15% rabat gælder endnu

tumblr_nel7v2r2h31rik5ogo1_1280

Søde læsere. En lille påmindelse om, at I med koden MICONFESION fortsat får 15% rabat på alle Daniel Wellington ure. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg i mange år har delt koder, jeg kan huske en periode nogle var lidt trætte af det, og samtidig er det blevet efterspurgt så ofte, at jeg tænker det stadig giver mening at dele en kode engang imellem. I kan jo altid springe indlægget over, hvis det ingen interesse har 🙂

Sponsoreret.

   

sommer sommer sommer på vej

swim

1. here  |  2. here  |  3. here  |  4. here  |  5. here  |  6. here  |  7. here  |  8. here  |  9. here  |  10. here  |  11. here  |  12. here  |  13. here  |  14. here  |  15. here  |  16. here  |  17. here  |  18. here  |  19. here  |  20. here  |  21. here  |  22. here  |  23. here  |  24. here  |  25. here 

Jeg har postet dette indlæg for et par måneder siden. MEN nu er sommeren endnu tættere på, og jeg har selv købt flere af de ovenstående hjem, som er sååå fine. Så tippet skulle lige deles igen. Måske I er nogle der ikke har set det, og mangler en rigtig fin badedragt eller noget 😉

   

mini påskeferie

Jubiii jeg har en lille miniferie nu. Det er vi nok flere der har disse dage. Jeg har nu været på mit arbejde i 5 uger og det er helt underligt at forestille mig, at jeg for 3 mdr. siden sad midt i eksamensforberedelser med sved på panden og tanker om jeg mon nogensinde ville klare uddannelsen og få et job. Det hele er gået så stærkt, så vidunderligt stærkt. Jeg falder stadig til i min funktion, det vil nok tage noget tid.

Nu har jeg 5 lækre dage fri og jeg glæder mig virkelig meget. Man sætter ekstra stor pris på sine ferier og weekender, når man arbejder fuldtid. I aften skal Mattis og jeg i biografen og spise en god middag. De næste mange dage har jeg planlagt en lang ventet bunke indlæg med tips, ‘en læser deler’ indlæg og personlige indlæg. Der er faktisk en masse forskellige på vej, så jeg glæder mig lidt til at være lidt mere aktiv og kreativ herinde.

Indlægget her bliver dog kort, for jeg er lige kommet hjem fra job og har luftet Wilma, så nu skal jeg køre om 20 minutter igen, så det var blot for at tjekke ind og sige, at der kommer en maaaasse indlæg henover påsken. Der er nok mange af jer, der har hyggelige påskeplaner og ikke tid til at læse indlæg. Men så er de klar til jer når I er 🙂

25% rabat

25procent

1. here  |  2. here  |  3. here  |  4. here  |  5. here  |  6. here  |  7. here  |  8. here  |  9. here  |  10. here  |  11. here  |  12. here  |  13. here  |  14. here  |  15. here  |  16. here  |  17. here  |  18. here  |  19. here  |  20. here  |  21. here  |  22. here  

Ellos kører endnu engang med et sindssygt lækkert tilbud, nemlig 25% rabat på hele din bestilling* – inkl. brands og møbler! Rabatten fratrækkes i kassen. Gælder nybestilling hos Ellos, til og med 4. april 2017. Jeg er som jeg har skrevet før mega fan af deres boligafdeling, så det er selvfølgelig også sådan en kollage jeg MÅ dele med jer. Jeg håber I får noget ud af det, det gælder som sagt til og med i morgen. Indeholder affiliatelinks.

