Sneak Peek

Vores nye stue er jo slet ikke færdig, men her bliver bare så fint. Her er et lille sneak peek på geviret som er kommet op at hænge nu. Jeg lover at vise jer billeder af det hele når det er færdigt. Nu vil jeg lave aftensmad til P som læser til eksamen. God aften.

New in

For en lille uge siden købte jeg en skjorte og en kjole på asos og i dag er det så kommet. Det er nogle rigtig fine ting jeg nok skal vise ordenligt på et tidspunkt, men nu må I nøjes med dette billede. Skjorten er så fin, mørkeblå med guldknapper. Klik her for at se skjorten rigtigt (min er selvfølgelig ikke rød som på billedet).

Svar – del 2

Hvor mange år er du? Jeg er 22 år.
Hvad er dine yndlingsfilm, yndlingsserier og yndlingsbøger? Jeg elsker at se film, alle mulige film. Nogle af mine yndlingsfilm er bl.a. Hayao Miyazakis Chihiro og Heksene, Det Levende Slot og Min Nabo Totoro. Jeg kan se dem igen og igen, og hvis I ikke har set dem så skal I gøre det. Derudover er jeg vild med Twin Peaks, Scrubs, Mad Men og How I Meat Your Mother når vi snakker serier. Jeg læser aldrig bøger. P læser bøger, mine venner og min familie gør også, men jeg kan ikke lide det. Dog kan jeg godt lide højtlæsning inden jeg skal sove:) Jeg vil gerne komme med en filmlliste inden længe med film og anbefalinger på film jeg er vild med hvis det kunne være interessant?
Hvem er dine yndlingsbloggere? Den er svær. Jeg læser mange blogs men hvis jeg skal være helt ærlig (uden det skal skabe en masse dårlig debat osv) så har det for mig været rigtig ærgerligt at mange af de store danske blogs er gået sammen på den måde de er. Ikke fordi jeg er misundelig eller har noget imod det, men det har ændret deres blogging så meget at jeg stort set aldrig læser dem mere. Jeg ved ikke hvad det er men der er bare noget ved det som gør at jeg ikke synes det er ligeså spændende som at læse dem som før. Jeg følger dem dog stadig og vil sikkert gøre det så længe de blogger, men noget af charmen er dog røget, hvis man spørger mig, og det er også en af grundende til at jeg nu læser meget mere udenlandske blogs. Når det så er sagt så er mine danske favoritbloggere stadig Gina, Katrine, Emily & Sofie. Af udenlandske blogs er jeg lige for tiden vild med to babyblogs Dear baby og bleubirdvintage, måske er det fordi jeg er så skruk, eller måske er det fordi de er så ægte på en måde ingen andre er. Jeg er også vild med tumblr-blogs. Jeg har en liste ude i siden samlet med nogle af favoritterne (Den skal opdateres meget snart).
Hvor høj er du? Jeg tror jeg er omkring 173-174 cm høj.
Hvad hedder din kat og hvor har du købt den? Min kat hedder Ono. Jeg har købt den på Fyn fra en privat sælger. Jeg købte den da alt stadig var rodet mht studie og lejlighed, som min slags lykkekat og det må man sige han har været:)
Hvorfor hedder din blog – mi confesion? Jeg skulle finde en titel jeg synes passede godt til det min blog skulle handle om, samtidig ville jeg ikke have den skulle være dansk eller engelsk som de fleste andre er, og jeg ville ikke have at det skulle være mit navn. Så derfor valgte jeg Mi Confesión som er en af mine yndlingssange fra Gotan Project.
Hvad er din livret? Mad.
Hvilket program redigerer du dine billeder i og klipper dine film? Jeg redigerer billeder i picasa3 som er et gratisprogram fra google. Mine film klipper jeg i iMovie på min mac.
Jeg ville gerne vide hvad du gør med Ono om sommeren? Får han bare lov til at løbe ude i dine (eller P’s) forældres have? Hvordan styrer i det? Jeg har jo selv min lille kat, som du ved 🙂 Når vi er oppe hos p’s forældre får Ono lov at løbe ind og ud som det passer ham, og det klarer han helt fint. Når vi er herinde i lejligheden er han indekat. Han er hverken skør eller underlig når han har prøvet begge ting:)
Hvilken farve vingummibamser spiser du først? De røde, så de grønne, så de gule:) De bedste først.
Skal du have børn? Hvornår? Og hvilke navne er dine klart favoritter? Ja jeg skal have børn, jeg ved ikke hvornår, om et par år måske. Når tiden og økonomien er til det sådan vil jeg sige det. Jeg har mange favoritnavne. To pigenavne jeg godt kan lide er Bjørk og Selma og drengenavne kan jeg godt lide Storm og Mo men jeg har mange mange navne jeg er vild med.
I en af dine videoer, hvor du viser dine sko frem, hvor er de lyselillae der kommer efter katten fra? 🙂 De er ikke lyselilla men grå og de er fra asos. Du kan se billeder af dem her.
Hvilken linje havde du på gymnasiet og hvad var dit yndlingsfag? Medie-Samfundsfag-Engelsk. Mit yndlingsfag var uden tvivl Medie.
Kunne godt tænke mig at vide, hvordan du har fået den skabelon du har på din blog til at virke? 🙂 Den hedder vistnok minima strech lefty eller noget i den retning, og den virker helt som den skal:)

