Nattøj

Første skoledag

PhotobucketPhotobucket
I går var min første skoledag, og jeg var så bombet efter skole at jeg ikke kunne overskue at lave et indlæg. Det var så hårdt. Jeg græd hele aftenen i mit vindue fordi jeg ikke ville være her, og jeg kunne ikke stoppe igen. Jeg forstod ingenting af det der skete i undervisningen og jeg havde bare slet ikke lyst til at være her. Jeg kom igennem dagen men efter at have skypet med P og min mor brød jeg helt sammen og blev virkelig i tvivl om det hele. Jeg besluttede mig dog hurtigt for at gå i seng og prøve at glemme den forfærdelige dag. Og i dag var da også en del bedre. Men jeg kan ikke lade være med at føle at jeg spilder min tid. Her er skønt i Kina, det er her virkelig, og jeg er pisse glad for mine venner som jeg bor med, vi har det rigtig godt sammen, men jeg føler ikke jeg brænder nok for det her studie. Jeg synes nogle aspekter af det er spændende, men jeg har aldrig valgt det fordi jeg virkelig brænder for det, og det kan jeg for alvor mærke når jeg er her. Kina er et fantastisk land, og jeg har lært enormt meget om mig selv allerede. I dag kunne jeg bedre følge med i undervisningen, og jeg fik da også sagt nogle ting, men jeg har også tænkt meget over om det mon virkelig er noget for mig? Jeg bliver ked af det ved tanken om at spilde min tid og SU på noget jeg måske ikke rigtig vil bruge, men samtidig aner jeg heller ikke hvad jeg så skal lave, og om det overhovedet er muligt at finde på noget andet? Derfor er jeg lidt trist for tiden, jeg tænker meget over hvad jeg kan og skal gøre. Indtil videre er jeg jo her, og prøver at få det bedste ud af det. Og selvfølgelig giver jeg det en chance, en chance på mere end 2 dage. Men jeg er virkelig i tvivl. I tvivl om hvad jeg vil? og i tvivl om hvad jeg egentlig skal gøre. Skal jeg give den en skalle opholdet ud og så finde ud af det når jeg kommer hjem? Skal jeg give det en chance på 3-4 uger og så tage hjem hvis jeg stadig er i tvivl? Spilder jeg tiden her, eller spilder jeg en chance hvis jeg tager hjem igen? Alle de spørgsmål rumsterer i mit hoved for tiden og det er virkelig hårdt. Det handler ikke om savn eller hjemve, det handler om at træffe det rigtige studievalg, og om at jeg måske er bange for jeg har truffet det forkerte? En masse snak og tanker og jeg vil selvfølgelig ikke beslutte noget nu, men det er rart at komme ud med det. Måske nogen af jer har haft eller har samme tanker? Gode råd modtages også gerne.

54 kommentarer

  • Jeg forstår dig så ekstremt godt (desværre..). Jeg står i en lignende situation pt. og it drives me crazy.
    Er lige startet på mit andet år på min drømmeuddannelse. Jeg er flyttede sidste år til pga studiet væk fra min kæreste, hund, familie og venner.. Og jeg har haft det hårdeste år i mit liv. Og jeg har været hjemme til alle ferier i denne periode.
    Jeg savner alle så forfærdelig meget og er begyndt at tvivle om studiet er mig.
    Nu efter sommerferien, hvor jeg har været hjemme i næsten 3 mdr starter det hele om igen, og nu har jeg besluttet, at hvis jeg ikke klarer dette modul så stopper jeg på studiet..
    Problemet for mig er ligesom for dig, at jeg er SÅÅ bange for at komme til at fortryde det og jeg aner ikke, hvad jeg så skal lave. En uddannelse SKAL jeg have, men jeg vil ikke bare have “en eller anden” uddannelse..
    Så jeg har ikke noget råd til dig, da jeg selv er lige så forvirret og fortvivlet..men jeg føler med og ved hvad du gennemgår.
    Al held og lykke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • chris

    I am a U.S. Hong Kong immigrant who studied in Copenhagen last year. I also spent a year in Taiwan. I was enrolled in an University in California. I made the effort to learn Danish, never succeeded, but I am at peace with the fact that I might never master the language. I am a native Cantonese speaker, made the effort to learn mandarin, and accept the fact that I can never get rid of my Cantonese accent.

    Here I am, preparing for my application for Chemistry Grad school.

    Give Chinese a try and know that you have many options!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder som om du er kommet ind i kulturchok-fasen. Bare rolig, det skal nok gå over!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Kære Line-Sofie,

    Jeg kan sagtens sætte mig ind i hvordan du har det. Har selv haft masser af tvivl omkring studie, og været på udveklsing, hvor de første par uger var forfærdelige, og hvor jeg kun havde lyst til at tage hjem. Men det vender. Sørg for at fokusere på det positive, og tænk på de oplevelser der venter.

    Og mht. til tvivlen: Mange af de ovenstående kommentarer giver udtryk for at hvis man bare er det mindste i tvivl, så er det ikke det rigtige, og man skal kunne føle sit studie helt ind i hjertet. Jeg er ikke enig. Hvis vi lægger det pres på os selv – at vi skal “være” vores studie, og føle det 100 % – så er det klart at tvivlen opstår. Det er de færreste forundt at være så sikker på en så væsentlig del af ens liv. En uddannelse består jo af mange elementer og man kan ikke være lige glad for dem alle. Og så skal man jo huske at en kandidat tager fem år – der er masser af mulighed for at kombinere med andre fag, specialisere sig osv. At have en universitetsuddannelse er jo en kvalifikation i sig, og mange humanister får job i en hel anden retning end det deres studie lægger op til. Der er ingen tvivl om, at selv hvis du ender et helt andet sted, så vil din tid i Kina ikke være spildt.