At finde sin plads

Jeg gik på jobbet i dag med en rigtig underlig følelse i maven omkring blog og fuldtidsjob. Grunden til jeg fik ondt i maven var, at nu er der igen gået 5 dage siden sidst jeg tjekkede ind. Men så slog det mig, sådan har det jo altid været. I er vant til jeg blogger som vinden blæser, nogle perioder hver dag, andre perioder med ugers mellemrum. Og så skal man vel ikke ændre på noget, der faktisk fungerer? Jeg er ikke sådan en mega-celebrety, som I, mine læsere, bare hungrer efter at høre nyt fra. Jeg tror mere I kommer, når I lige falder over et nyt indlæg eller kommer i tanke om bloggen. Sådan har det altid været, og sådan fungerer det for mig og for jer. Så jeg slog koldt vand i blodet og tog til børnesamtale. På vej hjem tænkte jeg meget over min plads i denne her blogverden. Og i arbejdsverden. Og i verden generelt. Store tanker. Jeg kan mærke jeg stadig elsker at blogge, men jeg vil det også kun når lysten er der. Hvis der er 5 dage uden inspiration, så vil jeg ikke blogge, bare for at holde høje læsertal eller fylde pladsen ud. Det her indlæg handler slet ikke om jeg er på vej til at stoppe, eller noget i den stil, men blot at det har krævet lidt energi, at finde ud af, hvordan jeg har fuldtidsjob og stadig energi og inspiration til at blogge nogle fede indlæg.

I har været glade for min ‘en læser deler‘ kategori og lige nu har jeg én læserhistorie liggende, som venter på at blive udgivet. Men hvis I er nogle der ligger inde med en pissefed historie, så send den til linegyldholm@gmail.com, så deler jeg den herinde anonymt. Det er virkelig noget vi er mange, der får meget ud af. Derudover har I også vist stor interesse for mine ‘hvorfor jeg ikke savner at date‘- indlæg, så de er også på vej (har heldigvis stadig nogle gode historier at dele). Og endeligt, så har jeg nogle lækre kollager, rabatkoder og hverdagsindlæg i ærmet også. De kommer måske hver dag flere gange om dagen, måske med dages mellemrum. Sådan har det altid været, og jeg ved I kender mig efterhånden, så selvom jeg siger ‘NU skal jeg blogge hver dag eller NU skal jeg gøre dit og dat’ så har det været som det plejer i årevis, og det ændrer sig nok aldrig 😉

Denne uge er min 3. uge på min nye arbejdsplads. Det er super spændende, grænseoverskridende, vidunderligt, forvirrende og virkelig dejligt at være igang. Jeg lærer noget nyt hver dag og jeg kaster mig ud i ting, som jeg skal vænne mig til. Jeg sidder med forebyggelse og børnefaglige undersøgelser og det er lige sådan noget jeg godt kan lide. Jeg er ved at finde min plads i gruppen og finder stille og roligt ud af, hvad det hele egentlig går ud på. Samtidig med mig startede en anden nyuddannet pige, og jeg er blevet så glad for hende. Vi kan snakke om alle de ting, som vi ikke deler med de andre. Man føler sig ikke alene, når en anden går igennem det præcis samme, på samme tid. Så vi bruger hinanden rigtig meget og hun er pisse sød. Det er alle mine kolleger heldigvis. Vi er rigtig mange forholdsvis unge og jeg elsker det. Det giver en rigtig god stemning og dynamik, at det ikke er kvinder/mænd der har siddet på pinden i 30 år, og har en meget fastgroet tilgang til arbejdet. Her er der plads til alle, stemingen er god og jeg ser frem til rigtig fede sociale arrangementer udenfor arbejdstiden også. Selve arbejdet er også lige mig. Dog har jeg skullet finde mig tilpas i min rolle, myndighedsrollen. Jeg har skullet holde møder med utilfredse borgere med børn med mange behov og børnesamtaler med børn i alle aldre. Men jeg elsker det. Jeg kan godt lide at snakke med børnene især og jeg kan faktisk også rigtig godt lide arbejdsgangen.

Der er selvfølgelig hårde sager engang imellem, og selvom man ikke kan redde hele verden, så føler jeg alligevel jeg kan gøre en forskel i ‘mine familier’ som kan have betydning for resten af deres liv. Jeg ved at jeg er her for at hjælpe, jeg tænker på børnene allerførst og jeg vil gøre alt hvad jeg kan, for at hjælpe dem godt videre.

