Bikini

Jamen, hva' så med P?

… det er et af de spørgsmål jeg bliver stillet oftest i forbindelse med min tur til Kina. Efter at have læst indlægget hos Sidsel&Lasse og hos Isabella omkring deres rejser og forhold, har jeg nu besluttet også lige at forklare situationen for jer. Det er sådan at jeg rejser et halvt år til Kina med mit hold på Københavns universitet. Jeg rejser d. 23 august. Derovre skal jeg læse videre på et kinesisk universitet og bo sammen med 3 andre i en lejlighed. P skal ikke med og bliver altså her i Danmark og læser videre på sin uddannelse. Og hvad så med P? Ja vi har jo snakket om et halvt år er lang tid at være fra hinanden, men vi har slet ikke været inde på om vi skal gå fra hinanden pga. det. Han kommer og besøger mig et par uger i forløbet og vi er blevet enige om at det her styrker vores forhold mere end noget andet. Det tror vi i hvertfald på. Der findes jo både skype og facetime og alt det, og så har jeg bloggen hvor jeg også vil vise en masse som han (og alle andre) kan følge med i. Derudover kan man jo sende pakker til hinanden som jeg elsker at både modtage og sende. Det er helt sikkert lang tid når man er vant til at bo sammen, men det giver os muligheden for virkelig at mærke efter hvor meget vi elsker hinanden og kommer til at savne hinanden. Selvom vi selvfølgelig også laver en masse hver for sig og nogle uger ser hinanden mindre end andre herhjemme, så er vi vant til der går maks en uge mellem vi ses, så vi når aldrig sådan rigtigt at savne hinanden. På den der måde hvor ens mave kildrer og man bliver helt nervøs når man skal ses – og sådan kommer det jo til at blive når jeg rejser væk. Så det er vores beslutning og de af jer der har fået ideen at P skal med tager fejl, jeg skal afsted on my own (næsten). Det bliver hårdt at undvære hinanden, men også utrolig sundt og lærerigt er jeg sikker på. Jeg har selvfølgelig stor respekt for de som vælger at gøre det på en anden måde, det er jo op til hvert enkelt forhold at finde ud af hvor man står og hvad man vil med det.

 

18 kommentarer

  • Cæcilie

    Jeg faldt lige tilfældigt over dette indlæg, og ville lige komme med en bemærkning;
    Da min nuværende kæreste og jeg kun havde været sammen i knap fem måneder, skulle han udsendes som soldat. Han var også væk i et halvt år, men var hjemme to gange, så vi så hinanden i alt cirka tre uger på et halvt år.

    Efter han er kommet hjem, sætter vi meget mere pris på hinanden, og vi er efterfølgende flyttet sammen, og har det virkelig godt sammen. Jeg ved, med sikkerhed, at det halve år, vi var fra hinanden, har haft meget at gøre med den “taknemmelighed” vi føler, for at have hinanden, og for at kunne se hinanden hver dag.

    Jeg ved godt, at det nok er anerledes med jer, fordi I har været sammen længere tid og allerede bor sammen, men min erfaring med en “lille prøvelse” har hvertfald været god – hård, men god 🙂

    I skal nok klare den… God tur 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Line Sofie,
    Nu har jeg fulgt din blog stort set siden den startede i tidernes morgen (på blogspot). Jeg har fulgt med i dig og P’s eventyr. Også den gang hvor han var ude og rejse (dog ikke så lang tid som du nu skal). Men meget kan man sige, uden at jeg kender jer, ved jeg næsten, at I nok skal klare den. I er fantastiske for hinanden. Det er ihvertfald sådan jeg ser jer; bag skærmen ;-). Så go for it, savn hinanden – og I vil elske hinanden højere end noget andet når I ses igen.

    Knus Christina
    Glæder mig til at følge din rejse!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      TUSIND tak for en fantastisk kommentar.
      Knus til dig også

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det ville gøre mig rigtig glad hvis du bare ville tage et kig forbi min blog – kunne jo altid håbe den falder i din smag 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maiken

    *altså, opbygget anderledes end min 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maiken

