Fail

Jeg har ikke fået vist jer at jeg i lørdags prøvede at lave denne frisure, men det gik lidt galt. Måske er det fordi man ikke skal gøre det med morgenhår en halv time inden man skal ud ad døren, eller også er det simpelthen en frisure der kræver lidt mere tid og tålmodighed at sætte. Men anyway, det blev til denne lidt halve knoldagtige fletning, som egentlig passede fint nok til mit lidt morgenhårsagtige look den dag.

Sommerstemning

Jeg glæder mig sådan til at holde sommerferie på landet. Vi har ikke råd til at rejse fra Danmark så det bliver sommerhus og hygge på landet. Men det elsker jeg også. Billederne er fra sidste sommer, bortset fra det første som P tog igår da vi var sammen med min familie. Og jeg glæder mig sådan til store frugttallerkener, sommernætter, strandture, grillmad og store is. Og så glæder jeg mig til at tage en masse dejlige sommerbilleder og filme til min sommerfilm.

Sankt Hans

Sankt Hans er normalt ikke noget jeg fejrer. Nogle år har jeg da været ude et sted og se noget bål og sådan, men slet ikke så det er blevet en tradition. I går aftes besluttede P og jeg os så for at gå op i frb. have og se bål. Vi mødtes med min mor og hendes kæreste og drak en øl på en bar på vej derop, eller dvs. de fik øl, jeg fik danskvand (damn you nupokur). Efter det, gik vi så hen og så bål. Vi kom først kl. 22.20 eller sådan, og alle var på vej ud derfra, så vi tænkte bålet måske var helt væk, men der var stadig et fint bål, mange mennesker og god stemning. Det var rigtig hyggeligt og måske endda noget jeg skal prøve at gøre til en tradition. Altså bare lidt hygge på et tæppe med lidt at drikke. Jeg håber I havde en hyggelig aften igår, hvad end I så bål, festede eller blev hjemme. I dag skal jeg ud og træne og så mødes med en veninde og kigge lidt inde i byen. Hav en dejlig fredag.

Monkey

Onos yndlingssted i hele lejligheden. Han sover der, hænger der og leger der. Hvis man ikke lige kan finde ham, så er der stor sandsynlighed for han hænger i det vindue i hvertfald. Har I forresten hørt det bliver 30 grader på tirsdag? Det er jo helt vildt, så kommer sommeren sgu alligevel. Dejligt.

Older posts