Yesterday I woke up sucking a lemon

Jeg er altså i tvivl…

Her til aften snakkede jeg og p om fremtiden, eller nærmere hvad vi gør til sommer. Vi afsluttede begge gymnasiet sommer 2008 og har brugt dette år på at arbejde og spare penge sammen. Men da ‘krisen’ ramte mistede jeg mit job og har intet fået sparet sammen pga. en masse flytninger og månedlige regninger som skulle betales, selvom man ingen penge har. Nu har jeg job, det har han også, og vores rejse som vi havde planlagt er kommet på tale igen. Jeg vil så gerne rejse, og planen var vi skulle tage 6-8 mdr til Asien og opleve det. Jeg har længe været ked af den rejse lidt skulle aflyses pga. manglene penge. Så planen blev lavet sådan om så vi skulle læse, og finde en lækker lejlighed, en andel. Så nu har jeg gået og glædet mig ret meget til det. Så da P bragte det emne med rejse på banen igen, var jeg helt forvirret. Der er plusser og minusser ved begge dele, og jeg har lige haft den store tudetur fordi jeg simpelthen er så forvirret, og jeg vil helst ikke have han rejser alene væk til Asien 8 mdr mens jeg er i DK (hvis jeg skulle vælge at starte uddannelse i år). Det er jo ikke fordi jeg ikke kan undvære ham et stykke tid, men et halvt år eller mere, synes jeg sgu er for længe. Jeg vil jo allerhelst ud at rejse, men jeg ved ikke om jeg kan nå at spare sammen og jeg er nødt til at finde ud af det inden man skal søge ind på en mulig uddannelse. Så det valg jeg tager må jeg holde ved. Samtidig er jeg bange for at komme hjem og mangle ca. et halvt år før man begynder på uddannelse og så mangle bolig og job, og have absolut ingen penge. P har sagt jeg kan tænke lidt over det, og så kan vi snakke om det om noget tid, så nu skal jeg altså lægge hovedet i blød. tænke tænke.

3 kommentarer

  • hej begge.ja det er også et super godt bud som jeg selv har overvejet.problemet er, at det job jeg har nu stopper til september, og det gør mit lejemål også. Det er derfor jeg tænker at jeg lidt er nødt til enten at rejse, eller starte med at læse til september.ååh men tak for jeres råd alligevel:)!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes Sanne kommer med en fantastisk ide. Jeg ville uden tvivl vælge at rejse, jeg fortryder i hvertfald at jeg ikke selv tog afsted dengang jeg holdte fri år. For når man først kommer igang med studiet holder man ikke sådan lige pause – eller jeg gør i hverfald ikke.Håber du kommer frem til den rette beslutning for dig.Kathrine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvorfor arbejder I ikke begge undtil jul for at tjene penge sammen og rejser fra januar til juni og starter på uddannelse til august? Der er altid en masse rokader omkring sommeren, med folk, der flytter til og fra alle steder, så det plejer at være nemmere at finde noget at bo i der.Jeg håber det lykkes for jer, at komme ud at rejse, nu hvor I har tiden og muligheden til det!MvhSanne

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Yesterday I woke up sucking a lemon