De lækreste brownies

Søde læsere. Først og fremmest, tak for jeres dejlige kommentarer til indlægget herunder, det betyder meget for mig. Men indlægget her skal handle om den LÆKRESTE brownie. Den er super simpel at bage og kræver ikke de store og dyre indkøb. Mattis og jeg filmede da vi bagte den, jeg tænkte det kunne være hyggeligt ikke kun at få et par billeder og en opskrift. I må gerne skrive om det er noget jeg skal gøre mere af. I kan altid abonnere på min youtubekanal, så får I besked når jeg har uploadet en video eller I kan se nogle af de andre jeg har lavet. Anyway, her er opskriften. (Vi lavede dobbeltportion).

OPSKRIFT:

– 220 g chokolade (halvdelen til side til smelt)

– 200 g smør

– 3 dl sukker

– 2 æg

– 2 tsk vanille

– 110 g Mel

– 50 g kakao

– 1 tsk salt

– Forvarm ovnen til 180°C (alm. Ovn)
– Skær chokolade i grove stykker. Smelt halvdelen, gem den anden halvdel til senere.
– Miks smeltet smør og sukker, rør derefter æg og vanille i, og pisk indtil konsistensen er lys og luftig.
– Bland det smeltede chokolade i (sørg for det ikke er brandvarmt), og si derefter mel, kakaopulver og salt i.
– Bland det hele sammen med de våde ingredienser, gør dette forsigtig og sørg for ikke at ‘overmikse’ det.
– Vend chokoladestykkerne i blandingen og hæld derefter blandingen i et firkantet fad med bagepapir i.
– Bag omkring 20-30 minutter (hold øje undervejs, tiden afhænger også af hvor ‘fudgy’ du vil have dine brownies)
– Køl den herefter helt, inden den serveres.

NYD DEN!

   

Hvorfor jeg ikke blogger

Hej bloggen. Det er endnu engang længe siden sidst, det er vist den sædvanlige historie herinde. Men det har alligevel været en længere stille periode herinde, også længere end den plejer. Det har virkelig været svært for mig, og er det fortsat, at finde min plads i både blogverden og jobverden, hvis det giver mening. Derudover har jeg de sidste par måneder gået med noget for mig selv (og min kæreste) som jeg normalt ville dele herinde, spørge til råds til og få en god debat ud af måske. Men fordi jeg nu har et job, så føler jeg ikke jeg kan sige en masse her, som måske kan skabe uro eller spekulationer på min arbejdsplads. Men nu kan jeg fortælle om det, for jeg har både været omkring lægen, min leder og de kolleger, som jeg er i gruppe med. Derfor føler jeg nu jeg kan åbne op om det herinde også, og måske tage lidt hul på, hvorfor bloggen ingenting har fyldt den sidste tid.

For 2 mdr. siden begyndte jeg at få det underligt i min mave. Jeg havde det lidt som om jeg kronisk havde sommerfugle i maven, men på den der rigtig dårlige måde. Som følelsen lige midt i maven når man står foran eksamenslokalet og skal til eksamen. Ondt, kvalme og konstant … ja, sommerfugle i maven. Jeg var ked af det, glemte hele tiden og så sov jeg ikke om natten. Hver nat, og det er uden undtagelser, havde jeg slemme mareridt og minimum 3-4 opvågninger, hvor jeg havde uro i kroppen og ikke kunne sove. Mine mareridt var ekstremt voldsomme, ofte noget med jeg blev slået ihjel med kniv, eller hvor jeg skulle slå andre ihjel med kniv for at beskytte mig selv. Det var meget ubehageligt og voldsomt. Jeg havde mareridt om ulykker og død hver eneste nat, og engang imellem var min leder på jobbet med i mareridt, hvor jeg f.eks. skulle hjælpe hende fra en stige over på den anden side, men ikke kunne og endte med at skuffe. Det skal lige siges min leder på ingen måde er hverken dum eller tarvelig og jeg tror hendes optræden i mine drømme handler om hun repræsenterede mit job. Når man ikke får søvn, så fungerer man slet ikke, så mine arbejdsdage var præget af træthed, glemsomhed og ondt i maven, samtidig med mange sager og deadlines jeg var fast besluttet på at overholde. Mattis har i dén grad fået det at mærke, jeg var trist når jeg kom hjem, faldt spontant i søvn på sofaen eller i bilen hvis vi skulle noget, og den dårlige fysiske fornemmelse i maven kunne jeg ikke ryste af.

