Ellie

ellie

Jeg ville bare lige introducere jer for Ellie – Odas nye lillesøster. Hun er en lille fransk bulldog – som Oda, og så var det kærlighed ved første blik mellem de 2. Ellie har, ligesom Oda, sort maske, men Ellie er mørkere brun/grålig/sort på kroppen, hvor Oda er helt lys. De har så meget glæde af hinanden og vi bliver så varme indeni hver gang de leger, putter eller Oda hjælper Ellie på vej, når situationer er overvældende. De er simpelthen så søde. Ellie er en skøn, frisk og legesyg hund og det her har virkelig været den helt rigtige beslutning. Jeg har altid gerne villet have 2 hunde samme, både for min egen, men i dén grad også for hundenes skyld. Men dengang vi havde Wilma var det ikke muligt, fordi hun mentalt og fysisk var så syg, at det ville være uforsvarligt overfor både Wilma og en ny hundehvalp, at have to. Men med Oda, som elsker alt og alle, så var der ingen tvivl. Oda er 7 mdr. og Ellie er 9 uger. Der kan være fuld fart på nogen gange, da de begge er små, men vi oplever ingen problemer omkring jalousi, magtkampe eller andet. De deler deres legetøj, deres madskåle og de har heller intet problem med at dele mig og Mattis. De er ikke fra samme avler, men de er i sandhed søstre, de passer på hinanden, driller hinanden, leger med hinanden og putter sammen hele tiden. De har deres egen instragram, så min private ikke flyder over med nuttede hundebilleder. Det ér jo ikke alle der synes de er ligeså søde som jeg synes. I kan følge dem her, hvis I har lyst.

   

Gina Jaqueline, en anbefaling og en kærlighedserklæring

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Billede jeg tog af Gina dengang hun gæstede bloggen med ‘Ginas torsdag’. Det er jo uretfærdigt så smuk hun er!

Jeg kunne starte med at kalde det her indlæg er en anbefaling, men medmindre man har boet i en hule de sidste mange uger, så kan jeg ikke tro det er gået manges næser forbi. Så i stedet vil jeg måske kalde indlægget en lille kærlighedserklæring til en rigtig fantastisk pige, som lige pt. kan ses i sin egen dokumentar på dr3, som er virkelig spændende. Hvis man stadig ikke ved hvad eller hvem jeg taler om, er det Gina Jaqueline.

Gina og jeg går way back. Vores venskab betragter jeg som helt unikt og meget betydningsfuldt. Vi ses hverken hver eller hver anden uge – nogle gange er der gået måneder imellem vi snakker, andre gange har vi snakket stort set dagligt. Vi er der for hinanden med det samme, hvis vores verdener bryder sammen, eller hvis vi har noget spændende at fortælle. I et indlæg tilbage i 2014 skrev jeg følgende om Gina, dette vælger jeg at sætte ind igen, for det kan ikke siges mere rigtigt:

Min historie med Gina starter i 2009 hvis jeg ikke husker helt forkert. Vi havde begge en blog, læste hinandens, og jeg husker det allerførste Gina nogensinde skrev til mig var noget omkring et par asos sandaler jeg havde købt, og vist i et outfitindlæg. Kommentaren var noget med at hun synes de var gyselige. Sådan! Som Gina kun siger tingene. Jeg blev lidt tøsefornærmet, var ret ny i blogverden, og ikke vant til den slags meget ærlige kommentarer (eller kommentarer at all), og skrev vel noget med ‘jaja, det er jo din mening’ og så indså jeg et par dage efter at de der sandaler var virkelig grimme. Gyselige faktisk. Og jeg gik aldrig med dem. I 2010 udviklede vores kommentarer på hinandens blog sig til længere private emails. I starten handlede de om vores fælles fascination af Mary Kate Olsen, men som vores emails blev flere og flere og længere og længere, udviklede vores ‘forhold’ sig. Vi begyndte at ses, og siden har vi været veninder. Gina og jeg er som dag og nat. Så forskellige som to mennesker kan være faktisk, på nogle punkter, men så har vi nogle sider som jeg ikke kender nogen som Gina der kan forstå og sætte sig ind i. Der kan gå længere imellem Gina og jeg ses fysisk, men der går stort set ikke en uge hvor vi ikke har timelange telefonsamtaler. Nogle gange tuder vi sammen. De fleste gange skriger vi af grin. Gina er på mange måder den vildeste veninde jeg har. Nej sgu, hun er den vildeste veninde jeg har. Vi kommer fra to helt forskellige verdener, og alligevel kan vi sætte os ind i nogle ting vi begge går med, som ingen andre kan. Jeg sætter kæmpestor pris på Gina i mit liv, og hun voksede sig hurtigt til et menneske jeg elsker. Selv når hun råber lidt for højt til fester eller sætter mig på plads hvis jeg er umulig, så er hun et menneske jeg værdsætter meget. For lige præcis den hun er.