    Nu har jeg lige luret lidt rundt på din blog, tror jeg vil til at følge med på dine oplevelser i Kina 🙂
    Jeg skal selv til Kina og studere, dog først til foråret. Læser også kinastudier -bare på Århus Uni 🙂 Så vidt jeg kan se er uddannelsen vist lidt forskelligt opbygget hos dig.
    Dset bliver lidt spændende, held og lykke med det hele!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Jeg er helt enig med dig.. Er sikker på at det kun vil styrke jeres forhold.. God tur 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    I lyder velovervejede, så jeg er sikker på, at I klarer det 🙂
    Det er hårdt at undvære hinanden i 6 mdr., men bestemt ikke umuligt. Jeg har været den, der var hjemme i Dk, mens kæresten var på udveksling i New Zealand i 6 mdr. Det var hårdt, især i starten. Men da vi fandt en rytme i hverdagen, blev det nemmere. Og jeg kom på besøg efter 3 mdr., så vi havde det at se frem til.
    Nu er det så mig, der skal afsted. Jeg skal på backpackerrejse i Sydamerika i 2 1/2 måned og rejser i næste uge. Vi er helt sikre på, at vi stadig er sammen, når jeg kommer hjem. Man smider ikke lige 7 år sammen ud med badevandet.
    Nå, det blev lidt langt – men jeg ville bare fortælle, at det bestemt ikke behøver at betyde at forholdet dør, hvis man er adskilt fra hinanden i 6 mdr. Det kan blive stærkere af det 🙂
    Hav et rigtig godt ophold i Kina – held og lykke med på vejen, skal du have 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Husk at afstemme hinandens forventninger, altså sådan noget med, bliver man ked af det, hvis den anden går i byen og glemmer at svare på beskeder men husker at snakke med andre på facebook osv? Sådan nogle små detaljer, eller om man glemmer en månedsdag eller er distanceret på Skype og ikke lige har så meget tid nogle dage kan virkelig skabe meget tristhed hos den ene part, hvis man ikke forstår hvorfor. Mit råd er i hvert fald liiiiige at snakke om fx om det er okay at vente flere dage med at svare på sms’er eller om I har behov for sådan konstant kontakt. Al held og lykke 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      Hej Sofie
      det har du helt ret i. Vi har aldrig fejret månedsdag eller gået op i sådan noget der så det bliver heldigvis ikke noget problem. Mht at have kontakt konstant så er det jo bare ikke muligt. Der er 6-7 timers tidsforskel og vi har jo også begge et liv og en uddannelse der skal passes, så det er vi helt ok med. Der er selvfølgelig heller ingen sure miner hvis den anden snakker med andre eller tager i byen og sådan har det aldrig været:) På den måde er det egentlig meget nemt og ligetil. Selvfølgelig kommer vi til at savne hinanden, men det er ikke på den der sindssyge ‘jeg skal have kontakt konstant, jaloux-agtige måde’ at all! 🙂 Tak for din kommentar:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • s

    Det hele lyder bare så spændende, og selvfølgelig bliver det en fantastisk tur og det hele skal nok gå. Overvejer selv at tage et halvt år væk, og har også en kæreste her. Det bliver hårdt, men er sikker på, det styrker forholdet.
    Held og lykke

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      Mange tak 🙂 Ja det tror jeg også det gør.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sjovt, jeg havde ikke lige tænkt over det, men jeg står i præcis samme situation som dig. Godt nok ikke med ligeså stor afstand, men jeg skal til Århus og bo på højskole til vinter, og lige nu bor jeg i København med min kæreste gennem tre et halvt år. Vi har også snakket meget om, hvad der var bedst at gøre, men er kommet frem til, at det er sundt at savne – hvilket det jo er. Det er sundt at mærke, at man elsker og længes efter den anden, især når man som I (og vi) bor sammen og går ret meget op af hinanden til tider.

    Kort sagt, jeg synes, det lyder fornuftigt, det I har fundet ud af, og jeg ville til hver en tid gøre (og gør jo) det samme. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Sofie

      Tak for din kommentar. Ja Århus er jo også langt væk fra København. Men det er jo nemmere at komme til at ses og snakke, så selvfølgelig skal I nok klare det:)

      Held&Lykke med dit ophold.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Min kæreste har været i Kina i halvt år, og vi savnede da hinanden utrolig meget i den tid vi var fra hinanden. Men det har styrket vores forhold, og så trækker det forelskelsen ud, som du også siger 🙂
    – Glæd dig til din hel fantastiske tur, det bliver en utrolig rejse for dig. – Skal det være jer to, så kan i sagtens klare 6 måneder.

    Håber det gav lidt mere blod på tanden 🙂

    Venlig Hilsen Christina /www.girlsonbudget.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg glæder mig meget til at høre om dit ophold, overvejer selv at tage en måned eller 2 til Sydafrika næste år. Jeg er sikker på at det nok skal styrke jeres forhold, og jeg er rimelig sikker på at det er meget sundt at prøve at savne hinanden lidt! 🙂
    Jeg håber du får en rigtig god tur !!! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Puha. Det bliver ikke sjovt. Min kæreste er lige taget på ferie i en måned og jeg synes det er hårdt nok også et halvt år?:o men det er uden tvivl sundt og lærerigt og man får virkelig mærkede efter hvor meget den anden betyder i ens liv og man lærer måske mere at værdsætte den tid man har sammen. Hør mig, min kæreste er kun væk en måned 🙂 hihi. Men det er ikke sjovt. Held og lykke med det hele! Håber det bedste!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Barbara

    Det skal nok blive godt. Det er altid svært i starten, og lige efter et besøg, men man vænner sig nemt til det, og så, som du selv siger, bliver det bare ekstra godt når i endelig ser hinanden igen. Når man bare husker at holde kontakten, hvilket måske godt kan være lidt svært, når der er så meget nyt, så går det nok!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bikini