Frokost på Cocks&Cows

p3110535 p3110547 p3110548 p3110553 p3110575 p3110596 p3110606 p3110616 p3110618 p3110629 p3110634 p3110640 p3110644

Sponsoreret

For nogle uger siden inviterede jeg min dejlige kæreste på frokost på Cocks&Cows. Det er sjældent vi går ud og spiser en frokost, så det var virkelig hyggeligt. Vi spiste en lækker burger hver, to side orders og noget dyppelse. Mattis fik en øl og jeg fik en sodavand. Deres  burgere O M G. Jeg fik en vegetarburger, den var virkelig lækker – ugen efter spiste vi aftensmad der (ups) og da fik jeg en kyllingburger. Det er ikke tit jeg bestiller en vegetarbuger, men den var helt vidunderlig. Solen skinnede, og vi talte om, hvor hyggeligt det ville være at tage sin frokost med ud, når altså temperaturen er lidt varmere. På Cocks&Cows kan man tage sin frokost med, hvis man vil, så vi aftalte at vi skal tilbage til sommer og tage en omgang burger og fritter med på vores yndlingsspot på Assistens Kirkegården på Nørrebro. Der er i virkeligheden mange yndlingssteder på Nørrebro for mig, men der er bare noget over assistensen, også selvom det lyder lidt creepy at spise frokost på en kirkegård. Men den er så smuk og de områder man må sidde på, er jo smadderhyggelige.

Jeg kan klart anbefale jer at spise frokost (eller aftensmad) på Cocks&Cows, de laver virkelig nogle helt sindssyge burgere. Og så må jeg lige komme med pluspoint til betjeningen derinde. Vi var i den på Ravnsborggade, og det var simpelthen så sød betjening. I kan se hele deres menu her eller følge dem på facebook her. Selvom indlægget er sponsoreret, så er det virkelig anbefalelsesværdigt og jeg skal bestemt tilbage igen… inden længe 😉

   

Hvorfor jeg ikke savner at date – mine mest fucked up dates på tinder # 3

screen-shot-2017-03-18-at-09-25-57

I kan læse nr. 1 og 2 her og nr. 3 her.

Nu kommer et 3. indlæg med en historie fra mit datingliv, og hvorfor jeg bestemt ikke savner at date. Nemlig fuckboys. Jeg blev heldigvis rimelig hurtigt rustet til at date og jeg spottede hurtigt når jeg havde at gøre med en såkaldt fuckboy, dette betød heldigvis også, at jeg kunne styre udenom de allerværste. At jeg så endte med nogle lidt specielle typer, som også virkelig gjorde ondt, det er en anden historie. Men de der fuckboys, puha. Ham her indlægget skal handle om, var slet ikke en jeg troede var som han var. Heldigvis følte jeg mig ikke knust og jeg var ikke blevet sådan følelsesmæssigt involveret, men jeg følte mig alligevel fucking til grin og virkelig brugt og jeg havde slet ikke set den komme. Så her får I historien om min næste date.

4. Mr. Tivoli

Som ovenstående screenshot bekræfter, blev jeg i julen 2014 kontaktet på mail af en mand, som havde siddet på samme sted som mig og åbenbart spottet mig på en date. Han får point for også at have spottet, at ham jeg sad med havde for meget i sig selv, for det havde han, og han var virkelig også en sindssyg date, det bliver næste historie. Nå men, tilbage til denne her mail. Jeg var total forvirret. Hvordan vidste han hvem jeg var? Hvordan fanden havde han skaffet min mail? Jeg måtte lige tænke lidt over den, og kom så frem til han måtte have set mig på tinder og kunnet kende mig. Næste spørgsmål var så, hvordan han havde fået min mail? På tinder står kun mit fornavn og hverken facebook eller blog. Så hvordan han lige havde fundet det, undrede mig.

Jeg konstaterede hurtigt, at det var lidt underligt, men flere omkring mig sagde det var sødt og måske et rigtig juleeventyr. Jeg googlede hans navn og kom frem til hans facebook. Han var ikke nogen særlig pæn fyr, udseendemæssigt var han ikke lige umiddelbart min type, men igen, hvem var min type? Nu havde jeg jo ikke det største held med de billedskønne mænd, og vigtigst for mig var jo faktisk heller ikke det ydre – det er bare tinder, der præsenterer det som første (og største) krav for at man matcher. Jeg viste ham til nogle veninder, der syntes han så ‘meget sød ud’ og det gjorde han også. Han så egentlig rar ud, det er nok det bedste ord. Jeg besluttede mig for at svare på hans mail, måske han var en pisse sød fyr, og hvorfor ikke prøve.

Vi skrev frem og tilbage og udvekslede hurtigt numre og skrev videre der. Han var enormt sød, klog og sjov og så havde vi en del tilfælles. Han var helt nede på jorden og det kunne jeg godt lide. Vi aftalte hurtigt, at vi måtte ses, så han inviterede mig i tivoli og ville komme og hente mig i sin bil. Han hentede mig, sad på bagsædet og foran sad en af hans venner. Ehhh, det var lidt underligt, men han ville altså køre os til tivoli. Vi gik en tur rundt i tivoli og snakkede om, hvilket kamera jeg skulle købe næste gang, han var filmfotograf og havde total styr på det. Vi drak en stor kop varm kakao med skumfiduser om aftenen og havde en virkelig hyggelig date. Jeg følte mig ikke umiddelbart tiltrukket af ham, men der var alligevel noget ved ham der var spændende. Det var nok i virkeligheden mest det, at han var så sød og nede på jorden og oprigtig interesseret i mig. Så vi sluttede daten af med at aftale endnu et møde.

Vi tog på et par dates mere og han voksede lidt på mig. Han var ikke den flotteste mand, det skal jeg være ærlig at indrømme, men det betød ingenting, for han var så sød. Meget interesseret i mig, havde lyst til at lære mig at kende rigtigt. Vi havde mange gode snakke og han begyndte at sige en masse søde ting til mig, men ikke på den der fuckboy agtige måde, det virkede mere oprigtigt og dybt.

Efter nogle gode dates, aftalte vi at tage hjem til mig og se nogle af de film vi havde talt om vi begge var vilde med og lave noget god mad. Jeg kan huske han tog mig i hånden da vi handlede ind og vi havde sådan en hyggelig aften med madlavning og gode snakke. Vi satte film på og hyggede os med lidt frugt og sodavand kan jeg huske. Og så blev han og sov. Jeg var hverken forelsket eller lige ved at blive det, men jeg var nysgerrig på ham og jeg følte mig ret tryg i, at vi begge to gerne ville udforske hinanden og lære hinanden at kende.. I ved, date med et formål og ikke bare sex. Så jeg havde det fint med at give det hele lidt tid, før jeg besluttede mig for om det var noget eller ej.

Morgenen efter da vi vågnede rejste han sig op og satte sig på gulvet og kiggede på mig. Vi talte lidt om skuespillere og film og han gik på toilettet og så kom han tilbage og sagde ‘jeg må hellere komme afsted’. What?! Vi havde datet en del, og lige tilbragt en hel nat sammen og så blev han ikke engang og spiste morgenmad? Vi havde endda talt om det aftenen forinden og købt ind til det, og pludselig havde han meget travlt. Han gav mig et kys på kinden og tog afsted. Jeg var pisse sur, jeg synes det var dårlig stil at efterlade mig på den måde mega tidligt om morgenen, som om jeg havde været sådan et lidt ‘ups-aftenknald’ efter en bytur med for meget alkohol.