    Nyd dit ophold, og tag stilling til fremtiden når du kommer hjem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg tror, lige meget om du kommer til at bruge det her studie til noget eller ej, at du for fremtiden vil være virkelig glad for at du har prøvet at bo og leve i et land som er så anderledes! Det er en kæmpe chance og mulighed for dig at udvikle dig som menneske og lære en masse om dig selv. Jeg ville klart blive, men det jo så nemt at sidde og sige.. Jeg har også prøvet at få nogle chancer som andre slet ikke kunne forstå jeg ikke tog imod, men nogle gange ved man bare bedst selv. Så længe du er sikker på at du ikke kommer til at fortryde din beslutning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg ved ikke, om det kan hjælpe noget, men min veninde Camilla har også læst kinesisk og været et halvt år i Kina. Jeg ved, at hun også synes, det var hårdt helt i starten. Måske du kan skrive til hende med spørgsmål – det tror jeg helt sikkert gerne hun vil svare på. Altså hvis du har lyst og brug for det 🙂 Du kan finde hende på bloggen http://sprechstallmeister.blogspot.com

    /Anna
    In Fashion We Trust

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Line Sofie 🙂
    Ligenu sidder jeg i USA, hjemme hos min hostfamily. Jeg er på udveksling i 11 måneder, mellem 9.klasse og 1.g. Jeg har været her siden d. 4 august, og tro mig jeg har aldrig prøvet noget så hårdt! Den sidste uge har jeg grædt mig i søvn hver aften. Jeg har lidt hjemve, men mest af alt så tager det mig lang tid at tilpasse mig til klimaet og ikke mindst kulturen. Jeg er i El Paso, Texas, en by der er delt i 2. En side Mexico den anden i USA, altså skal jeg ”adoptere” to forskellige kulture på en gang + vende mig til at Engelsk og Spansk er det eneste der bliver snakket her. Der er andre udvekslings studenter i byen, men ingen fra Danmark. High School er så anderledes fra vores mere eller mindre beskyttet Danske skolesystem, alting er anderledes! Jeg syntes ikke at de første 3 uger var hårde, men her den sidste 1½ uges tid, har det været hårdt, jeg er begyndt at sammenligne alt med Danmark osv, men jeg har besluttet at blive! Hvis jeg tager hjem nu, føler jeg ikke at jeg selv har givet det hele en chance. Jeg har tænkt mig at kæmpe for det! For uanset om jeg får et godt eller dårligt år, så vil det ikke være spildt! Jeg er sikker på at der i det mindste må komme noget godt ud af det. De måneder man bruger i en anden kultur, med et nyt sprog og nye mennesker gør at man kan se alting på en ny måde en fra lille Danmark. Man lærer noget nyt om sig selv, og en masse om verdens syn på Danmark, og ikke mindst vores kultur. Hvis jeg var dig ville jeg i hvertfald give det en chance, uanset hvad så vil alle de mennesker der virkelig holder af dig, være der når du kommer hjem! Håber du kan bruge det 🙂

    – Iben

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Kære Line Sofie.
    Dette er tilsyneladende et indlæg, der bringer mange følelser frem i folk. Også jeg kan forstå din frustration. Jeg havde læst tre år på et studie,før jeg fandt ud af, at det var forkert. Jeg havde hele tiden manglet den gode mavefornemmelse omkring det, men vidste ikke, hvad jeg ellers skulle læse. Det kostede mig en kæmpe nedtur og en masse SU. Men set fra den anden side, og fra et nyt studie, er der intet spildt. Man kan ikke altid vide, hvad der er rigidt, før man har prøvet noget forkert. Måske er kinesisk det rigtige, måske ikke. En dag vil du finde ud af det og det er aldrig for sent. Under alle omstændigheder tror jeg, at det ville være bedst for dig at gennemføre opholdet. Det giver så meget på det personlige og menneskelige plan, at det ville være ærgerligt at rejse hjem. Jeg ved, det er forbandet hårdt og frustrerende og at alt føles meningsløst lige nu. Men jeg tror på, at du vil se tilbage på en fantastisk oplevelse, der har været med til at forme dig som menneske. Jeg ønsker dig alt det bedste.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Hej Line Sofie,
    Jeg skiftede selv studie efter 1 år og det var den sværeste beslutning, jeg nogensinde har taget. Man føler sig som en taber, og der skal meget til for endeligt at sige nej – og gud hvad skal man så læse?? For så er man for alvor tvunget til at “vælge det man brænder for”. Stol på din mavefornemmelse, jeg vidste med det samme, vitterligt fem sekunder inde i første dag på mit nuværende studie, at dette var helt rigtigt.

    Men samtidig bør du også overveje om dette er en todelt tvivl, om du blander savn og forvirring over at være i et nyt land ind i det hele. Du har altid nævnt kinesisk som et studievalg valgt pga. at man kunne bruge det til noget, og det har altid lydt underligt for mig. Jeg synes, at du bør overveje, om du hellere vil beskæftige dig med fx noget kreativt? Altså man skal vælge studie så man er til gavn for samfundet men også så man kan holde til 5 år af det. Jeg er selv i USA lige nu på udveksling og savner kæreste og hverdag derhjemme – men jeg kan mærke, at jeg også hører til her. Anyway, min pointe er, at studietvivl er legitimt og bør tages meget alvorligt, men at savn og angst måske kan dæmpes med søde mennesker og nogle gode samtaler. Held og lykke med det hele 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • nulle

    Hooolldd uuuuuuudd:) Du er for sej! Klap dig selv på skulderen og vær stolt hver gang du holder en kinesisk time ud. Engang kan du grine af det her og vide med dig selv at du gjorde dit bedste og tænke tilbage på oplevelserne. Brug tiden på oplevelserne der gør dig rigere:) pøjpøj

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg kan sagtens forstå hvordan du har det. Jeg kan også sagtens blive trit og træt af mit studie. Jeg er på 2. semester medicin, og det er rigtigt hårdt – mest når jeg synes jeg er dårlig til det, og ikke kan det jeg skal kunne. Men når jeg kigger tilbage på hvad vi lærte første semester, kan jeg godt nu se, at jeg er ok med fagligt, og det hjælper meget på at jeg godt gider det.

