Mor, jeg vil ikke være voksen mere

Åh nogen gange synes jeg altså ikke det er nemt at være voksen. I hvertfald ikke når det kommer til økonomi, budgetter, banker og den slags ting. Pludselig skal man vide hvad et PI-lån er eller følge med i hvilke banker der tilbyder det bedste lån. Man skal huske at tegne forsikringer og betale regninger for gas og el (ting man aldrig har sat pris på før, altså at man har kunnet tænde lyset på toilettet, se fjernsyn eller haft komfur – så tak mor for det) og man skal i det hele taget bare være klog på mange super kedelige områder. I hvertfald når man – som os – har valgt at købe en andelsbolig. Men det har jo selvfølgelig også sine fordele. Jeg er kun 21 år og jeg ejer en bolig – sådan da, jeg ved hvordan man optager lån, stiller budgetter op, skifter bank, tegner forsikring og melder sig til diverse ting. Jeg ved (læs: er begyndt at lære) hvad de forskellige lån er, og hvad der er bedst for os. Og det er der jo ikke mange 21-årige der ved (det bilder jeg mig ind, så nu må I altså ikke ødelægge mit moment) så på den måde er det måske fint nok. Men nogen gange har jeg lyst til at være et lille lykkeligt uvidende barn der glemmer at slukke lyset efter sig fordi jeg simpelthen ikke ved at det koster mange penge, eller bare sætter sig til bords og spiser hvad der bliver serveret uden at tænke på at min mor er på røven, eller blive glad når man om fredagen får 20 kr til at købe slik. Men den tid kommer aldrig igen, aldrig nogensinde. Jeg er fanget i dette net nu og det går kun een vej. Nu har jeg i mange dage prøvet at sætte mig ind i renter og den slags så nu synes jeg altså jeg fortjener at slappe af med det nye Cover og friske kolde danske jordbær. (Ja, jeg er på Nupokur, men min kur går ud på at jeg må belønne mig selv en gang imellem med maks 200 kcal udover Nupo og det skal være sundt og grønt eller frugt – hvis jeg altså har trænet den dag, og det har jeg i dag). Så nu vil jeg læne mig tilbage og nyde at jeg alligevel – på trods af mange kedelige voksne ting – har et fantastisk liv. God aften til Jer.
Åhhh, da man var lille ville man være voksen og nu vil man være lille. Kender det alt for godt! Du bor bare sindsygt hyggeligt. Må jeg spørge hvor du køber dine lyskæder henne? Dem jeg finder er nemlig ikkeret lange..