Jeg skrev ikke til ham og jeg hørte intet fra ham hele weekenden. Vi plejede at skrive sammen hver dag, så det var bestemt underligt. Om mandagen skrev jeg til ham, at jeg syntes det var enormt underligt, hvad der foregik og spurgte ham lidt til hvad fanden han egentlig lavede? Han svarede mig aldrig og kort efter så jeg på hans instagram, at han var flyttet fra Danmark. Jeg var heldigvis ikke knust og ødelagt, men jeg følte mig virkelig snydt og brugt. Jeg havde slet ikke set den komme og jeg følte pludselig jeg havde ‘givet en herre nederen mand’ lov til at komme tæt på mig, det fortjente han slet ikke. Så jeg følte mig underligt tilpas og jeg fortrød helt enormt jeg havde haft sex med ham, men som sagt, havde jeg slet ikke set den komme.

Vi spoler tiden 4 måneder frem, jeg er sammen med en veninde og hun ligger og kigger på min tinder og swiper. Hun swiper ja til denne her mand og 3 minutter senere skriver han. Det var ham. NO! Jeg ville jo ikke matche ham eller snakke med ham, jeg havde ingen interesse i ham. Men han skrev noget i stil med ‘hey, hvordan har du haft det siden sidst smukke’ – noget i den stil og jeg er sådan lidt wtf din narrøv. Vi skriver lidt frem og tilbage og her bekræfter han på skrift, hvad han gjorde dengang vi var sammen, han var ganske enkelt jordens største fuckboy og havde hele tiden kun været ude efter én ting. Jeg vil ikke skrive meget mere om vores samtale, jeg synes I skal have lov til at læse den selv, og igen, heldigvis har jeg sendt alle de mest fucked-up ting videre til veninder, så det kan komme med her. Det kan fandme være svært at forklare.

17328206_1252193711482692_81471366_n

Helt seriøst. Det er jo så ulækkert at skrive. Og jeg kan huske, at det som gjorde mig allermest vred og frastødt er dette ‘hvis jeg var taget hjem uden at knalde og meldt fra, så var du jo også blevet såret’ øhhhh NEJ ‘jo havde du så ikke tænkt, var jeg ikke engang værd at have sex med’ VAR. JEG. IKKE. ENGANG. VÆRD. AT. HAVE. SEX. MED!?! Ærligt..? Hvor lavt selvværd tror manden jeg har, og hvor fucking guds gave til kvinden tror han lige selv han er? Han forsøgte et par gange nogle måneder senere igen på facebook, men jeg svarede ham aldrig igen. Føj. Ej men alt gør mig vred, han undskylder sin måde at udnytte piger med ‘jeg er jo en mand med lyster’ og så er han en narrøv der bekræfter jeg bare var en beholder, men til gengæld ‘var jeg en lækker beholder’.. ej føj. Bare føj. Dét er fandme noget der gør jeg ikke savner at date – fuckboys!

   

lidt blabla

unspecified-1

unspecified

Egentlig har billederne slet ikke noget med indlægget at gøre, jeg synes bare de er så hyggelige. Vi har en mega lækker ladcykel, og eftersom vi lærte Wilma at cykle fra hun var lillebitte, så er det sådan en nem og hyggelig måde at have hende med rundt på. Nå men dette indlæg skulle bare være en lille update. Jeg startede på mit nye job igår, og det hele er nyt, spændende, udfordrende, lidt angstprovokerende og rigtig dejligt. Jeg er enormt træt når jeg kommer hjem efter job, hvilket er helt normalt. Jeg går tidligt i seng og får ikke lavet meget andet end at slappe af når jeg er hjemme igen. Jeg glæder mig til at lære det hele at kende og komme ind i en god rutine. Men for nu er der nyt og spændende og folk virker enormt søde. Så jeg er glad og glæder mig til at fortælle mere om det.

20% rabat på Ellos bolig

untitled-1-recovered

1. here  |  2. here  |  3. here  |  4. here  |  5. here  |  6. here  |  7. here  |  8. here  |  9. here  |  10. here  |  11. here  |  12. here  |  13. here  |  14. here  |  15. here  |  16. here  |  17. here  |  18. here  |  19. here  |  20. here  |  21. here  |  22. here  |  23. here  |  24. here  |  25. here  |  26. here  |  27. here  |  28. here  |  29. here

Igen er der 20% rabat på alt på Ellos’ boligafdeling – mit absolut yndlingssted at shoppe bolig. Så det tip skulle i hvertfald lige gives videre til jer. Koden 355431 giver 20% rabat på bolig hos Ellos. Gælder ikke tilbud og i forvejen nedsatte varer, samt Odd Molly Home. Gælder til og med 16. marts 2017. Happy shopping! Indeholder affiliatelinks.

Undskyld # 4 | En læser deler

Det sidste jeg mangler at fortælle i historien her, er hvordan det hele ender med de her mænd. Min kollega og jeg sås fortsat og jeg begyndte at forelske mig i ham. Dette betød ikke at jeg ikke længere elskede min kæreste eller ønskede ham, jeg var oprigtigt forvirret og forelsket i to mænd. Mine andre kolleger begyndte at mærke, der foregik noget mellem mig og min lækre kollega, og jeg havde nu kronisk ondt i min mave. Jeg var så langt inde i det her, at jeg ikke kunne se en udvej. Jeg ville miste alt, hvis jeg lagde kortene på bordet, men jeg var også bange for at blive i det. Det resulterede i, at jeg en weekend tog til en veninde og var hele weekenden. Jeg slukkede min mobil og så græd jeg ud hos hende. Jeg var knust. Jeg havde mareridt hver nat og jeg var så bange for det her skulle blive opdaget. Jeg kan huske jeg tænkte den weekend, at min lækre kollega måske ville sige noget til min kæreste, eller hvad hvis min kæreste spurgte ham direkte. To scenarier jeg et eller andet sted godt vidste aldrig ville ske, men fordi jeg vidste det jeg gjorde var så forkert og jeg var så paranoid, så fyldte det hele tiden.

Min veninde lyttede og holdt om mig og jeg var fysisk syg hele weekenden. Jeg kastede op, græd, kastede lidt mere op og var helt ekstremt træt. Min veninde havde svært ved at råde mig til noget konkret, andet end, at jeg selvfølgelig skulle ud af denne her situation hurtigt, når den tog så meget på mine kræfter. Udover alle mine egne forvirrede følelser, så var jeg også så knust indeni over, at jeg gik rundt og sårede min kæreste bevidst. Hvis jeg fortalte ham det, ville jeg slå hans hjerte i stykker, og tanken om det, var også uudholdelig. Jeg elskede ham uendelig højt og han havde altid været der for mig.

Efter weekenden, besluttede jeg mig for at slutte det med min kollega endeligt. Det førte ikke til noget og jeg måtte simpelthen stoppe. Jeg mødtes med ham mandag morgen meget tidligt og fortalte ham, hvor skidt jeg havde det med alt det her. At jeg elskede min kæreste og at nu måtte vores flirt stoppe. Han reagerede egentlig fint nok, når jeg tænker på, at han også i månedsvis var blevet glad for og kommet tæt på mig. Jeg bad ham holde det tæt, bare mellem os, og ønskede at han ville acceptere min beslutning. Det lovede han.