Jeg laver sidste del en af de næste dage:)

Svar – del 1

Hviklet kamera bruger du? come on?
Hvordan mødte du din kæreste og hvilke hårprodukter/shamppo bruger du? dit hår er simpelthen så kønt.
Mange tak mht håret. Jeg bruger shampoo og balsam fra TRESemmé og så bruger jeg en varmebeskyttende spray inden jeg føntørrer det og det er det eneste. Jeg mødte min kæreste til en fest. Btw – jeg elsker dit spørgsmål;)
Jeg er helt vild med din bolig og indretningen! Er det ejer eller lejer du bor i? Jeg er bare nysgerrig;) Mange tak. Det er en andelslejlighed.
Tror du på god karma her i livet? 🙂
Ja da:)
Hvor finder du alle dine fede billeder henne? Elsker dem:)
Jeg finder dem rundtomkring på forskellige blogs og hjemmesider og så gemmer jeg bare dem jeg synes godt om. Jeg kan anbefale tumblr-siderne, ffffound, theselby etc.
Hvor finder du din inspiration henne?
har du altid boet i København, eller er du flyttet der til da du flyttede hjemmefra? Min inspiration finder jeg forskellige steder, det kommer også an på inspiration til hvad? Hvis det er til malerier er det forskellige kunstnere og selvfølgelig køberen der kommer med forslag, hvis det er indretning kan det være forskellige boligblogs eller hjem jeg selv har været i. Så det er meget forskelligt. Men jeg får inspiration fra mange steder. Jeg har boet i København en stor del af mit liv, men jeg har også boet nogle år på landet, så jeg flyttede ikke først til Købehavn da jeg flyttede hjemmefra.
Hvordan fandt du ud af at du ville læse kinesisk og kommer du med uddannelsen også en tur til kina? Jeg fandt ud af det en aften hvor jeg var forvirret og ked af det over min fremtid. P var meget klar på hvad han skulle mht uddannelse og jeg anede det ikke. Så foreslog han kinesisk og jeg tænkte ‘ja, hvorfor ikke’ og så blev det kinesisk. Nu er jeg bidt af det. Ja jeg skal et halvt år til kina på 3. semester, altså til sommer med mit hold, så det er jo helt fantastisk.
Hvorfor blogger du ikke noget oftere, måske var det en hentydning 🙂 Jeg prøver at blogge så tit jeg kan, men jeg har det også sådan at mine indlæg gerne må være lidt hyggelige at læse, og tit bruger jeg lang tid på bare et enkelt indlæg, f.eks. mine film, for jer læsere er det kun ét enkelt indlæg, men for mig har det jo være et langt projekt som jeg har lagt meget energi og tid i. Min gennemsnitlige blogging er et indlæg om dagen, og det synes jeg også er helt rimeligt, det skal jo helst også være bare lidt interessant at læse.
Har du gået/ hvad gik du til som barn i fritiden?
Jeg har gået til volleyball, guitar, springgymnastik, badminton, klaver, skydning, og en masse andet. Jeg gik også til spejder, en idé jeg pludselig fik, jeg var der een gang men nåede at overbevise min mor om det bare lige var noget for mig så hun skulle købe den flotte spejderdragt, det var vist mest derfor jeg begyndte. Men det var slet ikke noget for mig. Vi skulle synge sange om gud og sidde i rundkreds. Det var så langt jeg nåede. Så det kan man vel knap sige var noget jeg gik til:)
Har du nogle søskende og hvis ja, hvor gamle er de så? Ja det har jeg. Jeg har to brødre, en lillebror på 20 år og en storebror på 30 år.
