Sommerstemning

Image Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.us
Det er altså lidt koldt i vejret her slut maj synes I ikke? Nå men jeg har alligevel lidt sommerstemningsbilleder, det er da heldigvis så lunt at man kan sidde uden jakke på og spise en is. Og jeg skal da også have koldskål her om lidt – så lidt sommer er det vel. Jeg håber dog snart at det bliver varmt så man kan have kjoler på – med bare ben under vel at mærke.

Ha ha

Image Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.us
Det er altså meget sjovt – politi på heste. Det er som om jeg ikke kan vænne mig til det. Det virker på en eller anden måde så komisk og useriøst. Men jeg synes det er hyggeligt, når nu det absolut skal være sådan at der patruljeres rimelig ofte i min gade – at det så foregår på hesteryg. Og lyden af hesteskridt uden for mit vindue er ret hyggeligt egentlig. Men jeg kan ikke lade være med at smile ved tanken om der en dag skulle ske noget rigtig voldsomt og politiet så sidder der på deres heste. Og I må endelig ikke tro at jeg ikke tror det er smart, det har jo en funktion og sådan en hest er jo også rimelig hurtig, men om den kan følge med 3 pushere igennem vaskekælderen, ja, det ved jeg nu ikke.

Nye sko

Image Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.us
Eller det var de så indtil igår. Jeg havde for mange uger siden bestilt disse skønheder af et par sko. Meningen var at jeg skulle have haft dem med til Polen og brugt dem til bylluppet. De ankom på dagen jeg skulle afsted men da jeg åbner boksen og prøver skoen på, er den alt for stor. Som i 2-3 numre for stor. Så jeg var helt grædefærdig og endte altså med at tage afsted uden dem. Nu er de sendt retur igen og jeg har besluttet mig for ikke at købe dem alligevel. Det er et par dyre sko (dog også smukke) men for de penge kan jeg i hvertfald få 2-3 par fede sommersko i stedet. Nu ville jeg bare vise jer at jeg har haft dem, snuset til dem og vinket farvel til dem igen.

Weekenden

Jeg har ordnet lejlighed hele weekenden. Altså her er lavet fuldstændigt om. Det er som en helt anden lejlighed, og jeg elsker den endnu mere nu. Det må jeg snart vise billeder af. Når vi indimellem har haft pauser har vi spist god mad, set film, jeg har været på café Norden og spise brunch og nogle andre småting. Nu er jeg igen hjemme og skal bare bruge dagen på at se film og spise bananasplitis. Min veninde er lige taget en uge på ferie til Grækenland og jeg er så misundelig. Men jeg under hende det også, og så kan jeg jo glæde mig til hun kommer hjem igen. Jeg ved jeg har forsømt bloggen lidt, men sådan er det når man har travlt med at rykke rundt. Da jeg jo ikke skal til eksaminer i år vil jeg bruge tiden på at lære mine kinabøger udenad, det er mit store projekt. Og så skal jeg virkelig sætte mig ind i grammatik – mit svageste punkt. Nu vil jeg smutte ind og se film.