Det gav mig en lille smule plads i maven til at trække vejret helt derned, men jeg var stadig fyldt med skyld og skam, og jeg vidste ikke om jeg skulle fortælle min kæreste det (men jeg vidste det så ville slutte) eller om jeg skulle glemme det og komme videre. Jeg besluttede mig for det sidste, min kæreste havde bedst af aldrig at vide det. Jeg blev meget mere nærværende, sød og god ved min kæreste, ligesom jeg følte mig helt nyforelsket. Når jeg kiggede på ham fik jeg sommerfugle i maven og jeg kunne slet ikke forstå, hvordan jeg kunne have behandlet ham sådan. Min nætter var stadig fyldt med mareridt, og jeg havde fortsat enorm kvalme, søvnbesvær og jævnligt besøg på toilettet for at kaste op. Jeg tænkte ikke meget over, hvor fysisk skidt jeg egentlig også havde det, fordi det psykiske fyldte så meget, ‘det er jo helt naturligt’ tænkte jeg.

En dag var jeg sammen med veninden, som også var der med mig den weekend, jeg lige har beskrevet. Jeg fortalte hende det hele og hun sagde, lidt i sjov, er du sikker på du ikke er gravid? Vi grinede lidt af det, og jokede midt i al tristheden over, hvor forfærdeligt det egentlig ville være. Men pludselig ramte det mig.. os begge to tror jeg. FUCK! Hvad hvis jeg er gravid?! Pludselig startede en helt ny mavepine og vi kørte til 3 tankstationer midt om natten for at skaffe en graviditetstest. Vi havde besluttet jeg skulle tage den om morgenen, da det skulle være bedre, men jeg kunne simpelthen ikke falde i søvn med tanken om, den test lå og ventede på mig.

Jeg tog den med det samme da vi kom hjem, og jeg tror ikke jeg kan beskrive den smerte det var i maven, de få minutter vi ventede. Jeg vendte testen og den var tydeligt positiv. Fuck fuck fuck fuck fuck. Jeg brød fuldstændig sammen og jeg tog nr. 2 også, som bekræftede hvad den første lige havde vist mig. Min veninde forsøgte at berolige mig, men jeg var utrøstelig.

Nu var jeg gravid. Jeg vidste ikke hvor langt henne jeg var, og jeg vidste ikke med hvilken mand. Det lyder som en dårlig film, men det var min virkelighed. Og det hele føltes som om jeg gik i en tyk grød. Jeg kan huske jeg ikke sov, ikke spiste og havde helt hævede øjne af at græde så meget, men i detaljer kan jeg slet ikke huske noget. Det var forfærdeligt og jeg havde kun én at skyde skylden på – mig selv.

Søndagen føltes uendeligt lang, jeg kunne først komme til lægen mandag. Jeg meldte mig syg på job, bildte min kæreste ind jeg skulle på kursus den dag og tog med min veninde til lægen. Der var ingen tvivl om jeg var gravid, både blodprøver og urinprøver bekræftede dette, og jeg blev videresendt til gynækolog. Jeg vidste ikke om jeg bare i hemmelighed skulle få en abort uden at involvere dem? Skulle jeg fortælle min kæreste det, holde min kollega  udenfor det? Eller skulle jeg lægge kortene på bordet og tage min straf? Jeg anede ikke, hvad jeg skulle stille op, og den kollega jeg havde syntes i så mange måneder var så vidunderlig og tiltrækkende, kunne jeg nu pludselig slet ikke forstå jeg nogensinde havde rørt ved. Jeg følte mig så mæt. Af ham. Jeg var underligt nok også vred på ham, selvom det var min egen skyld.

Da lægen fortalte mig, at jeg skulle tage stilling til, om jeg ville have en medicinsk abort, så besluttede min veninde og jeg os for sammen, at holde det mellem os og hun ville hjælpe mig igennem det hele. Blot et par dage senere kom jeg hjem til en halvtom lejlighed og et brev midt på bordet med mit navn på. Al luften forlod min krop og jeg blev brandvarm i ansigtet. Jeg vidste godt hvad det her betød. Ved siden af brevet fra min kæreste stod min computer med min facebook åben og samtalevinduet med min veninde. Han havde læst vores samtale og vidste det hele. Utroskab, graviditet, tanker, følelser, detaljer fra sex med kollega osv. Alt. Jeg væltede til jorden og vidste at nu var det slut. Jeg forsøgte febrilsk at ringe ham op, men den gik direkte på telefonsvarer. Jeg turde ikke læse hans brev og jeg ringede til min veninde og bad hende komme med det samme. Hun smed alt hvad hun havde i hænderne og kom 30 minutter efter.

Jeg var som et lille barn. Jeg har aldrig i mit liv været så ulykkelig og så mange følelser fyldte mig op. Jeg har stadig brevet fra min ekskæreste den dag i dag og det gør stadig fysisk ondt når jeg tænker på, hvad han skriver i det. Når jeg tænker på, hvordan jeg knuste hans hjerte, på den værst tænkelige måde. De efterfølgende uger, da han var gået, er stadig helt tåget. Min veninde boede hos mig, hjalp mig igennem abort og jeg sygemeldte mig på jobbet. Min verden var fuldstændig brudt sammen, og til hvad nytte? Fucking sex? Jeg ville ikke engang have min kollega.

Jeg forsøgte forgæves at få kontakt til min eks-kæreste, han var forsvundet og han havde ingen interesse i at tale med mig. Jeg røg ned i et kæmpe hul, kiloene raslede af min i forvejen spinkle krop, og inden jeg havde set mig om lå jeg i et dybt hul og skulle snakke med min læge om antidepressiv medicin. Jeg brugte et år på at komme ud af det helvede, det er de længste og tungeste skridt jeg nogensinde har taget. Jeg sagde mit job op og ligesom jeg aldrig hørte fra min eks-kæreste igen, så hørte min kollega aldrig fra mig igen. Jeg lukkede ned for alt og forsøgte at komme ovenpå. Efter et år var jeg klar til at vende tilbage til arbejdsmarkedet, jeg var stadig på anti-depressiver og jeg havde stadig mareridt og ondt i maven stort set hver dag og nat. Men jeg kunne holde ud at leve. Det lyder voldsomt, men jeg var ikke bare skyld i min eks-kærestes hjerte knustes, jeg ødelagde også mit eget i faldet. Jeg knuste fuldstændig alt godt i mit liv.

3 år efter alt det her, fik jeg en mail. Fra min ekskæreste. Han fortalte mig han var flyttet, havde mødt en ny sød pige, og at de var gravide med deres første barn. Han undskyldte han aldrig kontaktede mig efterfølgende, men forklarede at han simpelthen var så ulykkelig og vred, at det var det eneste han magtede. Og på trods af det var 3 år efter, så græd jeg i flere dage over den mail. For jeg var ikke videre. Jeg havde fået min hverdag op at køre, et nyt fedt job og indrettet vores engang fælles lejlighed, til min helt egen. Det gik nogenlunde og et par enkelte dates var det også blevet til. Men jeg var slet ikke ovre ham eller oplevelsen. Det var han. Skrev han.