Dette skrev jeg for 3 år siden og det mener jeg stadig. For Gina er noget helt unikt. Måske nogle af jer kan huske hende fra de vilde blogdage? Gina var, i hvertfald dengang, måske Danmarks vildeste blogger. Folk enten elskede hende eller hadede hende. Hun skrev vilde ting, viste fantastiske billeder og var fuldstændig sig selv. Hendes kommentarfelt var i brand i stort set alle hendes indlæg. Jeg forestiller mig hvordan folk satte sig i sofaen med popcorn hver gang et nyt indlæg tikkede ind fra Gina. Sådan ser jeg det totalt for mig. Jeg synes det var en sørgelig dag i ‘blogland’ da Gina valgte at lukke sin blog. Og det tror jeg mange gjorde. Jeg synes Gina var en dygtig forfatter, usandsynlig smuk person og meget inspirerende blogger også. Men som Gina så fantastisk sjovt selv skrev det i et af hendes gæste/outfitindlæg her på bloggen omkring det at stoppe som blogger: Disse jeans er i øvrigt fra Levi’s og er et levn fra da man levede det famøse blogger-liv og fik gratis jeans til events hvor man blev målt og vejet. Hvordan man egentlig kan have lyst til frivilligt at give afkald på sådanne goder, kan være de fleste piger en gåde. Heldigvis tog jeg det utroligt pænt, da jeg selv skulle til at købe mit eget shampoo. 

Jeg har så uendeligt mange ting at skrive om Gina, hun er i sandhed et spændende menneske, intet mindre. Nu er hun så som sagt ude med sin egen dokumentar – Gina Jaqueline, en sugardaters fortælling – og jeg er rent ud sagt pisse stolt. Jeg har al respekt for folk der vælger at leve deres liv på lige netop den måde de ønsker det. Jeg kunne aldrig selv nogensinde leve Ginas liv, det ville jeg på ingen måde have lyst til, ligesom hun ærlig talt nok også ville hade at leve mit liv, som for hende nok tenderer mere til leverpostej end lyserøde bobler. Men jeg holder ikke mindre af hende, ligesom hun ikke holder mindre af mig, fordi vi vælger at leve på to helt forskellige måder. Jeg er stolt, fordi hun tør at være ærlig omkring det, det er fandme ikke let. Fordi det i dén grad er et emne, der får folk op ad stolene og hun er på ingen tid blevet et både kendt navn og ansigt. At hun tør at være hudløs ærlig i en dokumentar på den måde med dét emne, det kan jeg kun beundre hende for. Man kan se de første 2 (og af 4) afsnit nu, og jeg synes simpelthen de er et kig værd – uanset om man ved hvem hun er eller ej. Hendes personlighed i sig selv bærer hele programmet – uanset om det så havde handlet om sugardating eller hvor meget hun elskede at hækle. Jeg vil på mit varmeste anbefale at se hendes dokumentar. Hvad tænker I om dokumentaren? Og hvordan har I det med sugardating?

Vi flytter!

Jeg har faktisk i noget tid vidst, at jeg skal flytte lige om lidt. Der har bare været rigtig mange ting der ikke har været på plads, ligesom jeg har haft rigtig svært ved at sluge den. Vi har ikke selv besluttet at det skulle være nu, men som de fleste andre lejemål, må det komme til en ende en dag. Vi havde håbet på og regnet med det ville være om et par år, men vores udlejer havde andre planer, og det må man jo respektere. Vi har gået meget med tanker om, hvad så? Hvor skal vi så bo? Vi har, som I nok ved, netop investeret i en kolonihave, så det ligger ikke lige i kortene nu, at vi skal investere i hverken hus eller lejlighed. Sådan en beslutning kræver desuden også tid og opsparing og alt muligt andet. Det skal eller kan man ikke gøre forhastet og spontant. Vi har også været ude i (og er det stadig) om vi skal sælge kolonihaven, men da det pt. er ude for sæson at man kan sælge, er det heller ikke aktuelt lige nu. Derudover elsker vi vores lille grønne plet, og vi vil allerhelst beholde den. Men igen handler det jo om økonomien i det. Vi fandt en lejlighed på dba som virkede fint til en periode med fremleje mens vi kunne finde ud af, hvad vi skulle gøre, dog endte det hurtigt med at vise sig at være noget fusk. Pludselig ville den blive lejet ud hvis ikke vi betalte penge med det samme og huslejen var også pludselig en anden, det hele var lidt underligt og vi trak os fra det. Men hvad så? Vi skal jo have et sted at bo, og de hænger ikke på træerne. Vi er afhængige af flere faktorer. Man skal kunne have hund, det skal være i cykelafstand til enten mit eller Mattis’ job (da vi kun har en bil og afstanden fra kbh til mit job er for lang til at cykle og besværligt med offentlig transport) og så skal det være noget vi har råd til. Derudover er der alle ønskescenarierne med beliggenhed, sted hvor hundende kan luftes i relativ nærhed med lidt grønt under poterne, følelsen af at være i et område man er helt vild med osv. Men det vigtigste var bare at finde et sted, som kunne leve op til de første og vigtigste krav.