Så her går alt godt. Jeg sover tungt om natten, og går ofte i seng før 22. Min hjerne er på overarbejde og jeg elsker det. Jeg er udmattet på den fede måde når jeg har fri, og jeg nyder mine weekender på en helt anden måde. Jeg kan godt lide at arbejde, jeg elsker at være igang og jeg elsker strukturen i min hverdag. Det kan godt være jeg tjekker ind om et halvt år og skriver ‘hvorfoooor er jeg ikke studerende mereeee’ men den tid den sorg 😉 Lige nu savner jeg ikke studielivet at all.

Jeg savner faktisk at blogge, og jeg har en del jeg gerne vil dele med jer. Men jeg har brugt det meste af min energi på mit nye job, og det er jeg sikker på I godt kan forstå. Overskuddet er så småt ved at vende, og jeg bruger ikke længere alle mine aftener på at planlægge og gruble over møder jeg har dagen efter, jeg er blevet bedre til at tage det når jeg møder ind og lægge det når jeg går hjem igen. Så derfor er der tid til lidt mere end arbejde, når jeg har fri.

   

Frokost på Cocks&Cows

p3110535 p3110547 p3110548 p3110553 p3110575 p3110596 p3110606 p3110616 p3110618 p3110629 p3110634 p3110640 p3110644

Sponsoreret

For nogle uger siden inviterede jeg min dejlige kæreste på frokost på Cocks&Cows. Det er sjældent vi går ud og spiser en frokost, så det var virkelig hyggeligt. Vi spiste en lækker burger hver, to side orders og noget dyppelse. Mattis fik en øl og jeg fik en sodavand. Deres  burgere O M G. Jeg fik en vegetarburger, den var virkelig lækker – ugen efter spiste vi aftensmad der (ups) og da fik jeg en kyllingburger. Det er ikke tit jeg bestiller en vegetarbuger, men den var helt vidunderlig. Solen skinnede, og vi talte om, hvor hyggeligt det ville være at tage sin frokost med ud, når altså temperaturen er lidt varmere. På Cocks&Cows kan man tage sin frokost med, hvis man vil, så vi aftalte at vi skal tilbage til sommer og tage en omgang burger og fritter med på vores yndlingsspot på Assistens Kirkegården på Nørrebro. Der er i virkeligheden mange yndlingssteder på Nørrebro for mig, men der er bare noget over assistensen, også selvom det lyder lidt creepy at spise frokost på en kirkegård. Men den er så smuk og de områder man må sidde på, er jo smadderhyggelige.

Jeg kan klart anbefale jer at spise frokost (eller aftensmad) på Cocks&Cows, de laver virkelig nogle helt sindssyge burgere. Og så må jeg lige komme med pluspoint til betjeningen derinde. Vi var i den på Ravnsborggade, og det var simpelthen så sød betjening. I kan se hele deres menu her eller følge dem på facebook her. Selvom indlægget er sponsoreret, så er det virkelig anbefalelsesværdigt og jeg skal bestemt tilbage igen… inden længe 😉

Hvorfor jeg ikke savner at date – mine mest fucked up dates på tinder # 3

screen-shot-2017-03-18-at-09-25-57

I kan læse nr. 1 og 2 her og nr. 3 her.

Nu kommer et 3. indlæg med en historie fra mit datingliv, og hvorfor jeg bestemt ikke savner at date. Nemlig fuckboys. Jeg blev heldigvis rimelig hurtigt rustet til at date og jeg spottede hurtigt når jeg havde at gøre med en såkaldt fuckboy, dette betød heldigvis også, at jeg kunne styre udenom de allerværste. At jeg så endte med nogle lidt specielle typer, som også virkelig gjorde ondt, det er en anden historie. Men de der fuckboys, puha. Ham her indlægget skal handle om, var slet ikke en jeg troede var som han var. Heldigvis følte jeg mig ikke knust og jeg var ikke blevet sådan følelsesmæssigt involveret, men jeg følte mig alligevel fucking til grin og virkelig brugt og jeg havde slet ikke set den komme. Så her får I historien om min næste date.

