Jeg har taget en vild beslutning

… Jeg har sagt mit job op. Holy shit, jeg har sagt mit job op! I dag! Jeg har flere gange læst om, når folk siger deres jobs op, og har aldrig rigtig tænkt over, hvor stort det egentlig er.. indtil det blev min tur. Det er jo KÆMPE stort. Sådan altopslugende fucking kæmpestort. Jeg har sagt mit job op uden at have noget nyt, hvilket nogen ville mene er fuldstændig hjernedødt. Men jeg kan ikke vente mere, jeg har overvejet det her i lang tid nu, vendt og drejet det, og endt med det samme, nemlig at blive i det trygge og sikre. Man ved hvad man har, og selvom man måske ikke er helt lykkelig, så er man tryg, og man ved hvad man kan forvente også det der ikke er godt – i det mindste er det forudsigeligt. Jeg føler lidt det er som at have sluttet et forhold, som jeg godt ved ikke var det rigtige.. men han var min bedste ven, vi havde nogle dejlige minder, han lærte mig meget og ikke mindst, så var det en kæmpestor tryghed at være i et forhold. Alle tankerne som ‘finder jeg nogensinde en som ham igen?’, ‘hvad nu hvis det er en fejl, det er jo også så dejlig trygt’ er blevet vendt og man har mærket efter helt ned i maven MANGE gange. Det er med en KÆMPE klump i halsen, tårer i øjnene når man alligevel tager beslutningen om, at det uvisse der venter en hvis man siger farvel, alligevel er det mest rigtige nu. Hold nu kæft hvor er det svært at sige farvel til det man kender til fordel for noget man ikke aner hvad er eller bliver. Men livet er simpelthen for kort til ikke at gå efter sin drøm. Og som min mor sagde .. for langt i øvrigt også. Når man tilbringer 40 timer om ugen på et arbejde, så siger jeg ikke at man skal være lykkelig alle 40 timer, eller at der ikke må være elementer man er træt af eller ikke orker, men man skal fandme være glad de fleste af de timer trods alt. Når man går på arbejde er det jo det, der bestemmer de fleste af vores vågne timer, og når vi har fri restituerer vi for at blive klar til at arbejde igen dagen efter. Jeg har længe haft en drøm om at prøve noget andet, og selvom jeg har været mega glad for mit arbejde, virkelig, så ved jeg nu, at det er tid til noget andet. Jeg siger ikke op fordi jeg er utilfreds med ledelsen, kollegaerne eller arbejdsopgaverne, men fordi jeg er nødt til at gå efter min mavefornemmelse.

I mine overvejelser har jeg brugt meget tid på at tænke over, hvad jeg mister hvis jeg siger op: mine gode kollegaer, økonomisk sikkerhed, gode barselsforhold, god pension og tryghed. Og hver gang nåede jeg frem til det samme: jamen så er det bedst at blive her, for det kan jeg jo ikke regne med at få, hvis jeg siger op. Men jeg glemt i mine overvejelser at tænke over, hvad jeg mister hvis jeg ikke siger op.

Men, hvad skal jeg så nu? Jeg har jo gået med en drøm i maven LÆNGE.. som i rigtig, rigtig længe. Jeg tog en beslutning om, at hvis jeg ikke gjorde noget ved det nu, så ville det aldrig ske. Jeg vil hellere bruge tid på at prøve noget af, som måske viser sig at fejle, end ikke at have prøvet det af. Det er vildt spændende og jeg vil gerne fortælle ALT om det meget snart (I know, den irriterende type der ikke helt kan afsløre det endnu) men lige nu er der nogle ting der ikke er på plads endnu, og jeg må vente lidt. Jeg har sagt op i dag, og det var simpelthen for stort og vildt til, at jeg kunne vente med at skrive det.

Jeg har sidste arbejdsdag d. 29.11.19 – dagen efter min fødselsdag. Jeg giver den alt hvad den kan trække de sidste 6 uger jeg har tilbage på jobbet, jeg vil gerne sørge for, at jeg har sagt farvel på den allerbedste måde og efterlader så lidt som overhovedet muligt til mine kollegaer. I aften kommer min lillebror og hans kæreste og så skal vi fejre det sammen. Jeg har virkelig haft mange følelser i maven i dag, men nu er jeg hjemme, og jeg tror vi skal åbne en flaske bobler, for denne her beslutning er for mig KÆMPE stor. Jeg glæder mig så meget til at fortælle jer meget mere OG ikke mindst, til at få tid til min blog og instagram hver dag, til at have mulighed for at skrive PRÆCIS hvad jeg gerne vil, hvornår jeg vil. Det bliver en spændende og udfordrende rejse, men jeg glæder mig og håber I er klar på at tage på den med mig.