Jeg undskyldte mange gange og han skrev tilbage, at det lød som om den jeg virkelig skulle undskylde overfor, var mig selv. I dag er det over 5 år siden. Jeg tror på jeg nok skal finde min eneste ene en dag. Men jeg vil aldrig nogensinde, ALDRIG NOGENSINDE, være utro igen. For én ting er, at man skal leve med at smadre et andet menneske, man skal fandme også leve med at smadre sig selv. Og det tror jeg aldrig nogensinde jeg kommer mig over.

Min ekskæreste er lykkelig med sin nye kæreste i dag, de har en dejlig lille unge og han har friet til hende. Min lækre kollega er flyttet til Sverige og har ligeledes slået sig ned med en kvinde, fået en dyr bil og 3 hunde.

Og så er der mig. Jeg er alene og jeg har svært ved at finde en kærlighed, der kan måle sig med det jeg selv smadrede. Jeg har svært ved at åbne op for andre og jeg sover stadig jævnligt dårligt. Jeg har et liv, jeg kan smile og grine og jeg tror på min fremtid, men den største taber af os alle her, blev mig selv.

Undskyld.

I kan sende jeres egen historie på linegyldholm@gmail.com og den deles anonymt på bloggen

   

Men.. er jeg overhovedet dygtig nok?

Jeg starter meget snart på nyt job. Og ikke bare er jobbet nyt (nye kolleger, nyt sted osv.) det er også allerførste gang jeg skal bruge min uddannelse, min titel. Det er helt vidunderligt, jeg glæder mig og har enorm meget energi og drive, jeg vil virkelig gerne være en rigtig dygtig socialrådgiver, men det er også helt ekstremt angstprovokerende. Alle de tanker jeg har omkring ‘gad vide om jeg er dygtig nok, om de er klar over jeg altså ér helt nyuddannet og skal sættes grundigt ind i alt, om jeg kan det her overhovedet?’, det er jo ikke fordi jeg ikke tror på mine evner, jeg ved jeg nok skal lære det hele og at jeg nok skal blive dygtig, men jeg er også helt ekstremt nervøs. Nervøs og spændt. Som man nok skal være på sin første dag på job. Jeg vil lige meget kort fortælle lidt om, hvad det er jeg skal lave (for jeg kan nok fortælle mere detaljeret om, hvad min funktion går ud på, når jeg har været i den et stykke tid). Jeg har selvfølgelig tavshedspligt ift. de ting jeg laver og de sager jeg har, men det bliver nemmere at forklare om min funktion og arbejdsopgaver, når jeg har været lidt tid i det. Det er jo sådan, at jeg søgte jobbet, men i en anden gruppe, end den jeg endte med at få tilbudt job i. Jeg har egentlig ikke nogle præferencer, givet jeg ikke har prøvet nogle af jobfunktionerne endnu, så derfor var det hverken en ‘juhuuu bedre end håbet’ ligesom det heller ikke var en skuffelse.

Jeg skal arbejde i Farum, så ca. 20 minutters kørsel hver vej fra min adresse. Det gode er jo, at jeg har bil, så det generer mig på ingen måde. Jeg skal arbejde i center for børn og voksne, i undersøgelsesteamet, hvor jeg skal sidde med forebyggelse og børnefaglige undersøgelser. Det er hvad jeg ved indtil videre. Det er bestemt et felt jeg rigtig gerne vil indenfor, så jeg er spændt på at prøve kræfter af med det. Selvom jeg er god til mennesker, lærenem og fuld af gå-på mod, så er jeg da bestemt spændt på min første rigtige samtale med en borger, og ikke som praktikant eller studerende, men som socialrådgiver. Men kender I det? Når man starter et nyt job, så kan man blive helt usikker på, om man kan klare det og man er dygtig nok. Jeg tænker det er meget normalt når man sådan skal starte i job, uanset om man er journalist, læge eller elektriker. Ens første rigtige job som færdiguddannet er bare noget specielt, det er det i hvertfald for mig kan jeg mærke.

Forleden stod jeg og small-talkede med en kvinde, jeg kan ikke huske hvordan eller hvorfor vi faldt i snak, men hun spurgte ‘hvad laver du så til daglig’ og det var første gang nogensinde jeg kunne sige ‘jeg er socialrådgiver’. Det føltes altså virkelig skønt. Jeg ER jo socialrådgiver nu, og selvom jeg er klar over man først rigtig lærer det når man er i job (har jeg hørt) så har jeg jo titlen og ikke længere ’socialrådgiverstuderende’. Jeg glæder mig helt vildt. Jeg er glad, spændt, kan slet ikke vente og så er jeg også helt ekstremt nervøs.

Er der nogle af jer, der læser til socialrådgivere eller praktiserer det allerede? Er der nogle af jer der har færdiggjort jeres uddannelse og venter på jeres første job? Eller måske lige er startet og kan huske, hvor nervøse og spændte I også var? Jeg ville elske at høre lidt om det i kommentarfeltet.

Men hey, lyder det egentlig ikke også meget godt – Line Sofie Gyldholm, Socialrådgiver 😉 !?

Hvorfor jeg ikke savner at date – mine mest fucked up dates på tinder # 2

17193998_1239672739401456_2095539527_o17193815_1239672769401453_531540099_o

I gav allesammen udtryk for, at det ville være sjovt med flere af disse indlæg, så det skal I få. På et tidspunkt løber jeg selvfølgelig tør for datinghistorier, men der er alligevel et stykke vej endnu. Jeg talte med min veninde om det igår, jeg boede med hende dengang jeg datede, så hun kunne huske en masse historier, jeg åbenbart havde (lykkeligt) fortrængt. Ligesom vi har sendt hinanden så mange skærmbilleder af samtaler og de ligger jo allesammen gemt i ens messengersamtale, så fedt, for det er fandme ikke billeder jeg ellers havde gemt. Jeg kan tydeligt huske samtalen herover, lad mig lige minde jer om, at han skriver torsdag og fredag går han amok over jeg ikke har svaret. Jeg var på job de dage, hvor jeg var fotograf for en kollegas bryllup, så jeg var derfor konstant klar med kamera og sluttede først sent om natten. Jeg havde ikke specielt meget tid til tinder, eller noget andet, men det er åbenbart nok til, at man er en lille snobbet møgso. Jesus altså. Nå men her kommer den næste fucked-up dating historie, I kan læse 1. og 2. historie her. Jeg deler 1-2 historier pr. indlæg, afhængigt af hvor lange de er. I må endelig dele jeres egne historier i kommentarfeltet, og I er også altid velkomne til at dele jeres historie på linegyldholm@gmail.com, så deler jeg den anonymt herinde i min kategori ‘en læser deler’.

3. Fiskelæber

Jeg kan ærlig talt ikke huske, hvad denne mand rigtig hedder. Han blev døbt fiskelæber kort efter min date med ham, og jeg fortrængte hans navn kort efter. Han fik navnet fordi han havde kæmpestore læber, ret tørre og det lignede så meget fiskelæber (som de her ). Han var min allerførste date. Jeg var helt ny i gamet og derfor, naiv som jeg var, gik jeg med til at første date var hjemme hos ham en aften. Vi havde skrevet frem og tilbage sammen lidt tid, jeg kan huske han var revisor. Jeg tænkte at sådan en ordentlig revisor nok ikke ville slå mig ihjel og han virkede meget sød. Han havde lige købt ny lejlighed på Frederiksberg og ville utrolig gerne invitere mig hjem på en øl, i stedet for vi sad på en bar. Jeg tænkte det var en helt okay idé.