Jeg havde kæmpe nedtur over det i en lang periode, vi var ude i om vi midlertidigt skulle bo i Jylland? Om vi skulle sælge hundene for at kunne finde noget (hell fucking no) eller om vi skulle flytte hver for sig en periode. Ingen af delene føltes særlig rare eller rigtige og det gjorde os meget kede af det. Og vi måtte hurtigt skyde dem til jorden. Det har ærlig talt også taget hårdt på forholdet det sidste stykke tid, fordi vi har været så pressede og kede af det, at det til tider er kommet til at gå udover hinanden. Nogle gange har vi lige måttet trække vejret helt ned i maven og huske hinanden på, at vi er i det her sammen og vi nok skal finde en løsning. Sammen.

Nu har vi fundet et sted at bo. Og selvom vi har været lidt negative og triste omkring det, så er det sådan det er, og nu forsøger vi at se positivt på det. Lejligheden er kæmpestor, hvilket er nyt for os. Lige nu bor vi i en 2-værelses lejlighed på 53 kvm, og til januar flytter vi ind i 105 kvm lejlighed med 3 værelser. Derudover hører der luksus med som vi heller ikke er vant til nu, f.eks. vaskemaskine og tørretumbler I LEJLIGHEDEN (wow), opvaskemaskine og privat parkering. Altsammen luksus vi ikke havde brug for, og som for andre i øvrigt måske slet ikke betegnes som luksus, men nu hvor det er sådan, så er det fandme noget at være glad over. Lejligheden ligger centralt, i cykelafstand fra Mattis’ arbejde og så har jeg bilen til mit. Det er tilladt at have husdyr OG så er det ubegrænset leje. Rigtig rigtig mange gode ting at sige om det, virkelig, og jeg har forsøgt at tage de positive briller på. Lejligheden er liiiige til den dyre side, og vi leger med tanken om at leje et værelse ud, for at få det til at løbe bedre rundt. Dette er stadig på ‘måske-plan’ for helt ærligt ville jeg da helst slippe for at bo med en fremmed, specielt nu hvor jeg har hund og kæreste føler jeg er et sted i mit liv, hvor jeg gerne bare vil bo med min kæreste. Men nu må vi se, hvordan det hele går og hvad vi gør med kolonihaven osv. Der er stadig lidt af et puslespil der skal gå op, men vi turde ikke takke nej til muligheden, da de ikke byder sig særlig ofte.

Man kan måske tænke ‘hvorfor er du så negativ over en ny lækker lejlighed, og jeg må indrømme det er ekstremt trist at skulle herfra. Jeg har boet i lejligheden i 5 år, det her er jo mit hjem. Jeg elsker alt ved lejligheden. Før jeg boede her, boede jeg 2 år i en lejlighed på nabogaden. Så det her område er mit hjem. Jeg har handlet her i snart 8 år, gået en million ture om søerne, på kirkegården og rundt i området på skønne Nørrebro. Det er virkelig mit sted det her, og det er så trist at give slip på det. Jeg kan jo stadig komme og besøge det, men det er ligesom bare ikke det samme. Derudover har vi hundegården lige ude foran vores lejlighed, hvor vi altid har kunnet kigge ud og tage Oda med ud når der er nogle legekammerater. Vi har vores dejlige, fleksible hundepasser som har kunnet tage sig af Oda, hvis vi har skullet noget eller lufte hende midt på dagen, når vi synes hendes dage alene er for lange. Jeg har en del veninder tæt på og det er første gang siden jeg var lille, at jeg har følt jeg rigtig hørte til i et område, hvis det giver mening. Der er mange mange mange ting jeg kommer til at savne, det bliver virkelig et trist farvel. Derudover havde Mattis og jeg lagt lidt af en fremtidsplan rent økonomisk, som vi nå må lave helt om. Det kan man måske se som et luksusproblem, men det betyder vi har taget nogle beslutninger den sidste tid, vi nok havde taget anderledes, havde vi vidst vi skulle flytte. Jeg prøver at se det som et spændende nyt kapitel, det skal det helt sikkert nok også blive, men lige nu gør det lidt (fucking pisse) ondt i maven at tænke på det hele snart er slut.

