Answers

Hvad er dit drømmejob egentlig? Det ved jeg faktisk ikke helt. Noget med mennesker og sprog tror jeg. Og så vil jeg gerne være kreativ ved siden af, tage billeder, sælge lidt malerier osv.

Jeg vil gerne høre hvad din drømmerejse ville være? Uha, den er svær. Jeg har mange drømmerejser. Jeg vil gerne til Asien, og skal til Kina næste år med uni. Jeg vil også gerne på roadtrip igennem USA. Så den kan jeg ikke helt svare på.

Jeg sad og læste meget af din blog i gennem den anden dag, og stødte på en læser, der nævnte at din far er død. Er det sandt, og hvordan døde han? Forstår hvis du ikke har lyst til at svare! Også lige et overfladisk spørgsmål, som hvad din morgenrutine er? Såsom hår, make-up osv. Min far er ikke død. Jeg har valgt af personlige årsager ikke at fortælle om min far herinde. Men jeg kan sige så meget at død er han ikke. Mine morgenrutiner er som regel bad, rede hår, tørre det og tage mascara på. Meget simpelt. Hvis ikke jeg har været i bad, sætter jeg håret op i en knold.

Hvilke produkter du bruger? Til mit hår bruger jeg TRESemmé, og make-up er youngblood og clinique. Af cremer bliver det som regel derma da det er lækkert, parfumefrit og betaleligt.

Jeg har i lang tid gerne vil ha’ brunt hår, og jeg har normalt lyst hår ligesom dig. man siger at lyshåret er mere bleg end brunhåret. anyway; synes du at jeg skal springe ud i det? Det er vel rigtigt at mange lyshårede er lysere i huden end mørkhårede, men det er altså ikke alle. Jeg bliver enormt brun om sommeren, og har en masse pigment i huden, så på det område kan jeg nok ikke vejlede dig. Det er svært når jeg ikke har set et billede af dig at bedømme, men jeg synes du skal springe ud i det hvis du har lyst. Det fungerede ikke for mig da mit hår blev grønt efter 5 dage, men jeg synes det er så smukt med brunt hår, og ville ønske jeg selv kunne få det.

Jeg kunne godt tænke mig at hører lidt om dig og P’s historie? Altså det I vil fortælle, det private som ingen ved – skal i selvfølgelig stadig holde for jer selv! Hmm historie? Vi har været kærester i to år, og har gået i gymnasiet sammen siden 2005, men har aldrig talt sammen. Det var først i slutningen af 3. g vi begyndte at snakke og ses. Ja, og nu bor vi sammen. Resten af historien er vist vores egen, den er også meget lang:)

Din søde lille kat, for hvad for en race er han egentlig? Racen der får Ono til at se ud som han gør hedder hellig birma. Men han er ikke 100% ægte, han er også en blanding af noget andet. Det betyder han ikke bliver ligeså langhåret som de ægte.

Jeg ville bare gerne høre hvordan dig og P mødte hinanden? Og hvordan i fandt ud af at det skulle være jer to? Lidt det samme jeg har svaret på før. Jeg besluttede en aften da jeg var ude at spise med Ida at jeg gerne ville se ham. Hun anede ikke jeg var vild med ham, men hjalp mig med at arrangere en aften med et par stykker hvor han også kom. Efter den aften blev han vist lidt vild med mig. Der gik lang tid før vi vidste det skulle være os to. Man skal jo lige lære hinanden at kende og sådan. Men vi fandt vel ud af det fordi vi har det dejligt sammen, griner, har fællesinteresser og samtidig er meget forskellige så vi også får modspil.

Hvilken efterskole har du gået på? Smededal efterskole fra 2004-2005.

Hvornår flyttede du hjemmefra? i år 2007.

Er du oprindeligt fra Kbh? Ja, det er jeg.

Har du et arbejde for tiden? Desværre ikke. Men jeg leder efter et.

Hvordan får du inspiration til at være så kreativ? Både mht. dine flotte malerier/billeder, men også i din indretning? Hmm mht. malerier er der flere ting der inspirerer mig, men især Poul Pava og andre kunstnere. Mht. indretning tror jeg ikke det er noget bestemt, jeg elsker bare at bo hyggeligt og får hele tiden nye ideer. Det kan være rigtig mange ting. Jeg kan godt lide at det ikke er ‘rene linjer’ og IKEAmøbler. Jeg synes det er hyggeligt at være anderledes, lidt barnlig og farverig når det gælder malerier og indretning.

Hvordan er det at vide så mange mennesker følger med i dit liv, nu når du vælger at være så ærlig og personlig? Godt spørgsmål. Jeg tror ikke helt jeg forstår det endnu. At så mange gerne vil følge med i mit liv. Men selvom jeg er meget åben og ærlig og bruger denne blog som dagbog også, så er der rigtig mange ting mine læsere ikke aner om mig. Hvis jeg mødte en læser på gaden ville jeg ikke føle personen kendte mig rigtigt. Måske personene kender mange aspekter af mig, at jeg maler, at min hund er død, at Ida er min bedste ven, at jeg læser kinesisk osv, men hun ville ikke kende MIG sådan rigtigt. Så jeg føler at jeg rammer en grænse meget godt, og jeg ville aldrig skrive noget jeg ville have det dårligt med andre vidste.