De bedste steder at købe plakater

1. here   2. here   3. here   4. here   5. here   6. here   7. here   8. here   9. here   10. here   11. here   12. here   13. here   14. here   15. here   16. here   17. here   18. here   19. here   20. here   21. here   22. here

Jeg er pt. hjemme pga min lænd. Det er noget skidt, så det meste af tiden sidder/ligger jeg ned, afbrudt af nogle gåture for ikke at gå helt i stå. Så jeg har meget tid til at ligge og kigge nettet tynd, for ting jeg gerne vil eje. Lige for tiden har jeg tomme rammer hængene på væggen, fordi der skal ske noget nyt. 5 tomme rammer for at være præcis, så jeg har i nogle måneder været på udkig efter de 5 helt rigtige plakater at putte i rammerne. Jeg tænkte derfor jeg ville lave dette indlæg, da jeg i min søgen har fundet virkelig mange fede onlineshops, hvor man kan købe nogle mega seje plakater. Flere af dem herover har jeg i kurven og overvejer herhjem til. Men det er et lidt større projekt, for de skal også passe sammen, så jeg leger lidt med kollager og forsøger at finde ud af, hvad der passer sammen.

Nupokur: min krop og vægt

Jeg har fået flere kommentarer fra følgere, som spørger hvorfor jeg overhovedet vil tabe mig. Flere siger, at det på billeder ligner jeg er meget slank og at 7+ kilo vægttab virker som meget. Jeg ved I der spørger, gør det af omsorg. Så derfor vil jeg selvfølgelig gerne komme med et opklarende svar. Jeg kan starte med at sige, at jeg ikke har lyst til at dele min vægt. Altså selve tallet. Det handler om, at jeg ikke vil have nogen tænker jeg synes et bestemt tal er forkert. Vi er allesammen forskellige, 60 kilo kan se forskelligt ud på to lige høje mennesker, det samme gælder 70, 90 osv. Der er ikke ét tal der nødvendigvis er for højt i sig selv (medmindre man vejer 450 kg), men for mig, så var/er min vægt for høj. Ikke kun for mig, men altså helt objektivt set, så ér den for høj. Derfor vil jeg tabe mig.

De billeder jeg viser på sociale medier af mig selv (hvilket de sidste mange år har været meget, meget få, hvis I lægger mærker til det) er taget enten langt fra, skåret af ved skuldrene eller med overtøj på, dette er der en rigtig god grund til. Jeg har nemlig været ked af min krop længe. Jeg er hverken slank eller undervægtig. Jeg er ikke engang normalvægtig endnu og jeg kan forsikre jer om, at jeg hverken er på vej ud i en spiseforstyrrelse eller det der ligner. Jeg har mit vægttab fuldstændig under kontrol. Det er rigtigt, at hvis man går tilbage på min instagram, så fremstår jeg meget slank. Fordi det var jeg dengang for mange år siden. Men I må ikke tro, at det er sådan jeg ser ud i dag.

7 kilo lyder af meget, ja, men ingen der kender mig og ser mig til hverdag vil synes jeg er blevet overdrevet tynd eller slank, for det er jeg slet ikke. Når jeg tager på, så tager jeg på på HELE kroppen. Fra top til tå. Derfor syner 5 kilo ikke af ligeså meget, som på dem hvor det hele sætter sig primært i ét område. Det er jo både godt og skidt, man ser det ikke lige så nemt, når et par kilo ryger på, men det samme gælder den anden vej, der skal mere til at se når de ryger af også. For at nå min idealvægt (som jeg ikke helt har, fordi jeg ved ikke hvordan det ser ud på mig når jeg træner så meget osv.) men så har jeg omkring 20 kilo igen. Det siger altså også lidt om, at jeg ikke bare er en streg i luften. Hvis jeg havde været meget tynd, så havde det heller ikke været muligt at smide så mange kilo på en måned og ryge så langt ned i min fedtprocent.

Jeg overvejer stadig at dele før/efter billeder når jeg er færdig med forløbet, så bliver det måske mere tydeligt for alle, men det er stadig ikke noget jeg vil love. Det er sårbart og grænseoverskridende synes jeg. Men dét jeg i hvertfald kan love er, at jeg på ingen måde er undervægtig eller meget slank. Jeg er heller ikke ude i en spiseforstyrrelse eller har urealistiske forventninger til min krop. Jeg har ikke et ønske om at være undervægtig eller meget tynd, slet ikke. Jeg har et ønske om, at min krop er sund, stærk og at jeg er tilfreds. Og jeg stopper, med vægttabet og starter med vedligeholdelsen, når jeg er nået dertil.

Jeg beklager, at jeg ikke tør vise jer billeder af min krop nu, men det har jeg ikke lyst til. Der er for mange mennesker jeg ikke vil inddrage i det nu f.eks. kollegaer og eventuelle borgere på mit arbejde. Så I må nøjes med jeg engang imellem kun poster lidt billeder hvor man ser mig i tøj/overtøj.