Men så skal jeg lære et nyt område af København at kende. Og med mig har jeg jo min lille familie, som netop er blevet udvidet med et lille nyt medlem. Så vi har hinanden og vi har en masse gode ting. Det her skal nok blive godt, og selvom jeg kommer til at stortude når jeg lukker dørene hertil for altid og forlader ‘mit hjem og mit område’ for at bo et helt nyt sted, så bliver det her godt. Jeg glæder mig til en ny, lækker og stor lejlighed og leger allerede med mange indretningsideer. Jeg vil meget gerne dele processen med jer herinde, jeg kan nok slet ikke lade være. Men nu er det sagt højt, så nu har jeg også for alvor indrømmet, at det her kommer til at ske. Vi skal flytte!

Det bliver et farvel til skønne skønne Nørrebro og et nyt kapitel starter i Valby. Jeg glæder mig til at se, hvad Valby har at byde på.

   

De smukkeste ure med rabat

screen-shot-2017-09-27-at-10-38-51

Indlægget er sponsoreret af Daniel Wellington

Jeg har endnu engang fået lov at give jer en 15% rabatkode til Daniel Wellingtons smukke ure. Der er netop kommet en ny kollektion af virkelig smukke ure, personligt er jeg mest til de lidt større urskiver, men det er jo en smagssag. Jeg er til gengæld blevet helt vild med de sorte ure de har, og det er længe siden jeg har haft mit klassiske hvide på. Men hvis I vil shoppe med rabat, så er koden MICONFESIONDW og gælder alt på deres hjemmeside. Rigtig god fornøjelse.

De lækreste brownies

Søde læsere. Først og fremmest, tak for jeres dejlige kommentarer til indlægget herunder, det betyder meget for mig. Men indlægget her skal handle om den LÆKRESTE brownie. Den er super simpel at bage og kræver ikke de store og dyre indkøb. Mattis og jeg filmede da vi bagte den, jeg tænkte det kunne være hyggeligt ikke kun at få et par billeder og en opskrift. I må gerne skrive om det er noget jeg skal gøre mere af. I kan altid abonnere på min youtubekanal, så får I besked når jeg har uploadet en video eller I kan se nogle af de andre jeg har lavet. Anyway, her er opskriften. (Vi lavede dobbeltportion).

OPSKRIFT:

– 220 g chokolade (halvdelen til side til smelt)

– 200 g smør

– 3 dl sukker

– 2 æg

– 2 tsk vanille

– 110 g Mel

– 50 g kakao

– 1 tsk salt

– Forvarm ovnen til 180°C (alm. Ovn)
– Skær chokolade i grove stykker. Smelt halvdelen, gem den anden halvdel til senere.
– Miks smeltet smør og sukker, rør derefter æg og vanille i, og pisk indtil konsistensen er lys og luftig.
– Bland det smeltede chokolade i (sørg for det ikke er brandvarmt), og si derefter mel, kakaopulver og salt i.
– Bland det hele sammen med de våde ingredienser, gør dette forsigtig og sørg for ikke at ‘overmikse’ det.
– Vend chokoladestykkerne i blandingen og hæld derefter blandingen i et firkantet fad med bagepapir i.
– Bag omkring 20-30 minutter (hold øje undervejs, tiden afhænger også af hvor ‘fudgy’ du vil have dine brownies)
– Køl den herefter helt, inden den serveres.

NYD DEN!

Dagens tip

img_6804

Jeg er nødt til at tippe jer om det her. Har man læst med herinde længere tid, så ved man, at jeg har brugt Clean parfumer i over 10 år. Jeg har lavet flere indlæg med anbefalinger og links til gode tilbud. Mine favoritter er Clean Shower Fresh, Clean Warm Cotton og Clean Cool Cotton. For nogle uger siden var jeg i Bilka med min bedre halvdel og da han begyndte at styre mod grilludstyret og cykelslangerne, tog jeg lige en uvending og gik mod deres afdeling med cremer, parfumer og makeup. Normalt dufter jeg aldrig til parfumer, det er alt for uoverskueligt, men for at få tiden til at gå, tog jeg tilfældigvis et par parfumer frem og duftede til dem. Der stod en række med forskellige farver, allesammen samme mærke i den gyselige flakon i kan se på billedet. Det var mest tidsfordriv. De fleste af dem stank, præcis som jeg havde forestillet mig, men den sidste jeg duftede til var virkelig god. Jeg blev overrasket, sprøjtede lidt på mit håndled og tænkte over hvad den mon mindede mig om. Efter et par minutter slog det mig, den duftede fuldstændig som min yndlingsparfume Clean Shower Fresh. Som i FULDSTÆNDIG. Jeg sprøjtede lidt mere på og tog den med til kassen. 45 kr. På tilbud godt nok, men med en normalpris på 79 kr. kan alle vist være med.

