Ugens Etsy tip #14

Det er længe siden jeg har lavet et ‘dagens etsytip’ det er jo ikke helt det samme når jeg er her i Kina, for jeg shopper ikke på etsy herfra. Men i dag fik jeg alligevel lige kigget lidt derinde og faldt over denne shop jeg engang har gemt, the angry weather. Der kan man finde de fineste små øreringe og halskæder og jeg ville lige give tippet videre. Priserne er mellem 200-400 kr. alt efter hvilket smykke man vil have, men tag et kig på hendes side her.

Lørdagens udflugt

Som jeg også skrev sidste lørdag skal vi de næste lørdage på nogle udflugter arrangeret af universitet. Sidste lørdag var mindre vellykket så vi var alle meget skeptiske denne lørdag. Men vi tilbragte ‘kun’ sammenlagt 4 timer i bus denne gang. Vi var ved ?? som en en gammel water town (jeg kunne simpelthen ikke finde noget godt ord for det?) med en historie på mere end tusind år.


Den smukke by. Vi sejlede igennem floden i 20 minutter, det var så dejligt og roligt. Der var virkelig mange mennesker, turister, men det er også en by hvor folk bor og derfor var det virkelig spændende. Det er bare nogle gange svært at overskue alle de mennesker.

Nicholas, en af drengene fra min klasse, havde sin søn med. Vi var allesammen helt vilde, han er simpelthen så sød og smuk altså. Alle kinesere stoppede op og tog billeder og ville røre ham. Og vi kunne allesammen godt forstå dem.

I floderne sejlede disse kinesere rundt med store fugle på deres lille båd. Fuglene er trænede til at fange fisk og spytte dem ud. Hvor vildt er det ikke lige?

Kristoffer der undersøger de små fine gader, glad som altid.

Båden vi sejlede i kunne lige klare 7 mennesker. Vi skulle have redningsvest på allesammen og den gamle kineser sejlede os så igennem de smalle gader. Rigtig fint var det.

Jens og Cæcilie får sig lige en snak om den dejlige lørdag måske:)

Søde børn leger i de kinesiske gader.

Jens og jeg er virkelig glade. Jens er, som I nok har opdaget, et af de mennesker jeg holder mest af hernede. Vi har det rigtig hyggeligt og han er en fantastisk ven! Alt i alt var det en dejlig dag.

Vågn op, du er i Kina!

Nogen gange, som f.eks. i dag, går det op for mig hvor jeg er. Jeg er i Kina. Jeg er fandme i Kina. Jeg har været væk hjemmefra i over 2 måneder, 2 måneder som er fløjet lige forbi mig, men også 2 måneder hvor jeg har oplevet så ufatteligt meget at jeg ikke kan forstå jeg kun har været her så kort tid. Jeg har lært så meget om mig selv, om de mennesker omkring mig og om alt muligt andet på disse 2 måneder end nogensinde før. Jeg har fået lov til at mærke og føle ting som jeg ikke har det før. Og det er fantastisk. Jeg savner dem derhjemme, ingen tvivl om det, men jeg er holdt op med at få ondt af savn. I stedet smiler jeg hver dag over denne her fantastiske mulighed jeg har fået. Også når jeg skal tidligt op, har mavepine og skal i skole hele dagen. For jeg kan mærke helt ned i mine tæer hvor heldig jeg er, og hvor lykkelig jeg er. Jeg har fået en helt ny gruppe fantastiske venner, jeg holder så meget af dem. Jeg har stadig min tvivl omkrig selve undervisningen, jeg vil det ikke så meget som jeg burde, men det er jo heller ikke kun derfor jeg er på denne her rejse. Det er ligesåmeget for at finde mig selv. Og det er jeg igang med. Jeg bliver trist ved tanken om at skulle hjem igen, for jeg ved at denne her mulighed, disse oplevelser aldrig nogensinde kommer tilbage igen. Jeg ved, allerede nu, at jeg kommer til at vågne op de første mange uger i Danmark og være trist og tom indeni. For der er ikke nogen Cæcilie i værelset inde ved siden af, som står op tidligt med mig og spiser havregrød og snakker, der er ikke nogen Kristoffer som kan få ens humør helt op og som griner så det kildrer helt inde i maven og der er ikke nogen Anne som altid er der for en når man har brug for det. De er der jo ikke. De er der ikke når man skal se film eller når man skal ud og spise om aftenen. De er der ikke når man har brug for en snak eller et kram. De er der ikke når jeg vågner fra min lur og har brug for hygge. Det lyder ondt. Ondt over for P, ondt over for min familie og venner i Danmark. Men sådan er det ikke. Slet ikke.