Som tiden gik begyndte jeg at blive ekstremt angst. Mine katastrofetanker tog fuldstændig overhånd og jeg kunne græde flere gange om dagen, ved tanken om at miste Mattis i en motorcykelulykke f.eks. Jeg kunne græde på toilettet på mit arbejde og nærmest have små angstanfald. Den dag hvor jeg virkelig kunne mærke at nu måtte jeg gøre noget, var en aften Mattis og jeg sad os spiste aftensmad. Der var ingen dårlig stemning og Mattis havde lavet mad. Da vi spiste knasede salaten på den forkerte måde, der var sand i. Jeg blev rasende og spurgte hvorfor fanden han ikke havde vasket det ordentligt, hvortil han svarer irritabelt, at det har han også og så gik jeg amok. Jeg skreg af mine lungers fulde kraft og tårerne sprøjtede ud af mine øjne, jeg mener det når jeg siger jeg skreg, sådan så det gjorde helt ondt i halsen og jeg tog (for første gang nogensinde) min tallerken og smadrede ned i gulvet, hvorefter jeg gik ind i soveværelset og græd hysterisk. Jeg kan godt huske episoden men jeg kan ikke helt huske hvad jeg råbte. Vi fik talt om det og dagen efter skrev jeg til min læge. Hende har jeg nu talt med og hun er bekymret. Jeg har sagt højt til min leder at jeg har behov for vi kigger på jeg får en ugentlig dag til at arbejde hjemme f.eks. og så skal jeg have noget hjælp af en professionel. Alt det her er talt om med min. læge, min leder, kolleger og Mattis og jeg føler allerede at dét har givet mig lidt luft.

Jeg har brug for min nattesøvn, jeg har brug for hjælp til min angst og katastrofetanker og jeg har brug for at jeg får lidt ro på arbejdet, så jeg kan rumme det hele. Dette er også grunden til bloggen har været ikke-eksisterende, hvorfor jeg intet har skrevet eller lavet herinde.

Men nu skal det gå fremad. Mine følelser sidder udenpå tøjet og jeg har endnu mere let til tårer end nogensinde. Jeg har virkelig reageret voldsomt. Jeg har ændret nogle ting nu over de sidste uger, bl.a. træner jeg hver 2. dag, spiser sundt, taler åbent om det og leder lige pt. efter en rigtig dygtig psykolog. Hvis I kan anbefale en god en, så skriv endelig. Jeg er villig til at betale, men har en henvisning fra lægen og derfor ville det selvfølgelig være rart de var under denne ordning.

Jeg er menneske ligesom alle andre. Jeg er sgu ikke superwoman og selvom jeg skal rumme alle mine borgeres problemer, så betyder det ikke jeg ikke også selv kan have nogle. Jeg er ikke bange længere for at fremstå svag, hvis en borger eller to skulle finde deres vej til denne platform, eller en kollega for den sags skyld. For jeg synes selv jeg er en dygtig rådgiver og jeg lægger mit hjerte og energi 110% i arbejdet når jeg er der. Jeg er tilstede under møderne og jeg giver alt hvad jeg har. Måske har jeg givet lige lidt for meget, og nu skal jeg lige finde ro og tilbage til Line. Jeg skal lige finde ud af også at lægge arbejdet fra mig igen når jeg går hjem og jeg skal i dén grad have min nattesøvn. Men jeg har en god følelse, en god fornemmelse. Det her det skal nok blive godt meget snart, jeg føler jeg har taget den i opløbet, så den ikke er endt i en længere sygemelding eller noget der var værre.

