How To Disappear Completely

Billeder fra sidste dag med Soffi inden jeg måtte aflevere hende igen. I dag vågnede jeg nærmest i grædende tilstand. Jeg var vågnet, men jeg prøvede at lukke øjnene og sove igen. Alting gjorde ondt indeni, og alle de ting der det sidste stykke tid har samlet sig kom bare ud på een gang. Jeg kunne slet ikke være i min krop. Og jeg føler mig så tom og underlig indeni, jeg orker ikke at gøre noget ud af noget som helst mere, jeg gider ikke motionere, jeg gider ikke finde job og jeg orker ingenting. Nogen gange ville jeg ønske man kunne gå ind i en boks eller en form for stilstand hvor man ikke skulle tage stilling til noget som helst, og der ville jeg være med Ida. Jeg savner Ida så meget, og selvom vi snakker hver dag er det ikke nok. Jeg vil se hende, hele tiden, og jeg kan ikke holde ud at vi ikke kan ses lige når vi har lyst. P arbejder hele tiden (som jeg også burde gøre nu!) og det er svært at skulle være ked af det og ‘krævende’ på det punkt når han kommer hjem fra en lang og hård arbejdsdag, så får jeg dårlig samvittighed.

Jeg gider bare ikke at have den følelse indeni, som en klump ‘ked-af-det-hed’ der sætter dig fast i maven og gnaver hele dagen. Al glæde føles kunstig, og hver gang man griner eller bliver glad er det som om klumpen i maven lige vokser sig lidt større for at gøre opmærksom på sig selv, og det giver et stød i hele kroppen. Det er enormt svært at forklare, men nogengange kan jeg sidde i flere timer og bare stirre ud i luften, og p spørger ‘hvad er du så ked af’, og jeg har intet at svare. Det er ikke fordi jeg er ked af det hele tiden, men mere bare en tomhed, jeg føler ikke rigtig noget. Jeg sidder bare som en tom, hul skygge, eller skal af mig selv og stirrer, jeg kan ikke græde, ikke grine og ikke rigtig føle noget. Det er en følelse der rammer nogen gange om dagen; om morgenen er jeg ekstremt ked af det og kan ikke holde ud at være i min krop, og i løbet af dagen bliver jeg tom og stille. Men derimellem kan jeg sagtens lave en masse ting som jeg har gjort, arbejde, tage i biografen, snakke med Ida, grine osv.

Jeg skriver de her ting til mig selv (og jer) fordi det er rart at komme ud med. Forleden dag fik jeg en kommentar hvor der stod at jeg kraftigt burde overveje at gå til psykolog, for det her er jo ikke helt normalt. Jeg ved godt at mange bloggere, eller stort set alle, på det ydre virker perfekte og glade/smukke/søde/sjove hele tiden, men det er de ikke, det kan de umuligt være. Og fordi jeg deler de her følelser med jer og min blog betyder det ikke at jeg er mere syg end andre. Jeg ved ikke om kommentaren var ondt ment, eller som en form for hjælp, men jeg har ikke brug for psykologhjælp. Alle mennekser kan rammes af denne følelse (eller andre afskygninger af den måske), og jeg har lige mistet mit job og så er der en masse ting oveni det som gør at jeg får det sådan her. Det er helt normalt. Men tak alligevel, tror jeg.

Nu vil jeg trodse min klamme ynkelige tilstand og tage et varmt bad. Derefter vil jeg spise lidt havregrød, og så vil jeg gå ud og søge job. Jeg vil købe ind til smoothie og frokost og jeg vil forkæle mig selv lidt. Så vil jeg male (det SKAL jeg), og rydde op. Måske gå en lang tur og sende ansøgninger ud på mail også. Men jeg må må må IKKE shoppe, nu må det altså holde op, jeg kunne jo blive ved. Og til sidst vil jeg ringe til Ida som jeg heldigvis skal se i weekenden. 

Så, nu er listen skrevet ned, nu er jeg NØDT til at følge den. Jeg håber I allesammen får en skøn dag, selvom vejret lige nu ser lidt trist ud.

Antichrist

Igår var jeg med p i biografen og se den meget omtalte antichrist. Jeg synes den er rigtig god, og jeg har ALDRIG set så smuk en prolog i nogen film før. Alene pga. denne er det værd at se filmen. Jeg synes heller ikke på nogen måde den er så slem og voldelig som den er blæst op i Cannes faktisk, og jeg kan slet ikke forstå folks hysteriske mening til den. Jeg synes virkelig det er smukke smukke billeder i filmen, og dét at hele filmen omhandler udelukkende de to hovedpersoner, og det er de eneste med replikker er så flot lavet synes jeg, da man ikke på noget tildspunkt keder sig eller mangler andre skuespillere. Jeg synes den er rigtig flot, især billedsiden, men skuespillerne begge to, er helt fænomenale. Jeg vil klart anbefale at tage ind og se den, meget mere kan jeg ikke sige.

