Antichrist

How To Disappear Completely

Billeder fra sidste dag med Soffi inden jeg måtte aflevere hende igen. I dag vågnede jeg nærmest i grædende tilstand. Jeg var vågnet, men jeg prøvede at lukke øjnene og sove igen. Alting gjorde ondt indeni, og alle de ting der det sidste stykke tid har samlet sig kom bare ud på een gang. Jeg kunne slet ikke være i min krop. Og jeg føler mig så tom og underlig indeni, jeg orker ikke at gøre noget ud af noget som helst mere, jeg gider ikke motionere, jeg gider ikke finde job og jeg orker ingenting. Nogen gange ville jeg ønske man kunne gå ind i en boks eller en form for stilstand hvor man ikke skulle tage stilling til noget som helst, og der ville jeg være med Ida. Jeg savner Ida så meget, og selvom vi snakker hver dag er det ikke nok. Jeg vil se hende, hele tiden, og jeg kan ikke holde ud at vi ikke kan ses lige når vi har lyst. P arbejder hele tiden (som jeg også burde gøre nu!) og det er svært at skulle være ked af det og ‘krævende’ på det punkt når han kommer hjem fra en lang og hård arbejdsdag, så får jeg dårlig samvittighed.

Jeg gider bare ikke at have den følelse indeni, som en klump ‘ked-af-det-hed’ der sætter dig fast i maven og gnaver hele dagen. Al glæde føles kunstig, og hver gang man griner eller bliver glad er det som om klumpen i maven lige vokser sig lidt større for at gøre opmærksom på sig selv, og det giver et stød i hele kroppen. Det er enormt svært at forklare, men nogengange kan jeg sidde i flere timer og bare stirre ud i luften, og p spørger ‘hvad er du så ked af’, og jeg har intet at svare. Det er ikke fordi jeg er ked af det hele tiden, men mere bare en tomhed, jeg føler ikke rigtig noget. Jeg sidder bare som en tom, hul skygge, eller skal af mig selv og stirrer, jeg kan ikke græde, ikke grine og ikke rigtig føle noget. Det er en følelse der rammer nogen gange om dagen; om morgenen er jeg ekstremt ked af det og kan ikke holde ud at være i min krop, og i løbet af dagen bliver jeg tom og stille. Men derimellem kan jeg sagtens lave en masse ting som jeg har gjort, arbejde, tage i biografen, snakke med Ida, grine osv.

Jeg skriver de her ting til mig selv (og jer) fordi det er rart at komme ud med. Forleden dag fik jeg en kommentar hvor der stod at jeg kraftigt burde overveje at gå til psykolog, for det her er jo ikke helt normalt. Jeg ved godt at mange bloggere, eller stort set alle, på det ydre virker perfekte og glade/smukke/søde/sjove hele tiden, men det er de ikke, det kan de umuligt være. Og fordi jeg deler de her følelser med jer og min blog betyder det ikke at jeg er mere syg end andre. Jeg ved ikke om kommentaren var ondt ment, eller som en form for hjælp, men jeg har ikke brug for psykologhjælp. Alle mennekser kan rammes af denne følelse (eller andre afskygninger af den måske), og jeg har lige mistet mit job og så er der en masse ting oveni det som gør at jeg får det sådan her. Det er helt normalt. Men tak alligevel, tror jeg.

Nu vil jeg trodse min klamme ynkelige tilstand og tage et varmt bad. Derefter vil jeg spise lidt havregrød, og så vil jeg gå ud og søge job. Jeg vil købe ind til smoothie og frokost og jeg vil forkæle mig selv lidt. Så vil jeg male (det SKAL jeg), og rydde op. Måske gå en lang tur og sende ansøgninger ud på mail også. Men jeg må må må IKKE shoppe, nu må det altså holde op, jeg kunne jo blive ved. Og til sidst vil jeg ringe til Ida som jeg heldigvis skal se i weekenden. 

Så, nu er listen skrevet ned, nu er jeg NØDT til at følge den. Jeg håber I allesammen får en skøn dag, selvom vejret lige nu ser lidt trist ud.