Siden har jeg købt et par stykker ekstra, de er nemlig stadig på tilbud. Jeg har set dem i Bilka og i Føtex, de kan måske findes i flere af de store supermarkedkæder. Jeg har givet en til min mor, som også er flittig bruger af Clean Shower Fresh og som har ligeså sart næse og smag i parfumer som jeg, og hun er enig. Den minimale duftforskel der jo må være (medmindre det vitterligt ér samme væske) er overhovedet ikke til at dufte. De dufter fuldstændig ens. Hvis I, som jeg, elsker Clean Shower Fresh, men også kan blive en smule trætte når I ser den koster 500 kr. +, så vil jeg altså anbefale jer at købe denne. Den største forskel udover den vanvittige pris er, at flasken ikke er pæn. Men det er jo heller ikke det vigtigste. Parfumen hedder Revarôme no 1. Det var lige dagens tip.

   

Pretty Posters

poster1. here  |  2. here  |  3. here  |  4. here  |  5. here  |  6. here  |  7. here  |  8. here  |  9. here  |  10. here  |  11. here  |  12. here

Vi er som jeg har skrevet herinde et par gange, blevet kolonihaveejere. Og det er virkelig skønt. Efter jeg har fået min egen have og mulighed for at åbne døren og gå direkte ud på græs, så er jeg begyndt at drømme om at bo steder, som jeg aldrig har drømt om før. Pludselig tiltaler det mig rigtig meget med et hus på landet (ikke for langt ude, dog) selvom jeg altid har været stor fan af lejlighed midt i byen. Oda elsker det også herude, hele haven er hegnet ind, og hun hygger sig simpelthen så meget. Jeg skal nok skrive mere om kolonihaven og vise flere billeder i et indlæg en anden dag. For lige nu handler det om, hvad vi skal hænge på væggene. Vores mål med indretningen her er, at holde det så simpelt som muligt og heller ikke en masse alt for dyre ting. Man skal turde forlade indboet en hel vinter, så der skal selvfølgelig ikke hænge dyre lamper, være et stort fladskærmstv på væggen eller dyre sofapuder. Vi har fundet nogle rigtig lækre ting vi både stilmæssigt kan lide, men som også er billige. Men alt det skal jeg som sagt nok komme tilbage til.

Jeg vil gerne have lidt på væggene herude, her er ingenting lige nu. Jeg har kigget lidt på ovenstående plakater og har kastet min kærlighed på 1,2,8 og 11 især. Men jeg har kigget på justspotted, og de har jo uendeligt mange fine. Jeg kigger lidt videre og ender nok med at bestille nogle stykker, så kolonihaven også bliver lidt hjemlig, det mangler lidt herude. Har I nogle gode tip til andre lækre sider, hvor man kan købe fede plakater?

Indlægget indeholder affiliatelinks.

Jeg har tænkt og tænkt og tænkt..

Jeg har efter mit sidste indlæg tænkt helt enormt meget over, hvad der skal ske med bloggen. Det har gjort helt ondt i maven og jeg har ikke haft lyst til at tjekke ind. Det har føltes lidt som en rudekuvert man ikke vil åbne. Så man udskyder det til næste dag. Men kuverten ligger der stadig og det gør stadig ondt i maven. Jeg har haft en underlig følelse, nok fordi jeg har været så meget i tvivl. Jeg har været bange for at se mine læsertal falde, bange for at face jeres kommentarer og slet ikke haft lyst til at skulle tage stilling til det. Men nu er det slut med at udskyde. Jeg ligger i min kolonihave på vores hjemmelavede sofa. Udenfor regner det. Mattis er på vej hjem fra skoven efter en mountainbiketur og Oda ligger mellem mine ben og sover. Så nu er det nu. Nu jeg åbner bloggen og beslutter mig for, hvad der skal ske.

For som sagt så har jeg tænkt helt sindssygt meget. Rigtig rigtig meget. Men det har givet mig rigtig ondt i maven ved tanken om at lukke bloggen, jeg er simpelthen slet ikke klar. Jeg har ikke lyst. Og jeg lovede mig selv at blive ved herinde så længe lysten var der. I en tid var jeg i tvivl om jeg virkelig havde lysten. Men det kan jeg mærke nu, at jeg har. Jeg er kommet helt til ro med mine kolleger ift. hvad de tænker. Jeg har ikke noget at skjule og jeg udstiller ingen fra min arbejdsplads og jeg kunne aldrig finde på at bryde min tavshedspligt. Den del der stadig gnaver lidt, er mine borgere. Men jeg har læst jeres mange kommentarer, og jeg har taget det så meget til mig. Jeg fortsætter mi confesión, for jeg har så mange ting jeg stadig gerne vil dele. Jeg savner at skrive tekster, klippe små film og læse jeres kommentarer. Hvis det en dag har betydning ift. mit job og mine borgere, så må jeg tage den derfra. Indtil videre har det fungeret fint og hold kæft, hvor jeg savner det.