Jeg er lykkelig for at være her. Jeg nyder det. Mine nedture hernede har været med til at gøre min rejse så givende. Jeg kan stadig ikke forstå at jeg er så heldig som jeg er, at have fået det her. At have fået en fantastisk lejlighed, nogle fantastiske venner og bo i et helt igennem fantastisk land. Mig? Hvorfor har jeg været så heldig? Jeg ved det ikke. Men det betyder uendeligt meget for mig. Jeg savner rigtig meget dem derhjemme, og glæder mig også til at få dem tilbage i min hverdag, men jeg ved jo de er der, lige dér, når jeg vender tilbage igen. Og alt er som det plejer. Det her forsvinder, og det forsvinder for evigt. Det gør ondt at tænke på. Og det er ikke for at tage sorgerne på forskud, men det er de tanker jeg pt. gør mig hernede. Tiden går så hurtigt og før jeg ved af det slutter min rejse. Der er knap 3 måneder igen og det er jo også lang tid. Jeg vil huske at leve i nuet. Det er en af de vigtigste ting jeg har lært hernede. Kliché, I know, men ikke desto mindre er det bare så rigtigt. Nu vil jeg gå i seng. Og nyde alt det jeg har. Godnat!

Godmorgen

Nogle billeder fra det smukke fyrværkerishow vi så igår, jeg kunne ikke vælge, så I derfor får I bare en masse af dem. Forresten har mange af jer sagt I ikke kan se Kinafilmen, og jeg kan også se htmlkoden fra filmen på mystisk vis er slettet, men bare rolig P er sat på sagen og den er oppe igen senere i dag. Så kig ind igen jer der ikke har set den endnu:)

Lørdagen der forsvandt i en bus

I går var vi på vores første arrangerede tur, altså som uni har arrangeret og som vi har betalt for. Vi startede dagen tidligt og skulle med en lille minibus kl. 8 om morgenen. På det tidspunkt var vi alle lykkeligt uvidende om hvad der ventede os. Vi startede med at køre knap 3 timer i bus til et sted hvor vi brugte måske 30 minutter på et museum med gamle knogler. Yes. Bussen var meget varm skal det lige siges og vores chauffør kørte ikke specielt pænt. Efter museumsturen skulle vi tilbage til bussen og køre 1 1/2 time til et andet sted hvor vi skulle spise frokost. Da vi endelig nåede frem og havde spist frokost skulle vi hurtigt videre til et sted hvor der var kendt kalligrafi. Den tur tog så lige endnu en time. Nu er vi oppe på at have kørt 5 1/2 time i bus. Men det stopper selvfølgelig ikke her. For da vi var færdige i den fine park skulle vi tilbage. Det tog så også lige 3 timer. over 8 timer sad vi i en bus igår. Og jeg lyver ikke. De ting vi så så var ret kedelige og ikke særlig godt arrangeret. Da vi kom hjem om aftenen efter at have været afsted i 12 timer (bemærk her hvor mange af de 12 timer der gik i bussen) spiste vi aftensmad og så var kl. 20. Og det var så den lørdag der forsvandt i ‘golden dragon’. Senere tog Morten, Kristoffer og jeg med nogle andre i byen og drak nogle øl. I dag skal vi ind og se et kæmpe fyrværkerishow ved west lake så det bliver hyggeligt, jeg håber ikke søndagen ryger ligeså hurtigt. Tak for alle jeres søde kommentarer til min kinafilm, det betyder rigtig meget for mig!

Older posts