Som min søde læge sagde ‘jeg har kendt dig i mange år Line og du er en følsom pige, hvilket til tider kan gøre dig skrøbelig.. du har brug for at passe på dig selv og hvis ikke du kan stoppe op nu og beslutte dét, så gør jeg det for dig. Det skal ikke forstås negativt med dit sind, tværtimod, men derfor skal du huske at stoppe op nu og passe på dig selv’.

Og det var slet ikke så slemt som jeg havde troet at åbne op om på mit job. Selvom jeg selvfølgelig havde tænkt 20 scenarier igennem omkring den samtale, som alle endte i jeg skulle fyres, så gik det helt stille og roligt.

Hvis I er andre der har haft eller har samme oplevelse må I endelig skrive. Hvad gjorde I for at få mere ro? Har I nogle gode redskaber? Og kender I en skide dygtig psykolog?

Dagens tip

img_6804

Jeg er nødt til at tippe jer om det her. Har man læst med herinde længere tid, så ved man, at jeg har brugt Clean parfumer i over 10 år. Jeg har lavet flere indlæg med anbefalinger og links til gode tilbud. Mine favoritter er Clean Shower Fresh, Clean Warm Cotton og Clean Cool Cotton. For nogle uger siden var jeg i Bilka med min bedre halvdel og da han begyndte at styre mod grilludstyret og cykelslangerne, tog jeg lige en uvending og gik mod deres afdeling med cremer, parfumer og makeup. Normalt dufter jeg aldrig til parfumer, det er alt for uoverskueligt, men for at få tiden til at gå, tog jeg tilfældigvis et par parfumer frem og duftede til dem. Der stod en række med forskellige farver, allesammen samme mærke i den gyselige flakon i kan se på billedet. Det var mest tidsfordriv. De fleste af dem stank, præcis som jeg havde forestillet mig, men den sidste jeg duftede til var virkelig god. Jeg blev overrasket, sprøjtede lidt på mit håndled og tænkte over hvad den mon mindede mig om. Efter et par minutter slog det mig, den duftede fuldstændig som min yndlingsparfume Clean Shower Fresh. Som i FULDSTÆNDIG. Jeg sprøjtede lidt mere på og tog den med til kassen. 45 kr. På tilbud godt nok, men med en normalpris på 79 kr. kan alle vist være med.

Siden har jeg købt et par stykker ekstra, de er nemlig stadig på tilbud. Jeg har set dem i Bilka og i Føtex, de kan måske findes i flere af de store supermarkedkæder. Jeg har givet en til min mor, som også er flittig bruger af Clean Shower Fresh og som har ligeså sart næse og smag i parfumer som jeg, og hun er enig. Den minimale duftforskel der jo må være (medmindre det vitterligt ér samme væske) er overhovedet ikke til at dufte. De dufter fuldstændig ens. Hvis I, som jeg, elsker Clean Shower Fresh, men også kan blive en smule trætte når I ser den koster 500 kr. +, så vil jeg altså anbefale jer at købe denne. Den største forskel udover den vanvittige pris er, at flasken ikke er pæn. Men det er jo heller ikke det vigtigste. Parfumen hedder Revarôme no 1. Det var lige dagens tip.

   

Pretty Posters

poster1. here  |  2. here  |  3. here  |  4. here  |  5. here  |  6. here  |  7. here  |  8. here  |  9. here  |  10. here  |  11. here  |  12. here

Vi er som jeg har skrevet herinde et par gange, blevet kolonihaveejere. Og det er virkelig skønt. Efter jeg har fået min egen have og mulighed for at åbne døren og gå direkte ud på græs, så er jeg begyndt at drømme om at bo steder, som jeg aldrig har drømt om før. Pludselig tiltaler det mig rigtig meget med et hus på landet (ikke for langt ude, dog) selvom jeg altid har været stor fan af lejlighed midt i byen. Oda elsker det også herude, hele haven er hegnet ind, og hun hygger sig simpelthen så meget. Jeg skal nok skrive mere om kolonihaven og vise flere billeder i et indlæg en anden dag. For lige nu handler det om, hvad vi skal hænge på væggene. Vores mål med indretningen her er, at holde det så simpelt som muligt og heller ikke en masse alt for dyre ting. Man skal turde forlade indboet en hel vinter, så der skal selvfølgelig ikke hænge dyre lamper, være et stort fladskærmstv på væggen eller dyre sofapuder. Vi har fundet nogle rigtig lækre ting vi både stilmæssigt kan lide, men som også er billige. Men alt det skal jeg som sagt nok komme tilbage til.