Måske blogmediet er ved at dø, som nogle spår? Måske ikke. Men jeg savner at skrive og dele. Jeg savner at filme og klippe og jeg har så mange ting jeg fortsat stadig gerne vil vise jer.

Tak for al jeres gode feedback i denne her periode, det har virkelig betydet meget. Jeg fortsætter endnu og håber I stadig er nogle der har lyst til at følge med. Jeg synes det er så dejligt I følger med. Af hjertet tak <3 Jeg vender tilbage.. lige om lidt 🙂 Jeg har mange ideer i ærmet, bl.a. er der spurgt meget om kolonihaven, som I selvfølgelig skal se. Vi har nogle kreative filmprojekter i ærmet min kæreste og jeg og en masse andet. Så stay tuned.. KYS

   

mit job, bloggen, status og hvad skal der ske?

Hej søde læsere. Som I måske har bemærket blogger jeg ikke meget for tiden, jeg deler heller ikke meget på instagram. Jeg har tænkt rigtig rigtig meget over sociale medier for tiden og min rolle i det. Både min blog, youtube, instagram og sociale medier generelt. Jeg elsker at blogge, jeg savner det tit, rigtig tit, at skrive. Jeg tror jeg vil starte med mine tanker og hvorfor jeg ikke blogger meget.

Mit job:
I marts i år blev jeg tilbudt et job som socialrådgiver. Det første jeg var til jobsamtale ved, og så endda et af dem jeg virkelig havde ønsket mig. Jeg vil forsøge at forklare, kort, hvad jeg laver. Jeg sidder som socialrådgiver med forebyggelse og børnefaglige undersøgelser. Dvs. en underretning rammer vores kommune (det er altid vagten der modtager underretningerne og risikovurderer dem, man skiftes til at have vagten, hhv. forvagt og bagvagt, så der altid er 2 på, hvis man skal ud i en akutsag). Når en underretning ryger videre til vores team, sørger vores leder for, at fordele den. Jeg får en sag og herefter er det mit arbejde at lave forebyggende og undersøgende arbejde. Jeg partshører forældrene, holder børnesamtaler, samtaler med forældre og indhenter statusudtalelser fra  skole/institutioner osv. Herefter vurderer jeg om der er grundlag for at lave det der hedder en §50 børnefaglig undersøgelse. En børnefaglig undersøgelse laves, når det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte. En §50 undersøgelse åbner nemlig for muligheden for, at igangsætte foranstaltninger. Hvis jeg beslutter at sagen lukkes, kan jeg også vurdere at det er nok med en mindre forebyggende indsats – eksempelvis samtaler over et kortere forløb. Hvis jeg vurderer der skal laves en børnefaglig undersøgelse er jeg også den der skriver den. En børnefaglig undersøgelse skal omfatte en helhedsbetragtning af barnets eller den unges: Udvikling og adfærd, Familieforhold, Skoleforhold, Sundhedsforhold, Fritidsforhold og venskaber og Andre relevante forhold. Jeg har 4 mdr. til at skrive en undersøgelse fra underretningstidspunktet, hvilket jeg til tider synes bliver presset med de mange sagsskridt der skal tages inden. Jeg sidder med 20-25 sager på mit bord ad gangen. En undersøgelse varierer i længde/størrelse men mine undersøgelser er omkring 18-30 sider lange – det er derfor heller ikke noget man skriver på en dag.

Det var en kort forklaring om mit job og nu vil jeg komme til hvad dét har med min manglende blogging, og alle mine tanker om sociale medier at gøre.

Min blog, instagram og offentlige profil
Efter jeg blev ansat som myndighedssocialrådgiver har jeg tænkt meget over min blog. På flere måder. Jeg elsker at blogge, at skrive, at være kreativ og ofte savner jeg det. Men der er 2 ting omkring min profession og mine sociale medier der sætter tanker igang:

1. Ofte har jeg lyst til at skrive noget omkring mit job. Ikke noget der bryder tavshedspligten selvfølgelig, men tanker omkring mit erhverv, tanker om min hverdag, mine følelser omkring min profession osv. Men hvad med mine kolleger? min leder? Jeg ved der er flere på mit job der ved, at jeg har en blog. Det er heller ikke en hemmelighed, jeg står inde for at jeg har den og den har fyldt meget de sidste knap 10 (!) år. Men hvad hvis min leder læser jeg føler mig presset? Vil det have betydning for hvordan hun ser mig? Vil der gå rygter om mine skriv på jobbet og vil det blive noget underligt noget, hvis jeg skriver min ærlige mening om, hvordan jeg har det (som jeg altid har gjort). Dét har holdt mig flere gange fra at skrive et indlæg om nogle ærlige tanker, fordi jeg simpelthen ikke kan lide, hvad mine kolleger eller dem højere oppe vil tænke om mig.

