lade ham indse, at det han var ved at gøre, var meget meget forkert. Jeg troede og håbede på, at han ikke ville gøre det endeligt.
    Næste dag da jeg kom hjem til ham, snakkede vi, og i de få minutter var jeg sikker på at gud havde hørt min bøn. Men så sagde han ”jeg er ikke forelsket i dig mere”.
    I dét sekund, var det ligesom om der var en der hamrede en kæmpe kniv ind i min mave, jeg fik helt bogstaveligt kramper og kunne bare græde. Han tog rundt om mig, men jeg kunne ikke holde hans berøring ud, selv om det var det eneste jeg ønskede.
    I et halvt år bad jeg til gud. Jeg lå hver aften med krampetrækninger i min mave, og tåre løbende ned af mine kinder. Jeg gik i skole hver dag, men tit måtte jeg gå hjem, fordi jeg ikke kunne holde ud at være sammen med andre mennesker. Jeg sagde til mig selv og til alle andre at jeg var kommet mig over ham, men når jeg kyssede med andre drenge, gjorde jeg de kun for at overbevise mig selv om, at jeg var stærk nok til at glemme ham. Og når jeg bagefter stod ude på badeværelset og gned deres smag væk fra mine læber med tårerne trillende ned af kinderne, vidste jeg at jeg aldrig ville kunne glemme ham, og så bad jeg endnu gang mere til gud.
    Til en fest på vores fælles gymnasium et halvt år efter, tog han armene rundt om mig, og kyssede mig på kinden. Vi snakkede hele aften, og alt larmen og alle menneskerne rundt om os forsvandt. Han hviskede til mig, at han havde savnet mig, men at det inde i ham, slet ikke føltes som om vi havde været væk fra hinanden, fordi jeg hele tiden havde været i hans tanker. Han fortalte han havde været sådan i tvivl, han havde haft det så svært og savnet mig, men havde været så bange for at såre mig, ved at genoptage kontakten. Han ville ikke ødelægge noget for mig, hvis jeg var kommet vider.

    I dag har vi været kærester i snart tre år uafbrudt. Vi er lige flyttet sammen og vi har det så dejligt sammen. Selv om jeg allerhelst ville have undværet det halve år i helvede, har det virkelig gjort os stærkere.

    Line Sofie jeg har skrevet til dig, fordi du skal vide, at det er muligt. Ikke kun for Ross og Rachel i venner, og ikke kun for Bella og Edward i twiilight. Du skal vide at jeg beder for dig, krydser mine fingre, og tror på at P vil indse at du er uundværlig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Sofie

    Søde Line-Sofie. Jeg hepper på dig, ligeså meget som jeg hepper på mig selv. Jeg har selv lige mistet min kæreste(en uge siden), og alt du skriver virker skræmmende bekendt. Det er også det værste jeg har prøvet, men det hjælper lidt at tænke på, at der snart går længere tid mellem tude-turene.

    Jeg ønsker dig al held og lykke, og hvor er du modig at du har rejst til Kina, og at du har bestået dine eksaminer. Det er simpelthen så flot.

    Al held og lykke fremover, du skal nok klare det.

    Hilsen Anne-Sofie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Jeg græd da jeg læste dit indlæg. Hvert enkelt ord beskriver præcis de følelser jeg selv stod med for præcis ni måneder siden.
    Herfra sender jeg alle de tanker jeg overhovedet kan. Du er ikke alene.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette P

    Tak fordi du er som du er. Sender en masse <3 herfra. Jeg tror 2012 bliver dit år!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Chris b

    <3 tag al den tid i verden som du har brug for, der kommer et tidpunkt hvor du ikke kan græde mere og det er som om at alle tårnene er opbrugt, selvom det virker fjernt for dig nu. Der er intet værre i verden end hjertesorg der efterlader en som lammet i hele kroppen samtidig med at det gør så ustyrligt ondt at man ikke kan være nogen steder. Selvom du ikke kender mig, sender jeg dig tanke kram <3 du er et stærkt menneske, det har du allerede bevist da du rejste til Kina! Du er et stærkt menneske og du vil være endnu stærkere når du kommer ud på den anden side.
    Masser af positive tanker herfra – Chris b

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg beder for dig Line Sofie. Jeg synes det er så flot, at du fortæller os om dine aller dybeste og mest fortrolige tanker! Samtidig vil jeg gerne sige tak. Lige nu ved jeg ikke om det er upassende, men TAK for dit indlæg ovenover har lige nu gjort at jeg sætter endnu mere pris på min kæreste end jeg nogensinde har gjort.

    Du er stærk, og du kommer igennem det. Det lover jeg.

    /Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fie

    Hej du 🙂

    Til trods for at du slet ikke kender mig, og at jeg jeg faktisk heller ikke rigtig kender dig. Alligevel vil jeg gerne udtrykke min dybeste medfølelse.

    Det er altid smadder hårdt at miste, især en kæreste…
    Men giv dig selv tid til at være ked af det – fordi en dag kan du igen se solen, lyset og mærke varmen og livet.

    <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    1000 tanker og virtuelle kram til dig <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frida

    Kære Line Sofie

    Sikke et fantastisk, rørende indlæg. Du skriver meget smukt.
    Det gør inderligt ondt at læse, for tror at vi er mange, som har oplevet noget lignende. Det er lige præcis det mest grusomme ved break ups .. de er uundgåelige i livet. Jeg har været der selv og lige nu har jeg både en nær veninde og en far i samme situation. Og det gør næsten lige så ondt at være vidne til en man elsker have så ondt. Der er intet man kan gøre, intet man kan sige. Man kan kun være der og give alt den plads og kærlighed som man har og lidt til. Jeg vil forsøge at sende lidt virtuel kærlighed og støtte din vej, og håbe for dig at alt løser sig.
    Selvom gode råd virker meget banale i en situation som din vil jeg alligevel prøve at give dig et. Ræk hånden ud til ham, spil bolden over på hans banehalvdel og lad ham vide at du er der. Fortæl ham alt hvad du tænker, og hvor meget du brænder for jeres forhold. Bliv ved med at kæmp, men forvent ikke at han kommer. Gå videre med dit liv ud fra dette nye udgangspunkt selvom det virker uoverstigeligt svært. Og med hensyn til bloggen, gør hvad du vil. Tænk på dig selv. Men pas på med at tage beslutninger, som du vil komme til at fortryde. Livet går videre stille og roligt.

    Min far sagde engang noget, som jeg har gentaget mange gange til mine hjerteknuste veninder og sidst måtte minde ham selv om: “Hvis det er meningen at man skal være sammen, så skal man nok finde sammen igen”. Hvis det er en forkert beslutning skal han nok før eller siden indse det.

    Tusinde kærlige tanker herfra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lærke

    Kære Line Sofie,
    jeg sidder med tårer i øjnene. Du skriver så smukt, man kan mærke din smerte. Min kæreste gennem 3½ år kommer hjem i dag, han har været på udveksling og meddelte også over Skype, at han synes vi skulle være venner i stedet for kærester. Siden han meddelte det, har jeg gået rundt i en tom verden. Jeg skal se ham i dag, og er bange for det ikke er gået op for mig endnu, at han ikke længere er min. Jeg er ikke hans.
    Alt det du beskriver, det føler jeg. Helt ind i hjertet. Jeg har det som om jeg er ved at blive kvalt. Jeg er ødelagt og forsøger desperat på at få mig selv til at forstå, at jeg skal videre og give slip på ham.

    Tak for dit indlæg, tak for en skøn blog. Tak fordi du deler dine følelser med os, som ikke kan sætte ord på vore egne. Bare tak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej hvor er det smukt skrevet. Selvom jeg ikke kender dig, og du slet ikke kender mig, så føler jeg virkelig smerten meget tæt på mig. Jeg føler virkelig med dig, og ikke kun lidt, men virkelig meget. Jeg har fulgt dig længe, igennem trusler, op og ned ture, glæde og tårer, din tur til Kina, din længsel efter at komme hjem til det vante, komme hjem til din kæreste, som jeg synes var skabt for dig. Nu sidder jeg her med en lidt underlig mavefornemmelse, for det her burde bare ikke kunne ske for dig Line? I virkede perfekte sammen, og det er så svært at se det smuldre efter så længe. Men efter al sorgen siger man at man finder lykken.. Det skal være rigtigs skidt for at det kan blive rigtig godt. Jeg ved ikke hvad der går igennem p’s hoved, men ville ønske jeg gjorde… Det har skræmt mig meget, at to mennesker der plejede at elske hinanden uendeligt højt, pludselig ikke er sammen mere. Jeg har selv en kæreste jeg har været sammen med i snart 4 år, og hvis dette skulle ske for mig, ville jeg have det på præcis samme måde. kærlighed er en yderst smuk følelse, men den kan skabe enorm sorg. Måske P ikke er den rette, og selvom du vil være mig dybt uenig, hvilket jeg måske også selv er det lige nu, så tror jeg du skal tænke at der kommer noget godt ud af det her . Du er en fantastisk stærk pige, og jeg er fascineret af dine stærke personlighed. Du vil klare dette, men det tager tid, lang tid.. Jeg håber det bedste for dig i fremtiden, og ser frem til at høre fra dig igen på bloggen. Du er stærk Line, og en der ikke føler det samme for dig lige nu, bør ikke have lov at afmagte dig så meget. Kom igen, vis hvem Du er, og ikke hvem I var.. Jeg tror på din evne til at overvinde alting !

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • louise

    Jeg græd da jeg læste dette indlæg, og tydeligvis sammen 170 (eller flere) andre!
    Det er en forfærdelig følelse at miste en kæreste på den måde. Det er så uretfærdigt at man ikke bare begge to, kan føle det samme på samme tid. Så hvis det endelig kom til et break-up, så var det fordi begge sagde “nå men, vi ses bare så”. Men sådan er det aldrig 🙁

    Jeg kan ikke give nogle råd, det tror jeg faktisk slet ikke man kan, men jeg kan sige at jeg håber du bliver gal på et tidspunkt.
    Sådan rigtig indebrændt og sur over det der er sket. Det hjælper nogen gange.

    Og ellers så kan jeg kun sige at jeg beder for dig.. ikke for at kæresten kommer igen (undskyld!!!!!!!!!!!!), men for at du kommer hurtigt over det der er sket, og bliver glad igen, finder en anden og bliver lykkelig på en ny måde!

    Du virker stærk! Og så vil jeg dele noget, som min mor sagde til mig, da min ekskæreste slog op (mens vi snakkede børn, hus og have), det glemmer jeg nemlig aldrig. Hun sagde at jeg skulle finde en som byggede med mursten og ikke legoklodser.
    Det lyder måske klodset og underligt, men for mig gav det bare så uendeligt meget mening!

    ALT det bedste til dig, smukke Line Sofie!!
    Du er fantastisk, og vi er mange der har din ryg!!

    🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Kære Line Sofie.
    Jeg beder for dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Det er et meget rørende indlæg, og en meget rørende historie Line Sofie. Det du beskriver er et sandt mareridt som er opstået midt i en drøm om kærlighed, venskab og magi. Jeg håber Line Sofie, og jeg tror også på, at du vil få det godt igen og at du på et tidspunkt igen vil opleve kærlighed, venskab og magi. Hvis det er meningen at du og P er skabt for hinanden så vil I med tiden finde sammen, og finder I ikke sammen så er det fordi der er mening med det og fordi der venter dig og P nogle andre spændende eventyr.

    Men det kræver tid, rigtig meget tid – Fordi det I sammen har skabt er så stort. Og lige præcis det bekræfter dig i, at de sidste år af dit liv har været nogle af de bedste og at du ikke har spildt din tid – tværtimod.

    Og så vil jeg til slut fortælle dig en lille huskeregel jeg lærte mig selv den gang jeg i tiende klasse tog på efterskole og led meget af hjemve; Idag er du én dag tættere på at få det bedre end du var igår. Husk det Line Sofie!

    Tanker og bønner fra en læser der har fulgt med på sidelinjen i rigtig lang tid og som beundrer dig, dit mod og din styrke – Du skal nok klare den min ven, du er en stærk og sej pige 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stinne

    Kære Line Sofie.

    Det rørte mig virkelig at læse dette indlæg. Tårene pressede på og læben bævrede. Jeg ville bare lige have at du skulle vide, at jeg synes du er et styks vidunderligt menneske. Du skriver så fantastisk, og man kan ikke lade være med at leve sig ind i din verden. Du har og er noget helt specielt, noget unikt. Jeg synes bare lige du skulle vide det, og jeg håber, at du kan se sandheden i det jeg (vi alle) skriver. Det ville bringe mig stor sorg, hvis du stoppede som blogger, for din blog er virkelig et rart afbræk i hverdagen. Men tag den tid du har brug for og tag de valg, du føler for!

    //Stinne

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Efter jeg havde læst dit indlæg smækkede jeg min computer i. Jeg var så ked af det og kunne slet ikke holde op med at tude. Til sidst blev jeg enig med mig selv om, at jeg simpelthen burde skrive noget. Et eller andet. Jeg har aldrig læst noget, der var så ærligt og betagende. Du er fantastisk og det samme er din skønne dejlige blog. Jeg har desværre først fundet din blog i juleferien, så jeg har ikke været med så længe, men jeg elsker den.

    Jeg kender dig jo ikke, men jeg håber og tror inderligt på du kommer godt videre. Du kommer helt sikkert med i mine bønner.

    De kærligste hilsner Mette <3 <3 <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh Kære Cecilie. Hvor er det uretfærdigt. Hvordan kan han være det bekendt? Jeg sidder også med tårer ned af kinderne.. For hvor er det hjerteskærende og forfærdeligt. Jeg vil ikke sige at du nok skal klare den, for det ved jeg ikke om du gør. Men lov mig at du ikke sætter næsen for højt op efter at han kommer tilbage, du må ikke have falske forhåbninger, for det gør så hammer ondt at blive skuffet. Jeg håber snart at du ikke kan græde mere, og kan komme lidt videre i dit liv, for det fortjener du. Fuldt ud. Du fortjener det aller bedste på den her jord. Jeg tror på dig, og jeg vil bede for dig.
    Og hvor er det fantastisk at du lukker os ind i din verden når du har det sådan her. Det er fandme stort af dig! Jeg håber inderligt at du får lysten tilbage for din blog, det vil betyde så meget for os alle sammen.

    Pas på dig selv!

    Knus og kram Sabrina !

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • WOW:( hvor blev jeg ked af det, jeg sidder med tårer i øjnene. Al god karme sendes mod dig, jeg håber det aller bedste for dig!
    Og jeg får en sådan lyst at holde fast, fast, fast om min kæreste, således han aldrig slipper væk.
    God bedring.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, kære, kære Line Sofie. Det gør mig så uendeligt ondt at høre.
    Stort kram til dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg sidder her med tårer i øjnene og får det helt dårligt, fordi du er så ked af det. Jeg kender dig ikke, men du virker som en fantastisk person, og jeg håber inderligt at dig og P finder sammen igen.
    Jeg sender dig de varmeste og mest kærlige tanker, og så vil jeg bede en bøn for dig og P i aften. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Line Sofie.
    Jeg begyndte at græde, da jeg læste dit indlæg. Jeg har været igennem det samme, det med at man slet ikke kan forstå, hvad der er sket. At det virkelig er sket. Men jeg lover dig, at du bliver glad igen. Rigtig rigtig glad – om det er med eller uden P.
    Du er virkelig sej, at du har skrevet dette indlæg. Held & lykke med det hele og dine eksaminer. Det er min første kommentar på din blog, tror jeg, trods jeg læser den hyppigt. Du er virkelig den sejeste blogger, jeg kender. Og du skal nok blive glad igen.