15 kommentarer

  • Ak ja, de mørkere sider af sindet kan være svære at døje med. Jeg fik selv som 18-årig konstateret en depression, som jeg har kæmpet med til jeg blev 21. Sideløbende med depressionen havde jeg angstanfald og paranoia. Jeg har nu erkendt at jeg er nødt til at have en pakke medicin liggende til resserve, og det har jeg det rigtig fint med. Jeg har nu lært mig selv så godt at kende at jeg kan mærke når det går ned ad bakke, og jeg ved hvad jeg har brug for i de perioder. Det er en kæmpe fordel at kunne formulere hvad ens behov er når man er nede – jeg har brug for underholdning der kan fjerne mit negative tankeflow og jeg har brug for ikke ar isolere mig. Hvis du kan hjælpe dig selv ved at gøre en masse ting der er rare for dig, er du altså hjulpet et lille stykke af vejen (også selvom glæden kan virke overfladisk og kortvarig)Det kan lyde tåbeligt – men der ER lys forude! Jeg er selv nået ud på den rette side igen – jeg er ung, har det sjovt, fester, er forelsket og vejret er fedt! Jeg ønsker dig alt det bedste og håber du finder støtte i din kæreste og Ida. – og så skal det hele nok gå 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonymous

    Du er rigtig rigtig smuk og flot på de billeder! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg vet akkurat hvilken følelse du snakker om og den er vanlig å få noen ganger. Man trenger ikke psykologhjelp av den grunn. Selv har jeg hatt et tøft år som student med vanskelige fag (jeg vil helst jobbe) og lite penger tilovers og har “knekt” flere ganger. Det er ikke nødvendigvis èn stor ting, mange små kan være like ille. Håper humøret kommer etterhvert og lykke til med jobbsøking.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • nogle gange er det svært at se skoven for bare træer. men det skal nok gå…!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Line Sofie!Du må endelig blive ved med at være så ærlig, som du plejer at være. Jeg synes din blog er fantastisk netop fordi, at man får et sandt glimt af personen bag bloggen. Alle ville da hænge med næbbet, hvis deres de mistede deres indtjeningskilde, og du skal have lov til, at komme ud med dine frustrationer på DIN blog. Synes du har været usædvanlig uheldig med dumme og upassende kommentarer. Men du skal vide, at vi en stor flok læsere, som nyder dit bloggeri. Jeg krydser fingre for, at du finder et nyt job. hilsen Camilla Mika

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • er helt enig med dig i at det er normalt at være ked af det i sådan en situation! – og jeg er heller ikke perfekt og altid glad overhovedet! jeg er bare knap så ærlig, fordi jeg sjældent har lyst til at dele hvad der gør mig ked af det. ikke fordi det generer mig hvis folk fra blogverdenen, som jeg ikke kender i virkeligheden læser det, men fordi jeg ikke ville bryde mig om hvis folk fra min “virkelige” verden læste det. og det er jo i grunden dumt, for der ville jo ikke ske noget ved det.MEN hvis du får det dårligere, så synes jeg ligesom Vibeke at du skal snakke med din læge.held og lykke med det hele 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • hej vibeke.tak for dit svar, jeg vil da prøve testen..og tak for din ros om min ærlighed..:)!mvh

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Line Sofie.Du har helt ret, ingen af går rundt og altid af glade, men nogle gange er man ikke klar over, hvor slemt man har det, før man er kommet igennem det og kan se, hvor godt man egentlig burde have det. Jeg har selv haft en lettere depression, og det var først bagefter jeg rigtig kunne se, at jeg ikke bare var lidt ked af det og doven (som jeg troede, jeg var). Jeg synes, du skulle gå til lægen, som kan vurdere, om der er noget galt. Der tager man en test, der er en lignende inde på netdoktor.dk, den kan du da prøve. Jeg kom igennem det ved at snakke med min læge en gang om ugen i en periode, og så hjalp det rigtig meget at finde ud af det ikke var mig, der var doven eller dum, men kroppen der var noget galt med. Man føler nemlig, at man fejler fuldstændigt og selvværdet falder rigtig meget, fordi man ikke kan tage sig sammen til noget. Men altså, jeg ville tage testen, hvis jeg var dig, og hvis du bare er lidt nede for tiden, så skal du nok komme dig. Det bliver helt sikkert lysere. Det er for resten beundringværdig, at du er så ærlig på din blog. – Vibeke