Jeg var helt vanvittigt nervøs, det var som sagt min allerførste date. Jeg cyklede hjem til ham, velduftende og med et lækkert sæt tøj og jeg følte mig klar. Jeg tænkte, at eftersom det var hjemme hos ham og han havde inviteret på øl, så tog han vel også styring, så det beroligede mig lidt. Da jeg kom ind bød han mig velkommen i en stor 4-værelseslejlighed, en lejlighed på den meget nye måde. Han startede med en lille rundvisning, hvor jeg fik lov at se, hvor mange penge han havde brugt på alt muligt. Det kommenterede han nemlig ‘jeg har købt de her to spisebordslamper – 20.000 kr.’ – ’så har jeg fået installeret det her anlæg til 50.000 kr., men det snakker så også sammen med både min nye ipad og mit store fladskærmstv’ – ’sengen du ser her i mit gæsteværelse er en hästens seng.. kender du det mærke? Ja altså jeg vil bare gerne have mine gæster får den bedste søvn her hos mig’ osv. You get the point. Han boede enormt pænt, på den meget sort/hvide måde, kantede møbler, læderoverflader og de få billeder der var, lignede noget der hørte med rammen da han købte dem. I ved, sådan nogle blomsterbuketter i sort/hvid, eller to børn der gynger – også i sort/hvid. Og så selvfølgelig det klassiske new yorker bybillede printet på et aflangt lærred over lædersofaen. Pyntetingene var glasvaser, nogle bombastiske lysestager og nogle figurer, der stod på de store gulvhøjtalere. Fornemmer I stilen? Der var pænt og ordentligt, men det var bare slet ikke mig. Og det er så hvad det er, fred være med man har forskellig stil, men hvis der er noget der ikke imponere mig, så er det når folk taler om penge. Jeg er fløjtende ligeglad med penge.

Jeg satte mig i hans sofa og han spurgte om jeg ville have øl eller vin. Jeg spurgte hvilken vin han havde (som i fucking er det rød eller hvid? ikke mærke, årstal og pris) og han svarede hurtigt det var en rødvin fra et eller andet godt årstal og som havde kostet 400 kr., så den skulle vist være ret god. Jeg vil gerne have en øl så, sagde jeg, kun fordi jeg demonstrativt ville virke uimponeret over alle de ting han satte en pris på. Jeg fik en iskold dåseøl, og der fik han sit allerførste point, daten havde nemlig indtil videre slet ikke været noget for mig, jeg kunne allerede se vi ikke var et match. Han satte en skål saltstænger på bordet i en meget kantet hvid skål (point for at have sørget for kolde øl og lidt snacks – minus point for at have valgt saltstænger.. er der nogen der nyder det, medmindre der absolut ikke er andet at putte i munden?). Så spurgte han om det var okay, at han altså drak et glas rødvin og det var det selvfølgelig. Han stak mig ipaden i hånden og sagde du vælger musik. Typen! Hverken tv, anlæg eller ipad var klar til at spille musik, så selvfølgelig havde jeg ingen idé om, hvordan jeg skulle tænde det her lort. Jeg havde regnet ham ud, jeg vidste godt han gerne ville imponere og virke smart, når jeg så sagde ‘jeg kan ikke tænde den, thihihi’ og så bliver jeg rasmus modsat, så jeg gik ellers igang med at trykke på de forskellige apps, tænde på de to fjernbetjeninger der lå foran mig og lod som om, at det her havde jeg styr på. Det havde jeg ikke og han måtte også, som den in-control og modne rige mand han var, lige tage over ‘hehe hvor er du sød Line, men lad mig lige gøre det’ og jeg kunne bare mærke irritationen i hele min krop. Jeg tog en tår af min øl og smilede, lod som ingenting, nu skal du heller ikke være så pisse sær, han vil bare gerne imponere dig, sagde jeg til mig selv, da jeg tog en dyb vejrtrækning og begyndte at spørge ind til hans job.

Og nu håber jeg ikke jeg fornærmer nogen, men hold kæft sådan et revisorjob er ikke særlig spændende at høre om. Det var simpelthen ligeså tørt, som de saltstænger jeg blev ved med at putte i hovedet. Her begynder daten at gå rigtig skævt, for mens jeg sidder og søber lidt i min ene dåseøl, så hælder fiskelæber det ene glas dyre rødvin i halsen efter det andet. Hvordan tror I sådan en par kæmpestore vintertørre læber ser ud efter en flaske rødvin? For ikke at nævne, at han selvfølgelig blev rimelig fuld. Da han rejste sig for at hente en ny flaske vin og han slingrede ud mod køkkenet, fornemmede jeg det måtte være tid til jeg kom hjem. Han ville dog ikke af med mig sådan lige, og han tvang mig til lige at blive ‘et glas vin længere’. Jeg gik derfor lige på toilet, trak vejret, tog en tår vand og samlede mig. Her skrev jeg til min veninde, hvad status var, og at jeg ville vende snuden hjemad igen inden længe.

Fiskelæber får hældt et glas rødvin mere i sig og jeg har på det her tidspunkt tømt hans skål med saltstænger og er derfor både relativt dehydreret, ligesom alle mine tandflader er fyldt med denne her tørre brune latterlige kiks. Jeg ville hjem. Og her blev det først rigtig ubehageligt. For selvom det var sygt akavet han drak sig fuld i rødvin på vores første date, så var det først rigtig ubehageligt da han tog fat i mit, kiggede mig i øjnene på den der rigtig fuldemandsmåde og sagde ‘bliv’. Jeg rejste mig, gik ud i hans gang og tog overtøj på. Han ville simpelthen ikke have jeg gik, og jeg begyndte at blive lidt utilpas. Han var halvfuld, havde ubehagelige øjne og et par store tørre rødvinslæber han meget gerne ville kysse med. Han tog fat i mine arme og sagde jeg skulle blive og han holdt sgu hårdt fast. ‘Vil du overhovedet ses igen’ sagde han på en ubehagelig måde mens han holdt fast i mig og jeg vendte hurtigt min irritable jargon til noget helt andet, fordi jeg fornemmede det var den eneste måde at komme væk fra den situation på.

Jeg blev nu rigtig sød og interesseret og sagde, at jeg VILLE se ham igen, men at jeg skulle meget tidligt op. Han havde åbnet døren til sit soveværelse, mens jeg havde taget overtøj på i gangen, og spurgte mig gentagne gange om hans seng ikke så rar ud, og at jeg var velkommen til at sove der, mens han trak mig sådan lidt derhen. Jeg smilede og sagde ‘det synes jeg bestemt vi skal gøre en anden gang, nu må jeg hjem, min veninde regner med mig og jeg skal virkelig tidligt op i morgen’ og han holdt hårdt fast og sagde ‘lover du at vi ses igen, lover du vi ses igen!?’ og jeg sagde ’selvfølgelig ses vi igen, jeg synes det har været så hyggeligt’. Han slap mig, lænede sig ind for et farvelkys og jeg tog hurtigt fat i hans ansigt og kyssede ham på kinden og gik hurtigt ud. ‘Vi ses’ sagde jeg og spurtede ud til min cykel.