    Det vigtigste har for mig været, at sige til mig selv at det er helt ok at det ikke er alle aspekter af studiet, jeg behøver at finde lige interessante. Og især, at jeg ikke behøver at være glad for det hele tiden – man må altså godt være skide træt af det hele selvom man er kommet ind på uni! Hvis du hele tiden er træt af det, skal du selvfølgelig lige overveje det hele. Men et godt tip er: husk at det er ok nogen gange at køre sur i det hele – det må man altså godt! 🙂

    Held og lykke med det hele! Håber det bliver bedre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er slet ikke den eneste der render rundt med disse tanker.
    Jeg er lige startet på jura studiet, og jeg er overhovedet ikke sikker på at det er noget for mig. Men jeg er som du også er, sprunget ud i det for at afprøve og se.

    Jeg vil ikke råde dig til noget, da du 100 % skal træffe din egen beslutning. Men ja, giv det noget tid og se hvad der sker 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lika

    Øv, hvor lyder det bare rigtig rigtig hårdt. Jeg kender alt til studietvivl og jeg vil komme med det råd, at hvis tvivlen før har været der, hvis den er der – stadig på samme måde – så er der altså en grund til det. Og det vil ikke gå væk – det er min erfaring. Det hele vil blive sværere og sværere for hvert år, derfor vil jeg råde dig til at lytte til dig selv. Hvad vil du gerne bagefter – hvilke jobs får man typisk? Er det noget for dig, tænker du?
    Hvis ikke at der er noget du 100 % hellere vil – så færdiggør det, få erfaringer på den måde – men hvis der er noget andet, du hellere vil prøve, så er det bare med at gøre det. Det er BENHÅRDT – men det skal nok lysne forude – uanset hvad. Held og lykke med det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Hej Line Sofie.
    Jeg har et godt råd, som det nok tager et par minutter at læse sig frem til, men jeg lover dig, jeg tror du kan bruge det. Jeg håber du har lyst til at læse hele mit indlæg.

    Jeg står i en sådan situation, at jeg skal begynde på KU næste år på mit drømmestudie. Jeg har ville læse dette studie siden jeg var omkring 12 år, og måske i længere tid uden at være klar over det. Jeg har haft tvivl, ja, og byttet mit studie ud til fordel for andre for nogle år siden, men blev dog hurtigt klar over, at intet andet end mit drømmestudie kan gøre mig glad.
    Min bror som er seks år ældre end mig påbegyndte et studie for 3,5 år siden, og læste det i 2,5 år før han skiftede til et andet studie som han har læst i 1 år. Han troede, at sit første studie var det rette, det var en interesse og noget som generelt er spændende(det var psykologi). Men studiet var ikke ligesom man umiddelbart vil tro, da det er langt mere tørt og teoretisk end psyken er. Han skiftede derfor til Film- og medievidenskab, som havde været en hobby men nok nærmere en drøm i virkeligheden. Han har ikke været gladere end han er nu og har været det sidste år, og han er overbevist om, at det er her han skal blive indtil han er færdiguddannet.
    Det her var nogle eksempler til at give dig følgende råd: Så vidt jeg husker begyndte du at læse kinesisk fordi din kæreste foreslog det, og du så syntes det lød spændende. Nu siger du, at du er usikker, og det virker også som om, du har været det før. Hvis jeg skal give min objektive vurdering, med mine egne erfaringer inde over, så tror jeg ikke det er dit drømmestudie, og at du kan finde noget der passer bedre til dig. Jeg synes du skulle tænke over dine interesser, samle dem på et papir og så finde ud af hvad du er god til, også på et papir, sammen med en overvejelse af hvad du ikke kan leve uden. Hvad får dig til at mærke sommerfugle i maven som når man kan lide en dreng? Hvad kan få dig beskæftiget i en længere periode uden at du bliver træt af det? Det er sådan et studie bør føles, fordi et studie er jo ikke bare noget du tilegner dig for at tilegne dig en evne – et studie er dig, og du er studiet. Jeg synes du virker som et meget reflekterende og kreativt menneske, så jeg tror allerede du nærmer dig dit drømmestudie ved at være under det humanistiske fakultet. Det er jo heller ikke sikkert, at det er en universitetsuddannelse, der er perfekt? Så meget ved jeg ikke om dig, så jeg vil ikke sige så meget mere, det er trods alt noget du helt selv skal finde ud af, og vær’ ikke bange for at det nok tager tid. Bare sørg for at undersøg noget, så du kan fange din egen lykke inden den slipper helt væk og du bliver opslugt i noget, du ikke er helt lykkelig i. Med det sagt, synes jeg dog stadig det er fornuftigt at give Kina en chance. Men jeg synes ikke, du skal blive der hvis du slet ikke kan se dig selv i studiet. Din lykke er trods alt vigtigere end alt andet.

    Mange hilsner og kæmpe held og lykke fra mig.

    Pernille

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Åh det ikke sjovt at være i tvivl om sin uddannelse. Jeg kan sagtens forstå dig. Jeg er uddannet ergoterapeut, undervejs i uddannelsen var jeg virkelig i tvivl om det var det jeg ville men da jeg ikke rigtig kunne finde ud af, hvad jeg ellers ville læse til fortsatte jeg. Efterfølgende da jeg havde været i job erkendte jeg, at det bare ikke er mig og nogle gange ærger jeg mig over jeg ikke lyttede til min mavefornemmelse. Men nu skal jeg læse til en kandidat, hvor jeg er taknemmelig for min sundhedsfaglige baggrund og brænder for det jeg skal til at læse nu. Så føler med dig, det ikke rart at være i tvivl om. Tanker herfra 🙂 Lyt til din intuition

    Mvh Lise

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrina

    Jeg synes du skal blive og udnytte den fantastiske mulighed du har for at opleve en masse – også selvom det er hårdt. Lad være med at spilde dine kræfter på at overveje om dit studie er rigtigt eller ej – gem det til du kommer hjem. Og hvis du så vælger at droppe dit studie, så HUSK, at du kan ‘udnytte’ de ECTS-points du allerede har opnået som dit tilvalg på et eventuelt andet studie og på den måde ikke har spildt hverken din tid eller din SU!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Da jeg læste i London (okay ikke så langt væk som Kina, men beslutningen er akkurat lige stor, når det handler om hvorvidt man skal blive eller tage hjem), og jeg fattede ikke et fløjt at undervisningen det første stykke tid (sådan rent temamæssigt), mine medstuderende sagde mig ikke så meget, og jeg var generelt bare slet ikke begejstret. Men så blev det alligevel bedre efter et stykke tid; man får nogle bekendte, man finder en yndlingscafé, man får ros af en underviser, og vigtigst af alt holder man op med at have konstante eksistentielle kriser, hvor man overvejer at tage hjem, og begynder i stedet at anerkende, at man bare har haft en dårlig dag, og at alting bliver bedre i morgen.