    Rigtig mange knus og tanker herfra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Du kan tro, jeg vil inddrage dig i mine bønner!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Skal nok bede for dig, og ikke mindst sender jeg et kæmpe kram! Har ikke selv fundet kærligheden endnu, men hvis jeg gør håber jeg det bliver så magisk, som du for dit og Ps forhold til at lyde. Er ked af det på dine vejne, og håber han kommer til fornuft.

    Knus her fra!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Jeg lover at bede for dig, det er det mindste jeg kan gøre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ina

    Dette er noe av det ærligste og vondeste jeg har lest, og wow, hvor du skriver bra!

    Jeg har ikke så mye å si, bortsett fra at jeg tenker på deg, og håper på det beste for deg og P.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • K

    Hvor er det uendelig trist, og det skærer i mit hjerte at læse. Og hvor du bare stærk og modig, at du ligger dine følelser ud her. Du er i mine tanker!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilla

    Hej,

    Jeg er så ked af at læse det her indlæg. Din blog er mit magiske univers, hvor jeg rejser hen og har det dejligt og hyggeligt. Og det gør mig så inderligt og satans ondt, at du lider sådan her lige nu. Jeg har lagt en sten i min have, for at den skal holde dig til jorden, selvom du ikke særligt meget har lyst lige nu. Jeg kan ikke være med i din smerte, men jeg ville ønske jeg kunne tage den fra dig og gemme den væk. For det er frygteligt du har det sådant her. Det er slet ikke til at forstå. Du og P var magi. Virkeligt. Og jeg kender jer slet ikke…. Jeg har lyst til at græde for dig. Håber du finder en vej i dit hjerte, der kan lede dig ud af det sorte hul. Og jeg håber P finder en vej tilbage til dig. Og hvis ikke han gør, håber jeg han finder en vej hvor han alligevel kan være der. Men det ved jeg ikke om er værre. Jeg har så ondt af dig. Det er forfærdeligt at miste sin sjælefrænde. Jeg ønsker dig al held og lykke og sender tusind grønne tanker og tænder et lys for dig.
    Hav det godt. God bedring!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ane

    Åhh. 🙁

    Jeg tænker over P.. Det er svært med kærlighed i den alder.. Der er så meget, der kan udforskes, og det kan være svært at give sig hen og tro på den evige kærlighed med en bestemt person, når man er 22 år. Kærlighed er en stærk kraft (jeg vil ikke skrive følelse, for følelser er foranderlige) – men der er også andre stærke kræfter ude i verden, som kan rykke i een – og måske har de hevet i P? Jeg har set det før, det der sker mellem dig og P. Nogle gange så VAR det vitterligt en fejl at slå op og de to sjæle finder sammen igen, og andre gange var det det rigtigste. Jeg beder for dig – jeg beder for, at du må få styrke til at finde og holde den rette kurs i dit liv. Nu og for fremtiden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bolette

    Jeg sidder og hulke-tuder, over alt det du har skrevet.
    Kender du det, når man læser noget som andre har skrevet, men som man selv har gennemlevet, men aldrig har sat ord på?

    For snart 7 måneder siden, gik min eks kæreste fra mig. Meget pludseligt. Han var heller ikke sikker på, om hans valg var det rigtige, men han var nødt til at gøre det, for det var det hans hjerte sagde, selvom han stadig elskede mig.

    Her 7 måneder siden, græder jeg stadig hver dag. 6 ud af 7 dage, falder jeg i søvn grædende, holdende om hans dyne. Jeg kan stadig ikke holde ud af at være i vores lejlighed, men jeg kan heller ikke holde ud, at være sammen med folk længe af gangen.
    Det er ikke blevet nemmere, og jeg føler stadig, at jeg dør lidt hver dag. Mit hjerte er i ruiner, og jeg aner ikke hvordan jeg skal samle det samme og bygge det op. Hvordan kan jeg nogensinde lukke en ny ind, når jeg stadig elsker min eks?

    Det kan godt være at det er underligt, men hvis du har brug for at snakke med én der ikke kender dig, men som ved hvordan du har det, så send mig en e-mail.

    Jeg sender en masse glade tanker til dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Der er vel egentlig ikke så meget at sige. Blev meget rørt af dit indlæg og ked af det på dine vegne, selvom jeg jo ikke kender dig. Jeg håber virkelig det bedste for dig. Alt skal nok blive godt igen på et tidspunkt. Det ved jeg. Det nok bare svært at forstille sig lige nu.

    Kæmpe knus herfra!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bow

    Åh. Dit indlæg bragte mig lige tilbage til mit første breakup – jeg kunne have skrevet præcis samme ord. Følelsen af, at DET HER forhold er anderledes end ALLE ANDRES kærlighed, og helt unikt, og det bedste. Og det er et helvede at komme igennem – men vi mennesker kan en del mere end vi lige tror. Jeg lå også bare i fosterstilling, røg ned på 38 kilo, og græd – i et år. Men pludselig er smerten væk, og man møder (og det har du måske ikke brug for at vide, du kan nok næppe tro det lige nu, I know) et menneske der kommer til at betyde ENDNU MERE! Intet kan trøste dig lige nu – og hold bare fast i tanken om, at i måske finder sammen igen, det hjælper (åh den erfaring den erfaring, mimre mimre – snart 30!), selvom du på et tidspunkt kommer dertil, hvor du ikke vil have ham tilbage alligevel.

    Ved egentlig ikke hvad jeg lige vil sige, andet end at dine ord rørte mig, da det minder mig fuldstændig om da min store kærlighed valgte at gå. Følte med ham, hvad du beskriver du havde med P.

    This too shall pass 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Jeg sender alle mine varmeste tanker i din retning! Jeg ved hvor svært du har det, så jeg ved også at der ikke er noget man kan sige som kan få dig til at have det bedre. Tak fordi at du delte dine følelser med os!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Line Sofie,
    jeg har aldrig været den store kommentator på din blog, men jeg føler nu at jeg bliver nødt til at tage en pause fra kontoret og give dig nogle støttende ord med på vejen. Jeg ved det nok ikke kommer til, at påvirke dit humør synderligt, men du skal vide at du er fantastisk og jeg altid har læst med da du er 100 gange mere oprigtig end alle de andre bloggere i blogsfæren.
    Jeg håber og beder til, at du kommer til at få det godt igen og kommer ovenpå.
    Du er et fantastisk menneske!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Line Sofie, det er så mega sejt, at du tør dele dit inderste med så mange – især når det så ovenikøbet omhandler en kærestesorg så dyb, at den er svær at beskrive. Mit hjerte blev knust på samme måde i starten af august. Min kæreste gik fra mig, og jeg var helt utrøstelig. Jeg har aldrig oplevet så stor en smerte, og jeg var fuldstændig overbevist om, at jeg aldrig nogensinde ville blive glad igen. På trods af støtte fra alle fronter, følte jeg mig som verdens mest ensomme menneske. Ensomheden kombineret med visheden om, at min sorg ville hænge ved i lang tid, var formentlig det værste. Jeg ville så gerne være glad igen, og jeg gjorde virkelig mit bedste for at abstrahere fra mit knuste hjerte. Men det er umuligt. Det måtte jeg sande efter par uger. Man er nødt til at deale med det – men på sin egen måde og i sit eget tempo. Det er nu snart en halvt år siden, at vi gik fra hinanden, og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke har det (meget) bedre. Min ekskæreste er stadig i mine tanker mange gange om dagen, men ikke på en måde, der bringer tårerne frem i øjnene. Jeg er ikke over ham endnu, slet ikke. Men jeg er så småt begyndt at tro på, at det hele nok skal gå. Han vil altid have en helt speciel plads i mit hjerte, hvilket P sikkert også vil hos dig.

    Jeg ved, at det er ufattelig hårdt, men jeg vil råde dig til at tage en pause fra P. En pause hvor du hverken ser ham, snakker med ham, tjekker hans fb-profil eller noget som helst andet. Der er pisse hårdt, men det hjalp mig en hel del at vide, at jeg selv kunne styre i hvor høj en grad, jeg ville konfronteres med min ekskæreste.

    Jeg ønsker dig alt det bedste, smukke Line Sofie. Jeg LOVER dig, at du kommer til at smile igen. Lige nu skal du passe på dig selv og give dig selv lov til at være ked af det. Jeg sender dig de varmeste, kærligste tanker og beder til, at du snart bliver glad igen. Glem ikke, hvor smuk, stærk og sød du er. Og husk på, at der er en mening med alt!

    Caroline

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Terese

    Åhh alle dine ord gik lige i hjertet og jeg føler så inderligt med dig!
    Selvom jeg ikke kender dig personligt, men bare har fulgt med her på din fine blog i et stykke tid efterhånden, vil jeg også bare give min støtte og ønske dig alt godt.

    Kærligste hilsner Terese

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stakkels søde pige 🙁 Kærestesorger er det værste i verden!!! Hvor er det dog forfærdeligt at læse. De ting du beskriver, er fuldstændig som jeg havde det da min kæreste fik ”en hjerneblødning” (som han selv kalder det i dag ;-)) og gik fra mig for snart tre år siden. Bare sådan ud af det blå efter 4 år. Vi havde hus og hundi sammen. Jeg var knust og kunne ingenting i 2 måneder. Heldigvis kom han kravlende tilbage og nu har vi været sammen i snart syv år. Jeg håber og beder til at det samme sker for P og dig. I er så søde sammen. Mange knus og kram <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • C.

    Åh, altså! Line Sofie, du er et af de modigste og stærkeste mennesker jeg (ikke) kender!

    At beskrive noget så hudløst ærligt som en kærlighed der ikke gik, en næsten lovet fremtid der slog fejl, er da nok det modigste og smukkeste man kan skrive om. At du kan røre så mange mennesker så dybt, det siger noget.
    Jeg føler virkelig så dybt med dig – som så mange andre også har sagt, kan vi alle føle dit hjertes smerte. Og vi ville sikkert alle ønske, at vi kunne lindre det. Jeg ønsker i hvert fald, at jeg kan lindre det en smule, ved at skrive til dig her og virkelig ønske dig det bedste.
    Jeg oplevede selv at miste en kæreste, han var amerikaner og vi havde boet sammen i et år. Jeg skulle tilbage til Danmark og han blev i USA. Vi blev sammen i næsten et år til og jeg vidste selv godt, at det ikke var den bedste situation, men jeg troede det gik. Især efter vi havde set hinanden i julen og alt virkede så fint som man nu kunne have det med et langdistance forhold. Så begyndte han også at tvivle – “vi ville ikke de samme ting i livet” osv. Det kom som et chok da han en dag ringede og sagde det var slut. At han havde bestemt sig. Det føltes som om jeg skulle dø, som du selv siger. Jeg kæmpede, prøvede på at redde den kærlighed jeg ikke følte var færdig. Så brugte mange dage, uger og måneder på at have det dårligt. Så fik jeg det okay og til sidst fik jeg det godt. Nu er jeg mere lykkelig end nogensinde før.

    Selvom alt virker som noget forfærdeligt fucking møg lort (undskyld for sproget, men det er sådan en situation), så er det godt, at du lytter til din mor. For du har helt sikkert noget stort i dig. Du rummer så megen medmenneskelighed, så megen empati og så mange utrolige evner, at det ville forbløffe mig, hvis du ikke fik noget bedre (måske med P. igen, man ved aldrig) noget så smukt som du selv er.

    Jeg vil sende så mange positive tanker din vej, at du ikke kan undgå, at mærke dem snart. Ønsker dig al det bedste!

    C. en trofast læser, der ikke får kommenteret nok.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Meget rørendede indlæg! Jeg er fuldstændig slået ud og er ked af det… ked af det på dine vegne, men også fordi jeg selv har gennemgået et break up i foråret efter 3 års magisk kærlighed – som du så smukt beskriver.
    Det har taget lang tid at blive glad, men tro mig når jeg fortæller dig, at du bliver glad igen:) men det tager tid.. og det ved alle der har fået revet sit hjerte itu.
    For at gøre historien endnu bedre, kom han igen – min ekskæreste.. Drenge er lidt forvirrede engang imellem:) de har brug for at tænke tingene igennem og så kommer de tilbage fordi det er gået op for dem hvad de havde og hvad de har mistet! Jeg håber P kommer tilbage til dig, for det lyder virkelig som om i er rigtige for hinanden – det havde jeg også fået et indtryk af via din blog. I er smukke sammen.
    Jeg håber han kommer inden den er for sent…. Jeg håber det bedste for dig.
    Du skal sørge for at være sammen med dine aller bedste veninder/venner og familie.. du skal hygge og tage det stille og roligt.. ikke fare ud i byen, for det hjælper aldrig! det gør det kun værre.. (det gjorde det for mig i hvert fald)
    Samtidigt ved jeg din mor har ret, så stol på hende og det hun siger:) hun har ret!
    Kærlige tanker herfra.
    Ps. du vil langsomt få lysten til at spise igen – var igennem fuldstændig det samme som dig – en uge gik der uden at spise, så jeg til sidst intet energi havde og kiloene raslede af mig.. og alle sagde jeg så syg ud og skulle spise.. men det kan man ikke! men det kommer igen:)
    det hele kommer igen, lysten til livet, lysten til mad, til musik.. til alt.. det skal du vide..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • jeg ved, at dette blot er en ud af mange kommentarer. synes det er smukt at vi er så mange der føler en så stor medfølelse nu. kender dig jo slet ikke, men din ‘måde’ har altid fanget mig. og rørt mig. og hvor er jeg rørt lige nu. du får mig til at græde og ærligt… alt mit overskud giver jeg i tanken til dig. hvor er det underligt. men jeg kender til den følelse og kan desværre ikke komme med nogen gode råd.

    jeg håber ikke det lyder for ufølsomt eller sådan noget. føler så meget med dig
    <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frederikke

    Lige så snart jeg læste orderne “Vil I ikke bede for mig også?” Samlede jeg mine hænder og lukkede øjnene uden tøven. Og så bad jeg. Jeg håber dig og P finder sammen igen. Det jeg lige har læst er kærlighed, og jeg har ellers været i tvivl om hvad det var, og om det fandtes. Det gør det. Virkelig modigt af dig at skrive sådan et indlæg her. Det var meget ærligt og rørende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria V

    jeg sender dig hundredevis af tanker, og håber du snart bliver gladere. det lyder forfærdeligt. men selvom det er hårdt nu, så vær sikker på at en dag vil du elske og blive elsket igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Puha, fik en kæmpe klump i maven da jeg åbnede din blog og så de første par linier, og nu triller tårerne ned ad kinderne.
    Jeg ved næsten ikke hvad jeg skal skrive, andet end at jeg inderligt ønsker det bedste for dig, og at jeg håber at han skifter mening. Men håber også at du vil blive ved med at blogge, selvom det er svært. Sluk computeren, tag en pause fra bloggen indtil det hele ser lidt lysere ud og vær sammen med familien og vennerne.
    Håber virkelig at du kan føle bare en lille smule af den kærlighed der er under dette indlæg, fra folk som ikke engang kender dig personligt.
    Be strong!
    KÆMPE krammer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg tror, vi er mange, der på en eller anden måder kender til den følelse som du så inderligt smukt og lidende beskrev. Men end ikke når 120 mennesker skriver, at de føler med én, græd da de læste dine smukke ord eller tænker på dig, gør det noget af det bedre.
    Jeg vælger at tro på din kloge mor, når hun siger at alt nok skal blive godt igen, og at du vil blive glad igen. For det gør det vel i sidste ende for os alle sammen.
    Jeg ber for dig og for lykke – snart.!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Patricia

    Hold kæft, hvor gør det mig ondt, Line Sofie. Altså sådan virkelig, selv om jeg knap nok kender dig på trods af at have læst med i et par år..
    Jeg sender dig varme tanker 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Kæreste, smukkeste Line Sofie….