Jeg har aldrig låst en cykel så hurtigt op og jeg kom seriøst hjem 3 gange så hurtigt som jeg var kommet frem. Jeg tudbrølede hele vejen hjem, både fordi det havde været en mega dårlig date, at jeg slet ikke synes det var sjovt og fordi han var mega grænseoverskridende. Jeg savnede min ekskæreste og jeg var fuldstændig knust. Det var bare slet ikke nogen sjov første date oplevelse og jeg følte aldrig jeg ville finde et menneske jeg kunne være sammen med. Dagen efter skrev han om morgenen og jeg fortalte ham at jeg aldrig ville se ham igen, at han havde været så upassende og ubehagelig og han blev pisse sur. Han mente ikke jeg gav ham en chance, han syntes jeg var plat og barnlig og at vi altså skulle ses igen. ‘Nej tak’ skrev jeg og blokerede hans nummer derefter. Og så hverken så eller hørte jeg fra ham siden.

Det blev sidste gang jeg nogensinde spiste saltstænger, ligesom jeg kun har datet i offentligheden på første date efter den oplevelse.

Undskyld # 3 | En læser deler

Læs del 1 her og del 2 her

Jeg fik meget hurtigt svaret min lækre kollega, at jeg ikke brugte facebook så meget og så skyndte jeg mig ellers ud ‘efter kaffe’. Samme dag holdt jeg lidt lav profil, jeg havde virkelig mange følelser og tanker omkring alt det her. Til frokost kom en kollega ind på vores kontor og fortalte mig, at min kæreste var på vej. Han ville spise frokost med mig. Jeg blev ildrød i ansigtet da min nye lækre kollega meget overrasket udbrød ‘du har en kæreste?!’ Og mine andre kolleger sagde ‘ej helt ærligt, har du ikke fortalt det.. ja hun har og han er så sød’. Jeg følte seriøst mine kinder var brudt i brand og jeg havde den største klump i maven. Få minutter senere stod min kæreste på mit kontor, som han havde gjort det så ofte før og hilste på mine kolleger, gav mig et kys og kiggede på min nye kollega. Jeg har aldrig følt mig så akavet, jeg kunne krybe ned i et lillebitte hul. ‘Øhm.. skat.. det her er min nye kollega.. kollega, det her er min kæreste’ de gav hinanden hånden og min kæreste sagde ‘jeg troede det var en ældre mand, der var startet her’ og smilede rundt til alle.

Nej nej nej nej skyd mig. Min lækre kollega smilede og sagde drillende ‘nå, har du bildt din kæreste ind jeg er gammel mand ligefrem’ og jeg fik hurtigt sagt ‘haha nej nej, jeg sagde bare du var ældre end mig’ og så skyndte jeg ellers at tage min kæreste i hånden og komme ud derfra. Jeg vil gerne lige understrege at jeg var ildrød i ansigtet, og dét at jeg vidste det og at alle kunne se det, gjorde mig endnu mere utilpas og postkasserød i ansigtet. Det er nok det mest ubehagelige at stå i den situation, og jeg husker det som var det igår. Men fuck hvor var det fortjent egentlig, jeg havde jo selv sat mig i den situation.

Jeg kom igennem frokosten med min kæreste, som hverken nævnte min meget flotte kollega, mine ildrøde kinder eller den akavede måde det hele var foregået. Men jeg tænkte, at den ville han tage op senere. Jeg havde slet ikke lyst til at gå ind på kontoret efter frokost, jeg følte mig flov og ydmyget og jeg kunne ikke se de andre i øjnene. Jeg havde jo selv sat mig i den situation, men det var bare slet ikke den person jeg var og ikke sådan jeg havde lyst til at være.

På vej ud fra toilettet mødte jeg igen min kollega og han stoppede mig og kiggede mig direkte ind i øjnene og sagde ‘så du har en kæreste..?’. Jeg havde ekstremt dårlig samvittighed, lidt overfor min kæreste, men rigtig meget overfor min kollega. Selvom jeg burde havde mest dårlig samvittighed overfor min kæreste, så kunne jeg ikke lade være med at have ondt af ham, jeg havde jo flirtet med ham og fået ham til at tro, at jeg måske var interesseret.. og hvor fanden skulle han vide fra jeg var optaget. ‘Ja.. jeg har en kæreste’ sagde jeg og smilede. Han kiggede ned i gulvet og så tilbage op i mine øjne ‘det er godt nok lidt ærgerligt.. jeg har ellers sådan lyst til at kysse dig’ og så gik han bag mig og lukkede døren bag sig. Og så stod jeg der. Jeg var fuldstændig i chok, jeg følte mig udmattet, næsten feberramt, jeg havde dårlig samvittighed blandet med sommerfugle og kilden i maven. Det var virkelig underligt.

Min kæreste kommenterede aldrig på hændelsen, om han ikke tænkte over det eller bare forsøgte at glemme det, fandt jeg aldrig ud af, men vi talte aldrig om det. For at spole over de næste par måneder uden at trække min historie i langdrag, fortsatte flirteriet, som også intensiveredes som tiden gik, ‘tilfældige’ småberøringer blev til flettede fingre og sms’er til hinanden privat, som blev til vi mødte ind lidt tidligere end de andre, hvor vi kyssede inden de andre mødte ind, morgenkys blev til lange hede kys på toiletterne, som til sidst blev til sex. Ja, jeg havde sex med min kollega. Jeg kunne godt have trukket den langt ud og lavet en hel spændende fortælling op til, men jeg hader simpelthen mig selv for jeg aldrig stoppede det, at jeg helst vil over denne del hurtigt.

Min kæreste derhjemme var fortsat sød, god, omsorgsfuld og mild. Jeg forsøgte at være ekstra på overfor ham, primært så han ikke skulle fatte mistanke. Jeg slettede alle spor efter mig (sms’er, tøj kollega havde rørt ved osv.) og det gik sådan et stykke tid. Jeg havde sex, meget sex med min kollega og ikke så meget med min kæreste. Det var gået fra relativt uskyldige flirtende blikke og dårlig samvittighed over min interesse i en anden mand, til at jeg var en utro kvinde. Jeg var min kæreste utro, igennem længere tid.

Min kollega inviterede mig på weekendbesøg og småture, og vi forsøgte at holde det i privaten, da jeg var super paranoid over at skulle møde nogen, hvis jeg gik med ham. En dag kiggede mig kollega på mig og sagde ‘jeg vil dig gerne.. mere end det vi har. Jeg kan virkelig godt lide dig’ og hele min verden væltede. Jeg havde gået rundt i lang tid med en klump i maven over det her og nu kunne jeg ikke rumme det mere. Jeg var så langt ude, at jeg ikke kunne nå at stoppe det. Jeg kunne ikke trække grænsen, den var overskredet. Jeg fortalte ham at jeg også var meget vild med ham, men at jeg også elskede min kæreste og jeg var ekstremt forvirret over hele situationen. Han fortalte mig at han ville vente på mig, til jeg blev klar til at slippe min kæreste. Når jeg var sammen med min kollega, så følte jeg mig meget afklaret, jeg måtte slutte det med min kæreste. Men så snart jeg kom hjem og ud fra den sindssyge bobbel jeg var i med min kollega, så kunne jeg ikke se en verden for mig uden min kæreste. Jeg elskede ham virkelig og han var fantastisk.