Dine møbler! er så flotte, hvor er din sofa fra? din seng, lysene der sidder på den og det store net fra? Mange tak! Sofaen har vi fået af P’s mor, jeg tror måske den er fra ILVA. Min seng er fra Ikea, ligesom nettet og lysene der sidder på:)
Nu ved jeg selvfølgelig ikke om du har, eller førhen har haft problemer med uren hud. Hvad gør du for at forebygge det, eller har du nogle gode ‘husmorråd’? Jeg har ikke særlig uren hud. Men jeg har et stort problem og det er at jeg har mange små talgkirtler lige omkring kindbenene. Det er ikke rigtig noget man ser, men det generer mig utrolig meget. Jeg ser en stor forskel på min hud når jeg dyrker motion og drikker meget vand, og så bruger jeg ikke cremer der indeholder olie. Det er vist de eneste råd jeg kan give.
Det virker som om dig og P er meget ens, altså som person, er det rigtigt? undskyld hvis det er for personligt (: Det er vi ikke – overhovedet. Vi er meget forskellige faktisk. Men der er nogle ting vi begge to interesserer os meget for som man måske kan sige vi har tilfælles og hygger os med sammen, men det ville være meget forkert at sige vi var ens som personer i hvertfald:)
Jeg ville gerne spørge hvor tit du dyker motion? Og hvad du dyrker? Jeg dyrker motion i fitnessworld 3-4 gange om ugen. Puls og styrketræning. Og så når jeg er på uni cykler jeg ca 12 km om dagen i hverdagen.
Fantasiløst. Hvorfor ikke laver noget andet end at hænge ud med din kat og din kæreste, så du rent faktisk havde noget interessant at skrive om? Jeg har fulgt denne blog trofast siden starten af 2009, men nøj, hvor har du bare INTET at berettet mere. Overhovedet. Så her er et spørgsmål:
Har du et liv ud over P og din kat?
– Og dette er spurgt ud af ren frustration fra en trofast bloglæser, og ikke af ondskabsfuldhed. Her er så mit spørgsmål til dig: Har du INTET at lave udover at læse en blog du har fulgt i knap to år selvom du synes det er verdens mest kedelige ting at læse? Jeg forstår simpelthen ikke folk som dig. Selv hvis det eneste mit liv bestod af var katten og P ville det være væsentlig mere interessant end dit liv, som består i at læse en blog gennem knap to år som du finder utrolig kedelig og uinteressant. Og ikke nok med det, så finder du sgu også energien til at skrive sådan en barnlig kommentar? Nå men tilbage til dit spørgsmål: nej jeg har intet i mit liv udover min kat og p. Jeg sidder herhjemme hele dagen og spiser chips mens jeg snakker med katten og ser tv. Jeg snakker også med mig selv. Og så piller jeg tæer, for hvad skal jeg ellers lave? Jeg har ingen familie eller venner og jeg har heller intet socialt liv. Jeg går ikke på nogen uddannelse og jeg laver aldrig noget fornuftigt. Jeg ville ønske jeg havde et liv udover min kat og P så jeg kunne skrive på min blog hvor smart jeg var, men sådan er det ikke. Nu hvor du har fået svar så kan du måske finde på noget andet at lave end at følge min blog, for den bliver ikke anderledes.

Det var første del. Jeg har tænkt mig at dele det op i mindre bidder, også afbrudt af dage med andre indlæg så det ikke bliver for tungt og kedeligt at læse. Mange tak for jeres overvældende flotte kommentarer og ros, det er virkelig dejligt, I er verdens bedste læsere!