    For det første, selvom din lyst ikke er der nu, så husk at det faktisk hjælper at få skrevet følelserne ned, om det så er her på bloggen eller i en privat dagbog. Og jeg har en ide om at din blog og alle dine læsere som støtter om omkring dig, måske er noget der kan hjælpe dig i denne tid engang imellem.
    Jeg er ligesom alle andre blevet utrolig rørt over dette indlæg. Det er fantastisk af dig at dele det, og der er intet jeg kan sige eller gøre for at gøre tingene bedre, andet end at du er aldrig alene. Denne smerte er så overdøvende, den kan ikke kontrolleres, men tid heler alle sorg, og lige nu skal du igennem den hårdeste periode. Det er her livet udfordrer dig big time, og det er okay at græde, du er nødt til at komme ud med tårerne, for det har din krop brug for for at kunne give bare lidt slip på sorgen. Husk og vær god mod dig selv smukke, spis noget mad, din krop og hjerne har brug for det, ellers bliver det endnu værre. En dag så stopper tårerne, og der går nok lang tid, men tid heler alle sår, det gør de. Måske kommer han tilbage, måske ikke, men lige nu skal du tænke på dig selv, og overleve. Det må du huske på. Vi føler alle med dig og det virker til at du har en fantastisk familie og veninde der er der 100%, så husk brug den mulighed, tag hjem til din mor og sov hvis det kan hjælpe på følelsen af ensomheden, tankerne og sorgen. Brug alle midler der kan hjælpe en smule.

    Stort held og lykke herfra og en masse tanker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Aya

    Du er stærk. At du tør stå frem med så personlige tanker og ting som dette. Jeg håber det bedste for dig og husk dine tåre er ikke spildte, når noget har gjort ondt, så kommer der noget lige så godt hvis ikke bedre.
    Vi skal nok bede sammen med dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Åååh nej – det er frygteligt. Sidder selv i samme situation, og det gør SÅ ondt. Folk bliver også ved med at sige “det går over”, men det er så svært at tro på. Jeg har fundet trøst i, at nu hvor det stadig er nyt og smertefuldt, og der slet ikke er gået lang nok tid til at det er blevet bare lidt OK, at jeg i det mindste er blevet bedre til at tænke mindre på det. Det sker også for dig. Det lyder måske som en ringe trøst, men for mig var det et godt sted at starte – at opdage, at der nogen gange gik lidt længere imellem de triste øjeblikke.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Føler med dig. Hvert et ord. Og selvom det ikke hjælper spor lige nu, så er det uendeligt smukt skrevet. Jeg ved ikke hvornår, men jeg ved du får det bedre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Efter at have læst indlægget, sidder jeg tilbage med tårerne rendende ned ad begge kinder og følelsen af genkendelighed.
    Line Sofie, du er helt enestående til at beskrive menneskelige følelser. Har fulgt din blog gennem et stykke tid nu, og hver gang bliver jeg imponeret over din måde at beskrive følelser og tanker – men dette indlæg var noget helt særligt..
    For tre år siden mistede jeg min kæreste gennem længere tid, og stod tilbage med samme følelse som dig. Jeg har ikke rigtig kunne få sat ord på de følelser jeg havde, da min far 2 år forinden havde slået hånden af mig. Men du har lige beskrevet alle de følelser jeg havde. Det hele føltes som en mavepuster, som om alt andet omkring én var total ligegyldig. Men jeg kom oven på, og det kommer du også. Selvom det på nuværende tidspunkt virker uoverskuelig og kan være svær at tro på. Tårerne får en ende, og det dybe sår lukker sig ligeså stille sammen, og aret forsvinder.

    Det er sikkert tomme ord for dig pt. men Line Sofie, du er et fantastisk menneske, som rummer kærlighed og omsorg (kender dig kun gennem din blog, men sådan opfatter jeg dig!). Du har en stærk personlighed og karakter – du er noget for dig selv.
    Jeg ville ønske, at jeg kunne sige det rigtige som kan opmuntre dig. Men det kan jeg ikke. Kan kun sige det gør ondt, det du gennemgår, men vær’ stærk for en dag ser du lyset for enden af tunnelen og så vil du begynde at smile igen. Vær’ tålmodig, vær ulykkelig, ked af det, sur, fortabt. Men lyt til din mavefornemmelse og dit hjerte – det vil guide dig. Det lød lidt for vis og bagklog, men sender dig de varmeste tanker.

    Sidst sender jeg dig et kæmpe luftkram, med håbet om at du klarer den og hvisker til dig “det skal nok gå!!”

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Line Sofie
    Sikke et indlæg. Jeg kunne ikke dele, da min eks og jeg gik fra hinanden. Måske mere fordi han var så stor en idiot. Så jeg ikke gad give ham den plads.
    Tænker på dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • K

    jeg læste mig igennem dit indlæg meget, meget hurtigt…. fordi jeg selv blev forladt af min bedste ven gennem 4 år, for halvanden måned siden.
    jeg græd og kunne intet i halvanden måned. nok om mig… det vigtigtste Line….. det er….. giv ham plads…. lad ham savne dig(trust me, he will!)… kontakt ham ikke, vær stærk overfor dig selv. Alle mænd kommer i ‘den dér’ krise situation, hvor de bare skal væk, ud…..
    det gør mig så ondt, på dine vegne, selvom du er fuldstændig fremmed.
    Ønsker dig alt godt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Så kommer følelsesfranz frem i mig igen. Øv hvor gør det ondt at læse det her, selvom jeg ikke kender dig. Jeg kan fuldstændig sætte mig ind i din situation – sådan noget her er pisse hårdt, for at sige det mildt. Det gør så ondt, så man faktisk slet ikke kan beskrive hvor ondt det gør.

    Du skal vide at jeg aldrig har læst noget så smukt og ærligt før. Det er sindssyg flot, at du tør stå frem og fortælle om din situation! Det er det virkelig.

    Du sætter ord på nogle ting, som jeg ikke selv vidste hvordan jeg skulle få ud af mit hoved. Omkring følelser og forhold, og hvor fandens ondt det gør når det går den modsatte vej af godt.

    Få alle dine tårer ud, der er bedste du kan gøre. Lad være med at holde dem tilbage, for så gør det endnu mere ondt. Jeg føler så meget med dig, og jeg håber på at alt i sidste ende vil gå dig godt.

    Følg dit hjerte <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • …Første tanke jeg fik var: “Det kan da ikke passe!” Men åbenbart. Jeg er virkelig ked af det på dine vegne jeg ved (for hvad jeg har læst her) hvor inderlig lykkelig du/i var sammen. Jeg kunne selv huske at jeg følte nogle af de ting du har beskrevet dengang jeg mistede “min P”. Det gør sku så PISSE HAMRENDE ONDT 🙁

    Du skal nok få det ‘okay’ snart. Du skal nok få det ‘godt’ om lang tid. Min dejlig moder og veninder sagde også at jeg nok skulle blive glad igen etc. Og ja, det blev jeg også. Men der skulle gå et helt år før alt var godt. Jeg var okay i et stykke tid. Men der var nogle måneder hvor jeg var en zombie som vandrede forvildet rundt i københavn. Anyway, det er ikke for at tage modet fra dig men jeg synes bare at du skal vide at det tager tid, MEN at du nok skal nå til et godt sted igen.

    Idag. Tjae jeg elsker stadig min eks lige så højt – Jeg er bare ikke forelsket i ham mere. Vi er venner idag. Men jeg cuttede kontakten med ham i laaang tid for at komme videre. Det hjalp for mig – betyder ikke at det vil hjælpe for dig, men jeg synes det gjorde alt lettere.

    Jeg sender dig inderligt nogle god-healing tanker og knus!

    Og husk:
    “EVERYTHING WILL ALWAYS BE OKAY IN THE END. IF IT’S NOT OKAY – IT’S NOT THE END”

    xx Seph

    ps. Jeg kan huske at du bruger tumblr. Jeg holder egentlig min tumblr og blog adskilt. men jeg føler at tumblr kan udtrykke min følelser på en anden måde og hvis det er så vil jeg meget gerne vise dig min eller ja dele. Måske kan den give noget? I dont know. Jeg er lidt underlig på det punkt, men jeg kan nogle gange finde styrke i billeder/sange etc. Og hver side på tumblr er en følelse i et givent øjeblik.
    Hvis det er så send en mail så sender jeg dig linket til min tumblr 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    Åh.. kæreste Line Sofie 🙁 hvor gjorde det mig bare ondt, at læse dette..
    Jeg havde sådan glædet mig på dine vegne over, at du nu kunne komme hjem til din elskede lejlighed, P og Ono igen. Og så læser man dette.. Du fortjener det slet ikke. Det gør virkelig ondt helt ind i hjertet at læse dit indlæg.. Man føler jo helt, at man kender dig som læser og ja. Jeg ved at du nok skal komme til, at smile igen.. Men sorg tager tid og du skal give dig selv, al den tid du behøver. Jeg beder for dig og tror på at du er stærk.. det skal du være!

    <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor blev jeg chokeret og forbløffet, da jeg begyndte på dit indlæg. Læste det hele i én bid. Det er rigtig modigt, at du sådan tør at krænge dine følelser ud, vise dem frem. Det turde jeg ikke, da min daværende kæreste slog op med mig for næsten to år siden. Men følelsen af ekstrem smerte og hjertesorg kan jeg stadigvæk huske tydeligt. Vi boede også sammen, og jeg var sikker på, det var ham, jeg skulle have børn med. Da det sluttede klarede jeg de første to uger fint, indtil det pludselig gik op for mig, hvad det egentlig var, der var sket. Da gjorde det så ondt, at jeg troede, jeg skulle dø. Det var forfærdeligt. Og der gik længe, inden jeg kom videre. Inden jeg igen vågnede og ikke tænkte på ham som det første, og inden jeg bare havde det godt. Med det hele. Der gik faktisk et år, før det helt stoppede med at gøre ondt. Og i dag kan vi sagtens tale sammen. Ikke at vi gør det hele tiden, men det sker engang i mellem – også at han kommer forbi til kaffe. Da jeg kom hjem fra tre måneder i Indien sidste måned, var han en af de første, der kom uanmeldt forbi og sagde “velkommen hjem” og gav mig et kæmpe kram. Og det føltes lige som det skulle. I dag er jeg glad, og jeg har gjort og oplevet ting, jeg ikke ville, hvis vi havde fortsat med at være sammen. Da ville mit liv have været på en anden måde – og ikke at det er dårligt, men jeg er bare så taknemmelig for de ting, jeg nu har oplevet helt som mig selv. Jeg har nydt at være alene og at bo med en kammerat i stedet for en kæreste. Jeg har udviklet mig. Jeg har lært mig selv at kende på nye måder. Og det har været godt. Selvom den smerte, du føler lige nu er så stor, at du ikke kan rumme andet (og næsten heller ikke rumme den), så ja, så bliver det faktisk bedre! Lige meget hvor håbløst det virker, og hvor dumt det lyder, så gør det det. Og det bliver godt. Det kan tage lang tid. Især når I begge har været så involverede, som I har. Og der vil gå længe før, du ikke sammenligner alle med ham, eller bliver mindet om ham. Dette er måske starten på noget nyt – ny udvikling og ny lærdom. Og hvis I to virkelig skal være sammen, så er jeg ikke i tvivl om, at I nok skal finde sammen igen på et tidspunkt – selvom der kan gå et halvt eller fem år.
    Nu har jeg skrevet og skrevet, men det ramte også bare plet. Jeg ønsker dig alt det bedste! Og sender dig massevis af tanker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Da jeg for halvandet år blev droppet af min kæreste, følte jeg præcis det samme, som det du beskriver. Det er virkelig hårdt. Men jeg vil ikke skrive noget med, at han bare skal komme tilbage, eller at alt nok skal gå. For det bliver fandeme hårdt og intet bliver let nu. Men dag for dag kommer sorgen længere og længere væk, og den dag vil dit liv uden P være helt okay. Jeg blev meget rørt af det du skrev, for jeg blev kastet tilbage i den tid. Nu har jeg en helt anden kæreste, som jeg elsker endnu højere. Men alligevel frygter jeg for at han en dag skal gøre mig lige så ked af det, som sidste gang. Men jeg vil ønske dig held og lykke. Det lyder hårdt, men livet går videre, og du vil have lært af oplevelsen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åhh kære Line. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige. Det gør helt ondt i maven at læse dit indlæg. Jeg sender en masse kram herfra og ønsker dig det bedste!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Kære Line
    Stakkels dig, har lyst til at give dig et kæmpe knus! Dit hjerte er flået ud og trådt på af det eneste menneske du troede du kunne stole på. Det findes ikke noget i verden der gør mere ondt… Helt inde i hjertet og længere inde. Men en dag vil du stå på den anden side af dette helvede og se tilbage… man overlever!!! De fleste mennesker har været igennem dette.
    Mit bedste råd er at gå ind i smerten og lev med den. Og husk at bevare din værdighed!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • IDA

    varme tanker herfra!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Jeg er endnu en af de læsere, der ikke rigtig har kommenteret før. Dette indlæg kom dog alligevel for tæt på. Det var så sandt og smukt, samtidig med at det var rædselsfuldt at læse.
    Jeg sidder lige nu i en situation, der kunne minde lidt om den du sad i i Kina. Min kæreste gennem 3 år, ved ikke længere om han har lyst til at være sammen med mig. Vi har boet sammen i halvandet år, og det første halve år, flyttede vi konstant fra sted til sted, boede sammen med andre mennesker på alt for lidt plads, fordi vi intet fast kunne finde at bo i. For et år siden, fandt vi så endelig en lejlighed, og kunne begynde at bygge et hjem sammen, sådan rigtigt. Og jeg kan slet ikke affinde mig med, at han nu overvejer at rive det hele fra hinanden.
    Jeg kan slet ikke holde ud at tænke på, hvor frygteligt du må have haft det da P fortalte om hans forandrede følelser. Over Skype. Fra den anden side Jorden. Jeg har det selv som om jeg slet ikke kan være i mig selv, af bar angst. Hold kæft hvor er du stærk, altså!
    Jeg vil krydse mine fingre for at P finder tilbage til dig, jeres kærlighed har lige så længe jeg har læst med her, rørt mig dybt. Under alle omstændigheder, er jeg sikker på at du igen en dag vil smile, at du en eller anden morgen vågner op, og mærker at du er på vej op af det dybe hul, som det føles som om man er sunket dybt ned i.
    Mange tanker
    Nanna