    Jeg håber det bliver det samme for dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Astrid Mie Refstrup

    sidder i Paris har det ligesådan jeg blir – man bliver kun stærkere af det. Håber alt går, og du finder den løsninger der er bedst for dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Lyt til dit hjerte! Held og lykke <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gülcan

    Jeg læste selv et semester i Australien sidste år, selvom jeg på forhånd var afklaret med at jeg ville skifte studie når jeg kom hjem igen. Jeg vil ikke lægge skjul på at det var sindssygt hårdt og al hvad der havde med undervisning at gøre skulle bare overstås (så man kunne komme hjem og få meritoverført sine kurser som “bestået”) og til trods for manglen på gejst for studierne og savn for alt derhjemme endte jeg med at have det bedste halve år i mit liv. Beslutninger om studievalg kan man altid tage når man kommer hjem igen efter det store eventyr. Lev i nuet og sæt pris på den fantastiske mulighed du har fået. Du siger selv at du bor med rigtig dejlige mennesker, at du er glad for landet og lærer meget om dig selv – jamen, er det i sig selv ikke nok til at blive hængende? Nogle gange træffer man de bedste beslutninger når man får tingene på afstand og kan sætte det hele i perspektiv. Personligt endte jeg med at færdiggøre min bachelor og er nu påbegyndt kandidaten. Kunne ikke være gladere for at jeg blev hængende, både i Australien og gennem resten af studieforløbet. Man lærer mest når tingene ikke bare kører for en. Så håber bestemt du bliver i Kina og tager de tunge beslutninger vedr. studievalg efter din hjemkomst. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kæreste Line Sofie
    Jeg hører til en af dem, som har sagt nej tak til udenlandsophold i Barcelona, Leeds og London – fortryder jeg det? Nej. Ærger det mig? Ja, til tider. Jeg ville ønske, at jeg var taget afsted, og havde afprøvet det, før jeg havde sagt nej tak, men det gjorde jeg ikke – det gjorde du! Inden du tog afsted, selvom du havde tvivl, selvom du ikke kunne bære tanken om at skulle rejse fra din kæreste og din kat, så gjorde du det! Du sidder nu på den anden side af jorden, i en fremmed by, i et fremmed land, på et andet kontinent… i mine øjne, er du allerede dér sejere end rigtig mange andre!

    Mit endelige råd er: giv det et par uger, og de uger, synes jeg, at du hver eneste dag skal finde fem positive ting og fem negative. Hvis du så efter nogle uger kan se, at det “eneste” negative du kan nå frem til, er savn, hjem ve med mere, så hold ud. Hvis du virkeligt føler dig psykisk og fysisk udmattet, utilpas og ulykkelig, så har du “overlevet” flere uger i Kina, og dét er fandme sejt! …og så lyt til dig selv, for ingen kender dig bedre end… ja, dig.

    Vi er her allesammen for dig, og tænker ikke mindre om dig, fordi du omlægger vejen frem. Husk på: “the best is yet to come”… 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Asefeh Zivlaei

    kære line sofie
    for 4 år siden flyttede jeg til århus og startede på jura studiet. jeg troede det var studiET for mig men efter godt 6 måneder kunne jeg mærke at jeg ikk havde mig selv med i det. jeg valgte at droppe ud på trods af at have brugt mange penge på flytning og bøger. den dag idag er jeg rigtig glad ved min beslutning. det er spild af tid og penge/ su at beskæftige sig med noget man ikk brænder for. jeg fortryder ikk at jeg startede på studiet for jeg fik nogle rigtig gode venner ud af det som jeg snakker med den dag idag + at jeg nu kan sige at det har jeg prøvet og det var ikk noget for mig.
    jeg kan godt forstå det er skræmmende og det føles som om man er på bar bund, men måske det du mest trænger til er at lave noget andet og få lært dig selv bedre at kende.
    efter 3 år ud på arbejdsmarkedet har jeg lært mig selv bedre at kende og fundet ud af hvad det er jeg vil og ikk hvad andre synes jeg skal og jeg har endelig fundet et studie som jeg brænder for så alt er endt godt. man skal altid stole på sin mavefornemmelse. seføli skal man ikk give op men hvis du føler du har givet det en chance og det stadig ikk fungerer så er det ikk det værd.

    held og lykke med det hele

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Det er jo nemt nok for os herude på “den anden sige” at sidde og skrive, hvad du skal gøre. Det er svært at råde dig til, når vi ikke kender dig personligt. Hvis det var mig, ville jeg nok vurdere om jeg er typen, der altid får den slags følelser og tanker, når jeg prøver noget nyt og dermed bare skal igennem det, eller om det er udtryk for, at det bare ikke er mig alligevel. Jeg er selv sprunget fra et sidefag på uni og det er altså ikke nogen skam. Så kan folk tænke hvad de vil. Man skal ikke blive et sted, fordi andre synes det eller fordi man er rejst langt væk. Man skal kun blive der, fordi man har lyst. Og du har jo allerede vist, at du ikke giver op med det samme – det viser du jo, når du tænker frem og tilbage, hvad der er bedst.