Jeg håber det opklarer lidt, hvorfor jeg føler behov for at tabe mig. Jeg kan også til alles information oplyse, at min læge har været indover forløbet. Hvis der var tvivl om, om jeg på nogen måde var for tynd eller slank til at gå på kur, så ville min læge ikke have været med ind over. Jeg har brug for det her. Jeg har styr på det, det lover jeg 🙂

Nupokur : dag 32/32 – første måned overstået

Så gik der en hel måned på nupo. Tænk engang, jeg har klaret 32 dage. Faktisk ikke helt, men det kommer jeg ind på herunder. Først vil jeg starte med den dårlige nyhed, det har intet med nupo at gøre, men i morges til træning kom jeg ret slemt til skade med min lænd, og kan hverken sidde/rejse mig eller gå særlig hurtigt. Det gør PISSE fucking ondt. Og dét er jeg selvfølgelig mega ked af. Jeg håber det går hurtigt over, så jeg kan fortsætte træning, for jeg er blevet meget glad for og afhængig af det. Weekenden kommer til at stå på en blanding af ro til lænden men også rolige gåture, for at holde mig igang. Jeg har haft ringet til vagtlægen, fordi jeg er bange for om det er en diskusprolaps, men hun sagde jeg skulle se det an over weekenden og ringe mandag, hvis det ikke er blevet bedre eller henover weekenden, hvis det begynder at stråle ud i et eller begge ben. Så det er den dårlige nyhed, som jeg selvfølgelig er mega ked af. Men, når man så sidder med smerter og ærgrelse over dét, så kan jeg glædes over, at jeg har klaret en måned på nupo (næsten 100%). Og herunder kommer mine resultater.

Jeg har i alt været igang i 32 dage. 30 af dem har jeg været på ren nupo, og så har jeg haft 2 dage med almindelig mad. Den sidste uge har været lang. Som i meget, meget lang. Jeg har kunnet mærke at min motivation har været faldende og jeg har haft flere dage, hvor jeg har forhandlet ift. at spise mad. Men jeg holdt fast, fordi det har jeg lovet mig selv. Jeg har lagt en plan for min næste måned på nupo (for jeg fortsætter) som kommer til at se lidt anderledes ud. Så tror jeg nemlig det bliver nemmere for mig at holde. Men jeg kommer lige med mine resultater først, og så under dem, hvad planen for den næste måned er:

VÆGTTAB FRA 0-10 DAGE 
Startdato: d. 25.08.19
Vejedag: d. 05.09.19

– 4,2 kg.
– 3% kropsfedt
+ 1% muskel
+ 2% vand

VÆGTTAB FRA 10-20 DAGE
Sidste vejning: d. 05.09.19
Vejedag: d. 15.09.19
– 800 gram
– 2% kropsfedt
+ 1,2 % muskel
+ 2,4% vand

VÆGTTAB FRA 20-32 DAGE
Sidste vejning: d. 15.09.19
Vejedag: d. 26.09.19
– 2 kg
– 1,3% kropsfedt
+ 0,4 % muskel
+ 1% vand

VÆGTTAB I ALT PÅ 32 DAGE
Startdato: d. 25.08.19
Slutdato på første måned:

– 7 KG
– 6,3 % KROPSFEDT
+ 2,6% MUSKEL
+ 5,4% VAND

Wow. Det er altså tal jeg er stolt af og glad for.
– Ud af de 32 dage har jeg holdt nupo 30 af dem.
– Ud af de 32 dage har jeg trænet 23 af dem.

Jeg har tænkt mig at forstætte en måned mere. Denne gang med én ugentlig aften, hvor jeg må spise hvad jeg vil. Det tror jeg er nemmere for mig at holde, fordi jeg så kun 6 dage ad gangen er på nupo, og så får almindelig mad. Jeg tror stadig på det fører til et vægttab, men jeg er spændt på at se, hvad næste måned bringer. Jeg deler det fortsat herinde, da flere af jer virker interesserede i det, og fordi det faktisk også motiverer mig, når jeg deler det løbende her.

 

Frakke favoritter

    1. here    2. here    3. here    4. here    5. here    6. here    7. here    8. here    9. here 

Så er det ved at være tid til at skulle pakke sig ind i frakker. På den måde elsker jeg efteråret.. jeg elsker store sweatre, frakker og fine støvler. Og så elsker jeg huer og halstørklæder. Tiden lige inden det bliver helt koldt, men hvor temperaturerne er faldet, bladene bliver orange og gule og solen skinner. Jeg elsker efteråret. Jeg har samlet 9 fine frakker (og en enkelt jakke). Jeg er selv helt vild med nr. 9, men Mattis er ikke enig med mig. Jeg er bare så vild med farven.