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie t

    Jeg sender dig de bedste tanker !!!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Er helt forbløffet. Det virker helt forkert… jeg føler med dig, og skal nok ønske dig alt det bedste de kommende dage, uger og måneder. Jeg håber du finder ud af det, og dine veninder må komme dig til undsætning.
    Alt det bedste og mange kram fra marie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Kære Line-Sofie,
    Det er nok noget af det mest rørende, hjertenskærende jeg har læst. Fik tårer i øjnene da jeg læste det, fordi du formår at formidle så smukt og præcist, men samtidig med stor smerte hvordan det føles når den person som man elsker allerhøjest i verden og ville gå igennem alt for lige pludselig forsvinder- for det er sådan det føles jo. Den person kunne ligeså godt være forsvundet fra verden, for det er som om det ikke er den person man kender og elsker, fordi man altid har være forbundet så man vidste hvad den anden nærmest tænkte og følte, og ligepludselig giver det ingen mening, og den person forstår helle ikke længere én, for lige meget hvad man siger, er det som om den anden ikke lytter, ikke rigtigt, for så ville han da kunne se og forstå at det han gør er så forkert som noget kan være. Har selv som dig gennemgået hjertesorg hvor man ikke kan se nogen mening med noget mere, men som nogle af de andre også siger, lover jeg dig at det vil ændre sig. Det kan være en ringe trøst lige nu at andre siger de har prøvet det samme og få ørerne tudet fulde af at, ‘du bliver glad igen’ etc., men på den anden side tænker og håber jeg at det også må virke lidt opmuntrende og som et løfte om at du vil blive glad og kunne se det dejlige ved livet igen. Der er desværre ingen garantier for hvornår man føler sig hel igen, men en dag vil du tage dig selv i at smile igen selvom du ikke troede det var muligt, at grine igen og en dag når du lægger dig i din seng vil du forundret opdage at du har haft en hel dag hvor du ikke har tænkt på ham eller at du kan tænke på ham uden et stik at smerte. Jeg siger ikke at det ikke bliver jer igen, for det håber jeg virkelig, og man takler hjertesorg forskelligt, men mit største råd til dig er hvor meget du end savner og elsker ham helt dertil hvor det gør ondt, og hvor meget han gør det samme- for det gør han, så vær stærk og hold ud, kig fremad og forsøg at lev dit liv som om du starter på en frisk hvor udgangspunktet er at i ikke finder sammen igen, det er i hvert fald min erfaring at det er den måde det på sigt er mindst hårdt for en, og kender alt for mange som er faldet i gang på gang fordi begge jo savner hinanden, men det gør bare at man holder sig selv fast i sorgen og udsætter sig selv for endnu større smerte, så længe det ikke munder ud i at man finder rigtigt sammen igen. Jeg ønsker alt det bedste for dig og håber at det hele med tiden vil løse sig på den ene eller den anden måde, som du selv siger så ligemeget hvad, er det helt fantastisk at man har elsket en person inderligt, og den person har elsket en tilbage på samme måde, på trods af hjertesorgen ville jeg aldrig have været det foruden.
    De aller varmeste tanker herfra!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, Line Sofie! Der er INGEN smerte værre end et knust hjerte.
    Jeg ved også, at jeg ikke kan skrive noget der hjælper, men du skal vide, at jeg tænker på dig. Det skal nok gå!

    Alle mine tanker til dig <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Praying for you

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • C.

    Jeg kan sige det samme som alle de andre søde læsere, men jeg vil i stedet huske dig på én ting – livet er fyldt med opture og nedture. Jeg græd inderligt da jeg læste dit indlæg, for du skriver med sådan en stor passion, at det næsten ikke er til at bære og du beskriver mine følelser helt præcist, da min kæreste og jeg var ved at gå fra hinanden. Det er stærkt af dig, at du sådan deler ud af dig selv. Tak, fordi du er så hudløst ærlig og at du fik mig til, at huske på hvordan livet er – ondt, men godt. Jeg vil krydse mine fingre for, at P indser at I skal være sammen og at han en dag vil stå udenfor jeres dør. Jeg vil krydse mine fingre for, at du igen en dag vil opleve en kærlighed lige så stærk, også selvom det måske ikke bliver med P. Alle fortjener uendelig kærlighed i deres liv, også dig – selvom det ikke føles sådan lige nu. I stedet for, at sige hovedet op, så vil jeg huske dig på, at rigtig kærlighed gør ondt og man godt må svælge i sin egen sorg. Håber inderligt du finder din styrke igen, andet ville være spild af dig og din personlighed. Jeg vil fælde min sidste tåre nu og ønske dig alt det bedste på din vej.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Merete

    Jeg ønsker dig det bedste i hele verden.
    Alt bliver godt igen, det gør det. Hold hovedet højt, selvom det er hårdt.
    Held og lykke med alt, jeg tror på du kan klare dig igennem dette.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Wauw – de følelser du beskriver rammer lige i hjertet på mig. Du fører mig lige tilbage til en lignende situation jeg stod i for nogle år siden (blev dog droppet fordi han havde mødt en anden, mens jeg havde været væk). Selvom jeg aldrig troede jeg skulle kommer over det, så kom jeg også til at smile igen, men det tog et stykke tid. Men efter regnvejr kommer solskin, og det sker også for dig -det er jeg sikker på. Lige nu kan du bare slet ikke forestille dig det.
    Jeg håber virkelig at P indser at han har begået en kæmpe fejl, for det I havde lyder virkelig magisk og du virker som det mest fantastiske menneske, som fortjener fantastiske ting.
    Du rammer så præcist, at det ikke er bare er personen man mister, men ikke mindst alle de drømme om fremtiden (børn måske), som man havde. Sidder som mange andre læsere med tårer i øjnene og ved at jeg ikke kan skrive noget, som gør det bedre, for det er kun DIG som gennemlever denne smerte.
    Håber at et kæmpe virtuelt knus og masser af tanker kan hjælpe bare et lille mikromy…
    Alt det bedste til dig.
    PS:
    Elsker din blog og er taknemmelig for at du deler denne personlige ting med os. Du skal vide at jeg synes du virker som et helt vidunderligt menneske, som jeg virkelig beundrer og jeg sætter stor pris på din blog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Joy Fryd Larsen

    Jeg er i chok. Simpelthen. Det forhold jeg værdsatte næsten ligeså meget som mit eget, var jeres. Og jeg kender dig ikke, kun din blog. Min bedste ven MiConfesion. Jeg er rystet! Shit altså!

    Jeg ville ønske at jeg kunne tage halvdelen af din sorg! Det mener jeg.

    Man skal skrive sine sorger i sand og lykke i sten.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg tror ikke jeg kan skrive noget der ikke allerede er blevet skrevet, men alligevel har jeg lyst til at skrive en kommentar. For som nogle også har skrevet, er du også en af mine ultimative yndlings-bloggere, men jeg forstår fuldstændig din grund til pause, men også hvis du vælger at stoppe.
    Jeg måtte holde pause med at læse, fordi jeg blev så rørt og følelsesmæssigt taget med i det du skrev. Kunne sætte mig i situationen(da jeg selv har en kæreste, 2½år her) og var ved at småtude da jeg læste mig igennem dette indlæg.
    Du skriver endnu engang så smukt, at jeg har svært ved at beskrive hvor fantastisk det er. Du kan beskrive følelser, hvor man ikke kan gøre andet end nikke med og have en følelse af, at man ikke kunne skrive noget bedre selv. Det er så hudløst ærligt og hårdt, uden det bliver for meget.
    Jeg føler med dig, og synes du fortjente den bedste velkomst efter dit ½ år væk (som var super flot du klarede, trods din tvivl) Og jeg håber alt det bedste for dig, om det så er med eller uden P, så tror jeg på skæbnen, og at alt godt nok skal komme til dig!
    Jeg sender alle mine varmeste tanker og virtuelle kram til dig (selvom du ikke kender mig) Man kan aldrig få et kram for meget. Og beder gerne en lille tanker for, at det der er rigtig for dig/jer, skal ske. Og det vil tiden jo vise.
    Kærligst Rikke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Isis

    Kære Line-Sofie.
    Dit indlæg tog helt pusten fra mig. Føler så meget med dig!
    Var i samme situation for et år siden. Det var forfærdeligt. Følte mig helt lost og forvirret, for vi havde brugt så meget tid sammen og vi havde elsket hinanden (og jeg elskede stadig ham,) så inderligt, at det føltes som om jeg ikke kunne eksistere for mig selv. Men det var faktisk meget den følelse der også hjalp mig til sidst, for man er nødt til at kunne eksistere for sig selv, for sin egen skyld. Så man ikke går permanent i stykker…
    Selvfølgelig skal man give sig selv lov til at være ulykkelig, når man er ulykkelig. Det er sgu vigtigt. Men man må på et tidspunkt også indse, at man er nødt til kæmpe lidt med sig selv, for ikke kun at tænke på alt det der gør ondt, så man også kan begynde, at lægge mærke til de gode ting éns liv faktisk består af. Selvom han ikke er der.
    Det var ikke noget der bare kom for mig, i hvert fald 🙂 Men jeg så mine veninder og min familie hele tiden da jeg var længst nede og meget, meget langsomt begyndte mit liv at fungere igen.

    Selvom det var en ekstremt hård periode jeg gik igennem, så kan jeg blive virkelig glad, når jeg husker tilbage på det ham og jeg havde engang. Som du selv siger; at man kan elske en anden person så højt – det er da egentlig ret fantastisk. Et eller andet sted inde i mig, vil jeg nok altid elske ham for det han betød for mig. Og det er faktisk okay sådan.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kæreste, fineste, smukkeste, sødeste, fantastiske Line! Jeg TUDBRØLER………………………………….

    På dine vejne. Det gør mig så pisse ONDT. I var perfekte, ja I var. Jeg håber inderligt han indser hvilken FEJL han HAR begået!

    Jeg græder for dig og samtidig også for Joey. Jeg har gjort det samme mod ham, som P har mod dig. Jeg føler mig elendig lige nu. Kan ikke skrive mere, er simpelthen for medtaget af det her indlæg

    Når energien veninder tilbage en dag skal du ringe til mig, jeg savner dig og jeg vil så gerne være der for dig. Du er så helt og aldeles speciel, det er noget jeg ved med sikkerhed.

    <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Kæreste Gina. Dit søde menneske. Sikke en dejlig kommentar, men samtidig har jeg ligeså ondt af dig. Lad os mødes inden længe og tude sammen, grine sammen eller snakke om ulykkelig kærlighed over en kop kaffe eller et glas vin ( eller et par flasker hvis den er helt gal ). Du er helt og aldeles speciel også, og jeg holder meget af dig.

      <3 hjerte!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Jeg har haft ondt i hjertet og i maven siden jeg læste dit indlæg i morges. Jeg kender den smerte du beskriver. Og den måde du fortæller om det på er så rørende. Jeg beder for dig, og ønsker dig det bedste. Jeg ved du godt kan komme i gennem det. For du er en stærk pige. Knus og tanker fra Århus.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Kære Line sofie <3
    Puuhh ha jeg fik gåsehud af at læse dit indlæg, det rører mig dybt i hjertet og jeg har helt ondt i maven har selv været i et forhold i 5 år men havde en stor krise for et år siden hvor jeg havde det nøjagtig som dig, kender alle de følelser du har lige nu, jeg vidste ikke det rent faktisk kunne gå ondt i hjertet men det kan kæreste sår. Håber P forstår snart hvor dumt det er det han har gjordt og håber han kommer grædende på sine knæ for han forstår tydeligvis ikke at der ikke er en ligeså fantastisk pige som dig nogle andre steder i verden men det skal han nok opdage. Du skal nok få det godt igen, sender dig alt verdens kærlighed i denne svære tid.. Mie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Jeg beder for jer – men allermest for dig! Er rørt over dit indlæg. Virkelig!
    Jeg tænker på dig
    De største knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Z

    Kære, kære Line-Sofie!

    Som så mange også har skrevet til dig, så har du sat ord på hvordan det er. Først og fremmest: meget rørende skrevet!!!!

    For ni måneder siden rejste min (eks)kæreste ud i verdenen på en rejse. 12 dage inde i forløbet, hvor jeg havde hørt fra ham en enkelt gang modtog jeg en fesen mail (?!!) på 8 linjer, hvori der stod at han havde fundet en anden og vi ikke skulle være kærester længere. Siden da har jeg ikke hørt et eneste pip – selv om vi var sammen i halvandet år.

    Jeg havde det på nøjagtig samme måde. Jeg kunne kaste op af bare tanken om at jeg var alene, at jeg aldrig nogensinde skulle blive glad igen. Jeg var sgu’ da efterladt? Og hvorfor? Hvorfor lige mig? Hvorfor ikke give det en chance? Hvordan kan man bare liiige? osv., osv., osv., osv.!!
    Selv den dag i dag sidder jeg med så vanvittig mange spørgsmål, som jeg ikke får svar på og et hjerte, som har fået en stor flænge.

    Jeg lover dig, hvis (som du selv også siger) P og dig skal være sammen, så kommer han tilbage. 4 år er meget af dit liv, men de 4 år har været også været med til at forme dig til den person du er. P har været med til at forme dig til det ekstremt smukke menneske du er.
    Det er flot, at du er kommet frem til, at du bliver nødt til at acceptere det (og lur mig, om det ikke var noget du nærmest gjorde i processen hvor du skrev det hele). Fornuften tager ind i mellem over, når man græder, hvor man siger til sig selv ‘okay’. Husk bare på, at du skal passe på dig selv. Du er så heldig at have din bedste mor og veninde omkring dig! Min mor stod ved min side hele vejen også, og hun lovede mig at jeg ville få det godt igen. Og jeg er også i gang!

    Jeg begyndte at følge med i din blog i december, eller rettere sagt, jeg læste flere år tilbage på din blog, da jeg så din blog i december. Jeg blev fuldstændig opslugt, og jeg glemte alt om at jeg var ved at skrive studieretningsprojekt.

    Giv dig al den tid du overhovedet kunne have brug for og mere til! Du har brug for at finde dig selv, og jeg er sikker på, at i hvert fald 50 % af alle de piger som læser med kan relatere hvordan du har det.

    Jeg sender dig alle de tanker jeg overhovedet kan. Jeg ville ønske jeg kunne give dig et kram og sige at det hele nok skal gå, selv om du ikke tror på det. For virker det realistisk? Nej. MEN, det SKAL nok gå.