    Håber du finder ud af, hvad der passer dig allerbedst:)

    I øvrigt vil jeg henvise til den superfine blog, som Acie har (kender du den?) Hun har netop været i USA på noget stipendie og tog hjem igen før tid. Hun skrev et spændende indlæg om, at det var alt andet end hun forventede. Det havde vist titlen “når man falder…”.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Syn

    Så længe du udvikler dig personligt, kan det vel aldrig blive spildt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne C

    Hej,
    Jeg måtte altså kommentere på din blogpost, selvom jeg normalt bare læser og ikke deltager (buuuuh!).
    Jeg er uddannet dameskrædder i Danmark, og har arbejdet i modebranchen i flere år i Los Angeles, indtil jeg ikke længere synes det var så spændende mere. Mode og skrædderi var ikke noget jeg brændte vildt for, men muligheden faldt i mit skød og så slog jeg til. Med stædighed og jernvilje gennemførte jeg studiet, og jeg er sindssygt glad for at jeg gennemførte.
    Nu læser jeg til journalist i Los Angeles, som heller ikke var noget jeg brændte for. Men muligheden var der, og jeg synes fremtiden ser spændende ud.
    Selvom du læser kinesisk nu, og ikke ved hvad det skal lede til, om det overhovedet er det rette studie, osv. så er du ikke låst fast i hverken dit studie eller din fremtid. Du skal vide at du hele tiden har valg, om både studie og jobmuligheder, men at nogle gange er det bedst at gennemføre selvom du ikke brænder for det. Det er ok at ville gennemføre bare for at have gennemført! Det glemmer vi altså nogle gange når vi ikke lige synes livet er så fedt. Jeg har selv droppet nogle ting i mit fordi jeg simpelthen havde ondt i maven over det, jeg VIDSTE at det bare ikke var mig. Jeg nævner i flæng guitar, praktik i et havecenter, og studiet til diætist.
    Og som mange andre har kommenteret—giv det en chance! Hele din verden er ny, og det er sindssygt hårdt. Pas på dig selv og dit helbred, du er under enormt pres for tiden. Men det går over, og om et par uger er du klar til at tage et ordentligt bid af Kina.
    Selvom vi ikke kender hinanden er du velkommen til at emaile, jeg ved godt hvor hårdt du har det 😉
    Tak for en god blog, jeg nyder at læse med og følge dig på dit studie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • sille

    åh det knuser mit hjerte og læse dette indlæg.. jeg synes virkelig du burde tage tiden ud. Du vil aldrig nogensinde spilde din tid ved en oplevelse som denne. Du lærer noget om dig selv og livet (og så er det fedt at have stående på CV’et) du kan altid begynde på noget andet når du kommer hjem igen. Det er en chance du har fået her, og når du allerede er igang, kan du sgu lige så godt bevise over for alle os, at du sparker røv og kan klare det 🙂 Lær af det, og så hvis det ikke er noget du har lyst at fortsætte med når du kommer hjem, har du da i det mindste lært, at du skal lave noget andet.
    Held og lykke med alt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Keep going – gi’ det hele en chance, jet er sikker på det bare lige er en begyndelses-face!
    Ps. Jeg beundrer dig meget for at blogge om så private ting og lige det du tænker og føler. Kanon blog 🙂
    /Emilie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Liva

    Jeg håber virkelig du får en bedre dag i morgen, Line Sofie. Men hvordan kan det være du valgte lige dét studie?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kender kun alt for godt det med pludselig at blive i tvivl om det er det rigtige man bruger sin tid på.
    I oktober mdr. skiftede jeg praktikskole og jeg følte det som en mavepuster, og blev rigtig ked af det. Jeg orkede ikke at fortsætte på studiet, og samtidig var jeg ked af at bo så langt væk fra min familie (nu er jeg kun flyttet fra nordjylland og 90 km vest på) Jeg var enormt usikker på, hvad jeg så skulle gå igang med, hvis jeg droppede ud. Jeg har altid haft drømmen om at blive lærer, og blev derfor hængende. Heldigvis har jeg fundet lysten til studiet igen og er ikke i tvivl om, at jeg skal bruge min uddannelse som lærer til noget, hvis ikke som lærer, så til at åbne nye døre for mig 🙂 Intet er spildt, som min svoger sagde til mig. Jeg er også færdig til sommer, så jeg blev enig med mig selv om at det var fjollet at droppe ud nu hvor jeg var over halvvejs.

    Håber du finder ud af det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • lindiana

    jeg kender selv din situation så godt.
    er ved at uddanne mig til sygeplejerske og jeg brænder normalt rigtig meget for det, men i mine praktikker hvor jeg skal stå op kl kvart over 5 for at møde kl 7, tage mig af sindsyg mange mennesker som ikke mener jeg er god nok fordi jeg ‘bare’ er studerende, og så hoppe direkte hjem og læse i timer for at kunne svarer på alle patienterne, sygeplejerskerne og lægernes spørgsmål – alt dette uden at få løn. jeg græder og græder for jeg har ingen energi til noget andet end at give den til andre og til studiet i den tid (også selvom der er mange positive situationer imellem). men tvivlen forsvinder så snart jeg får hovedet over vande igen.

    min pointe er at jeg også begynder at betvivle mit studie når jeg bliver presset meget hårdt. så kan virkelig godt forstå du gør det – det er en svær tid, med en masse udfordringer fagligt, men hvertfald også emotionelt som kan påvirke dine tanker.

    så blot forstå og embrace at dine inderste følelser – kærlighed til p, dine veninder, dit hjem og generel afsavn – altså også godt kan have en kæmpe effekt på dine rationaliseringer. sådan fungerer det hvertfald også for mange andre uden at vi umiddelbart er klar over det..
    er dog sikker på at kun du kan mærke hvad det er:)
    håber du finder en god løsning eller måske formår at komme udover alle de negative følelser og tvivlen <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Føler virkelig med dig, det er ikke sjovt at være i sådan et stort land med helt nye ting som måske ikke går helt som ventet… Men for guds skyld – giv det en chance!
    Min Søster havde det på samme måde da hun flyttede til Berlin, først var hun enormt ked af det og ville hjem til sin kæreste og familie… Men efter lange samtaler valgte hun at blive og idag er det nok en af de bedste oplevelser hun har haft…
    Jeg håber virkelig for dig selv, at du vil blive tiden ud og tage det som en oplevelse og få al den erfaring du kan med hjem… Selvom du skulle finde ud af studiet ikke er for dig når du kommer hjem, så vil tiden i Kina give dig så meget senere hen – det er helt uvurdérligt…

    Sender cyberkram og tanker – du skal vide vi er mange der følger dig og ønsker dig alt det bedste 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • maria

    Kære Line Sofie

    Jeg har heller aldrig kommenteret din blog før, men har nu fulgt dig længe, læst dine indlæg og mærket mit hjerte briste lidt på dine vegne.