4. Mr. Tivoli

Som ovenstående screenshot bekræfter, blev jeg i julen 2014 kontaktet på mail af en mand, som havde siddet på samme sted som mig og åbenbart spottet mig på en date. Han får point for også at have spottet, at ham jeg sad med havde for meget i sig selv, for det havde han, og han var virkelig også en sindssyg date, det bliver næste historie. Nå men, tilbage til denne her mail. Jeg var total forvirret. Hvordan vidste han hvem jeg var? Hvordan fanden havde han skaffet min mail? Jeg måtte lige tænke lidt over den, og kom så frem til han måtte have set mig på tinder og kunnet kende mig. Næste spørgsmål var så, hvordan han havde fået min mail? På tinder står kun mit fornavn og hverken facebook eller blog. Så hvordan han lige havde fundet det, undrede mig.

Jeg konstaterede hurtigt, at det var lidt underligt, men flere omkring mig sagde det var sødt og måske et rigtig juleeventyr. Jeg googlede hans navn og kom frem til hans facebook. Han var ikke nogen særlig pæn fyr, udseendemæssigt var han ikke lige umiddelbart min type, men igen, hvem var min type? Nu havde jeg jo ikke det største held med de billedskønne mænd, og vigtigst for mig var jo faktisk heller ikke det ydre – det er bare tinder, der præsenterer det som første (og største) krav for at man matcher. Jeg viste ham til nogle veninder, der syntes han så ‘meget sød ud’ og det gjorde han også. Han så egentlig rar ud, det er nok det bedste ord. Jeg besluttede mig for at svare på hans mail, måske han var en pisse sød fyr, og hvorfor ikke prøve.

Vi skrev frem og tilbage og udvekslede hurtigt numre og skrev videre der. Han var enormt sød, klog og sjov og så havde vi en del tilfælles. Han var helt nede på jorden og det kunne jeg godt lide. Vi aftalte hurtigt, at vi måtte ses, så han inviterede mig i tivoli og ville komme og hente mig i sin bil. Han hentede mig, sad på bagsædet og foran sad en af hans venner. Ehhh, det var lidt underligt, men han ville altså køre os til tivoli. Vi gik en tur rundt i tivoli og snakkede om, hvilket kamera jeg skulle købe næste gang, han var filmfotograf og havde total styr på det. Vi drak en stor kop varm kakao med skumfiduser om aftenen og havde en virkelig hyggelig date. Jeg følte mig ikke umiddelbart tiltrukket af ham, men der var alligevel noget ved ham der var spændende. Det var nok i virkeligheden mest det, at han var så sød og nede på jorden og oprigtig interesseret i mig. Så vi sluttede daten af med at aftale endnu et møde.

Vi tog på et par dates mere og han voksede lidt på mig. Han var ikke den flotteste mand, det skal jeg være ærlig at indrømme, men det betød ingenting, for han var så sød. Meget interesseret i mig, havde lyst til at lære mig at kende rigtigt. Vi havde mange gode snakke og han begyndte at sige en masse søde ting til mig, men ikke på den der fuckboy agtige måde, det virkede mere oprigtigt og dybt.

Efter nogle gode dates, aftalte vi at tage hjem til mig og se nogle af de film vi havde talt om vi begge var vilde med og lave noget god mad. Jeg kan huske han tog mig i hånden da vi handlede ind og vi havde sådan en hyggelig aften med madlavning og gode snakke. Vi satte film på og hyggede os med lidt frugt og sodavand kan jeg huske. Og så blev han og sov. Jeg var hverken forelsket eller lige ved at blive det, men jeg var nysgerrig på ham og jeg følte mig ret tryg i, at vi begge to gerne ville udforske hinanden og lære hinanden at kende.. I ved, date med et formål og ikke bare sex. Så jeg havde det fint med at give det hele lidt tid, før jeg besluttede mig for om det var noget eller ej.