2. Borgerne. Jeg er en offentlig profil. Når jeg er på arbejde er jeg professionel og jeg tager tunge snakke med forældre, der har det svært. Uanset om deres barn har misbrugsproblematikker, højt fravær fra skolen, er psykisk syge, bliver slået eller misbrugt, så er det et job der kræver, at man er professionel og ordentlig. Jeg sidder både med forældre der vil samarbejde fordi de ønsker hjælp, jeg sidder med grovere sager med forældre, der af forskellige grunde ikke kan passe på deres børn, som det forventes man passer på børn. Jeg skriver mine navne på alle mødeindkaldelser, på mine undersøgelser og siger det på møder. Mit fulde navn. Line Sofie Gyldholm, socialrådgiver. Og det navn kan googles, og det navn bliver googlet. Det ved jeg. Jeg har endnu ikke oplevet noget grimt, og kun en enkelt gang har en borger fortalt at hun har googlet mig og kan se jeg er nyuddannet. At jeg er nyuddannet er ingen hemmelighed, men det betyder også, at hun kan læse jeg har en hund, en kæreste, bor på Nørrebro, har haft kærestesorg, har sunget en sang på kinesisk osv. Og når man skal ind og sidde til et møde om ens barn – det dyrebareste man har, så har man brug for en så neutral person som muligt. Er min idé. Hvis man har set sin socialrådgiver i bikini på instagram eller læst om hendes brud på en blog, så kan det måske føles som en person der ikke kan eller skal varetage det tunge og alvorlige job det er, at hjælpe/tale med deres barn.

Jeg er skide dygtig til mit job, det synes jeg selv. Jeg er altid professionel og ordentlig og jeg laver et godt stykke arbejde. Min opgave er at hjælpe de børn jeg kan og jeg går meget op i at gøre det på den bedste måde for alle. Jeg har taget en uddannelse ligesom alle andre, jeg har mine egne personlige ting med i bagagen, som betyder jeg i hvertfald selv føler, at jeg har en dybere forståelse for nogle af de situationer børn kan stå i. Jeg elsker at snakke med børnene, uanset hvad de kommer fra og jeg bruger lang tid på at få dem til at føle sig trygge ved mig, uanset om det er på kommunens kontor, på deres skole, om vi går en tur eller sidder på deres værelse. Det bliver altid 100% det de helst vil og er mest trygge i. Jeg er ikke nogen dårlig socialrådgiver fordi jeg har en blog og har haft det i mange år.

Men kan jeg være bloggeren Line samtidig med jeg er socialrådgiveren Line? Jeg ved det ikke. Ærlig talt. Og hvad vil jeg så helst? Dét kan jeg slet ikke holde ud at tænke på. Jeg er glad for mit job, jeg udvikler mig hver eneste dag og jeg er selvfølgelig glad for at få løn. Men jeg elsker at skrive, at filme, klippe, være kreativ. Jeg savner jeres kommentarer, jeg savner min blog. Jeg savner at indvie jer i mine projekter og jeg kan næsten ikke klare tanken om at lukke ned herinde. Jeg har tænkt at jeg kunne gøre min instagram privat, men jeg vil heller ikke ændre en masse ting på min blog eller instagram, for så bliver det noget underligt noget. Enten så finder jeg en vej, hvor det kan fungere med begge dele, eller også så må jeg sige farvel til en af delene.

Økonomisk set ville det slet ikke hænge sammen at satse på bloggen. Slet slet ikke. Men hvis nogen spurgte mig hvad jeg ville vælge hvis begge ting gav samme løn, så er den svær. Det er to helt forskellige ting det giver mig. Jeg føler jeg reelt gør en forskel, også selvom den måske er lille, på mit job. Jeg arbejder hårdt for mine penge og jeg hjælper nogle mennesker der har brug for det. Det kan man ikke sige om bloggen, og dog. Jeg har ikke tal på hvor mange mails jeg har fået omkring mine tekster, hvor meget de har hjulpet jer osv. I har også hjulpet mig og jeg elsker vores snakke i kommentarfeltet. Jeg elsker at dele ud af min mere kreative side.