    Lyt til din mavefornemmelse. Intet menneske fortjener at have den der knude i maven, som er så svær at sætte ord på!
    Du savner din kæreste og alle andre derhjemme, ja, men det her er jo et større spørgsmål!

    Hvis dit studie ikke føles rigtigt, så er det ikke rigtigt. Jeg vil give de andre ret i at man altid kan dreje sit studie i den retning man vil, men når jeg ser din gejst for kreativitet, ord og musik, så tænker jeg heller ikke ligefrem Kinastudier.

    Lyt til din hjerte og skam dig aldrig over at ha’ taget en beslutning der er rigtig for dig. Du skylder ikke nogen andre end dig selv en forklaring. Og hvis forklaringen er at du har det bedre væk fra Kinastudier, væk fra Kina, hjemme hos P, så reager på det!

    Og… fortvivl ikke over studievalg – det skal sgu nok komme! Ta’ det fra en drop-out som mig, som endelig har fundet rette hylde … Ved at tage de rigtige valg FOR MIG 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan udemærket (vil jeg påstå) sætte mig ind i din situation.

    Jeg droppede ud af gymnasiet efter min fars død i foråret. jeg var så i London i 1 måned og lavede hvad jeg elskede… studerede design. jeg havde valgt at tage 2.g om igen, i en anden by, men var mest af alt i tvivl… fordi jeg vil jo bare design nu?!
    jeg var på det andet gymnasie og mit tvivl var der stadig. Jeg valgte og stole på min mavefornemmelse, og droppede ud(igen) og startede på VUC, HF, og er nu færdig til sommer i stedet….

    jeg kan ikke sige andet end stol på din mavefornemmelse. hvis du er i tvivl, ændrer det sig sandsynligvis ikke, fordi man bare ikke er lige så åben for det (uanset hvor meget man gerne vil) og får derfor heller ikke nok ud af det, ud over tidsfordriv.

    jeg håber du lytter til din mavefornemmelse, og hvis ikke andet bare finder en måde hvor hvad du laver, gør dig glad

    held go lykke!

    xx Nanna

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • og så vil jeg lige sige… man skal virkelig lede længe efter en blog som din! den måde du skriver på, kan man mærke din længsel, og føle dine glæder samt sorger! syntes du har en fantastisk blog… og ikke bare en af de overfladiske, med designerkøb og diverse events ! 🙂
      tak!
      xx

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Hermed et virtuelt kram fra Århus! Jeg har ingen vise ord, men føler dog med dig og ved hvor svært det kan være, at være på den anden side af verden, uden sine nærmeste. Det kan KUN gå opad herfra 🙂 All the best of luck!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • chris

    Jeg vil hægte mig på Stines kommentar.
    Jeg besluttede for to år siden, at det studie jeg gik på var roden til at jeg konstant følte mig udbrændt, græd hver dag uden at kunne forklare nogen hvorfor jeg græd. Jeg endte med at blive enormt isoleret og kunne ikke rigtig holde ud at være “ude i verden”. Den dag jeg stoppede på studiet, blev det selvfølgelig ikke nemmere. Og der skulle gå et helt år før jeg fandt ud af hvad jeg skulle og før jeg havde det godt med den beslutning.
    Men den dag i dag fortryder jeg IKKE ET SEKUND! at jeg droppede ud, og tog mig den tid den nu kan tage, til at regne ud hvad jeg så skulle lave.
    Skid på hvad andre tænker og på nederlags følelsen og den fortabte følelse.
    Du skal nok finde din vej. Bare du selv vælger den!

    Hvis det var mig, ville jeg tænke over det en uge eller mere nu hvor du er så langt væk. Men Line Sofie, hvis du vælger at droppe det, så forstår jeg det godt! Du skylder kun dig selv alt det bedste, og ikke alle andre en forklaring. Det er dig der skal være lykkelig og finde glæden ved noget, ikke alle de andre!

    Undskyld for roman, men alt det bedste til dig!
    Chrisser

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Line Sofie.

    Jeg ved ikke om det bare er mig der er totalt åndssvag, men jeg kan ikke se hvordan det nogensinde skulle kunne være spild af tid. Du har muligheden for at bo et halvt år i et så anderledes land, lære deres sprog og kultur på en helt autentisk måde! Uanset hvad du laver i Kina, så tror jeg ikke du kan andet end at få sindssygt meget ud af det og lære så meget! Så det jeg vil frem til er bare, at du virkelig ikke må se det som forkert studievalg eller spild af SU, for der er så meget mere i det.. Og selvom du aldrig ville snakke kinesisk igen, eller gå videre med det når du kommer hjem, så lærer du bare så meget andet og får en kæmpe oplevelse. Så lev hver dag til fulde og nyd den her chance 🙂

    Kys Louise

    fashionistabynature.wordpress.com/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rebekka

    Går igennem de samme tanker on/off ang. om det er det rigtige studie. Og jeg har kun et år tilbage.. Så er jeg jo “nødt til” at gøre det færdigt, nogle gange føler jeg bare, at jeg ikke brænder nok for det. Årh, det er så irriterende…
    Det der med bare at græde og have en knugende fornemmelse i maven, det kender jeg i hvert fald alt til 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Føler mig lidt kaldet til at kommentere på dette indlæg, for jeg kan virkelig godt forstå, hvordan du har det. Jeg læser selv russisk (woohoo, ToRS, osv osv) og var på udveksling i Moskva i 4 måneder i 2009. Og ærligt talt, det er noget af det hårdeste, jeg nogensinde har prøvet. Og jeg blev også helt vildt i tvivl om jeg egentlig overhovedet ville mit studium. Gik og fantaserede om at droppe ud og læse mikrobiologi i stedet for, så jeg kunne blive kræftforsker og føle, at jeg i det mindste udrettede noget konkret, gjorde en forskel osv. Nu var omstændighederne ret beset heller ikke nemme; jeg havde mus på mit værelse, havde ikke mulighed for at lave mad selv, men var nødt til at spise i kantinen eller leve af knækbrød og frugt, og mit vindue kunne ikke lukkes, hvilket var lidt upraktisk i de 2,5 måned det var vinter og -15 grader. Den første måned tog en EVIGHED at komme igennem, og jeg var syg konstant pga maden, og det var bare generelt ikke nogen fest. Og ja, jeg er enig, undervisningen er SYGT hård, når de sådan beslutter sig for, at nu gør vi det her udelukkende på russisk (eller jo så kinesisk i dit tilfælde). Og så kan det også bare være noget af et kulturchok. Jeg brugte i hvert fald de første par måneder på at synes, at alle russere var nogen idioter (hvilket de jo selvfølgelig ikke er, men sådan føltes det altså). Og så endte jeg også med at få lidt mild social fobi af at være der, og en af mine medstuderende blev klaustrofobisk. Så altså. Bare for at sige, at du altså ikke er alene om at synes, at det er svært at være af sted.