Morgenen efter da vi vågnede rejste han sig op og satte sig på gulvet og kiggede på mig. Vi talte lidt om skuespillere og film og han gik på toilettet og så kom han tilbage og sagde ‘jeg må hellere komme afsted’. What?! Vi havde datet en del, og lige tilbragt en hel nat sammen og så blev han ikke engang og spiste morgenmad? Vi havde endda talt om det aftenen forinden og købt ind til det, og pludselig havde han meget travlt. Han gav mig et kys på kinden og tog afsted. Jeg var pisse sur, jeg synes det var dårlig stil at efterlade mig på den måde mega tidligt om morgenen, som om jeg havde været sådan et lidt ‘ups-aftenknald’ efter en bytur med for meget alkohol.

Jeg skrev ikke til ham og jeg hørte intet fra ham hele weekenden. Vi plejede at skrive sammen hver dag, så det var bestemt underligt. Om mandagen skrev jeg til ham, at jeg syntes det var enormt underligt, hvad der foregik og spurgte ham lidt til hvad fanden han egentlig lavede? Han svarede mig aldrig og kort efter så jeg på hans instagram, at han var flyttet fra Danmark. Jeg var heldigvis ikke knust og ødelagt, men jeg følte mig virkelig snydt og brugt. Jeg havde slet ikke set den komme og jeg følte pludselig jeg havde ‘givet en herre nederen mand’ lov til at komme tæt på mig, det fortjente han slet ikke. Så jeg følte mig underligt tilpas og jeg fortrød helt enormt jeg havde haft sex med ham, men som sagt, havde jeg slet ikke set den komme.

Vi spoler tiden 4 måneder frem, jeg er sammen med en veninde og hun ligger og kigger på min tinder og swiper. Hun swiper ja til denne her mand og 3 minutter senere skriver han. Det var ham. NO! Jeg ville jo ikke matche ham eller snakke med ham, jeg havde ingen interesse i ham. Men han skrev noget i stil med ‘hey, hvordan har du haft det siden sidst smukke’ – noget i den stil og jeg er sådan lidt wtf din narrøv. Vi skriver lidt frem og tilbage og her bekræfter han på skrift, hvad han gjorde dengang vi var sammen, han var ganske enkelt jordens største fuckboy og havde hele tiden kun været ude efter én ting. Jeg vil ikke skrive meget mere om vores samtale, jeg synes I skal have lov til at læse den selv, og igen, heldigvis har jeg sendt alle de mest fucked-up ting videre til veninder, så det kan komme med her. Det kan fandme være svært at forklare.

17328206_1252193711482692_81471366_n

Helt seriøst. Det er jo så ulækkert at skrive. Og jeg kan huske, at det som gjorde mig allermest vred og frastødt er dette ‘hvis jeg var taget hjem uden at knalde og meldt fra, så var du jo også blevet såret’ øhhhh NEJ ‘jo havde du så ikke tænkt, var jeg ikke engang værd at have sex med’ VAR. JEG. IKKE. ENGANG. VÆRD. AT. HAVE. SEX. MED!?! Ærligt..? Hvor lavt selvværd tror manden jeg har, og hvor fucking guds gave til kvinden tror han lige selv han er? Han forsøgte et par gange nogle måneder senere igen på facebook, men jeg svarede ham aldrig igen. Føj. Ej men alt gør mig vred, han undskylder sin måde at udnytte piger med ‘jeg er jo en mand med lyster’ og så er han en narrøv der bekræfter jeg bare var en beholder, men til gengæld ‘var jeg en lækker beholder’.. ej føj. Bare føj. Dét er fandme noget der gør jeg ikke savner at date – fuckboys!

   

lidt blabla

unspecified-1

unspecified

Egentlig har billederne slet ikke noget med indlægget at gøre, jeg synes bare de er så hyggelige. Vi har en mega lækker ladcykel, og eftersom vi lærte Wilma at cykle fra hun var lillebitte, så er det sådan en nem og hyggelig måde at have hende med rundt på. Nå men dette indlæg skulle bare være en lille update. Jeg startede på mit nye job igår, og det hele er nyt, spændende, udfordrende, lidt angstprovokerende og rigtig dejligt. Jeg er enormt træt når jeg kommer hjem efter job, hvilket er helt normalt. Jeg går tidligt i seng og får ikke lavet meget andet end at slappe af når jeg er hjemme igen. Jeg glæder mig til at lære det hele at kende og komme ind i en god rutine. Men for nu er der nyt og spændende og folk virker enormt søde. Så jeg er glad og glæder mig til at fortælle mere om det.