    Skæbnen afgører hvad der skal ske.

    En masse, masse, masse varme tanker og knus til dig søde!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Sikke en lang og rigtig fin kommentar, hvor er det sødt, det varmer alt sammen. Det gælder alle kommentarerne. Jeg prøvet at besvare dem alle, men har så travlt med at være ked af det. I skal allesammen vide at jeg læser hver og en kommentar og for hver kommentar vokser min styrke lidt mere. tak. af hjertet tak.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christiane

    Jeg føler med dig. Jeg håber og tror på, at du nok skal få det bedre!
    Det er rørende at læse, dette indlæg, og det gør helt ondt i hjertet. Jeg ville ønske, at jeg kunne omfavne dig og ikke give slip, før du har det godt igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har altid læst din blog uden at være en af dem der kommentere på dine indlæg. Men lige fra starten af har du været min ynglingsblogger.
    Jeg er rigtig ked af at hører dig og P ikke længere er sammen og at du ikke er kommet hjem til det du et halvt år har drømt om. Jeg håber og tror på i finder sammen igen og at han indser hvilken sød, smuk og intelligent pige du er. Jeg vil i hvert fald tænke på dig og bede for dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katarina

    Kæreste Line,

    Jeg kender dig ikke personligt, men følger din blog altid. Føler alligevel jeg kender dig, og derfor er det vigtigt for mig at sige at jeg føler med dig! Du er ikke alene. Vi er mange der følger med i din hverdag. At skrive sådan et langt og personligt indlæg er modigt. Jeg ville ønske jeg kunne sende dig et virtuelt kram 🙂 Det er altid sjovt at miste en kæreste. Selvom det virker uoverskueligt lige nu og du måske ikke tror på det, så er der ALTID lys forenden af tunnellen… ALTID!

    Ting sker af en grund – og det tror jeg alting gør! Gode ting, såsom dårlige. Du har al min respekt, forståelse samt masser af virtuelle krammere fra mig. Du er en stærk pige, du klarer den uanset hvad!

    <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Du efterlod mig med tårer i øjnene. Min dengang kæreste tog 11 måneder til Costa Rica, og satte mig i nogenlunde samme position da han kom hjem. Sender mine varmeste tanker!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • L

    Hvor er du modig og stærk! Det er virkelig en kraftpræstation at turde løfte sløret til sine inderste følelser. Krænge sin sjæl ud. Det går lige ind i hjertekulen. Og måske kan det endda hjælpe at skrive det ud. Ikke som indlæg, men i en dagbog. Det hjalp mig engang. Kærlighed og masser af varme tanker fra en du ikke kender, aldrig har mødt, men som har lyst til at gi’ dig verdens største knus.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Pu ha. Det lyder ikke så sjovt. Men du skal nok komme dig, det er jeg sikker på. Op med humøret du skønne pige, der er sol på den anden side, det lover jeg dig. Alle mine tanker går til dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg tror på at det bliver dit fantastiske 2012!
    Håber at alle de andres fantastiske kommentarer kan få dit smil frem 🙂
    ved slet ikke hvad jeg skal skrive.
    Hjerte

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Sophie

    Tanker herfra, ønsker jeg alt det bedste. Virkelig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natasja

    Kærlighed kan både være godt og skidt 🙁
    Sikke noget lort .. Håber du kommer dig hurtigt ..

    http://www.natasjasunivers.blogspot.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rebekka

    Jeg sidder med en kæmpe klump i halsen og en knude i maven. Jeg har tårer i øjenene. Jeg er alt for ung til at have oplevet det du føler, men bare dine ord gør et kæmpe indtryk. Jeg kan ikke sige jeg ved hvad du føler, men jeg kan sige jeg er her. Uden du måske ved det. Jeg har dig i mine tanker, jeg tror på dig og har dig med i min aftenbøn. Du er så fantastisk, og jeg ved du nok skal klare den. Jeg ønsker dig held og lykke med det hele. Pas nu godt på dig selv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Årh hvor er det smertefuld at læse
    Sender alle de bedste tanker i din retning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du vil komme igennem dette! Jeg ved det er umenneskeligt hårdt men du klarer den. jeg håber at P imellemtiden vender om og ser han har mistet det bedste der er sket for ham. Håber han bare er blevet overvældet over det hele og bare skal have fodfæste igen.

    Det skal nok gå. Du vil klare den, men det tager tid!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Klara

    Sidder her tilbage med en tom følelse inden i. Ville sådan ønske at jeg kendte dig, så jeg kunne gøre noget for dig, for at hjælpe dig ovenpå igen. Jeg sender dig alle mine tanker, og håber inderligt at du får det godt igen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • E

    Allerede fra 3. linje begyndte jeg selv at hulke. Igen. Som jeg har gjort så uendeligt mange gange siden min kæreste slog op med mig for 2 mdr siden – fuld og over en sms til at starte med. Som noget jeg troede var løgn og en fejl og fuldstændig sindssygt, men som jeg næste dag fandt ud af var helt rigtigt. Ud af det blå og blot 2 uger efter at have snakket om at han skulle flytte ind hos mig og om at rejse væk sammen efter sommer. Som du skriver – som fuldstændig taget ud af mine tanker – var det vi havde magisk, på vores helt egen måde, de bedste sammen, de stærkeste sammen og pludselig er det slut. Alle drømmene, alle planerne bare pist borte.. Jeg gjorde det samme som dig. Lukkede mig inde, sultede, kastede op, hyperventilerede og græd så hysterisk at jeg aldrig troede det skulle holde op. Jeg fortalte det aldrig til nogen men flere gange overvejede jeg tanken om bare at dø – væk fra det hele, væk fra smerten, væk fra ham der havde formået at få mig til at elske højere end jeg troede var muligt og som havde elsket mig lige så højt – men som samtidig havde såret mig mere end jeg troede var muligt. De første 2 uger bevægede jeg mig knap nok ud af sengen. Kun skole og arbejde fik mig den 2. uge ud af sengen fordi jeg blev nødt til det. Alt jeg ville var at spole tiden frem til den dag smerten var væk. Jeg tænkte at jeg vel nok måtte være kommet lidt videre efter nytår og satte det som et mål at nå frem til. Lige vidt kom jeg. Han rev mig frem og tilbage – eller jeg gjorde måske, med kvindelist og tikken om at han bare skulle blive en enkel nat, hvilket resluterede i ingenting som jeg havde håbet. At han fortrød var det eneste jeg kunne fokusere på – jeg måtte få ham til det. Men det nyttede ikke. Gang på gang sårede jeg mig selv når jeg lagde mig på knæ for at få ham tilbage og han gang på gang ydmygede mig – mig som han engang sagde han elskede. I dag er det 19 dage siden jeg sidst havde kontakt med ham og slettede ham fra facebook og andre medier der ville minde mig om ham. Det tog mig også halvanden måned at gøre, men det hjalp. Jeg kom endelig frem til en lille smule had imod ham – sådan som veninder og familie havde sagt jeg skulle for det fortjente han sådan som han har handlet. Men hver dag er en kamp. Der går ikke en dag uden jeg tænker på ham mindst 1 gang i timen og han er altid det første jeg tænker på når jeg vågner og det sidste når jeg lukker øjnene. Jeg savner ham. Jeg savner hele ham – hans arme omkring mig, hans duft, hans familie, hans venner, hans kærlighed – alting. Savnet får mig hver dag til at ville kontakte ham, men jeg ved det intet nytter. Det der holder mig fra det er håbet om at hvis jeg selv er stærk, så vil han måske fortryde en dag. Når vi hver især har fået luft. Jeg ved det ikke, men jeg håber. Inderligt. Og søde du, tak fordi du mindede mig om at jeg ikke er alene om den smerte og sorg. Ingen i verden fortjener den hjertesorg, men det trøster lidt at vide at man ikke selv er skør og du forklarer så godt, så jeg tror på at din smerte er lige så stor som min var lige da det skete – det har jeg ellers næsten ikke troet på før, at nogen kunne føle lige så stor smerte som den jeg gik igennem.
    Nu er det måske ikke den mest opmuntrende kommentar du har fået, men jeg vil bare sige dig tak og sende dig tusind tanker til at du bliver stærk igen. For det gør du. Ikke lige nu. Men en dag, det må du aldrig tvivle på (det siger min mor også) og jeg vil sende dig styrke gennem tankerne..
    Et stort knus fra en du ikke kender, men som alligevel kender dig gennem det du går igennem lige nu – hvis det er en trøst 🙂 E

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ninn

    Hvor var det virkelig rørende at læse, og hårdt. Jeg må indrømme at jeg måtte læse det af to omgange da det gav mig ondt i maven, jeg føler virkelig med dig. Da du skrev dit sidste indlæg fra Kina, sad jeg virkelig og håbede at du ville få det bedst tænkelige gensyn med Danmark og ikke mindst med P. Og det var bare slet ikke det du fik, tværtimod! Selvom jeg ikke kender dig, så har du været i mine tanker i dag. Og jeg lover, jeg beder for dig.
    Lige nu står jeg overfor at skulle sige farvel til en fantastisk mand, som skal flytte hjem til langtbortistan og som jeg nok aldrig kommer til at få lov at holde om igen pga den enorme afstand der kommer imellem os. Det er så smertefuldt, sikke en start på året. Men jeg håber virkelig at vi begge på trods af alt det vi skal igennem, får et fantastisk 2012…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Man kan virkelig føle din smerte :-/ Er rigtig ked af det på dine vegne, har aldrig selv følt kærligheden på samme måde som P og din, men kender stadig til hjertesorger. Håber virkelig det bedste for dig/jer. Tror ikke næsten ikke jeg har noget at sige udover det der allerede er blevet sagt, har fulgt din blog i rigtig lang tid og det er helt klart min yndlings, du er sådan et følsomt (rigtig god ting) og inspirerende menneske, og jeg sender dig de varmeste tanker og ønsker det bedste for dig. Og jeg ved godt det kan føles som om at din verden er gået i stå og du ikke kan finde meningen med særlig meget, men mist ikke håbet!

    Varme knus herfra <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Brigitte

    Jeg er typen der læser med men stort set aldrig kommenterer, men du har ramt mit hjerte og jeg har tårer i øjnene at læse dette indlæg.
    Jeg ønsker det bedste for dig, med eller uden P og håber solen snart må skinne på dig igen.

    Tanker og lykke til dig Line Sofie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    sidder grædende her bag skærmen og kan slet ikke stoppe. min (eks)kæreste og jeg gik fra hinanden i december. du beskriver så præcist hvordan jeg har haft det og desværre stadig har det engang imellem. og jeg ved hvor pisse nederen det er med: “det skal nok gå, du kommer over det” – det er den værste kommentar nogensinde!
    personligt kan jeg kun sige, hold dig beskæftiget. det holder mig væk fra tankerne. jeg arbejder som en gal og når jeg ikke arbejder er jeg sammen med en veninde eller ude i forskellige centre eller ikea, bare for at lave noget så tankerne ikke kommer.
    jeg går selv med et lille håb om, at det engang igen skulle blive ham og jeg.. men tvivler. mine veninder siger at jeg fortjener bedre. at man ikke efter 5,5 år kommer og siger at man ikke kan mere. når man lige har været på fantastisk ferie og har erklæret sin kærlighed til en. men jeg er blind – som man siger, af kærlighed. men jeg føler samtidig glæde som du også skriver, over at vide at man kan elske én person så højt.

    nå. sikke meget ævl. håber du klarer dig og kommer bare en smule ovenpå igen. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marlene

    Sidder med tåre i øjnene, som så mange andre.
    Hvor er det hjerteskærende, og hvor håber jeg at du kommer dig. Forhåbetlig sammen med P!
    Jeg ville ønske jeg kunne give dig et kram, i stedet beder jeg for dig og P!
    1000 tanker herfra!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lina

    åh al mulig virtuel kærlighed til dig søde! jeg sad med tårer i øjnene da jeg læste igennem dit indlæg, og det er ikke engang mig selv der sidder i den RØV situation! jeg håber og krydser fingre for i finder sammen igen! og at du kan blive klar til dine eksaminer!
    masser af kram og gode tanker <3 (en lille "isvaffel" er næsten på sin plads her)
    …jeg har fulgt din blog i laaaang tid, men kommenterer sjældent, men kunne ikke bare for mig selv til at lukke fanen uden at sende gog karma til dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Nej Line, det kan bare ikke passe! Har gennem bloggen altid fornemmet, at jeres kærlighed var uovervindelig. Du virker som en fantastisk person!
    Er selv på udveksling og vender hjem til min kæreste lige om lidt, det har været rigtig hårdt, men også en god oplevelse at være afsted. Synes det er så mega sejt, at du tog afsted, og du har klaret det så godt. Håber jeg du altid vil være stolt over og glad for! Lover at tænke på dig, alt skal nok blive godt igen, med eller uden P.
    <3<3<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Kære Line Sofie.

    Jeg sidder her med tårer ned af kinderne efter at have læst din indlæg. Du beskriver hjertesorgen præcis som den er. Selvom den for mig næsten altid har været ubeskrivelig. Jeg har selv været der et par gange efter lange forhold og har oplevet det på egen krop. Følelsen af afmagt og følelsen af at ingenting nogensinde bliver godt igen. Og selvom jeg ved at der ikke er nogen ord, jeg kan sige der får dig til at få det bedre lige nu, vil jeg alligevel tilslutte mig de andre der har sagt at du nok skal få det bedre igen. For det gør du. Det kan godt være at det tager lang tid men en eller anden dag vil du opdage du har det lidt bedre og dagen efter lidt bedre igen. Der vil gå længere tid imellem tårerne og du vil begynde at føle dig som et helt menneske igen. Det dybe sår du føler nu, vil blive til et ar som altid vil være der men gradvist fylde mindre og mindre. Det lyder alt sammen klichéagtigt og langt væk, men jeg lover dig at du en dag vil få det godt igen!
    Jeg beder for dig og sender dig masser af tanker.
    Mange hilsner
    Ida

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • julie

    Sikken et rørende indlæg. Det er den mest modbydelige situation i verden, du står i lige nu, men dit indlæg viser også, hvorfor du nok skal komme hel (og meget stærkere) igennem det her. Din ærlighed er en stor styrke. Det skal du huske! Og så skal du huske at passe godt på dig selv, selv om det er svært lige nu.
    Mange varme tanker fra en læser.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna L

    <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh.. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal skrive. Men noget må jeg da skrive. Jeg er virkelig ked af det. Jeg kunne ikke lade være med at fælde et par tårer da jeg læste indlægget. Godt nok er jeg meget ung, og har aldrig oplevet at have kærestesorger. Men jeg ved, hvordan det er at være ulykkelig og fortabt. Det er hverdag for mig. Men ved du hvad? Det går over. Også for dig. Vi skal bare blive ved med at kæmpe, og en dag bliver det bedre. Måske vil smerten stadig være der, men så lærer vi at leve med den. Bare husk på, at du ikke er alene. Held og lykke.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Av!
    Nogen gange kan man slå sig så hårdt at man slet ikke kan rejse sig op lige med det samme. Har prøvet nøjagtigt det sammen en gang i mit liv. Det tog tid, og længere tid end jeg selv troede. Jeg kastede også op, græd så folk troede jeg havde høfeber pga. hævede øjne. Jeg blev tilbage i den fælles lejlighed vi havde den gang, men ikke ret længe. Så fandt jeg et bofællesskab (selvom jeg altid havde troet jeg skulle bo alene) og bestilte en spontan rejse til Barcalona, helt alene. Men det hjalp, det der med bare at gøre underlige ting, spontant og uden at tænke. Jeg håber du for tumlet dig på benene igen, din blog er fantastisk, og dit kina eventyr har været så spændene at følge! varme tanker – hold ud!
    klem

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Jeg er så ked af det på dine vegne! Jeg har altid spejlet mig selv i dig og dit og P’s forhold med mit eget forhold med min kæreste..
    Jeg bliver så inderligt ked af, at læse hvad der er sket. Jeg er helt tom for ord. Men selvfølgelig, selvfølgelig skal det nok gå! Du kommer sikkert til at være ked af det rigtig længe. Men kære ven, tiden læger alle sår, det gør den. Måske finder du og P sammen igen, men hvis ikke I gør, så har du med dit gennemførte kina-ophold bevist at du kan klare hvad som helst. Det bliver hårdt, men du kommer videre.
    Jeg beder for dig, og sender masser af tanker.

