Sushi

Den grønne mil


For nogle timer siden lavede jeg frokost til P og mig, ristet rugbrød med tun og en masse grønt og forskelligt, 4 stk til hver, er du gal det mætter. Imens vi så spiste det skulle vi se den grønne mil. Jeg tuder jo selvfølgelig allerede 15 minutter inde i filmen, fuldstændig uhæmmet, og først efter 10 minutter med P’s overbærende klap på ryggen og trøstende ord kan vi se videre. Der sad jeg så med tårerne trillene ned ad mine kinder mens jeg spiste ristet rugbrød. Da jeg stoppede med at flæbe (og spise) så vi resten af filmen i sofaen hvor jeg selvfølgelig tuder i filmens sidste 30 minutter. For satan en film. Jeg har bare hørt så meget om den, og fuldstændig glemt at se den, så det skulle være i dag, men nu er jeg også bare helt smadret. Den er virkelig god, og jeg ved ikke om jeg er ekstra sensitiv i dag men jeg synes godt nok den var stærk. Til jer (sikkert få) der endnu ikke har set den, gør det. Nu vil jeg gå en tur og få mig lidt frisk luft efter al det tuderi. Fortsat god søndag.

15 kommentarer

  • Anonymous

    Skal lige høre hvad det er for en skøn sofa du har?Vh Caroline

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Virkelig god og tankevækkende film! Har set den adskillige gange og hver gang bliver jeg overrasket over, hvor god den er.. Nyder virkelig at følge din blog! :)Kærligst Sarahttp://stj-altogingenting.blogspot.com/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • i always love all your photos so much.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • haha ja.. jamen grunden til jeg begyndte at tude i første omgang var fordi jeg ikke kunne klare at se den uretfærdighed som du også skriver, jeg vidste ikke engang hvad filmen ville udvikle sig til, men jeg kunne slet ikke bære handlingen. Og da jeg så John Coffey første gang så gik jeg vist også ind i 'the ugly cry' hah. Ja, men rigtig god film!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Det er sådan en god film! Jeg tror det handler om hvad der trigger én, for mit vedkommende er det uretfærdigheden og ondskaben i den, jeg vræler også fra start til slut! Herhjemme hedder den faktisk bare "the ugly cry", med inspiration fra Oprah, som engang snakkede om foreskellen på at trille en tåre og "to go into the ugly cry".

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • jeg ELSKER jeres stue!!/Malene – http://www.yummyashell.blogspot.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • den film må jeg se! så har lige købt den på moviezoo 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • haha jeg skulle også til at spørge til de flotte fyrfadsstager :)jeg tror jeg må til at se den film, har hørt meget godt om den, men har aldrig taget mig sammen til at se den

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • :)Spisebordet er fundet på trendsales engang tror jeg, det kostede 400 kr.Fyrfadsstagerne er fra en keramiker her i jægersborggade, hun laver sådan nogle fine lysposer som mine men også slikskåle og andre ting:)her er hendes hjemmeside http://www.vincents.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Line. hvad er det for nogle skægge fyrfadsstager ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • ser lækkert ud 🙂 Hvor har du fundet spisebordet? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonymous

    Det ser hyggeligt ud 🙂 Og rigtig god film. Kan heller ikke lade være med at tude når jeg ser den.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • ja, fantastisk film 🙂 Jeg er også vildt imponeret over den:)hehe line, det er også vildt, tilgengæld er det det eneste vi har fået i dag, vi er stadig mætte og kan ikke spise aftensmad – så man må sige det mætter godt! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor ser der hyggeligt ud – og lækre madder 🙂 Dog er jeg lidt imponeret over I kan spise hele 4 stykker hver ! lineoestergaard.blogspot.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh ja, det er virkelig en rørende film. Rigtig god og smuk – men virkelig også sørgelig.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sushi