20% rabat på Ellos bolig

untitled-1-recovered

1. here  |  2. here  |  3. here  |  4. here  |  5. here  |  6. here  |  7. here  |  8. here  |  9. here  |  10. here  |  11. here  |  12. here  |  13. here  |  14. here  |  15. here  |  16. here  |  17. here  |  18. here  |  19. here  |  20. here  |  21. here  |  22. here  |  23. here  |  24. here  |  25. here  |  26. here  |  27. here  |  28. here  |  29. here

Igen er der 20% rabat på alt på Ellos’ boligafdeling – mit absolut yndlingssted at shoppe bolig. Så det tip skulle i hvertfald lige gives videre til jer. Koden 355431 giver 20% rabat på bolig hos Ellos. Gælder ikke tilbud og i forvejen nedsatte varer, samt Odd Molly Home. Gælder til og med 16. marts 2017. Happy shopping! Indeholder affiliatelinks.

Undskyld # 4 | En læser deler

Det sidste jeg mangler at fortælle i historien her, er hvordan det hele ender med de her mænd. Min kollega og jeg sås fortsat og jeg begyndte at forelske mig i ham. Dette betød ikke at jeg ikke længere elskede min kæreste eller ønskede ham, jeg var oprigtigt forvirret og forelsket i to mænd. Mine andre kolleger begyndte at mærke, der foregik noget mellem mig og min lækre kollega, og jeg havde nu kronisk ondt i min mave. Jeg var så langt inde i det her, at jeg ikke kunne se en udvej. Jeg ville miste alt, hvis jeg lagde kortene på bordet, men jeg var også bange for at blive i det. Det resulterede i, at jeg en weekend tog til en veninde og var hele weekenden. Jeg slukkede min mobil og så græd jeg ud hos hende. Jeg var knust. Jeg havde mareridt hver nat og jeg var så bange for det her skulle blive opdaget. Jeg kan huske jeg tænkte den weekend, at min lækre kollega måske ville sige noget til min kæreste, eller hvad hvis min kæreste spurgte ham direkte. To scenarier jeg et eller andet sted godt vidste aldrig ville ske, men fordi jeg vidste det jeg gjorde var så forkert og jeg var så paranoid, så fyldte det hele tiden.

Min veninde lyttede og holdt om mig og jeg var fysisk syg hele weekenden. Jeg kastede op, græd, kastede lidt mere op og var helt ekstremt træt. Min veninde havde svært ved at råde mig til noget konkret, andet end, at jeg selvfølgelig skulle ud af denne her situation hurtigt, når den tog så meget på mine kræfter. Udover alle mine egne forvirrede følelser, så var jeg også så knust indeni over, at jeg gik rundt og sårede min kæreste bevidst. Hvis jeg fortalte ham det, ville jeg slå hans hjerte i stykker, og tanken om det, var også uudholdelig. Jeg elskede ham uendelig højt og han havde altid været der for mig.

Efter weekenden, besluttede jeg mig for at slutte det med min kollega endeligt. Det førte ikke til noget og jeg måtte simpelthen stoppe. Jeg mødtes med ham mandag morgen meget tidligt og fortalte ham, hvor skidt jeg havde det med alt det her. At jeg elskede min kæreste og at nu måtte vores flirt stoppe. Han reagerede egentlig fint nok, når jeg tænker på, at han også i månedsvis var blevet glad for og kommet tæt på mig. Jeg bad ham holde det tæt, bare mellem os, og ønskede at han ville acceptere min beslutning. Det lovede han.