Jeg vil gerne spørge om dine ynglings online shoppe-steder? Uha, pludselig kan jeg ikke komme på nogen?

Hvor langt tid tog det for dig at få så mange læsere? Min blog har næsten lige haft årsdag. Så det har taget ca. et år.

Jeg kunne godt tænke mig at høre hvilken mascara du bruger? Som regel en fra clinique eller lancome. Men når jeg ikke har mange penge ender det med jeg køber en eller anden random lorte mascara.

Hvad er din livret? Jeg er glad for al mad. Næsten. Jeg er ikke så meget for fed dansk mad (ikke særlig tit i hvertfald) og jeg bryder mig ikke om grisekød. Men ellers er der vist ikke noget jeg ikke kan lide. Er specielt glad for sushi, wokmad, kikærtesalater, bønnesalater, og ja alt muligt.

Hvor og hvordan skal du holde jul? Jeg holdt jul hos P’s familie. De bor på landet.

Hva er dit bedste bud på et ægte nytårs outfit? Jeg har ikke lige noget bud på bestemt tøj. Men mit bedste råd er: drop de høje hæle. Det går jeg selv efter i år. Ikke flere brækkede ankler og skadestuebesøg, vel Ida;)

Ryger du? Ved lejlighed.

Hvad laver P egentlig? Skole? arbejde? Han læser dansk på Uni. Søger arbejde ligesom jeg. Og så laver han film.

Hvad er dine 5 yndlingsfilm? Uha den er svær, der er mange: Chihiro og heksene, Det levende slot (begge af Hayao miyazaki), Science of sleep, Antichrist, Irréversible, Oldboy, My Sister’s Keeper, Pulp Fiction. Det var vist mere end 5, men nu stopper jeg.

Hvad er din eksakte alder? Min eksakte alder er 21 år og 1 måned i dag.

Jeg kunne godt tænke mig, at høre lidt mere om din musiksmag for umiddelbart lyder den rigtig fed! Så hvad er dit yndlingsnummer/numre, musiker osv.? Tak. Jeg kan jo nævne de kunstnere jeg er glad for: Jazzmatazz, Radiohead (Noget af det nyere), Bon Iver, Hotel Costes, Sigur Rós, Gotan Project, The Streets, Erykah Badu, Jill Scott, The Knife, Nordic Lounge, Owusu And Hannibal og mange flere.

Bruger du et program til at redigere dem, i så fald hvilket, eller er det dit Nikon kamera som tager så gode billeder? Jeg bruger et program til at redigere dem i – picasa 3 hedder det. Det kan hentes gratis fra google. Jeg redigerer som regel lys, sort hvid og beskæring. Programmet er ikke noget specielt og har derfor ikke en masse vilde effekter. Så det er vel primært kameraet der tager gode billeder. Nogle gange kan lidt skygger gøre underværker på et billede. Men jeg vil nu nok sige det er kameraet der gør det store arbejde.

Hvad har du fået af P i julegave? Vi har desværre ikke haft råd til at give hinanden julegaver i år. Men vi går nu heller ikke så meget op i det. Vi giver hinanden mange gaver i løbet af et år når vi falder over noget den anden kan lide. Jeg synes lidt det med julegaver er noget mærkeligt noget. At man skal købe noget bare fordi man skal. Så det ender jo tit med folk giver hinanden en eller anden deodorant, eller nogle penge. Nej jeg vil hellere gemme det lidt jeg har til jeg falder over en gave jeg ved han virkelig vil have, f.eks. en LP han ønsker sig eller noget andet jeg ved han vil blive glad for. Og sådan har han det også.

Mit spørgsmål er kort – om du ikke kunne fortælle lidt om ebay, fx paypal, handel, osv. Jeg er ret grøn med ebay, så lidt hjælp kunne være rart? uha, det ved jeg ikke om kan besvares kort. Jeg har nethandlet siden jeg var 15 år tror jeg, på stort set alle steder man kan. Jeg vil meget gerne fortælle lidt om det, men måske det kræver sit eget indlæg? Ellers har Kia lavet et fint indlæg om ebay til begyndere, og hun havde vist heller aldrig prøvet det før, så det kan være en god idé at læse. Her.

Hvad har været din største udfordring i livet? At give slip tror jeg. Det er stadig en udfordring. Tror du på ægte kærlighed og bryllupper? uha, ægte kærlighed? Hvad indebærer det? Jeg synes p’s og min kærlighed er rigtig ægte, så derfor tror jeg vel på det:) Bryllupper er helt ok, men jeg vil aldrig selv giftes.

Har du nogen søskende? Hvor gamle er de, og hvilket køn? Jeg har to brødre. En storebror på 28 år og en lillebror på 18 år (19 år nytårsaften).