    Kærligst..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Line Sofie
    I stedet for at skrive en kommentar til dit rørende indlæg, har jeg valgt at lave et lille indlæg om dig på min blog. Du ser sikkert ikke denne kommentar, da den nok bliver væk mellem alle de andre søde kommentarer, men man har vel lov at håbe! Her er linket til indlægget: http://mariadenise.blogspot.com/2012/01/miconfesion.html

    Jeg beder for dig.

    Knus Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Hej Maria. Selvfølgelig ser jeg alle kommentarer. jeg læser dem og for hver og en føler jeg mere styrke. Jeg vil nu læse dit indlæg og tusind tak for din omsorg. Virkelig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura G.

    Jeg græder med dig og be’r for dig!
    Jeg ved ikke hvad jeg skal sige – jeg vil bare gerne trøste dig!
    Jeg tror på dig, jeg tror på at du kommer ud på den anden side – med eller uden P. Og jeg tror på at du bliver stærkere!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Kære Line-Sofie!
    Jeg har ikke været den mest aktive læser – men jeg har slugt hvert og et af dine altid skønne indlæg på bloggen.
    Dit indlæg er meget smukt skrevet og det gav mig tårer i øjnene. Jeg er selv i et forhold på nu 4 år, og jeg kan så meget sætte mig ind i det helt unikke forhold man knytter til sin kæreste. Det må være så sindssygt svært at det hele er væk. Men forhåbentlig ikke for altid!
    Jeg vil sende dig en tanke hver gang jeg cykler forbi din gade (og det er tit!)
    Du ønskes alt godt herfra – når du engang bliver klar til det, så husk at forkæl dig selv! Bag en lækker kage, læs en god bog, bare gør noget som gør livet lidt hyggeligere for dig 🙂

    Knus fra Eva

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har tænkt på dig hele dagen. Jeg beder for at du får det godt, og jeg håber du træffer de rigtige beslutninger 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hvor er det forfærdeligt! føler så meget med dig! Sidder her med tårer på min kind.. Jeg ved hvordan du har det. Det er den værste følelse nogensinde.
    Håber så meget for dig, at du snart vil komme oven på igen. Som du selv siger – det fortjener du!

    Sender tusinde af varme tanker <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Kære Line Sofie
    Hvis jeg skal være ærlig, aner jeg ikke hvad jeg skal skrive!
    Jeg sidder helt målløs, med en tårer ned af kinden. Jeg har fulgt dig i en del år nu, og selvom jeg ikke kender dig – har du været en del af mit liv..
    Jeg har lagt derhjemme i over et år med en voldsom depression, fordi nogen mennesker kan være så modbydelige at man bare giver op – i det år var du en af de personer jeg så op til og selvom du ikke ved det, så støttede du mig til at få det godt igen, med at komme igang med min drømme uddannelse og til at få mod på at stå op.

    Men du er en stærk person, så lige meget hvad der sker – så skal du nok grine, spise og sove igen. Jeg ved ikke om det vil tage dig et halvt år, eller meget længere, men en dag oplever du alt sammen igen. Jeg håber at bloggen stadigvæk er der den dag! For jeg syntes at du er pisse sej, fantastisk, smuk og inspirerende..

    Jeg skal nok bede, og sende dig alle de virsuelle kram du har brug for!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kath

    Åh jeg føler med dig.. Det er sådan noget man frygter vil ske for en selv. Men jeg tror også at du er en stærk person, og at du vil klare det her – men det vil tage tid, og den tid bliver hård..
    Jeg kan ikke formulere hvordan jeg føler, men jeg sender dig mange varme tanker. Håber du snart kan se et lys for enden af tunnelen.. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Kære, søde Line Sofie.

    Puuha. Det indlæg har helt taget vejret fra mig! Jeg har læst og følt hvert et ord, du har skrevet, og sidder tilbage med ondt i maven og tårer i øjnene. Jeg ved at ingen ord kan bringe díg den helt rigtige trøst, men du skal vide, at jeg føler med dig, og vil sende dig tusinde, milliarder tanker og bønner i denne svære tid!

    Jeg syntes at det er sejt, at du overhovedet bringer os læsere så dybt ind i dit sind – og mindst lige så sejt at vi får lov til at kommenterer, selvom de færreste af os kender den helt rigtige Line Sofie. Omvendt kan udenforstående oftere se sagen i et andet lys, som ens nærmeste overser, så jeg håber inderligt at nogle af de tidligere kommentarer kan hjælpe dig på den ene eller anden måde.

    Mens jeg læste indlægget, havde jeg tusinde tanker i mit sind, som jeg tænkte at jeg ville skrive ned til dig i en kommentar. Men efter at have læst indlægget føler jeg meget at pusten er taget fra, og at ord er en ringe trøst.

    Der er absolut intet (intet!) værre i dette liv end at elske den man elsker! Det et er tydeligt at du stadig er i chokfasen, tænker irrationelt og ikke kan samle dig, hvilket er helt forståeligt. Jeg håber at du vil tage dig din tid til at reagerer og få følelserne ud nu mens de raser. Jeg håber at dine nærmeste forstår at holde om dig i denne svære stund, og hjælpe dig til en bedre erkendelse og bedre forståelse for det, der nu er sket. For som din mor siger: “man kan ikke se skarpt med tårer i øjnene.” Tag dig alt den tid i verden, du har brug for. (hun lyder i øvrigt som en meget vis kvinde, godt du har hende i dit liv 🙂 )

    Jeg tror i øvrigt at det måske ville være positivt for dig (hvis muligheden er der) at flytte hjem til din mor eller Ida for en periode. Jeg kan kunne forestille mig hvor hjerteskærende det må være at sidde alene i jeres lejlighed, at ligge alene i jeres seng, og at være helt selv i det der engang var tosomhed. Jeg tror du vil have godt af at komme lidt væk fra det sted der gemmer på tusindevis af magiske minder – for så at vende tilbage, den dag hvor du er klar.

    Jeg har selv oplevet et lignende, hjerteskærende brud med min ekskæreste gennem 5 år. Det er nu et år siden, og jeg skal jeg være ærlig, så savner jeg ham stadig af hele mit hjerte og drømmer om at det skal blive os igen, på trods af at han var det største svin da vi gik fra hinanden. Ægte kærlighed er ikke noget man glemmer eller bare giver op på. Her et helt år efter gør det stadig ondt, og jeg kan stadig til tider græde mig selv i søvn af afmagt og savn. Kærlighed gør forfærdeligt ondt, og ægte kærlighed gør nok altid ondt på trods af at smerten med tiden vil dulmes.

    Jeg ved at det er rigtigt svært lige nu, men jeg håber som sagt at du får alt den støtte du har behov for. Jeg håber at du får reageret, og med tiden kan kaste dit fokus på nogle andre ting. Du skal huske at værdsætte de mange, mange positive aspekter af dit liv: at du har været super stærk og klaret et halvt år i Kina med bravour, at du har modet til at være hudløst ærlig, at du har den dejligste mor, at du har den bedste veninde, at du lige om snart får ferie og ro til alle dine mange tanker og følelser.

    Jeg forstår at du føler afmagt over mange ting nu, og mest af alt har lyst til at slette bloggen, da den bringer en masse minder op for dig. Jeg håber dog at du også med tiden vil kunne se bloggen som en måde at bearbejde denne her store sorg på, og som et nyt fokuspunkt der kan hjælpe dig med at få tankerne et andet sted hen.

    Jeg undskylder at kommentareren blev så lang, men jeg kan se alt for mange af dine følelser i mig selv, og det gør ondt at blive mindet om. Det er en hård kamp. Jeg vil give dig det største kram, sende dig tusindevis af tanker, og jeg håber inderligt at du inden længe vil kunnne trække vejret igen og finde styrken i dig selv.

    Du er uden tvivl min all time ynglingsblogger, og det hænger i høj grad sammen med den ærligt og integritet du bringer på bloggen. Jeg ville ønske at flere (unge) mennesker kunne besidde det mod du udviser.

    Al det bedste fremover! Jeg glæder mig til at høre fra dig igen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal forklare hvor ondt det gjorde at læse dit indlæg. Jeg sidder på mit gymnasium og læser det, og føler en masse velkendte følelser der igen kommer op til overfladen. Jeg får tårer i øjnene og et sug i maven.
    At få knust sit hjerte på en sådan en måde, som du har oplevet, er det værste jeg kan forestille mig. For lidt under et halvt år siden oplevede jeg det samme, og det slog mig helt ud af kurs. Vi kendte kun hinanden i 9 måneder, og siden han gik, har ham og jeg slet ikke snakket. Det er hårdt og det er uretfærdigt, og jeg indrømmer jeg stadig kæmper med det, men det er blevet bedre. Jeg er sikker på du vil opleve det samme, men man kan ikke sætte ord på hvornår og efter hvor lang tid. Jeg kan stadig pludselig græde mig selv i søvn en aften, fordi nogle minder kommer frem igen. Men i det lange løb tror jeg stadig på kærligheden og på, at jeg nok skal blive glad igen.
    I den fase du er i nu, skal du bare græde. Lad dem du holder af trøste dig og hjælpe dig igennem den svære tid. Langsomt vil du få overskud til at smile og grine og så går det fremad. Så længe du tror på kærlighed, så er jeg sikker på at du vil komme igennem det.

    Jeg sender alle mine varme tanker din vej!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Jeg forstår dig.
    Sender de kærligste tanker afsted.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bella

    Hold op hvor var det hjerteskærende at læse! Håber virkelig alt det bedste for dig og beundre virkelig at du kan være så ærlig her, hvor alle kan se det. Jeg er slet ikke den følsomme type, men det der rørte mig virkelig, og jeg håber så meget at du får det bedre snart.

    Ironisk nok fik det du skrev mig til at indse at jeg ikke skal finde sammen med min eks. Vi gik fra hinanden, og jeg er begyndt at savne ham igen, og det kunne være så dejligt og så nemt at finde sammen med ham igen. Men da vi gik fra hinanden havde jeg det ikke tilnærmelsesvist så hårdt som du har det nu. og det er jo sådan man skal have det, hvis det virkelig er kærlighed, kærlighed på den måde som det skal være, magisk som du skriver, så gør det jo så ondt. Det gjorde det ikke på mig. Så nu må jeg tage mig sammen og vente og finde en der får mig til at føle sådan der.

    Håber også at du heler med tiden (det gør du, som din mor og andre siger) og finder ny magi. og tak fordi du delte det med os

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Puuuha, den var hård at læse…..
    Hvor er det en forfærdelig situation, du er i, men på et tidspunkt skal det nok bliver godt igen. Jeg ønsker dig i hvert fald det allerbedste!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Puha, jeg har det helt skidt efter at have læst dit indlæg. Og det vel vidende, at jeg ikke engang føler en promille af din smerte. Vi er alt for mange, der har prøvet dette selv og vi kan alle fortælle dig, at det nok skal blive godt igen, for det bliver det. Men det hjælper ingenting nu. Hvis vi alle kunne bære en lille brøkdel af din smerte gjorde vi det. Men du er nødt til at kæmpe dig igennem smerten selv.
    Men hvor er jeg glad for at høre, at du har en så fantastisk mor og veninde. Din mor har så evigt ret i de ting, hun siger.
    Jeg kender dig ikke, men jeg kender det, du går igennem. Det er forfærdeligt hårdt også at miste sin ekstra familie. Selvom du ikke tror på det nu, så vil du få det godt igen, måske endnu bedre end før. Nogle ting skulle bare ikke være alligevel.
    Jeg kan ikke bede for dig, men jeg kan love dig at, jeg sender hjælpende og positive tanker din vej. Og hvis jeg kunne, løftede jeg gerne en lille del af din smerte, sammen med så mange andre. Pas på dig selv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne N.