    Nu endte det jo med at lyde som én lang, sikkert ikke særligt opmuntrende klagesang. Men det jeg egentlig ville frem til er, at i dag er jeg rigtigt, rigtigt glad for, at jeg tog af sted! Jeg kan nok stadig ikke rigtigt sige, at jeg føler, at det var mit livs oplevelse eller noget i den stil, og jeg ville helt klart ønske, at jeg havde nydt det mere – men det er altså bare ikke noget, man altid selv bestemmer. Og jeg har i hvert fald fået rigtigt meget ud af det alligevel. Så. Jeg tror lidt, at mit råd er, at hvis du virkelig vil hjem, så tag hjem. Men hvis du er det mindste i tvivl, så bliv. For hjem kommer du alligevel. Og om du så beslutter dig for at droppe din uddannelse bagefter eller hvad, så har du stadig en erfaring rigere, som du ikke har mulighed for at få ellers.

    Hvad angår SU så har du jo allerede brugt dine klip for sommeren og denne måned, så hvis du tager hjem nu, mister du dem uden rigtigt at få noget for dem. Hvis du venter med at droppe ud – hvis nu altså det er det, du kommer frem til, at du vil – til du har taget din eksamen, så har du i det mindste papir på dét, og det vil alt andet lige være et plus i mange jobs at vide noget om Kina og at kunne lidt mandarin.

    Nå ja, det er jo bare mine tanker omkring det hele. Brug det, hvis du kan, ellers så bare glem jeg sagde noget 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Kære Line Sofie
    Jeg har altid fået afvide at intet er for sent. Man kan altid ombestemme sig, træffe nye beslutninger og vælge noget fuldstændig anderledes. Husk bare på, at du stadig er ung og har et helt liv foran dig, det er dig der skal leve med dine beslutninger resten af livet, dermed sagt er det også KUN dig som skal træffe dem. Når det så er sagt synes jeg, at du skal tænke meget over hvad der virkelig gælder for dig, hvad der glæder dig og hvad du virkelig drømmer om. Som du tidligere har nævnt, var din første skoledag i Kina en dårlig oplevelse for dig, og selvom vi andre herhjemme sagtens kan skrive til dig og gøre ved, kan vi jo aldrig helt forstå din situation, som dig selv. Grundet egne erfaringer har jeg før oplevet at sådanne oplevelse sjældent er noget man er ene om. Har du snakket med dine andre værelseskammerater om det? Måske de også har haft den samme mavefornemmelse og skuffelse. Derudover kan jeg godt forstå at så mange tanker rumsterer inde i dig lige nu, har jeg mon valgt det rigtige? Det er jo kun dig selv der kan indse eller afgøre det, men de første skoledage i et nyt land vil nok altid være de hårdeste(kan jeg forestille mig)Ofte er det jo nok de dage, hvor man ligesom skal have brudt hul på isen. På den anden side hører jeg dig jo også sige, at du trives godt i Kina, du har det godt socialt osv. Jeg ved godt at et studie fylder meget, men også sociallivet og oplevelsen udenfor studiet, gælder vel også som en stor prioritet for dig? Jeg vil tro, at jo længere tid du befinder dig i Kina, jo bedre og mere selvstændig bliver du til Kinesisk, jo mere man lærer jo sjovere bliver det vel at leve i Kina, så kan det være at du kan se en bedre mening i det hele?
    Jeg ved du vil træffe den rigtige beslutning Line Sofie, du ser ud til at være en rigtig dejlig pige, så det vil jeg ønske for dig, det fortjener du!
    KH Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Åh søde Line, hvor jeg virkelig føler med dig. Jeg har selv prøvet noget lignende da jeg for 3 år siden tog afsted som au pair. Jeg havde virkelig set frem til det, selvom jeg hver dag havde en indre kamp mellem angsten for at savne, udlængslen og sulten efter nye indtryk.Men jeg kom afsted. Jeg fik indrettet mig og startet en dagligdag. Det blev bare aldrig helt godt, og efter 2 måneder og mange tårer tog jeg hjem igen. Jeg har brugt lang tid på at finde ud af hvorfor det ikke gik. Der var tydeligvis nogle ydre omstændigheder der påvirkede situationen, men nu hvor jeg kigger tilbage med lidt følelsesmæssig distance, så kan jeg se, at det var mit indre der var afgørende for den tidligere hjemrejse. Nok var jeg fysisk taget afsted, men sjælen rejser nu altså en del langsommere end kroppen og det er som om den aldrig helt var med.

    Sidenhen har jeg rejst en del. For mig har det været vigtigt at acceptere den ambivalens jeg følte dengang og stadig har i mig, og som jeg også synes du beskriver. Der vil altid være for og imod. Du står overfor at skulle træffe en ny beslutning angående dit ophold; at blive eller at rejse. Et valg som kun du kan træffe.

    Mit råd må da slutteligt være, at lade sjælen lande. Synke de nye indtryk og nye udfordringer du møder i skolen. Give dig selv lov til at være ked af det, men lad det ikke begrænse dig.

    Alt det bedste til dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Line Sofie,
    Jeg forstår godt at du kan være i tvivl om det hele. Og jeg kender den forfærdelige følelse af at være langt hjemmefra og småulykkelig (jeg har taget et år i Nord Irland, hvor jeg på trods af at jeg boede hos min søster og studerede noget jeg elsker, stadig havde en helt forkert følelse i maven det første stykke tid.), men jeg vil næsten forsikre dig om at det vil gå over, og at du vil blive meget lykkelig for dit ophold. Jeg synes ikke, du må se det som om du “spilder” din tid eller SU – meget lidt er spildt her i livet 🙂
    Jeg håber du holder ud og beslutter dig for at blive, og du vil få en fantastisk tid i Kina. Misunder dig dit eventyr!