Men som I nok har fornemmet allerede nu, så ender historien ikke her med, at jeg blev med min kæreste. Den ender heller ikke med jeg blev med min kollega. Den ender virkelig skidt, det hele slutter på en helt ekstremt turbulent og forfærdelig måde. Jeg har så ondt i maven når jeg tænker over det, på trods af det er så længe siden.

Fortsættes

   

20% rabat kun i weekenden

skoskosko1. here  |  2. here  |  3. here  |  4. here  |  5. here  |  6. here  |  7. here  |  8. here  |  9. here  |  10. here  |  11. here  |  12. here  |  13. here  |  14. here  |  15. here  |  16. here  |  17. here  

Boozt kører et virkelig godt weekendtilbud på sko, ved køb over 999 kr. Det gælder både sko til kvinder, mænd og børn mærket med ’shoes20′. Måske I lige står og mangler et par gummistøvler til de regnfulde dage vi har så mange af, eller måske jeres drømmesko lige er derinde. Så er det i hvertfald nu I skal slå til, de 20% gælder kun i dag med. Der er så mange sider med sko, så jeg vil anbefale jer lige at bruge lidt tid på noget søndagsshopping. Der er også udsalg derinde på nogle af de andre sko, hvor man sparer 30-40%. Nu er tippet i hvertfald videregivet. Happy shopping. Indlægget indeholder affiliatelinks.

Hvorfor jeg ikke savner at date – mine mest fucked up dates på tinder

screen-shot-2017-03-03-at-09-31-20

Forleden ryddede jeg ud i mit icloud billedbibliotek – ja sådan et har man altså, og det var jeg ikke engang klar over, før jeg konstant begyndte at få beskeder om, at nu var det fyldt og hvis jeg ønskede at fortsætte med at gemme mine vigtige billeder, så måtte jeg punge ud. Så jeg fik logget ind og til min store overraskelse lå der bare alt, hvad jeg nogensinde har haft liggende i en kamerarulle. Der var virkelig mange skærmbilleder fra min singletid, skærmbilleder af tindermænd og fucked-up samtaler. Hold nu kæft, hvor var der mange langt ude mennesker. Mange fucked up samtaler, som den ovenstående og ligeså mange underlige dates. Det fik mig til at tænke over, hvor glad jeg er for at være i et forhold – selvfølgelig ikke kun for at slippe for at date, det er klart det skal jo være med den rigtige – men fordi jeg simpelthen virkelig ikke savner at date, at all. Jeg tænkte jeg ville dele mine mest fucked-up dates herinde. Jeg deler 2 ad gangen, da det ellers bliver for lange indlæg.

1.  4- minutters daten 

Jeg havde skrevet noget tid med denne her mand. Vi havde også snappet lidt og talt i tlf et par gange, så vidt jeg husker. Han virkede sød nok, det var ikke noget der kildede nogen som helst steder, men det gjorde det meget sjældent på det stadie, hvor man endnu ikke havde mødtes, så jeg tænkte ikke mere over det. Jeg kan huske han fortalte mig, at han for nyligt var kommet ud af et 9-årigt langt forhold og det gjorde jeg var lidt i tvivl om jeg overhovedet kunne overskue at involvere mig i dét, men han forsikrede mig om, at han var videre. Fint nok, tænkte jeg, det var jo heller ikke rigtig noget jeg skulle blande mig i. Jeg sad og læste til eksamen i perioden vi talte og jeg kan huske jeg skulle til eksamen en tirsdag og søndagen, to dage inden, der ville han gerne mødes. Jeg havde forsøgt at skubbe det til efter eksamen, men han pressede på ‘du skal jo ud og have noget luft og en pause uanset hvad’ og til sidst gav jeg mig.

Han boede i Roskilde, men havde bil og jeg brugte den tid man nu bruger på at gøre sig lækker og klar til date og så havde jeg en aftale med min veninde efter jeg skulle se ham, så jeg lige kunne vende den over en kop kaffe med en jeg kender. Jeg havde fortalt hende at daten og jeg skulle mødes kl. 15 og så ville vi nok gå en tur en times tid og få en kop kaffe før jeg kom til hende. Min dørklokke ringede kl. 15 præcis og jeg kom ned til ham. Vi gav hinanden et kram og gik 200 meter ned af min gade. Han kiggede ikke rigtig på mig og pludselig siger han ‘er der et toilet i nærheden, jeg er lige ved at pisse i bukserne’. Øhm okay, så er det i hvertfald også sagt og jeg siger ‘altså der er en café lige derovre som..’ og inden jeg når at sige sætningen færdig siger han ‘nej det er ligemeget, jeg gør det derhjemme’. 4 minutter senere stod vi foran hans bil og han sagde ‘jamen så vil jeg køre hjem, tak for en hyggelig eftermiddag’.

W H A T!? Eftermiddag? So many questions. Hvorfor havde han ikke tisset af inden han kom? Han kom hele vejen fra Roskilde og havde tvunget mig ud fra min eksamenslæsning for at gå tur, og så gider han ikke engang gå tur? Syntes han jeg var mega grim og nederen lige pludselig? Sagde jeg noget forkert? Fortrød han fordi han savnede sin eks? Wtf. Jeg var virkelig mundlam, jeg mener det når jeg siger der gik 4 minutter – 240 sekunder. Jeg havde nemlig sendt en snap til min veninde lige inden jeg gik ud og 4 minutter senere sendte jeg hende en snap med daten var overstået. Vi gik honestly kun ned for enden af min gade, og tilbage igen. Jeg sagde til ham ‘øh ja.. jamen så kom godt hjem til Roskilde igen’.

Det er den korteste date jeg nogensinde har været på. Jeg sendte ham en besked efterfølgende, jeg blev faktisk lidt sur. Nu havde jeg taget tid ud til det, gjort mig klar til date og han kom hele vejen fra Roskilde til Nørrebro, for at gå ned for enden af vejen med mig og tilbage. Det kan godt være han ikke følte den, på trods af det også havde været utrolig hurtigt at dømme dét, men fair nok, men af respekt kunne man da lige gå en 20-30 minutters tur sammen i det mindste, det dér var bare sygt underligt. Han svarede at der intet var i vejen, han skulle bare virkelig pisse, og så ville han bare gerne lige se mig.

Jeg syntes det var en underlig date, og skyndte mig hjem til min veninde og brugte timerne med hende i stedet. Da han nogle dage senere spurgte om vi ’skulle gentage succesen’ måtte jeg svare ham at jeg på ingen måde syntes om de 4 minutter det havde været en succes, og der derfor ingen grund var til at gentage det. Men jeg ønskede ham held og lykke på hans vej og så eller hørte aldrig fra ham igen.

Det lyder måske ikke slemt, han gjorde jo som sådan intet grimt eller underligt, men det var alligevel en af de dates jeg den dag i dag husker, som værende ret underlig.