Hvad har du fået i julegave? Mange lækre og nødvendige ting. Krus, håndklæder, et par hunter gummistøvler, en ny bordplade+opsætning, et gavekort til IKEA, en cykelhjelm, en ekstern harddisc (mange af gaverne er fællesgaver til P og jeg da vi bor sammen) en kærlighedspakke, med kærlighedsthe og sådan, lidt penge, en biograftur.

Får du solgt mange af dine malerier? Ja. det gør jeg:)

Bruger du GHD fladjern? Hvis ja, hvad synes du om det? Jeg bruger ikke fladjern, så det kan jeg desværre ikke svare dig på.

Kunne man få lov til at se din skosamling? Ja det kan I godt.

Hvad hedder det kræmmermarked/loppemarked du købte dine møbler på for 300 kr.? Kom
muneKram hedder det. Det er en genbrugsbutik drevet af udviklingshæmmede med hjælp af pædagogisk personale. Adressen er: Østerled 28, 4300 Holbæk.

Hvor har du købt den store spejlkugle? Jeg kan desværre ikke huske hvad butikken hedder. Den ligger på Nørrebro.

Hvilke Tv-serier kan du lide/følger du med i? Friends, Scrubs, Two and a Half Men, Twin Peaks, Riget.

Du læser (til?) kinesisk right? hvordan fandt du ud af at det var det du ville og hvad forestiller du dig at du vil bruge det til i fremtiden? Jeg anede ikke hvad jeg ville med uddannelse. P var helt klar på hvad han skulle og det var virkelig frustrerende. Han kom med alle mulige forslag og et af dem var kinesisk. Så begyndte jeg at undersøge det, og blev hurtigt fanget af den idé. Så derfor blev det kinesisk. Jeg ved ikke præcis hvad jeg vil bruge det til, men der er jo masser af muligheder, det må tiden vise.

Det var alle spørgsmålene. Det bliver nok lidt tungt at læse, men jeg orkede ikke dele det op i 2 eller 3 omgange. Mange af spørgsmålene er skåret ned til selve spørgsmålet, da mange af jer skrev en lang og rosende kommentar, og til det vil jeg jo lige sige tak! Hav en dejlig dag.

JEG SÆLGER MINE ACNE ATACOMA

Image Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.us

Jeg har besluttet mig for at prøve at sælge mine acne atacomaer. De er meget smukke, men da jeg desværre ikke vælter i penge og har fundet en kjole jeg skal have på til et bryllup i maj er jeg nødt til at skille mig af med dem. Jeg har nok sammenlagt haft dem på 6 gange siden jeg købte dem, og de er derfor i rigtig fin stand. Der er kun en LILLE smule slid under skoen, men det er ikke noget man ser. De er str. 40 og da jeg bruger ligemeget 39 og 40 tror jeg begge kan passe disse.
Jeg sælger hvis jeg når et tilfredsstillende bud.

giv et bud

jeg er nu hjemme ved støvlen og kan se der er en LILLE smule slid bagpå ved hælen, hvor man kan se det lidt, på begge hæle. Man ser det ikke når man har dem på, men jeg er nødt til at nævne det da der ellers bliver sure miner. Udover det er de smukke smukke.

skoen måler indvendigt ca. 24-25 cm men det er MEGET svært at måle den. Den passer helt sikkert både 39 og 40 hvertfald.

det højeste bud er nu 2000 kr. Jeg bor på Nørrebro, btw:)

SLÅ-TIL-PRIS ER 2700 KR FOR DISSE SMUKKE SKO!!

SOLGT!

Min jul i 18 billeder

Image Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.usImage Hosted by ImageShack.us

I går holdt jeg jo som sagt jul hos P. Jeg tog en masse billeder og her kommer en hel bunke af dem. Vi havde en hyggelig, og meget traditionel juleaften. Jeg fik absurd mange gaver, jeg havde ikke lige regnet med at få noget egentlig, måske en lille ting af P’s mor da hun havde spurgt om jeg ønskede mig noget, men slet ikke i stil med det jeg fik. Jeg er jo bare gæst og P’s kæreste og har jo egentlig ikke noget med familien som sådan at gøre, i hvertfald ikke når det gælder julegaver. Men jeg fik to par uldsokker af P’s lillesøster, to store badehåndklæder af P’s lillebror, 4 store krus af P’s morfar og hans kæreste, 3, 4 og 5 sæson af Scrubs på DVD af P’s morbror, en taske og 200 kr. af P’s mormor og hendes mand, og sidst men ikke mindst et par nye hunter gummistøvler af P’s mor og stedfar. En gave de ved jeg har ønsket mig siden mine andre blev væk på mystisk vis (?). Så jeg har haft en dejlig jul med masser af mad og godt selskab. Jeg håber I kan prale af det samme.
Nu er alle taget afsted så jeg er helt alene i huset. Jeg vil derfor hente kolde vindruer, lave noget lækker mad af rester (det er jo næsten det bedste ved jul) og drikke en cola, mens jeg ser Scrubs. Og jeg vil gøre det inde i stuen – bare fordi jeg kan:) Husk at stille spørgsmål inden d. 27 hvis der er noget I vil spørge om. Hav en skøn dag!

Older posts