Det gav mig en lille smule plads i maven til at trække vejret helt derned, men jeg var stadig fyldt med skyld og skam, og jeg vidste ikke om jeg skulle fortælle min kæreste det (men jeg vidste det så ville slutte) eller om jeg skulle glemme det og komme videre. Jeg besluttede mig for det sidste, min kæreste havde bedst af aldrig at vide det. Jeg blev meget mere nærværende, sød og god ved min kæreste, ligesom jeg følte mig helt nyforelsket. Når jeg kiggede på ham fik jeg sommerfugle i maven og jeg kunne slet ikke forstå, hvordan jeg kunne have behandlet ham sådan. Min nætter var stadig fyldt med mareridt, og jeg havde fortsat enorm kvalme, søvnbesvær og jævnligt besøg på toilettet for at kaste op. Jeg tænkte ikke meget over, hvor fysisk skidt jeg egentlig også havde det, fordi det psykiske fyldte så meget, ‘det er jo helt naturligt’ tænkte jeg.

En dag var jeg sammen med veninden, som også var der med mig den weekend, jeg lige har beskrevet. Jeg fortalte hende det hele og hun sagde, lidt i sjov, er du sikker på du ikke er gravid? Vi grinede lidt af det, og jokede midt i al tristheden over, hvor forfærdeligt det egentlig ville være. Men pludselig ramte det mig.. os begge to tror jeg. FUCK! Hvad hvis jeg er gravid?! Pludselig startede en helt ny mavepine og vi kørte til 3 tankstationer midt om natten for at skaffe en graviditetstest. Vi havde besluttet jeg skulle tage den om morgenen, da det skulle være bedre, men jeg kunne simpelthen ikke falde i søvn med tanken om, den test lå og ventede på mig.

Jeg tog den med det samme da vi kom hjem, og jeg tror ikke jeg kan beskrive den smerte det var i maven, de få minutter vi ventede. Jeg vendte testen og den var tydeligt positiv. Fuck fuck fuck fuck fuck. Jeg brød fuldstændig sammen og jeg tog nr. 2 også, som bekræftede hvad den første lige havde vist mig. Min veninde forsøgte at berolige mig, men jeg var utrøstelig.

Nu var jeg gravid. Jeg vidste ikke hvor langt henne jeg var, og jeg vidste ikke med hvilken mand. Det lyder som en dårlig film, men det var min virkelighed. Og det hele føltes som om jeg gik i en tyk grød. Jeg kan huske jeg ikke sov, ikke spiste og havde helt hævede øjne af at græde så meget, men i detaljer kan jeg slet ikke huske noget. Det var forfærdeligt og jeg havde kun én at skyde skylden på – mig selv.

Søndagen føltes uendeligt lang, jeg kunne først komme til lægen mandag. Jeg meldte mig syg på job, bildte min kæreste ind jeg skulle på kursus den dag og tog med min veninde til lægen. Der var ingen tvivl om jeg var gravid, både blodprøver og urinprøver bekræftede dette, og jeg blev videresendt til gynækolog. Jeg vidste ikke om jeg bare i hemmelighed skulle få en abort uden at involvere dem? Skulle jeg fortælle min kæreste det, holde min kollega  udenfor det? Eller skulle jeg lægge kortene på bordet og tage min straf? Jeg anede ikke, hvad jeg skulle stille op, og den kollega jeg havde syntes i så mange måneder var så vidunderlig og tiltrækkende, kunne jeg nu pludselig slet ikke forstå jeg nogensinde havde rørt ved. Jeg følte mig så mæt. Af ham. Jeg var underligt nok også vred på ham, selvom det var min egen skyld.

Da lægen fortalte mig, at jeg skulle tage stilling til, om jeg ville have en medicinsk abort, så besluttede min veninde og jeg os for sammen, at holde det mellem os og hun ville hjælpe mig igennem det hele. Blot et par dage senere kom jeg hjem til en halvtom lejlighed og et brev midt på bordet med mit navn på. Al luften forlod min krop og jeg blev brandvarm i ansigtet. Jeg vidste godt hvad det her betød. Ved siden af brevet fra min kæreste stod min computer med min facebook åben og samtalevinduet med min veninde. Han havde læst vores samtale og vidste det hele. Utroskab, graviditet, tanker, følelser, detaljer fra sex med kollega osv. Alt. Jeg væltede til jorden og vidste at nu var det slut. Jeg forsøgte febrilsk at ringe ham op, men den gik direkte på telefonsvarer. Jeg turde ikke læse hans brev og jeg ringede til min veninde og bad hende komme med det samme. Hun smed alt hvad hun havde i hænderne og kom 30 minutter efter.