2. Jydeklovnen

Denne her date er stadig en af de mest fucked up jeg har været på. Ærligt. Jeg havde matchet en mand på tinder og igennem et halvt år tror jeg havde han forsøgt at få mig med i byen i de weekender han var i Kbh (han boede i Jylland) men jeg gad ikke. Han skrev kun sent om natten om vi skulle mødes og det skreg bare han var en fuckboy. Desuden datede jeg i perioden, så det var sådan. Men pludselig skriver han, at han er flyttet til Kbh og om vi skal gå på en rigtig date. Jeg havde allerede stemplet ham som en fyr, der slet ikke var noget for mig. Han virkede som om han var enormt glad for sig selv, på den rigtig ufede måde, men jeg besluttede mig også for, at give ham en chance. Jeg anede jo i virkeligheden ingenting om ham, så det var også lidt tarveligt at dømme ham.

Han boede ret tæt på mig og vi mødtes ved ham. Vi havde aftenen forinden talt en time i tlf, og vi havde haft den fedeste samtale, grinet og snakket. Jeg glædede mig faktisk lidt til daten. Vi mødes foran hans dør og går direkte til café castro, som ligger på Nørrebro, hvor vi havde aftalt at drikke en kop et-eller-andet. Vi når kun at komme ind ad døren og jeg går mod skranken, så vender jeg mig om og ser han er på vej ud derfra igen. Det var så underligt og jeg gik selvfølgelig efter ham og tænkte han måtte kende nogen derinde, han ikke kunne overskue. ‘Hvad så?’ siger jeg og smiler og han svarer ‘der var alt for mange ikke-danskere derinde, det kan jeg slet ikke overskue.. vi finder et andet sted’. Omg. Jeg kunne helt seriøst slet ikke overskue sådan et menneske kunne jeg mærke, men siger så, at vi er mange forskellige mennesker på Nørrebro, så det er da lidt svært at undgå. Så begynder han ellers med historier om, hvordan hans første tid i Kbh har været og hvordan den ene ‘perker’ (ja, det var altså hans ord) efter den anden havde overfaldet ham eller talt grimt til hans veninde og forsøgt at stjæle deres cykler. Jeg synes han var SÅ dum at høre på, men da vi allerede havde fundet den anden café vi ville gå ind på, tænkte jeg at nu gjorde jeg det, så kunne jeg i det mindste få oplevelsen ud af det. Og det skal jeg lige love for jeg gjorde.

Da vi kom ind på cafeen (Taxa, en skide hyggelig café som ligger på min gade, altid fyldt med mennesker) bestilte vi en kop varm chokolade med skumfiduser hver. Det første han sagde var ‘du har da lidt anderledes hår end på dine billeder’ og jeg tænkte ikke mere over det, da mit hår blot var blevet klippet et par cm nogle aftener forinden. Men derfra kommenterede han alt på mig, både  godt og total underligt og upassende ‘jeg kan se du har en lilla BH på, er den matchende med dine trusser?’ – ‘nå du har rigtig valgt en løs bluse i aften, er du ked af din krop?’ – ‘du har nogle enormt høje kindben, det er så flot og dine øjne er kæmpestore’ – ‘jeg synes du virker lidt større end dine billeder, kan det passe? Altså også noget højere’ – ‘er du mest til sneaks eller hvordan, jeg kan nemlig godt lide lidt feminine kvinder’ osv. osv. osv. Der kom så mange upassende kommentarer og pigerne ved bordet ved siden af os kiggede flere gange hen og har helt sikkert tænkt deres. På et tidspunkt kigger jeg rundt og tænker, at nogen filmer det her og tager pis på mig. Han begynder at fortælle om ekskæresten han havde haft kærestesorger over i over 3 år. Hun havde fået en ny kæreste og til en fest havde de begge været og de var endt ude i bagagerummet af en bil, hvor de havde haft ‘det bedste og vildeste sex nogesinde’ selvom hun havde en kæreste. Han fortalte mig hvordan hun havde de mest ‘lækre patter’ og så fandt han hendes instagram frem, så jeg kunne se hende. Her viste han mig så billeder af hende mens han fortalte om deres forhold, sexliv og hendes lækre krop. På et tidspunkt fortæller han mig hun har et ar på maven, som han det første lange stykke tid slet ikke kunne leve med, da han gik efter det perfekte og han fik direkte kvalme over det, men at han nåede at vænne sig til det ’så jeg er faktisk også rummelig, på trods af jeg har høje krav og standarder’. Gisp!

Det var simpelthen så upassende og underligt, og heldigvis er jeg god til at rumme den slags situationer, så han havde bare syntes det var SÅ god en date og jeg var mega sjov og cool. Jeg var så udmattet da vi rejste os og skulle til at gå. Han gav mig det vildeste elevatorblik op og ned flere gange mens jeg tog jakken på og jeg får sagt ‘hvad så nu.. hvad har du nu at kommentere på’ og han svarer at mine bukser er ret sjove og han ikke rigtig kan fornemme om jeg har flotte ben indenunder, hvilket er en skam. Jesus christ. Han sagde han var ret glad for sit udseende, fordi han lignede Brad Pitt så meget, så det var ikke svært for ham at score. Her måtte jeg altså lige pille ham lidt ned igen, og sagde hurtigt ‘Ha, hvorhenne?’ og han sagde at hvis jeg ikke kunne se det var jeg da også den ENESTE (og nej, han lignede ham altså ikke. Der var ét billede på hans instagram med den rigtige vinkel, det helt rigtige lys og skygger i hans ansigt, hvor man måske en LILLE SMULE kunne se FÅ ligheder. That’s it). Da vi kom ud derfra fulgte han mig hjem og spurgte om han ikke skulle med op og se mit lilla undertøj. Nej tak, blev det selvfølgelig fra mig og jeg sagde jeg bare skulle op i min seng og sove ‘jeg gad da også godt at ligge ovenpå dig og sove’ HEJ HEJ! Som sagt er jeg god til at rumme de situationer, så han har virkelig følt vi havde god kemi og det var gået godt og han ringede ligeså snart han var kommet hjem. Jeg tog den ikke så han skrev at dét skulle vi altså gøre igen.

Jeg måtte lige sove på den over natten og skrev så tilbage at jeg på ingen måde følte der var kemi og at han slet ikke var min type. Desuden følte jeg han lignede Brad Pitt SÅ meget at det ville blive underligt for os, hvis vi skulle stoppes på gaden og give autografer konstant, fordi folk tog fejl af de to 😉 Jeg ønskede ham ligeledes held og lykke i jagten på den ‘perfekte’ kvinde og takkede for den varme kop chokolade, som han trods alt betalte (selvom han havde flirtet med tjeneren da han betalte, og fortalt hende, hvordan jeg havde søbet hele bordet ind i flødeskum, så det var han ked af på mine vegne). Altså.

______

Jeg deler gerne flere datinghistorier, hvis det er sjovt at læse og I må endelig skrive om sjove/underlige dates og oplevelser eller bare samtaler som I har haft her i kommentarfeltet. Jeg synes det er skide sjovt at læse

8 boligønsker

untitled-11. here  |  2. here |  3. here  |  4. here  |  5. here  |  6. here |  7. here  |  8. here

 To gange om måneden vil jeg fremover dele 8 boligønsker her på bloggen. Jeg går meget og leger med ny indretning for tiden, og det er alt fra gulve og vægge, til møbler og nipsting. Så jeg tænkte det kunne være det gav lidt inspiration, at dele nogle af de ting jeg går med tanker om for tiden herinde. Indlægget kan indeholde affiliatelinks.