Jeg vil gerne have lidt på væggene herude, her er ingenting lige nu. Jeg har kigget lidt på ovenstående plakater og har kastet min kærlighed på 1,2,8 og 11 især. Men jeg har kigget på justspotted, og de har jo uendeligt mange fine. Jeg kigger lidt videre og ender nok med at bestille nogle stykker, så kolonihaven også bliver lidt hjemlig, det mangler lidt herude. Har I nogle gode tip til andre lækre sider, hvor man kan købe fede plakater?

Indlægget indeholder affiliatelinks.

Jeg har tænkt og tænkt og tænkt..

Jeg har efter mit sidste indlæg tænkt helt enormt meget over, hvad der skal ske med bloggen. Det har gjort helt ondt i maven og jeg har ikke haft lyst til at tjekke ind. Det har føltes lidt som en rudekuvert man ikke vil åbne. Så man udskyder det til næste dag. Men kuverten ligger der stadig og det gør stadig ondt i maven. Jeg har haft en underlig følelse, nok fordi jeg har været så meget i tvivl. Jeg har været bange for at se mine læsertal falde, bange for at face jeres kommentarer og slet ikke haft lyst til at skulle tage stilling til det. Men nu er det slut med at udskyde. Jeg ligger i min kolonihave på vores hjemmelavede sofa. Udenfor regner det. Mattis er på vej hjem fra skoven efter en mountainbiketur og Oda ligger mellem mine ben og sover. Så nu er det nu. Nu jeg åbner bloggen og beslutter mig for, hvad der skal ske.

For som sagt så har jeg tænkt helt sindssygt meget. Rigtig rigtig meget. Men det har givet mig rigtig ondt i maven ved tanken om at lukke bloggen, jeg er simpelthen slet ikke klar. Jeg har ikke lyst. Og jeg lovede mig selv at blive ved herinde så længe lysten var der. I en tid var jeg i tvivl om jeg virkelig havde lysten. Men det kan jeg mærke nu, at jeg har. Jeg er kommet helt til ro med mine kolleger ift. hvad de tænker. Jeg har ikke noget at skjule og jeg udstiller ingen fra min arbejdsplads og jeg kunne aldrig finde på at bryde min tavshedspligt. Den del der stadig gnaver lidt, er mine borgere. Men jeg har læst jeres mange kommentarer, og jeg har taget det så meget til mig. Jeg fortsætter mi confesión, for jeg har så mange ting jeg stadig gerne vil dele. Jeg savner at skrive tekster, klippe små film og læse jeres kommentarer. Hvis det en dag har betydning ift. mit job og mine borgere, så må jeg tage den derfra. Indtil videre har det fungeret fint og hold kæft, hvor jeg savner det.

Måske blogmediet er ved at dø, som nogle spår? Måske ikke. Men jeg savner at skrive og dele. Jeg savner at filme og klippe og jeg har så mange ting jeg fortsat stadig gerne vil vise jer.

Tak for al jeres gode feedback i denne her periode, det har virkelig betydet meget. Jeg fortsætter endnu og håber I stadig er nogle der har lyst til at følge med. Jeg synes det er så dejligt I følger med. Af hjertet tak <3 Jeg vender tilbage.. lige om lidt 🙂 Jeg har mange ideer i ærmet, bl.a. er der spurgt meget om kolonihaven, som I selvfølgelig skal se. Vi har nogle kreative filmprojekter i ærmet min kæreste og jeg og en masse andet. Så stay tuned.. KYS

   

mit job, bloggen, status og hvad skal der ske?