    Held og lykke med det hele,

    Kira

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • I mit univers er det simpelt. Er man i tvivl, er det forkert. Frustrering og forvirring vil selvfølgelig være der, selv når man finder noget man brænder for, men man vil aldrig sætte spørgsmålstegn ved om man vil det. Det lyder egentlig som om du har rimelig godt styr på at du ikke vil det, spørgsmålet er så bare om du tør at springe fra. Det kan jo være yderst angst fremkaldende.
    Jeg er selv lige droppet ud efter 2 år på den sociale højskole, fordi jeg vil være Production Designer. Det har afskrækket mig af h til at skulle søge ind på Design skolen, det er jo ikke noget man bare lige kommer. MEN det er altså min fremtid og mit liv jeg ville ende med at gå på kompromis med og det vil jeg ikke. For mig lyder det som om du skal noget andet. (og jeg synes du skal noget kreativt, for det er du god til;))

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan helt klart godt se din problematik. Nogle gange finder man bare ud af, at tingene kræver mere end hvad godt er, hvis det ikke er noget man brænder for 100%

    Min smukke Line Sofie, synes du skal give det 3 måneder fremfor 3 uger. Du får måske aldrig chancen for at komme til Kina igen!

    Håber det hele ordner sig på en god måde! Kys!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    jeg synes du skal holde ud! Det er klart du ikke forstår det hele der foregår i undervisningen efter kun et års studietid. Det tager jo flere år, at lære et så vanskeligt sprog som kinesisk. Om det er den rigtige hylde du er havnet på mht. uddannelse er kun dig selv der kan sige.
    men synes klart du skal blive! et halvt år er trods alt ikke så lang tid når alt kommer til alt.
    En faktor der også kan spille ind er dit savn til din kæreste og familie, det kan måske påvirke dig til at blive endnu mere nervøs/give dig grund til at se lidt negativt på tingene. Jeg tror det er en fantastisk chance for at få kinesisk som sprog helt under huden samt en chance for at udvikle dig som menneske og personligt. jeg ville tage den!
    Når de triste stunder melder sig, så tænk på alle de gode ting og prøv ikke at lade de negative tager over!
    Håber du får det bedre i Kina!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    PS. Jeg håber du får det allerbedste ud af det her. Og jeg er sikker på, at det nok skal gå 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Selvfølgelig skal du blive! Det er klart at du kommer i en sådan “krise”. Du savner jo din kæreste, venner og familie og det er en kæmpe omvæltning, både fysisk og psykisk, i dit liv at rejse til et vildtfremmed land. Der er garanteret andre der har det som dig og du var nok ikke den eneste, der syntes at undervisningen var svær! 😉 Du skal bare lige i gang med det hele. Jeg tror, at du skal kæmpe og kæmpe for at tilvende dig det her helt nye liv og miljø du lever i. Men det er bare om at nyde det du! For når du er færdig, ja så ser du nok tilbage på det som det bedste halve år i dit liv. Du vil lære SÅ meget af det! Men når det så er sagt, skal du jo heller ikke føle dig tvangsindlagt til at fuldføre det. Det er DIT liv og DIT valg. Jeg tror bare du skal give det i hvert fald 2 måneder… Og hvis det så stadig er helt fuldstændig elendigt, så må du jo tænke over, om du skulle tage hjem igen..

    Vh Nanna.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christiane

    Det må være virkelig svært at finde ud af, hvad man skal vælge af studie. Jeg har ikke nogle gode råd til dig, men jeg håber, du finder ud af noget snart, så du ikke skal gå rundt med den følelse.

    Måske du skulle prøve at tænke godt og grundigt over, hvad du virkelig brænder for, også finde ud af hvordan du kan gøre en karriere ud af det? Det er ikke et særligt originalt råd, men andet har jeg ikke.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Kære Line!
    Jeg har aldrig kommenteret et af dine indlæg før, men det blev jeg nødt til nu.
    Jeg kender selv følelsen med at være i tvivl om man har valgt det rigtige studie. Selv læser jeg kunsthistorie og bliver somme tider i tvivl om fagets egentlige relevans (for noget som helst) og om mine fremtidsmuligheder.. Dog når disse følelser melder sig tænker jeg at der altid er tid til at ændre retning, hvis det virkelig er det, der skal til. Så er SU mindre vigtigt. Lykken kommer først!
    Jeg synes det er virkelig modigt af dig at du er rejst til den anden side at kloden og skal undvære din kæreste så længe – det må være vildt hårdt, men også en kæmpe oplevelse.
    Hold modet højt! Du skal nok finde ud af, hvad der er det rigtige at gøre for dig.

    Vh Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Jeg kan udemærket godt forstå alle dine dilemmaer og du sætter spørgsmålstegn ved det hele, men jeg tror desværre (fra egne erfaringer) at det er undskyldninger for at tage hjem pga hjemve og afsavn. Det er helt i orden at du har det sådan, og alt andet ville jo næsten være mærkeligt. 😉
    Men for guds skyld, så giv det en chance! For tiden kommer til at flyve afsted, og det gør den også hvis du sidder derhjemme og oplever de samme ting hver dag. Du har virkelig fået en fantastisk chance og mulighed, så lev livet til det fulde! Få alle de nye oplevelser og input, og inden du ved af det, er det halve år gået, og du kommer hjem til lille DK, og finder ud af INTET har ændret sig. 🙂
    Held og lykke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      Det handler som sagt ikke om hjemve og savn, jeg har haft disse tanker under hele studietiden. Som jeg også skriver vil jeg give det en chance, ellers var jeg ikke tager afsted, men jeg er virkelig i tvivl. Det er dejligt du kommenterer, men jeg er lidt ked af du får det til at lyde som om det handler om jeg vil hjem til lille trygge DK hvor ingenting sker og min kæreste er, for det er slet ikke sådan nemlig 🙂 men tak for din kommentar!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nattøj