Et indlæg med (alt for) mange bandeord!

 

Jeg er så fucking træt af den ‘krise’, og jeg mener selvfølgelig den der foregår over hele verden: ingen bruger penge, ingen køber noget, butikker, kæder, forretninger osv går konkurs og folk bliver arbejdsløse mere end nogensinde før. Og nu sker det altså IGEN for mig. Jeg er blevet opsagt, fordi der ikke sker nok, folk køber ikke noget, og så kan det jo ikke løbe rundt, BLA BLA BLA mig i røven! Jeg er så rasende. fuck fuck fuck. Jeg forstår ikke rigtig det er sket, jeg er ikke så ked af det som jeg måske burde være, men samtidig er det måske fordi jeg ikke orker dette én gang til. Jeg HAR været ude i det her fucking lort hele sidste år, og jeg var lykkelig da jeg så endelig fandt et job, men neeej nej, det er selvfølgelig klart at de fisser siger mig op (ikke at det er deres skyld at der er ‘krise’). Nå, men hvad så nu? Ingen rejse? hvordan skal jeg betale min husleje, p-piller, mad etc? Jeg ANER det ikke. Jeg må jo søge efter et job og håbe jeg får et indenfor de næste 14 dage jeg har tilbage på det gamle. Men jeg gider ikke, jeg gider ikke skrive ansøgninger, jeg gider ikke ringe folk op, jeg gider ikke lede eller kæmpe mere for et lortejob jeg kun har får at tjene penge sammen til den rejse, som sikkert ikke bliver til noget alligevel. hmm. sur, rasende, gal, vred og ja, I forstår. Nu vil jeg gå en lang tur med min hund og så vil jeg lave pasta med grøn pesto og stegte pinjekerner når jeg kommer hjem, og en lækker smoothie. Måske det hele så går væk igen?

Babysitter

.. er jeg og p i dag. For hans lillesøster, fordi hans forældre er på bryllupsdagstur et-eller-andet. Så vi har leget med min skønne hund som er på besøg, og så har vi spist is bagt muffins, og nu skal vi se berverly hills chihuaua selvfølgelig efter hendes valg mens vi spiser pizza. Så I får lige lidt billeder fra i dag hvor vi legede med hundende. God lørdag til jer!

Nice // Festival de Cannes

.. På vores sidste dag Lørdag, tog vi til Cannes, for at se hvad det var for noget med det filmfestival, og for at forberede os på næste år:) Det var omkring 29 grader lørdag, bestemt for varmt til det outfit jeg havde udvalgt mig. Og jeg kan love jer for min selvkritik og usikkerhed blev sat på en hård prøve, for er du gal hvor er der mange smukke, slanke langbenede piger, som render rundt i nærmest ingenting og gør sig til. Jeg følte mig mest af alt helt i vejen. Jeg følte mig klodset og stor. Dér sad jeg med mit uglede hår, mine store klodsede acne støvler og mit oversized tøj og store kæder og solbriller og følte mig virkelig forkert. Ikke fordi alle (der var jo umenneskeligt mange) var lækre, og jeg var jo heller ikke noget bemærkelsesværdigt, men det er nok bare min egen usikkerhed.

Jeg må da indrømme at jeg nogen gange fik en lille smule ondt i maven når en flok piger på 10 i bare ben gik hånd i hånd forbi os. P ænsede dem jo ikke, han er jo alt for opslugt af det univers med film osv, men puha, jeg må sørge for at være toptrænet næste år, nok mest for min egen skyld. Men det var en herlig dag. Vi havde ikke noget indgangs’pas’ og kunne derfor kun opleve det hele udefra. Men på et tidspunkt faldt jeg i snak med en instruktør som viste sin film, og sagde at vi bare kunne komme med ham om bagved og ind i biografen, selvom vi faktisk ikke havde adgang. Han var rigtig sød, så ham snakkede vi lidt med. Ellers gik dagen med kinesisk mad, sodavand, is og selvfølgelig de berømte crêpes med nutella og banan. Og så oplevede vi den fantastiske stemning der var, i hele byen. Jeg glæder mig allerede til at skulle rejse igen, det er så herligt.
Det var en rigtig dejlig dag som jeg glæder mig til at opleve endnu tættere på næste år. 

Nu vil jeg gå i seng, en arbejdsdag venter i morgen. 

Godnat