Hej søde læsere. Som I måske har bemærket blogger jeg ikke meget for tiden, jeg deler heller ikke meget på instagram. Jeg har tænkt rigtig rigtig meget over sociale medier for tiden og min rolle i det. Både min blog, youtube, instagram og sociale medier generelt. Jeg elsker at blogge, jeg savner det tit, rigtig tit, at skrive. Jeg tror jeg vil starte med mine tanker og hvorfor jeg ikke blogger meget.

Mit job:
I marts i år blev jeg tilbudt et job som socialrådgiver. Det første jeg var til jobsamtale ved, og så endda et af dem jeg virkelig havde ønsket mig. Jeg vil forsøge at forklare, kort, hvad jeg laver. Jeg sidder som socialrådgiver med forebyggelse og børnefaglige undersøgelser. Dvs. en underretning rammer vores kommune (det er altid vagten der modtager underretningerne og risikovurderer dem, man skiftes til at have vagten, hhv. forvagt og bagvagt, så der altid er 2 på, hvis man skal ud i en akutsag). Når en underretning ryger videre til vores team, sørger vores leder for, at fordele den. Jeg får en sag og herefter er det mit arbejde at lave forebyggende og undersøgende arbejde. Jeg partshører forældrene, holder børnesamtaler, samtaler med forældre og indhenter statusudtalelser fra  skole/institutioner osv. Herefter vurderer jeg om der er grundlag for at lave det der hedder en §50 børnefaglig undersøgelse. En børnefaglig undersøgelse laves, når det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte. En §50 undersøgelse åbner nemlig for muligheden for, at igangsætte foranstaltninger. Hvis jeg beslutter at sagen lukkes, kan jeg også vurdere at det er nok med en mindre forebyggende indsats – eksempelvis samtaler over et kortere forløb. Hvis jeg vurderer der skal laves en børnefaglig undersøgelse er jeg også den der skriver den. En børnefaglig undersøgelse skal omfatte en helhedsbetragtning af barnets eller den unges: Udvikling og adfærd, Familieforhold, Skoleforhold, Sundhedsforhold, Fritidsforhold og venskaber og Andre relevante forhold. Jeg har 4 mdr. til at skrive en undersøgelse fra underretningstidspunktet, hvilket jeg til tider synes bliver presset med de mange sagsskridt der skal tages inden. Jeg sidder med 20-25 sager på mit bord ad gangen. En undersøgelse varierer i længde/størrelse men mine undersøgelser er omkring 18-30 sider lange – det er derfor heller ikke noget man skriver på en dag.

Det var en kort forklaring om mit job og nu vil jeg komme til hvad dét har med min manglende blogging, og alle mine tanker om sociale medier at gøre.

Min blog, instagram og offentlige profil
Efter jeg blev ansat som myndighedssocialrådgiver har jeg tænkt meget over min blog. På flere måder. Jeg elsker at blogge, at skrive, at være kreativ og ofte savner jeg det. Men der er 2 ting omkring min profession og mine sociale medier der sætter tanker igang:

1. Ofte har jeg lyst til at skrive noget omkring mit job. Ikke noget der bryder tavshedspligten selvfølgelig, men tanker omkring mit erhverv, tanker om min hverdag, mine følelser omkring min profession osv. Men hvad med mine kolleger? min leder? Jeg ved der er flere på mit job der ved, at jeg har en blog. Det er heller ikke en hemmelighed, jeg står inde for at jeg har den og den har fyldt meget de sidste knap 10 (!) år. Men hvad hvis min leder læser jeg føler mig presset? Vil det have betydning for hvordan hun ser mig? Vil der gå rygter om mine skriv på jobbet og vil det blive noget underligt noget, hvis jeg skriver min ærlige mening om, hvordan jeg har det (som jeg altid har gjort). Dét har holdt mig flere gange fra at skrive et indlæg om nogle ærlige tanker, fordi jeg simpelthen ikke kan lide, hvad mine kolleger eller dem højere oppe vil tænke om mig.