    Jeg tænkte på dig i tirsdags, jeg ved ikke hvorfor, for jeg kender dig ikke og jeg tænker aldrig på alle de andre bloggere jeg følger – med mindre jeg læser dem. Jeg tænkte på, om du mon var kommet godt til Danmark, og håbede, at dín hjemkomst fra udenlandsophold var bedre end min. Som jeg skrev til dig i en tidligere kommentar, så er det hårdt at komme hjem fra et halvt år i udlandet. Jeg kom selv hjem fra et år siden, og havde mest af alt lyst til at gemme mig under dynen til jeg blev glad igen. Ikke kun fordi mit liv var blevet vendt op og ned, men også fordi jeg vendte hjem til et kærlighedsforhold, som ikke var det samme mere. Selv her et år efter er jeg stadig ikke 100% glad, men jeg tror, at det skyldes, at jeg ikke “tog kampen” og lod mig selv være rigtig ked af livet, lige da jeg kom hjem. Min situation var ikke helt den samme som din, men derfor kan jeg alligevel genkende følelsen af at være lost, at have lyst til at sove fra det hele – og ikke at kunne forstå, hvorfor alle andre kunne leve videre, mens verden var gået i stå for mig.
    Det tager tid at blive glad igen, men jeg er sikker på, at du nok skal blive det, hvad end det bliver med eller uden P. Jeg ved, at de næste uger bliver usyndsyneligt svære for dig, men jeg er sikker på, at du kan kæmpe dig igennem eksamner, kærstesorg, tvivl om, hvad der skal ske i fremtiden osv. Jeg håber, at du kan få overstået dine eksamner hurtigt, og så bare give dig selv lov til at være hamrende ked af det. Om nogle uger ser verden mere lys ud.
    Jeg vil tænke på dig, ligesom jeg gjorde i tirsdags. Sende gode tanker og nogle kram – håber du kan mærke dem.
    PAS PÅ DIG SELV!
    Knus herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ninette

    Av… Det gjorde ondt i hjertet at læse dette indlæg. Gud hvor jeg inderligt håber for dig, at du får det nogenlunde godt igen. Snart. Jeg har så ondt af dig og ønsker dig det aller bedste. Virkelig. Åh… Du virker som den sødeste i verden og du fortjener på ingen måde den smerte du gennemgår lige nu. Jeg sender en masse virtuel kærlighed og hjerter til dig <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 kun kærlighed og tanker herfra <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ps. Hvis du har brug for en at snakke med/tage i biografen med eller drikke en kop te så ringer du bare.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Kæreste Line Sofie.
    Jeg har fulgt bloggen meget længe, nærmest helt fra start. Og jeg har elsket hver et indlæg, jeg har elsket hvordan du altid beskrev dit liv, jeres liv. Der er ikke noget mere inspirerende at se nogens kærlighed så dyb for hinanden, og der er derfor heller ikke noget værre end at se at P er gået fra dig.
    Det nærmest skar lidt ind i mit hjerte, da jeg læste det. Jeg lover dig, at jeg hver dag vil sende gode tanker og håb i din retning.
    Jeg føler virkelig med dig, til trods for at jeg ikke kender dig andet end fra bloggen. Men jeg har altid følt, at jeg kunne relatere til dig, fordi jeg selv minder meget om dig (hvad man har kunnet læse på bloggen). Du fik mig til at acceptere min sårbarhed, at det er okay at være sårbar. Jeg mindes du engang fortalte om hsp, og siden fandt jeg ud af, at det er jeg. Det hjalp mig meget at nå til det punkt, hvor man får en forklaring på det hele. Det jeg egentlig prøver at sige er, at du skal huske på hvor meget godt du har gjort i gennem bloggen. At jeg synes du virker som et helt igennem godt og kærligt menneske, og dét, kan ingen nogensinde tager fra dig. Jeg håber du kommer igennem det og som sagt sender jeg en masse empati mod dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Puha, jeg er ked af det på dine vegne, Line Sofie. Jeg kan næsten ikke forestille mig, hvor hårdt det må være – en kæreste er jo ikke bare en kæreste. Efter så mange år har man udover et liv sammen også en fælles fortid, fælles drømme om fremtiden, fælles steder, minder, fortællinger, nærmest sin helt egen lille kultur. At få alt det taget fra sig på den måde må nødvendigvis gøre vanvittigt ondt.
    Når det så er sagt, bliver jeg nødt til at tilføje at jeg, efter at have fulgt med på din blog i et godt stykke tid, har et klart indtryk af, at du er både modig og stærk, og jeg er overbevist om, at du nok – med tiden – skal klare det her.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har fulgt med i din blog længe og aldrig efterladt en kommentar, men en gang må være den første.

    Jeg græder – sådan ærlig talt! Puha, det gør helt ondt alle steder og jeg kan bare slet ikke styre det. Jeg har selv været hvor du er, og det gør så ondt! Alt hvad du skriver kan jeg nikke genkendende til – og ja du har hørt det før, du kommer over på den anden side på den ene eller den anden måde, stærkere end nogensinde, og lykkelig! Din mor har ret!

    Men først og fremmest skal du have lov til at være ked af det, vred, frustreret og hvad der ellers hører til! Det må man godt, og man må også godt græde uendeligt meget. Du skal give dig selv tid!

    Og tak for at du deler alle dine tanker med os – det er virkelig stort synes jeg!

    Jeg håber det allerbedste for dig i fremtiden!

    Tusind kram.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbeth

    :'(

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Aa

    Kære Line Sofie!

    Jeg er rigtig ked af at hører om dit brud med P! Har altid set jer som et stærk og meget smukt par. Et kreativt par.

    Jeg har været tilskuer til min søsters brud med sin kæreste for 3 år siden. Det var en vild og intens periode, hvor hun faktisk fik en depression. De boede sammen og havde et meget smukt forhold i 5 år. Kan huske at hun flyttede hjem til os, for hun var simpelthen SÅ ødelagt og hjerteknust. Hun græd hver evige eneste dag, og kunne ikke stå op af sengen. Hun fik enormt meget støtte af min mor, som virkede som en slags coach igennem forløbet. Hun skrev dagbog hver dag, og i dag har hun 10 af slagsen, som handler om deres fortid. Det med at skrive dagbog hjalp hende rigtig meget. Hendes ekskæreste var som familie til os, og det var også et stort tab for min mor, som idag stadig ikke er kommet videre. Hun har endda sendt et brev til ham. Min pointe er at man kommer videre. Jeg er sikker på at du finder en stor styrke, og jeg er sikker på at du kommer til at lærer meget om dig selv og dine kvaliteter!

    Jeg vil bede for dig! Og jeg vil sende dig mange kære tanker og knus til dig i denne svære periode! Jeg vil samtidig bede for at P kommer tilbage, så I to kan være mod verden igen!

    Stort kram, A.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Stakkels du. Jeg håber det hele løser sig for dig, og indtil da vil jeg sende varme tanker i din retning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • ines

    Hej!
    Jeg synes det var et fantastisk ærligt indlæg, der gjorde ondt at læse. Jeg fik seriøst lyst til at græde, jeg kan forstille mig det ville være det værste i verden at vide den man elsker svigter en og forlader en. Din mor har ret, du klare den med tiden, om der går måneder eller år, så kommer du videre. Du virker som en stærk kvinde, for at være så ærlig, trods din mand er væk.
    Du er smuk, dygtig og virker som et rart menneske. Du skal nok få alle dine drømme opfyldt. Jeg håber dine eksamener går godt mandag og onsdag.
    Pas på dig selv og husk at spis!
    vh. ines

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • anne f

    jeg har aldrig læst noget så forfærdeligt 🙁
    jeg sidder her og føler med dig. jeg sender det alle mine gode tanker og håber, at du klarer dig igennem den svære tid. jeg VED du nok skal klare det, og måske er det det bedste at lukke verden ude for en stund.
    Du har været så stærk gennem dit ophold i Kina og derfor skal du nok klare det her også.
    du har så mange søde og dejlige læsere og en dejlig familie, det er jeg sikker på!
    alt det bedste
    Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Nu har jeg efterhånden skrevet, slettet, skrevet og slettet, og jeg kan stadig ikke finde nogen ord, der giver mening i den her sammenhæng.

    Jeg har fulgt din blog rigtig længe, og synes simpelthen, at den er så fantastisk, fordi du er så ærlig!
    Da jeg læste det her indlæg blev jeg rørt. Virkelig rørt. Det er så uretfærdigt, at man skal stå i sådan en situation her. En situation hvor man ikke kan gøre hverken fra eller til.
    Din mor er en klog kvinde – hun har evig ret! Selvom det hele slet ikke giver nogen mening nu, så skal du nok komme ud på den anden side igen. Det tager sin tid, og det er helt iorden.

    Jeg ønsker dig al godt fremover! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Kære Line Sofie,

    Jeg har fulgt dig stort set helt fra starten. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg har været en af de mange piger, der har misundet dig og dig liv. Det gør ondt at læse dette indlæg. Udover at det er det mest ærlige og fine, jeg nogensinde har læst en blogger skrive, så frembringer det også en klump i halsen og trillende tårer. Jeg var igennem det absolut samme med min store kærlighed i foråret. Jeg var på studietur, da han ringede og fortalte det. Han forlod det mest fantastiske, jeg nogensinde havde haft. Jeg var ulykkelig. Bund ulykkelig. Det er en hård kamp at tage op, og da jeg var ved at blive okay (på mit ydre – bestemt ikke indre), kontaktede han mig og tog mig tilbage.

    Du er, hvad jeg kender til dig, en fantastisk pige. Brug dine nærmeste og græd til du ikke har flere tårer. Det vil hjælpe.

    Uendelig mange tanker og varme knus herfra.
    Maja

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Jeg sender al den bedste karma din vej 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christiane

    Hej du

    Læste hele dit indlæg fra start til slut og ihh hvor jeg kender det. Man kan jo genkende hver en tanke. Jeg er meget imponeret over styrken til at lægge det hele herud. Hvad skal du bruge bloggen til? Det som du allerede gør. Deler din fantastiske person med os. Vilytter gerne!

    Derudover vil jeg sige, at jeg tror alle har prøvet det og hvis ikke, så kommer det en dag. Det føles simpelthen som om man skal dø. Helt oprigtigt. Alle siger at du nok skal blive glad igen, men man kan ikke forstå det. Man tror ikke på det. Jeg vil dog hoppe direkte ned i samme båd, for alt bliver virkelig godt igen. Det tager lang tid, men lige så stille så begynder man at spise igen. Man rydder op i liv og følelser. Man har lyst til at prøve noget nyt, se sine venner og man finder styrken til at være sig selv. Men, men, men.. Det tager tid og det er altså bare ikke sjovt.
    Det jeg meget gerne vil sige med det her er, at det hele virker helt uoverskueligt pt, men at det hele rent faktisk løser sig. Tro på din mor. Hun kender turen. Giv dig selv rum til at komme ovenpå. Bare se, om et par dage græder du ikke nær så meget og derfra går det laangsomt fremad.

    Du skal nok blive glad igen. Indtil da kan jeg da sagtens bede til den gud, som jeg heller aldrig har troet på, for at du skal få dit fantastiske 2012.

    Pas på dig selv og brug bloggen som du skulle føle overskud til.
    Mange tanker, en bøn eller 10. Vil savne dig.
    God bedring!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Sikke en dejlig kommentar Christiane. mange tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Puha, hvor gør det ondt at læse.
    Som en anden skriver, kan jeg ikke skrive noget der får dig til at få det bedre, alt jeg kan gøre er at sende dig en masse tanker og håbe det hele løser sig.
    Der er dog én ting jeg er sikker på. Det er, at du nok skal blive glad igen. På et tidspunkt, når du er klar.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Av, det er lige før jeg kan mærke din smerte gennem skærmen 🙁
    Det gør mig utroligt ondt at læse, at du skal gå igennem så svær en tid lige nu. For ja, den ER svær. Hjertesorg er noget af det mest smertefulde jeg selv kender til. Og når man står midt i det så tror man aldrig man vil smile igen, aldrig. Men det vil du. Du har en meget klog mor, for hun har helt ret i, at du bliver glad igen.

    Men et blødende hjerte skal have tid til at hele. Og timerne, dagene, ugerne vil synes lange og hårde, men med tiden vil tårerne blive færre og færre, stille og roligt. Det kan jeg garantere dig.

    Jeg sender dig de bedste og varmeste tanker og håber solen vil skinne på din vej snart igen.
    Du føler dig måske lille og svag, men du er sej og unik – glem det aldrig.

    Kram fra Rikke K.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      årh en dejlig kommentar.. tusind tak Rikke.. det hjælper. meget.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Kære Line Sofie blev virkelig rørt over dit indælg! Har fulgt dig længe og der har altid været en speciel stemning når jeg læser din blog fordi du gør den så oprigtig! Du skriver som om du står og snakke med en personligt, og har fået det indtryk at du er en fantastisk person! Føler du er sådan en person man ville være stolt over og have som veninde, og hvis jeg kunne lige nu, så ville jeg være der for dig, og holde om dig når du havde brug for det ..For ved lige præcis hvad det er du går igennem og det er intet mindre end det værste helvede! Og du fortjener det ikke, kender dig ikke personligt men tror godt jeg kan skriver under på at du er en helt speciel pige og hvis du kunne ville du sørge for at alle havde det godt, og sådan en person fortjener ikke at gå igennem det helvede du går igennem lige nu ..Men jeg bliver altså også nødt til at sige, du skal nok komme over det søde Line Sofie! Det virker meget urealistisk lige nu, men det skal nok komme især når du har de fantastiske mennesker omkring dig som er der for dig hele tiden (: En masse kram og varme tanker fra mig af, og hvis du en dag skulle komme til Århus står jeg hjertens gerne klar med en god kop kaffe og åbne arme for dig!
    Kærligst Camilla (:
    <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      årh Camilla, sikke en helt igennem fantastisk varm og omsorgsfuld kommentar. Det betyder virkelig virkelig meget for mig. Tak.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Jeg har været igennem næsten det samme – det er 7 år siden nu, og det var forfærdeligt. Jeg tabte mig 5 kg (som næsten ikke var der), græd og græd og græd. Vi endte sammen igen, så fra hinanden igen, så sammen.
    Nu har jeg fundet en ny mand i mit liv, som gør mig meget lykkelig, og jeg kan næsten ikke huske den smerte jeg følte dengang. Som jeg følte ville vare for altid.
    Jeg lover dig, at du vil spise, grine og være lykkelig igen. Er der noget, jeg har lært af mine 27 år på denneher jord er det, at alting løser sig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rebekka

    Åh.. det er jeg virkelig, virkelig ked af at høre!! Sad med tårene trillende ned af kinderne… Det må være så forfærdeligt!!!! Jeg ville også være helt færdig, hvis min kæreste gik fra mig 🙁

    Men jeg havde nu set det komme lidt, det du skriver. Syntes man kunne mærke det ud fra dine indlæg.. 🙁 Men hvor er det ærgerligt og trist og pisse synd for dig! 🙁

    Græd, håb, vær vred, gør hvad du har brug for, men sørg også for at give ham plads og fred (ved godt det er svært!!).
    Det tager tid….
    Jeg håber I finder sammen igen!

    Kram.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara G

    Puha… Det var godt nok rørende at læse… Jeg sidder med ondt i maven, og har tårer i øjnene…. Som du skriver, så beder du på den gud du aldrig har troet på; Jeg beder for dig og P, alt hvad jeg kan, til den gud jeg altid har troet på.. Jeg beder af hele mit hjerte, for selvom jeg ikke kender nogen af jer i virkeligheden, er i to perfekte sammen… Jeg håber ligesom dig, at i finder sammen igen ligesom Rachel og Ross, og hvis ikke så håber jeg at i begge to får det fantastisk uden hinanden…
    Jeg ville ønske jeg kunne sige noget, som kunne få dig til at smile, til at blive glad og noget der bare kunne få dig til at føle dig…. som dig igen. Men det kan jeg desværre ikke. Jeg ville ønske jeg kunne give dig et stort kram, og fortælle dig at det hele nok skal blive okay, men du må nøjes med rigtig mange gode, varme og positive tanker… Masser af kærlighed herfra… og masser af tanke-kram<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Sara, tusind tak.. jeg er så rørt over al denne fantastiske støtte jeg allerede har fået. Det er så hårdt for mig, og al det I giver betyder meget. Tak for en fantastisk kommentar, og dine tanke-kram varmede.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • catrine

    Kære Line-Sofie.
    Jeg føler så meget med dig. Jeg har stået i samme situation som dig, hvor det føltes som om hele verden crashede for mig. Men smukke Line-Sofie der er håb forude – min kæreste endte med at komme tilbage til mig – og jeg er sikker på at det også vil ske for dig, hvis ikke, så skal du nok en dag finde lykken igen. Du virker til at være en fantastisk pige og kæreste. Jeg håber inderligt at P fortryder sit valg.
    Men for nu, så er det vigtigt bare at komme ud med de smerter man føler indvendigt. Og du er så heldig at have en støttende mor og veninder der er der for dig – brug dem!!
    Sender en masse varme tanker til dig..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      kære catrine, det betyder så meget for mig at I vil brug tid på at skrive så støttende ord til mig. Dem kan jeg altid læse igennem når jeg har det aller værst. Mange tak for din støtte. kram

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det var utroligt hårdt og rørende at læse.
    Jeg kan ikke sige andet end at jeg håber det bedste for dig, og sender kærlige tanker. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Line Sofie,

    Jeg ved, at der nok ikke noget, jeg kan skrive, der kan få dig til at få det bedre.