Jeg var som et lille barn. Jeg har aldrig i mit liv været så ulykkelig og så mange følelser fyldte mig op. Jeg har stadig brevet fra min ekskæreste den dag i dag og det gør stadig fysisk ondt når jeg tænker på, hvad han skriver i det. Når jeg tænker på, hvordan jeg knuste hans hjerte, på den værst tænkelige måde. De efterfølgende uger, da han var gået, er stadig helt tåget. Min veninde boede hos mig, hjalp mig igennem abort og jeg sygemeldte mig på jobbet. Min verden var fuldstændig brudt sammen, og til hvad nytte? Fucking sex? Jeg ville ikke engang have min kollega.

Jeg forsøgte forgæves at få kontakt til min eks-kæreste, han var forsvundet og han havde ingen interesse i at tale med mig. Jeg røg ned i et kæmpe hul, kiloene raslede af min i forvejen spinkle krop, og inden jeg havde set mig om lå jeg i et dybt hul og skulle snakke med min læge om antidepressiv medicin. Jeg brugte et år på at komme ud af det helvede, det er de længste og tungeste skridt jeg nogensinde har taget. Jeg sagde mit job op og ligesom jeg aldrig hørte fra min eks-kæreste igen, så hørte min kollega aldrig fra mig igen. Jeg lukkede ned for alt og forsøgte at komme ovenpå. Efter et år var jeg klar til at vende tilbage til arbejdsmarkedet, jeg var stadig på anti-depressiver og jeg havde stadig mareridt og ondt i maven stort set hver dag og nat. Men jeg kunne holde ud at leve. Det lyder voldsomt, men jeg var ikke bare skyld i min eks-kærestes hjerte knustes, jeg ødelagde også mit eget i faldet. Jeg knuste fuldstændig alt godt i mit liv.

3 år efter alt det her, fik jeg en mail. Fra min ekskæreste. Han fortalte mig han var flyttet, havde mødt en ny sød pige, og at de var gravide med deres første barn. Han undskyldte han aldrig kontaktede mig efterfølgende, men forklarede at han simpelthen var så ulykkelig og vred, at det var det eneste han magtede. Og på trods af det var 3 år efter, så græd jeg i flere dage over den mail. For jeg var ikke videre. Jeg havde fået min hverdag op at køre, et nyt fedt job og indrettet vores engang fælles lejlighed, til min helt egen. Det gik nogenlunde og et par enkelte dates var det også blevet til. Men jeg var slet ikke ovre ham eller oplevelsen. Det var han. Skrev han.

Jeg undskyldte mange gange og han skrev tilbage, at det lød som om den jeg virkelig skulle undskylde overfor, var mig selv. I dag er det over 5 år siden. Jeg tror på jeg nok skal finde min eneste ene en dag. Men jeg vil aldrig nogensinde, ALDRIG NOGENSINDE, være utro igen. For én ting er, at man skal leve med at smadre et andet menneske, man skal fandme også leve med at smadre sig selv. Og det tror jeg aldrig nogensinde jeg kommer mig over.

Min ekskæreste er lykkelig med sin nye kæreste i dag, de har en dejlig lille unge og han har friet til hende. Min lækre kollega er flyttet til Sverige og har ligeledes slået sig ned med en kvinde, fået en dyr bil og 3 hunde.

Og så er der mig. Jeg er alene og jeg har svært ved at finde en kærlighed, der kan måle sig med det jeg selv smadrede. Jeg har svært ved at åbne op for andre og jeg sover stadig jævnligt dårligt. Jeg har et liv, jeg kan smile og grine og jeg tror på min fremtid, men den største taber af os alle her, blev mig selv.

Undskyld.

I kan sende jeres egen historie på linegyldholm@gmail.com og den deles anonymt på bloggen