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Ditte:tusind tak skal du have for din ros omkring min blog. Ja, Ida er min veninde, og vi er meget tætte. Vi snakker næsten hver dag, og jeg fortæller hende jeg savner hende, og hun gør det samme, så det er rigtigt det giver rigtig meget. Vi bor et stykke fra hinanden, og vi er vant til at ses rigtig tit, derfor savner jeg hende, men for dig må det da være endnu værre, bare tanken om det for mig, puha. Jeg ville også føle mig helt ladt alene hvis hun tog afsted, så jeg forstår dig rigtig godt. mange tak fordi du deler det med mig!Anonym:Ja præcis, det er sådan jeg har det, og kender godt det med solbrillerne. Ja det er en rigtig god ide at holde fast i daglige rutiner, men det kan være rigtig svært nogen gange. jeg vil lytte til noget glad musik som du siger, for det hjælper faktisk tit. tak fordi du deler det med mig, det betyder rigtig meget at jeg ikke bare får at vide at psykolog er det eneste der hjælper, for som ditte siger er det jo ikke på den måde en sygdom, men en menneskelig ting alle oplever.tak for jeres kommentarer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonymous

    Hej :)Det er ikke tæt, at man læser en så nøjagtig beskrivelse af en af sindstilstande man selv går og døjer med on and off. Jeg har selv dage som disse, hvor jeg bliver nødt til at gå med solbriller i gaden fordi jeg ved, at jeg vil begynde at græde spontant uden nogen som helst grund. Man går som i en osteklokke uden rigtigt at være connected til den “virkelige” verden. Et godt fra min side er at holde fast den daglige rutine, vedligeholde mest mulig social kontakt og generelt have noget for hånden så man ikke giver de negative følelser for meget opmærksomhed. Ikke at man skal ignorere ens egne følelser, men nogle gange bliver man nødt til at være proaktiv mht til ens humør. Er virkelig glad for en blog som din, hvor du deler ud af dine erfaringer på godt og ondt. Læs nogle gode bøger, hør noget glad musik og snak med din familie om trivielle ting, det hjælper alt sammen! mvh Sofie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Line Sofie,Jeg vil bare sige, at dette her klart er den bedste blog af alle. Som du selv skriver, har bloggere det tit med at fremstille sig selv som super-agtige-mennesker, som man kan se op til. Lige nu ser jeg op til dig. Din ærlighed er betyder meget mere end 10 sæt fedt tøj på en eller anden smart blog.Du har en med-føler hér 🙂 Jeg kan have hele dage, hvor jeg intet kan, fordi jeg bare er trist og ked af det – uden grund. Så kan jeg ligge i sengen eller sidde på en stol og stirre ud i luften en hel dag. Det er svært at forklare, hvad grunden er. En sammenblanding af forskellige konkrete ting, som går imod én, og så samler det hele sig vel til en grundstemning, som ikke altid er til at komme af med. Jeg synes tit, det kan hjælpe at græde. Det løsner lidt op. Og at komme ud i naturen… Jeg håber, dit humør bliver bedre med tiden. Tingene skal nok løse sig, selvom det kan være svært at se lige nu. Det er ikke en psykisk sygdom at have det dårligt, det er bare menneskeligt…Jeg går ud fra, at Ida er din veninde. Min veninde har været bortrejst i 2 år, og jeg savner hende skrækkeligt. Man føler sig ladt alene med hele livet. Men det kan hjælpe at gøre hende opmærksom på det, synes jeg. Jeg fik i hvert fald meget kærlighed igen, da jeg fortalte min veninde, hvor svært det var at undvære hende…Mvh Ditte

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • ja det bliver heldigvis bedre:) tak for kommentar!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonymous

    HejAlle har det på et eller andet tidspunkt på den måde… Tit når det ikke lige går som man syntes det skal.. Men heldigvis bliver det bedre, tro mig… Har haft det præcis som dig..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • hej Julie:mange tak skal du have, det hjælper at få kommentarer hvor folk kender til følelsen. Ja, der er mange ting i mit liv som er rart, du har ret. Men ofte så overskygger denne følelse alt andet. ååh.. tak for kommentar, og tillykke med du er kommet igennem din depression, det er jo vildt svært.mvh

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonymous

    Hej :)Jeg ville bare smide en kommentar og sige at selvom det ser sort ud vil det hele blive bedre, det er jeg sikker på! Det virker til at du har mange andre ting der går godt for dig, din kæreste, din familie osv. Du skal prøve at fokusere på det, så bliver dagene nemmere at komme igennem. Jege er selv lige kommet igennem en længere depression hvor jeg nermest ikke var ude af en dør i 6 måneder, så tro mig kan relatere til dine følelser.Håber at du vil se lyset på trods af mørket :)mvh Julie

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Antichrist