    Alligevel vil jeg skrive, at jeg beundrer – og altid har, de mange år jeg har læst med – dit mod til at skrive ærligt, rørende og helt ucensureret. Dit indlæg rørte mig virkelig helt ind i hjertet, og det er du nok den eneste blogger, der har formået at gøre – op til flere gange!

    Jeg sender dig mine varmeste tanker og virtuelle kram og trøst.

    Håber, vi kommer til at se mere til dig herinde – men hvis vi ikke gør, så er det også ok 🙂

    Kram
    /Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Tusind tak sødeste Maria. Jeg håber ikke dette er slutningen for Mi Confesión. Men nu må tiden vise. mange kram!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Jeg er meget enig med det Rikke skriver – og selvom jeg ikke kan skrive noget, der kan gøre noget som helst bedre for dig, så vil jeg sige, du skal lytte til din mavefornnemelse. Det lyder måske fjollet lige nu, hvor det hele er kaos, men hvis maven virkelig siger I nok skal finde sammen igen, så lyt til den.

    Jeg har selv stået som 16-årig (jaja, teenage-love) og er blevet droppet af ham som jeg elskede så meget at mit hjerte og min hjerne slet ikke kunne finde ud af det. Vi havde kun været kærester i et halvt år (kan slet ikke sammenlignes) og det havde egentlig ikke altid været lige sjovt. MEN min mave sagde, at vi nok skulle finde sammen igen, at vi var skabt for hinanden – bare ikke lige nu åbenbart.
    Min mavefornemmelse gav mig en ro, som gjorde at jeg kom videre da alle tårerne var kommet ud og jeg havde brugt rigtig lang tid på, at kigge tomt ud i luften. Et lille år senere fandt vi sammen igen og har nu været sammen i lidt mere end 3 år. Så det kan lade sig gøre. Lyt til din mave, den har næsten altid ret 🙂
    Knus og tanker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      TUSIND TAK Tina, det hjælper rigtig meget. mange knus til dig også!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Søde Line Sofie. Jeg har vist aldrig lagt en kommentar før, men dit indlæg rørte mig virkelig virkelig dybt. Det gør dine indlæg faktisk altid, men denne gang følte jeg virkelig, at du skulle have et svar tilbage.
    Som Rikke også skriver, så kommer der en dag, hvor der ikke er flere tårer tilbage, og hvor du kan se ting klarer. Selvom det allerede føles som om du ser klart, og det er virkelig sejt. At du viser så meget overskud til P midt i din sorg – dét siger mere end tusind ord om din personlighed, og det håber jeg virkelig at P indser en dag. Indtil da skal du give dig selv lov til at være ked af det, vred og komme ud med alt, men samtidig kommer der også et tidspunkt, hvor du er nødt til at prøve at nyde livet igen. For livet er meget dyrebart. Sidste mandag blev min søster indlagt med hjernehindebetændelse – og i flere dage viste vi ikke, om hun ville komme tilbage til os. Livet blev virkelig sat i perspektiv, og heldigvis er vi kommet ud på den anden side nu. Stærkere. Det er ikke, fordi jeg skal sammenligne det, du gennemgår med en sygdom, men det er for at pointere, at det er vigtigt, at du, når du er kommet ud på den anden side, kommer til at nyde livet! Også selvom livet ikke altid viser sig fra den bedste side. Jeg synes, du er så sej, og jeg håber virkelig, at du, når du er klar, begynder at blogge igen, så du igen kan røre mig med dine gode videoer, indlæg og billeder. Tak! Og held og lykke!
    Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Tusind tak Louise. Ja det er et sandt mareridt, livet er virkelig dyrebart. Tak fordi du delte det med din søster, jeg håber I allesammen er kommet ovenpå. Mange tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nøj hvor var det hårdt at læse! Jeg har ikke nogen anelse om, hvordan jeres forhold var, men for os (eller i hvert fald for mig) at se her på bloggen var det hele tiden tydeligt, hvor meget du holdte af ham. Det du går igennem nu er den værste følelse man kan have det. Jeg har haft det på samme måde og jeg tror aldrig jeg har haft det værre i hele mit liv. Den sorg, der er ingen i en, jamen som du siger det kan man slet ikke rumme den. Jeg kan ikke sige hvornår, men jeg kan sige at jeg ved det går over. En lille del af dig vil nok mangle ham altid, men den store sorg og smerte inden i dig går væk og de følelser du har for ham forsvinder langsomt. Du “glemmer” dem med tiden, ligesom han nok har glemt dem lige nu. Men de kan blusse op igen, selv efter flere år. Det kan jeg skrive med erfaring. Men det kan også være de ikke gør. Jeg håber for dig han indser det var en fejl. Jeg håber han kommer i tanke om hvorfor i var sammen i første omgang og alle hans følelser kommer tilbage. Og jeg håber det sker snart.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Hvor er du sød Charlotte. Tusind tak for din omsorg!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida T

    Du er fantatisk, dette indlæg er fantastisk, din måde at skrive på er fantastisk – jeg vil derfor savne dine indlæg, lidt endnu, men også glæde mig til der kommer nogle igen…
    Held og lykke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • nana

    hej
    Jeg skriver ikke normalt kommentare til blogs, men fik tåre i øjnene af det du skriver – jeg har været der selv, man tror fuldt og fast på at man finder sammen igen, om der så går 5 år- men sammen skal man nok komme igen. I den situation du står i er der bare ikke nogen løsning, andet end at vente og se hvad der sker. svært er det – jeg tudede hver dag i et halvt år (indtil jeg fandt ud af at han havde været sammen med andre). Ens følelser er ægte, og man skal forsøge at finde sig tilpas i dem, indtil de en dag ligger påkøl – syntes det værste er at man altid kan finde følelsen og tårerne frem igen, fordi det tager så hårdt på en. Jeg vil bare skrive jeg hvor tåbeligt det end lyder, at jeg føler med dig, og jeg håber det løser sig for dig. der er intet så forfærdeligt som ulykkelig kærlighed. mvh

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stina

    Jeg har selv været i Kina i same periode som dig, og har fulgt din blog imens. Beundret dig for din vilje!
    Jeg ved at lige nu, er der intet vi kan sige for at du får det bedre. Smerten for stor til at man kan være logisk.
    Men jeg håber virkelig det bedste for dig, hvad det så end bliver!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sender en masse varme tanker til dig. Bliver helt ked af det når jeg læser dit indlæg, Kender godt de følelser du snakker om, de tårer som konstant triller, minderne som tæver en sønder og sammen når man bevæger sig nogen steder hen. Jeg ønsker dig alt godt, og håber du beholder din blog, eller ihvertfald venter med at slette den til du er ved dine fulde 5 og har fået styr på livet igen.

    Mvh. Michelle-Marie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      tusind tak. det varmer virkelig! jeg venter med at gøre noget med bloggen, det lover jeg.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • K

    Jeg græd hele vejen igennem dette, intet mindre, end fantastiske, ubehagelige og triste indlæg. Jeg har aldrig været igennem det samme, heldigvis, men jeg sender dig mine tanker.

    Du fortjener at blive glad igen, at komme ovenpå – og som din kloge mor siger, det kommer du!

    Vh
    K

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Monica

    Jeg sidder med tåre trillende ned af kinderne og ondt i maven. Jeg kan kun forestille mig hvor inderligt forfærdeligt det må være hvis min kæreste gik fra mig. Jeg tænker på dig og håber du kommer hel ud på den anden side. Men det gør du jo, det er bare et spørgsmål om tid. Men jeg føler virkeligt med dig og dette helvede du befinder dig i. Jeg håber bare at du hurtigt kommer ud på den anden side!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wauw. Du fik mig til at græde!
    Har selv været igennem hvad du går igennem lige nu. Og selvom du har hørt og kommer til at høre det her en million gange så bliver det bedre!!! Det lover jeg <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er virkelig rørende at læse, alt det du har skrevet! Får helt tårer i øjnene, og kan næsten føle den smerte, som du føler. Jeg håber virkelig for dig, at du kan komme oven på, for din egen skyld. Jeg synes virkelig, det er flot, du deler dine følelser herinde!
    Stort opbakning herfra!
    /Simone

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg sidder og græder lige nu. Sådan, rigtigt, med hulken. Og jeg føler mig ikke engang dum eller fjollet, på trods af at dette “bare” er et indlæg, fra en pige i den anden ende af landet. Jeg synes ikke det er fjollet, for det du har sat ord på, er den rene og skære sandhed.
    Det er netop sådan der, man føler ved et break-up. Det er netop sådan der, man føler når man får sit hjerte revet itu, og ikke kan forstå, hvorfor verden udenfor går videre, når man selv står stille. Det er akkurat sådan der.
    Og det ved jeg selvfølgelig, fordi jeg har været der. Med Nico endda. Og det her er måske fuldstændig irrelevant, men jeg fortæller det alligevel, for hvis der blot er en mikroskopisk chance for, det kan trøste dig eller hjælpe dig en smule, så er det vigtigt at fortælle.
    Nico og jeg har idag været sammen i over 5 år. Vi hører sammen på den måde, som du netop har beskrevet. Men vi har også været fra hinanden engang. Det var en mærkelig blanding af alting, og Nico svor han aldrig nogensinde ville se mig igen. Men det ændrede sig, han kom tilbage. Og idag er vi stadig sammen. Det kan sagtens lade sig gøre Line Sofie, det lover jeg dig.
    Jeg synes du er fantastisk. Du er et fantastisk menneske, du er smuk, inspirerende, klog og ikke mindst følsom ligesom jeg selv. Jeg kender dig jo slet ikke, men jeg har så tit fornemmet den varme personlighed bag dine smukke indlæg, billeder og ord. Følsomhed er ikke en ulempe, det er derimod en gave, en gave til at virkelig mærke alle indtryk og følelser man gennemgår. Men samtidig betyder det også, man føler alting så meget stærkere og voldsommere. Min mor plejer altid at sige, det er ganske sundt, for så kommer man i det mindste ud med det. Og det er netop det, du er igang med, tror jeg. Og det er ok. Det er ok at græde, at have lyst til at forsvinde i et sort hul, og til at gemme sig fra verdenen og virkeligheden. Det er ok at standse op og have tid til at føle alt det man gennemgår. Man skal tage sig tid, lytte til sig selv; og ikke mindst finde sig selv igen. Tro mig, der kommer en dag, hvor der pludselig ikke er flere tårer at græde. Hvor tingene pludselig kommer på afstand, og man kan se klart igen.
    Hvor jeg dog bare beundrer dig din styrke; tænk du har gennemført dit kina’forløb, på trods af den tunge byrde, du har båret rundt på. Du er virkelig beundringsværdig.
    Jeg lover, ligesom din mor, at du nok skal smile igen. Det tager tid, men det kommer. Og så lysner verden ligeså langsomt op. Helt uden du opdager det. Det lyder som sådan en kliché og tomme ord, men det er ikke desto mindre sandt.

    Jeg ville ønske, jeg kunne give dig et lille kram. Jeg sender dig i hvert fald et eller ligeså mange, som du vil have. Du er sådan et enestående menneske, og jeg har snart fulgt med i bloggen i flere år, og aldrig været i tvivl om, at du er noget helt særligt. Jeg ville ønske, jeg kendte dig bedre, så jeg vidste hvad jeg skulle sige eller gøre. Men i hvert fald skal du vide, at jeg tror på dig. Jeg tror på, at uanset hvilken drejning det her tager, så klarer du den; og du bliver atter lykkelig. Jeg tror på du kan klare det her, og at magien vil komme tilbage. Måske i en anden form – men den vil komme tilbage.

    Jeg sender dig mange tusinde tanker, håb og ønsker om, du snart bliver okay igen. Hvis du nogensinde kommer forbi Odense, så giver jeg en kopkage og et kram.

    <3. Rikke.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Rikke, for satan da. Jeg tudbrølede over det du skrev. Du er den læser jeg føler der kender mig bedst. Du har altid været så pisse hamrende støttende. Og du skal virkelig vide, den der kommentar betød SÅ meget for mig. Det hjalp utroligt meget. Af hjertet mange mange tak! Du er dog den mest fantastiske altså. Tænk engang at du vil udvise mig så meget omsorg, på trods af vi egentlig ikke kender hinanden. Tusind tak Rikke. Virkelig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har fulgt dig og din blog i meget meget lang tid, og jeg synes du er en af de mest inspirerende personer, jeg nogensinde har fået den chance for at kunne opleve, så at sige. Jeg har aldrig haft det sådan, som du beskriver det, så derfor kan jeg nok ikke sætte mig ind i, hvad du går igennem. Men det skal ikke stoppe mig fra at sende alle mine bedste tanker til dig.
    Jeg håber du klarer dig igennem denne tydeligvis hårde tid så hurtigt som muligt.
    De bedste ønsker,
    Sophie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sasja

    Hvor er det rørende at læse det her. Og hvor føler jeg med dig 🙁 Jeg har selv prøvet at gå igennem det samme som du går igennem nu. Jeg har prøvet at komme hjem fra ferie og miste min kæreste gennem 3 år- han havde været mig utro. Jeg havde ikke en blog, men jeg skrev i dagbog, og det du skriver, var præcist de samme ting jeg skrev dengang. Så jeg kender til den smerte som bareæder en op indefra. Men jeg kan trøste dig med at du vil komme igennem det her, og stærkere end nogen sinde! Og jeg ved det lyder som tomme ord. Men stol på hvad din mor siger, du vil blive lykkelig igen.

    Jeg kender dig slet ikke, andet end en pige der bor i samme by som mig, som fanger mig med de ting du blogger om – både de gode og de dårlige ting. føler med dig, og vil bede for dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Sikke en sød kommentar Sasja. Tusind tak. Det hjælper virkelig, alt sammen!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan ikke skrive noget, der hjælper. Og jeg gider ikke skrive en lang roman, som et ynkeligt forsøg på det. Men, du skal vide, at jeg sender dig alle de varmeste, mest trøstende tanker jeg har, og jeg håber, at du kan mærke dem!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • miconfesion

      Tusind tak Cæcilie. Det betyder meget for mig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det rørende at læse. Du er min absolut yndlingsblogger og hvor er det mærkeligt at man kan blive helt ked af det over et forhold man slet ikke har nogen som helst idé om hvordan fungerer. Jeg håber alt det bedste for dig og ønsker at i finder ud af det bedste.
    Meget ærligt og flot af dig at skrive så dybe følelser på et så åbent forum. Jeg syntes at det er virkelig sejt!
    Asta 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Farvel Hangzhou