2. Borgerne. Jeg er en offentlig profil. Når jeg er på arbejde er jeg professionel og jeg tager tunge snakke med forældre, der har det svært. Uanset om deres barn har misbrugsproblematikker, højt fravær fra skolen, er psykisk syge, bliver slået eller misbrugt, så er det et job der kræver, at man er professionel og ordentlig. Jeg sidder både med forældre der vil samarbejde fordi de ønsker hjælp, jeg sidder med grovere sager med forældre, der af forskellige grunde ikke kan passe på deres børn, som det forventes man passer på børn. Jeg skriver mine navne på alle mødeindkaldelser, på mine undersøgelser og siger det på møder. Mit fulde navn. Line Sofie Gyldholm, socialrådgiver. Og det navn kan googles, og det navn bliver googlet. Det ved jeg. Jeg har endnu ikke oplevet noget grimt, og kun en enkelt gang har en borger fortalt at hun har googlet mig og kan se jeg er nyuddannet. At jeg er nyuddannet er ingen hemmelighed, men det betyder også, at hun kan læse jeg har en hund, en kæreste, bor på Nørrebro, har haft kærestesorg, har sunget en sang på kinesisk osv. Og når man skal ind og sidde til et møde om ens barn – det dyrebareste man har, så har man brug for en så neutral person som muligt. Er min idé. Hvis man har set sin socialrådgiver i bikini på instagram eller læst om hendes brud på en blog, så kan det måske føles som en person der ikke kan eller skal varetage det tunge og alvorlige job det er, at hjælpe/tale med deres barn.

Jeg er skide dygtig til mit job, det synes jeg selv. Jeg er altid professionel og ordentlig og jeg laver et godt stykke arbejde. Min opgave er at hjælpe de børn jeg kan og jeg går meget op i at gøre det på den bedste måde for alle. Jeg har taget en uddannelse ligesom alle andre, jeg har mine egne personlige ting med i bagagen, som betyder jeg i hvertfald selv føler, at jeg har en dybere forståelse for nogle af de situationer børn kan stå i. Jeg elsker at snakke med børnene, uanset hvad de kommer fra og jeg bruger lang tid på at få dem til at føle sig trygge ved mig, uanset om det er på kommunens kontor, på deres skole, om vi går en tur eller sidder på deres værelse. Det bliver altid 100% det de helst vil og er mest trygge i. Jeg er ikke nogen dårlig socialrådgiver fordi jeg har en blog og har haft det i mange år.

Men kan jeg være bloggeren Line samtidig med jeg er socialrådgiveren Line? Jeg ved det ikke. Ærlig talt. Og hvad vil jeg så helst? Dét kan jeg slet ikke holde ud at tænke på. Jeg er glad for mit job, jeg udvikler mig hver eneste dag og jeg er selvfølgelig glad for at få løn. Men jeg elsker at skrive, at filme, klippe, være kreativ. Jeg savner jeres kommentarer, jeg savner min blog. Jeg savner at indvie jer i mine projekter og jeg kan næsten ikke klare tanken om at lukke ned herinde. Jeg har tænkt at jeg kunne gøre min instagram privat, men jeg vil heller ikke ændre en masse ting på min blog eller instagram, for så bliver det noget underligt noget. Enten så finder jeg en vej, hvor det kan fungere med begge dele, eller også så må jeg sige farvel til en af delene.

Økonomisk set ville det slet ikke hænge sammen at satse på bloggen. Slet slet ikke. Men hvis nogen spurgte mig hvad jeg ville vælge hvis begge ting gav samme løn, så er den svær. Det er to helt forskellige ting det giver mig. Jeg føler jeg reelt gør en forskel, også selvom den måske er lille, på mit job. Jeg arbejder hårdt for mine penge og jeg hjælper nogle mennesker der har brug for det. Det kan man ikke sige om bloggen, og dog. Jeg har ikke tal på hvor mange mails jeg har fået omkring mine tekster, hvor meget de har hjulpet jer osv. I har også hjulpet mig og jeg elsker vores snakke i kommentarfeltet. Jeg elsker at dele ud af min mere kreative side.