Jeg er stadig i tænkeboblen, for jeg synes det er rigtig svært. Jeg havde, måske lidt naivt tænkt, at jeg bare kunne have begge dele uden nogen som helst problemer. Og det er ikke fordi hverken mine kolleger eller borgere har skabt problemer, men det sætter gang i en masse tanker i mig.

Hvad tænker I? Jeg ved godt I ikke sidder i den funktion, men hvad tænker I om det jeg skriver? Kan I forstå jeg har det sådan? Kan I forstå at borgerne måske har det underligt med det?

Oda

Det kan næppe være gået nogens næse forbi, at en lille fransk bulldog for 4 uger siden, blev en del af vores lille familie. Jeg overraskede Mattis med hende (den video kan I se her) og siden har vi brugt tiden på at lære vores nye lille karamel at kende. Nu har vi haft lidt over 4 uger med hende og hun har så meget personlighed. Vi kender hende nu og hun kender os. Oda er en lille vildbasse, en rigtig ballademager, men på den rigtig søde måde. Hun er stædig, som en bulldog skal være, hun er kærlig og meget puttesyg og så er hun altid glad. Hun elsker alle mennesker uanset størrelse, hudfarve, om de går med stok eller sidder i kørestol. Hun elsker alle hunde, uanset størrelse, race eller farve. Hun er fuld af gå-påmod, hun er nysgerrig og sjov men har også respekt, hvis en hund ikke gider hendes hvalpepjat, så trækker hun sig. Hun er god til at køre bil, vant til alverdens lyde, accepterer støvsugeren og er rimelig god til at lade vores ledninger være i fred. Oda er en lille lys fransk bulldog. Hun er begyndt at få lidt mørkere poter – det ligner hun er igang med at udvikle 4 små sokker og så har hun den flotteste sorte maske.

Oda er købt fra en kennel og er derfor en fin dame med stamtavle. Hun var en lillebitte minikaramel da vi fik hende som 9 uger gammel – 1,9 kg og kun lige en håndfuld, til sammenligning vejede Wilma, vores gamle franske bulldog 2,9 kg da hun var 8 uger. Hun er allerede vokset meget, hun vejer nu 3,1 kg, så hun skal nok blive en rigtig bullerbasse. Flere har allerede spurgt om vi vil avle på hende, hvilket er kommet bag på mig. Mest fordi hun stadig selv er en lille baby, så det er vildt. Men ja, planen er, at Oda en dag selv skal have et kuld hvalpe, men vores krav til hendes OG hanhundens sundhed og metale tilstand er meget vigtig. Nu har vi selv haft Wilma, som fysisk og mentalt fejlede alt, og det er hjerteskærende at skulle beslutte at give sin lille hund fred, specielt efter et alt for kort liv. Så Oda skal være fuldstændig tjekket med røntgen og for alt, det samme skal hanhunden. Kravet er også at hanhunden har stamtavle ligesom hende og alt skal gøres ordentligt. Men der er lang tid til, så vi har både tid til at lære at sætte os ind i det, finde den rigtige han, spare op til det osv. Men lige nu, der er Oda selv en lillebitte baby, så der er nogle år til vi tænker i de baner 🙂

Oda har sin egen instagram. Hun har overtaget Wilmas gamle profil, så de billeder altid vil ligge der. Hvis I vil følge med hedder hun oda.the.frenchie på instagram, og der kommer en del billeder op, så de ikke skal flyde over på bloggen eller min egen instagram. Selvom det kan være svært, vi synes jo selv hun er alt for dejlig. Men på denne måde kan man følge hendes eventyr, hvis man gerne vil, og slippe (nogenlunde) hvis man slet ikke synes det er hyggeligt.

ooooooo

Lip Fillers?

Behandlingen er sponsoreret af N’age

Jeg har længe gerne ville prøve at få lavet lip fillers. Jeg synes egentlig jeg har nogle fine læber, men en lillebitte smule mere fylde og rettelse af de steder, hvor de ikke er helt lige, var mit ønske. Jeg ved at skønhedsbehandlinger i dén grad deler vandene, men jeg fornemmer også, at det er blevet meget mere normalt at få lavet dem og på den måde er det også mere… acceptabelt. Jeg vil lige vise jer den lille korte film, og så laver jeg et fyldestgørende indlæg med før/efter billeder og min oplevelse, så snart læberne er faldet helt på plads. Det er en lille forandring, så det kommer ikke til at synes voldsomt, men jeg synes det giver lidt ekstra. Jeg glæder mig til at vise jer det. Jeg fik det lavet hos N’age, som i øvrigt er virkelig anbefalelsesværdigt, men alt det kommer jeg mere ind på i næste indlæg.