Pause

Kære allesammen. Og glædelig jul. Her i Kina skinner solen fra en skyfri himmel, det er virkelig underligt. Jeg har besluttet mig for at stoppe med at skrive på bloggen, i hvertfald for et stykke tid. En pause om I vil. Jeg har bare ikke energien til det. Der sker så meget andet her i Kina jeg skal forholde mig til, og det samme derhjemme. Jeg vågner hver dag med en klump i maven fordi jeg skal forholde mig til bloggen, og sådan skal det jo ikke være. Det skal være en naturlig lyst. Og jeg er sikker på det kommer igen. Men jeg tror lige jeg skal hjem til Danmark først, lige falde på plads og finde ud af hvad det egentlig er der skal ske med det hele. Jeg har stadig masser af ideer, projekter og ting jeg gerne vil vise jer og dele på bloggen (bl.a. endnu en film + en videoblog) men det skal ikke gøres halvhjertet. Jeg tror det er bedst at holde en pause, i hvertfald de næste 3 ugers tid og så blogge med fornyet energi. Flere gode indlæg. Jeg håber virkelig jeg finder gejsten igen. Lige nu kan jeg slet ikke forestille mig det. Men på den anden side kan jeg lige nu slet ikke forestille mig at finde lysten til noget. Jeg er virkelig træt og udmattet og vil gerne bare hjem igen. Næste uge er vores sidste undervisningsuge, og så har vi 7 eksaminer. Efter det kommer min mor til Kina og er her den sidste uge med mig og så tager jeg hjem. Og jeg glæder mig. Jeg håber virkelig at I har lyst til at kigge ind igen hvis (når) jeg får lysten igen. Når jeg igen er kommet til Danmark og forhåbentlig har en masse nye ting at vise og en helt ny lyst og energi til at blogge. Indtil da vil jeg sige tak fordi I har fulgt med. Selvom mine opdateringer her fra Kina har været mere sløve og uregelmæssige, så har I stadig fulgt med. Og det håber jeg selvfølgelig I vil blive ved med gennem denne pause. Jeg ønsker jer allesammen rigtig god jul og godt nytår og så ses vi forhåbentlig igen i år 2012. Kærlig hilsen Line Sofie.

Julehygge

Sidste weekend holdt vi julehygge allesammen. Selvom det ikke er som jul derhjemme har vi alligevel fået det rigtig hyggeligt herhjemme. Så her er billederne fra sidste weekend. Jeg er på vej ned for at spise aftensmad nu, så der bliver ikke meget tekst. Men nu ser det ud til at man kan lægge billeder ind igen. Så der skal nok komme flere indlæg nu.

I Shanghai

Fredag tog Kristoffer og jeg efter skole toget til Shanghai. Jeg havde ikke mit kamera med, så billederne er taget med hans kamera. Jeg kunne ikke få lov at lægge flere billeder ind i det her indlæg i denne omgang, men jeg har en del billeder fra vores tur jeg kan vise. Sidste weekend holdt vi noget julefest hvor jeg også har lidt billeder fra, men som jeg har sagt før tager det en krig at lægge ind. Så jeg prøver med lidt ad gangen i stedet. I shanghai fik vi shoppet en hel masse, det var virkelig lækkert. Vi kom trætte men glade hjem søndag aften og gik direkte ind i vores egne senge og sov. Jeg er stadig vildt træt, for det kan godt være jeg kan shoppe meget, men jeg har klart fået skarp konkurrence af Kristoffer, puha det var hårdt at være på shoppeweekend med ham. Men også virkelig hyggeligt. Jeg er som sagt stadig træt og skal tidligt op i morgen, så jeg vil gå i seng nu. Jeg håber på at få lagt lidt flere billeder op de næste par dage. Om 18 dage kommer min mor til Kina, jeg glæder mig helt sygt, jeg har ikke set hende i et halvt år, og nu er hun her lige om lidt. Det kan mit hoved ikke rigtigt rumme. Nå men, nu vil jeg sige godnat. Sov godt!

Jeg skal være endnu mere faster

Åh der sker så mange ting jeg gerne vil vise og fortælle jer. Men altså som sagt er det en kamp at få lagt billeder ind. Nu fik jeg dog gjort det, og kan med glæde og stolthed fortælle jer at jeg igen skal være faster. Ikke nok med jeg har fået verdens smukkeste lille pige i mit liv som I ser på billedet, så får jeg nu igen endnu en lille smuk baby som jeg kan give min kærlighed. Min storebror skal nemlig have endnu et barn og det betyder selvfølgelig at jeg skal være endnu mere faster. Og jeg er så glad. Jeg glæder mig virkelig. Det er rigtig nyt, så der er jo stadig længe til, men jeg glæder mig. Og jeg glæder mig til at komme hjem og se min lille niece som nu har lært at sige ‘faster Line’ har jeg hørt. Der er mange ting jeg gerne vil vise jer, en masse billeder fra fest, shoppetur og hverdag, og jeg vil gøre mit bedste for at få lagt dem ind i et indlæg. I weekenden var jeg på shoppetur jeg har købt en masse fine gaver til dem derhjemme. Jeg vil prøve at lave et indlæg om min tur til Shanghai i dag. Nu vil jeg gå i bad. De fleste af jer sover sikker sødt lige nu, men I må have en dejlig dag når den starter.

Håbløst bagud

Da jeg for et par uger siden faldt over disse smukke iphone covers (plus en masse andet lækkert på den hjemmeside) blev jeg så glad. Jeg tænkte at nu skulle jeg rigtig give jer et godt tip som ingen andre havde givet, men ak, jeg er så håbløst bagud. Og på flere blogs er disse covers allerede blevet tippet om. Men måske alligevel et par stykker af jer ikke har set det, i hvertfald kan man her få de smukkeste iphone covers (og en masse andet virkelig lækkert) så det er en hjemmeside der er værd at tage et kig på. Jeg har allerede købt et cover som ligger og venter på mig når jeg kommer hjem, så det vil jeg glæde mig til. Jeg ville gerne være lidt hurtigere men Kina gør mig altså håbløst bagud på mange punkter. Jeg kan slet heller ikke følge med i alle de nye blogs og heller ikke dem jeg plejer får jeg kigget på. Men så kan man sige der er virkelig meget læsning til de kedelige kolde dage i Danmark.

Older posts