Jeg er stadig i tænkeboblen, for jeg synes det er rigtig svært. Jeg havde, måske lidt naivt tænkt, at jeg bare kunne have begge dele uden nogen som helst problemer. Og det er ikke fordi hverken mine kolleger eller borgere har skabt problemer, men det sætter gang i en masse tanker i mig.

Hvad tænker I? Jeg ved godt I ikke sidder i den funktion, men hvad tænker I om det jeg skriver? Kan I forstå jeg har det sådan? Kan I forstå at borgerne måske har det underligt med det?

Oda

Det kan næppe være gået nogens næse forbi, at en lille fransk bulldog for 4 uger siden, blev en del af vores lille familie. Jeg overraskede Mattis med hende (den video kan I se her) og siden har vi brugt tiden på at lære vores nye lille karamel at kende. Nu har vi haft lidt over 4 uger med hende og hun har så meget personlighed. Vi kender hende nu og hun kender os. Oda er en lille vildbasse, en rigtig ballademager, men på den rigtig søde måde. Hun er stædig, som en bulldog skal være, hun er kærlig og meget puttesyg og så er hun altid glad. Hun elsker alle mennesker uanset størrelse, hudfarve, om de går med stok eller sidder i kørestol. Hun elsker alle hunde, uanset størrelse, race eller farve. Hun er fuld af gå-påmod, hun er nysgerrig og sjov men har også respekt, hvis en hund ikke gider hendes hvalpepjat, så trækker hun sig. Hun er god til at køre bil, vant til alverdens lyde, accepterer støvsugeren og er rimelig god til at lade vores ledninger være i fred. Oda er en lille lys fransk bulldog. Hun er begyndt at få lidt mørkere poter – det ligner hun er igang med at udvikle 4 små sokker og så har hun den flotteste sorte maske.

Oda er købt fra en kennel og er derfor en fin dame med stamtavle. Hun var en lillebitte minikaramel da vi fik hende som 9 uger gammel – 1,9 kg og kun lige en håndfuld, til sammenligning vejede Wilma, vores gamle franske bulldog 2,9 kg da hun var 8 uger. Hun er allerede vokset meget, hun vejer nu 3,1 kg, så hun skal nok blive en rigtig bullerbasse. Flere har allerede spurgt om vi vil avle på hende, hvilket er kommet bag på mig. Mest fordi hun stadig selv er en lille baby, så det er vildt. Men ja, planen er, at Oda en dag selv skal have et kuld hvalpe, men vores krav til hendes OG hanhundens sundhed og metale tilstand er meget vigtig. Nu har vi selv haft Wilma, som fysisk og mentalt fejlede alt, og det er hjerteskærende at skulle beslutte at give sin lille hund fred, specielt efter et alt for kort liv. Så Oda skal være fuldstændig tjekket med røntgen og for alt, det samme skal hanhunden. Kravet er også at hanhunden har stamtavle ligesom hende og alt skal gøres ordentligt. Men der er lang tid til, så vi har både tid til at lære at sætte os ind i det, finde den rigtige han, spare op til det osv. Men lige nu, der er Oda selv en lillebitte baby, så der er nogle år til vi tænker i de baner 🙂

Oda har sin egen instagram. Hun har overtaget Wilmas gamle profil, så de billeder altid vil ligge der. Hvis I vil følge med hedder hun oda.the.frenchie på instagram, og der kommer en del billeder op, så de ikke skal flyde over på bloggen eller min egen instagram. Selvom det kan være svært, vi synes jo selv hun er alt for dejlig. Men på denne måde kan man følge hendes eventyr, hvis man gerne vil, og slippe (nogenlunde) hvis man slet ikke synes det er hyggeligt.

ooooooo

Lip Fillers?

