Turban

Mange har spurgt til min turban som jeg har vist i et par indlæg lidt længere nede (selvom man knap kan se den). Jeg har lovet at finde sælgeren og det har jeg så gjort nu. Den kan købes her til $10 i i syv forskellige farver. Og der er hurtig forsendelse. Min er sort men jeg synes også den er rigtig fin i mørkeblå som på billedet.

Dagens tip

Billeder mig, rocketqueen

Så kom denne smukke neglelak med posten i dag. Det var en gave til mig selv hvis jeg kunne klare de første 3 dage på nupo (i dag er 3. dag) så jeg må egentlig først tage den på i morgen. Jeg har dog snydt lidt og har prøvet den med forskellige lakker under. Det fede ved denne neglelak er at den har en masse farver. Min yndlingseffekt er at putte den på sort neglelak eller meget mørkeblå (som billedet over). Men man kan jo prøve med alle farver. Lakken er til en okay pris, jeg tror jeg gav omkring 100 kr for den. Leveringstiden var 7 dage. Den, og en masse andre smukke neglelakker kan købes her. Forresten har denne lak nr. 52.
– og tak til Line som gav mig dette fantastiske tip i kommentarfeltet.

Mor, jeg vil ikke være voksen mere


Åh nogen gange synes jeg altså ikke det er nemt at være voksen. I hvertfald ikke når det kommer til økonomi, budgetter, banker og den slags ting. Pludselig skal man vide hvad et PI-lån er eller følge med i hvilke banker der tilbyder det bedste lån. Man skal huske at tegne forsikringer og betale regninger for gas og el (ting man aldrig har sat pris på før, altså at man har kunnet tænde lyset på toilettet, se fjernsyn eller haft komfur – så tak mor for det) og man skal i det hele taget bare være klog på mange super kedelige områder. I hvertfald når man – som os – har valgt at købe en andelsbolig. Men det har jo selvfølgelig også sine fordele. Jeg er kun 21 år og jeg ejer en bolig – sådan da, jeg ved hvordan man optager lån, stiller budgetter op, skifter bank, tegner forsikring og melder sig til diverse ting. Jeg ved (læs: er begyndt at lære) hvad de forskellige lån er, og hvad der er bedst for os. Og det er der jo ikke mange 21-årige der ved (det bilder jeg mig ind, så nu må I altså ikke ødelægge mit moment) så på den måde er det måske fint nok. Men nogen gange har jeg lyst til at være et lille lykkeligt uvidende barn der glemmer at slukke lyset efter sig fordi jeg simpelthen ikke ved at det koster mange penge, eller bare sætter sig til bords og spiser hvad der bliver serveret uden at tænke på at min mor er på røven, eller blive glad når man om fredagen får 20 kr til at købe slik. Men den tid kommer aldrig igen, aldrig nogensinde. Jeg er fanget i dette net nu og det går kun een vej. Nu har jeg i mange dage prøvet at sætte mig ind i renter og den slags så nu synes jeg altså jeg fortjener at slappe af med det nye Cover og friske kolde danske jordbær. (Ja, jeg er på Nupokur, men min kur går ud på at jeg må belønne mig selv en gang imellem med maks 200 kcal udover Nupo og det skal være sundt og grønt eller frugt – hvis jeg altså har trænet den dag, og det har jeg i dag). Så nu vil jeg læne mig tilbage og nyde at jeg alligevel – på trods af mange kedelige voksne ting – har et fantastisk liv. God aften til Jer.

JEG VIL MED PÅ LANDET

Ihhhh, jeg hader at vågne og være i mega dårligt humør når vejret er så lækkert. Men jeg er i dårligt humør. Mest fordi solen skinner, der er ikke een sky på himlen og P tager op på landet hos sin familie i dag og jeg vil med. Men nej nej, jeg har jo tusinde malerier jeg skal male her, og det kan jo ikke foregå udendørs så min dag står på afhentning af lærreder og så skal jeg male billeder her indenfor. Gider jeg? hmm nej, bestemt ikke. Jeg vil da også med på landet og spise is og grille og lege i haven og gå ture på stranden og spise jordbær og hygge mig. Jeg gider ikke være her og male billeder helt alene – indendørs. Øv hvor er det dog trist når jeg ved at jeg ikke kan komme ud og nyde vejret. Og nu har jeg også formået at ødelægge jeres morgen, det er jeg ked af. Jeg håber dog I er nogle stykker der har tid til at komme udenfor i dag, det ser jo helt fantastisk ud. Og nu vil jeg ikke sprede mere af mit dårlige humør. Hav en dejlig dag:)