Behandlingen er sponsoreret af N’age

Jeg har længe gerne ville prøve at få lavet lip fillers. Jeg synes egentlig jeg har nogle fine læber, men en lillebitte smule mere fylde og rettelse af de steder, hvor de ikke er helt lige, var mit ønske. Jeg ved at skønhedsbehandlinger i dén grad deler vandene, men jeg fornemmer også, at det er blevet meget mere normalt at få lavet dem og på den måde er det også mere… acceptabelt. Jeg vil lige vise jer den lille korte film, og så laver jeg et fyldestgørende indlæg med før/efter billeder og min oplevelse, så snart læberne er faldet helt på plads. Det er en lille forandring, så det kommer ikke til at synes voldsomt, men jeg synes det giver lidt ekstra. Jeg glæder mig til at vise jer det. Jeg fik det lavet hos N’age, som i øvrigt er virkelig anbefalelsesværdigt, men alt det kommer jeg mere ind på i næste indlæg.

   

Vlogging?

En lille film med et par minutters eventyr fra det sidste halvandet års tid med Mattis. Når vi får sommerferie har vi talt om, at prøve at vlogge. Dagligdagsvlogs af vores ferie. Der vil være en masse ture, grill i vores nye kolonihave, spørgerunder, sjov, dans, fulde aftener, flotte klip, lille Oda, tips osv. Jeg håber det er noget I kan synes er sjovt at følge, der var i hvert fald en del, der syntes det var sjovt dengang vi lavede ‘mød min kæreste’ hvor vi svarede på spørgsmål. Vi kommer til at vlogge og der vil derfor være tale og musik indover og ikke blot musik, som jeg plejer i mine stemningsvideoer (og som videoen herover). Der er lige lidt uger til vi har ferie, men hvis I har lyst til at følge dagligdagsvlogs når tid er, så kan I abonnere på min youtubekanal her. Jeg vil nok lægge et par stykker af dem på bloggen, men jeg vil også holde det lidt adskilt, for dem som ikke synes det er fedt at se. Så hvis I vil se dem alle, så skal I klikke her. Jeg overvejer også at begynde at filme lidt opskrifter/træningsvideoer/challenges osv. Er det noget, som kunne være hyggeligt at følge? Jeg laver i hvertfald videoer med Mattis alligevel, det er virkelig sjovt og gode minder, også selvom ingen ville se dem, men jeg vil gerne høre hvad I tænker om lidt forskellige videoer? Er det noget I gider følge med i?

KOLONIHAVEEJERE


7aa0d4218dad6ae1bf67793950096f07 21a43c0bfcdb45f0b515762ffe1545db 58fe49b44d19805fbfad889bc4a62637

skaermbillede-2017-07-05-kl-14-41-18

Mattis og jeg er nu kolonihaveejere. Vi mangler stadig de allersidste dokumenter, men pengene er betalt og alt andet er på plads. Vi overtager i weekenden, og jeg glæder mig simpelthen så meget. Til at få græs under tæerne, til at grille i haven med venner og til at have mit helt eget kolonihavehus. Jeg skal til at lære at have grønne fingre, min mor har altid rodet med have og jeg har aldrig interesseret mig for det, lige indtil nu, hvor det er min egen have, mine æbletræer (jep, der er verdens bedste store æbletræer), mine blomster, mine krydderurter osv. Engelbert Strauss er en webshop, hvor man kan få en masse arbejdstøj/tilbehør, men her tænker jeg primært på, at jeg i hvertfald skal have nogle praktiske arbejdshandsker

Der findes mange flere produkter til havearbejde, men ny i det som jeg er, tænker jeg, at arbejdshandsker må være det vigtigste.

Jeg glæder mig simpelthen så meget til at vise jer vores nye kolonihave. Det er det fineste hus, med den dejligste have og så er det min morfar vi køber den af, så jeg er kommet i den kolonihave siden jeg var en helt lille pige. Jeg vil vise jer den så snart vi får den, og vores løbende projekter der også. Vi skal helt sikkert også have shoppet nogle boligting fra Ellos, som virkelig har en af mine favoritafdelinger, når det kommer til både indendørs og udendørs bolig, og så er jeg blevet svært glad for Søstrene Grene den sidste tid, jeg synes godt nok de laver nogle lækre ting.

Jeg er simpelthen så glad, nu er vi kolonihaveejere, og om lidt forlader vi 4. sal, for at bruge sommeren i sus og dus, i vores helt eget kolonihavehus 😉